Tysk Tingbjerg søger teolog.

Men husk nu: Det har intet med religion at gøre. Ikke spor.

Den københavnske prælat Anders Gadegaard – hvis mislykkede forsøg på at blive over-prælat viser, at der selv i Folkekirken findes rudimenter af fornuft – belærer alt folket om, at når “de unge” jager præster, ja så skyldes det at alle vi andre behandler dem – altså “de unge” – uretfærdigt. Det er jo helt utåleligt, og da den fnysende præstemand naturligvis ikke kan holde ud at blive slået i hartkorn med os racistiske danskere, kan Hodjas Blog glæde ham med et passende nyt jobtilbud. Nej, ikke i Tingbjerg – præsteboligen har vi selv lagt billet ind på – men i det mere religiøse Tyskland, nærmere betegnet Bochum:

Querenburg : I løbet af de næste par dage vil Alexei Ribakov (33) forlade byen sammen med sin familie. Hals over hoved. Bekymringen for familien med dens to børn Daniel (4), Alexandra (7) og hans hustru Carina (32) har gjort udslaget. I løbet af de sidste fem år er den russisk-ortodokse præst blevet terroriseret og chikaneret i sit hjem i Querenburg.

Et overfald søndag aften fik bægeret til at løbe over. “Jeg vil ikke risikere at der tilstøder mine børn noget” siger den gejstlige. “Det er blevet for farligt her og politiet kan jo ikke vogte over os dag og nat”. Han bøjer sig for terroren i nabolaget og vender nu den by, hvori han har boet i ti år, ryggen.

Søndag aften overfaldt tre unge præsten, da han steg ud af sin bil. Først drejede det sig om chikane, men så gik de unge over til håndgribeligheder, slog ham i maven og spyttede ham i ansigtet. Grunden til overfaldet lod de unge ham ikke i tvivl om: “I vores kvarter skal du ikke vise dig i sådan noget tøj”.

Ribakov mener at også tidligere har der ligget religiøse motiver bag sådanne tilfælde: hans bil er blevet oversmurt med afføring og adskillige gange er den blevet ødelagt. “Igen og igen er jeg blevet chikaneret, truet og forulempet på åben gade af mig ukendte personer” fortæller han.

Han har flere gange rettet henvendelse til politiet, men “nu kan det være nok”. Ribakov ser flugten fra Bochum som en nødvendighed. Drevet af den permanente trussel og bekymringen for sin familie.