Hodjanernes Blog

11 marts 2009

Tavshed

Kære alle

Som mange af jer sikkert er opmærksomme på er der et nærmest totalt fravær af rapportering i de danske medier om den fortsatte Hamas-raketbeskydning af det sydlige Israel. 

For nogle dage siden blev bl.a. en lykkeligvis tom skolebygning i Ashkelon ramt af en såkaldt Grad-raket, med omfattende ødelæggelse til følge, og beskydningen fortsætter.  

Bortset fra en artikel af Hanne Foighel i Politiken i sidste uge har de danske medier stort set i tavshed forbigået det faktum, at Israel er blevet beskudt med over 100 mortergranater, Qassam- og Grad-raketter siden d. 18. januar, da Israel afsluttede sin operation i Gaza og ensidigt erklærede et foreløbigt ophør på væbnede operationer i området.

Læs mere om situationen her: http://www.terrorism-info.org.il/malam_multimedia/English/eng_n/html/hamas_e064.htm

At disse forhold ikke præsenteres i de danske medier er i sig selv kritisabelt, hvad angår en balanceret rapportering óm konflikten og fokuseringen på kravene til Israel om at åbne grænseovergangene til Gaza.

Det står også klart at den fortsatte beskydning ikke kan accepteres ret meget længere af Israel, hvor Ehud Olmert har lovet et militært svar på den konstante terrorisering af civilbefolkningen i det sydlige Israel.

Når og hvis et sådant militært svar fra Israel finder sted, er det ganske givet at den danske offentlighed ikke vil kende til baggrunden og omfanget af de kontinuerlige raketangreb på grund af den hjemlige presses forsømmelser, hvilket uden tvivl vil føre til kritík af Israel – på et uoplyst og fejlagtigt grundlag.

Dansk Zionistforbund vil derfor opfordre alle til dels at søge informationer andre steder end blot de danske medier, dels at deltage i debatten på forskellig vis for at være med til at sikre en fair og afbalanceret information og debat om situationen i Israel.

Dansk Zionistforbund har brug for støtte – meld dig ind og vær med til at støtte vores arbejde for fair information om Israel og en varig fred for hele Mellemøsten.

Kontakt os på mail: office -at-zionist.dk eller telefon 33 93 00 93.

Venlig hilsen Dansk Zionistforbund

Skriv en kommentar »

Endnu ingen kommentarer.

RSS feed for comments on this post. TrackBack URI

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: