Hodjanernes Blog

11 februar 2009

Quid pro quo – eller som vi grissebasser siger: noget for noget.

Filed under: Aviser mm Danske, Danmark, Historie, Imamer, Islam, Jihad, Kendte, No dhimmi, Ytringsfrihed — Tags: , — Skjoldungen @ 20:48

Meget kan man sige om muhammedanere, men de er snu handelsmænd – det er akademikere ikke.

Jyllands-Posten bringer i dag en glimrende kronik, forfattet af Katrine Winkel Holm. Den handler om hendes oplevelser og refleksioner i forbindelse med det nylige besøg af tegneren Gregorius Nekshot i Trykkefrihedsselskabets regie. Hun indleder med disse ord: Synes du, dit liv er kedeligt og føles din parcelhustilværelse ensformig, skal du bare gå ind i en forening, der forsvarer ytringsfriheden. Straks bliver den mere spændende. – Normalt er foreningsarbejde ellers kendetegnet ved faste procedurer: møder, der skal holdes, referater, der skal skrives og indkaldelser, der skal udsendes. Alt sammen ret ueventyrligt. Bare ikke, når det er ytringsfriheden, foreningsarbejdet drejer sig om.

Så kan man knap nok invitere en oplægsholder uden at få besøg af PET’s bombehunde og knap nok arrangere en møderække uden at forberedelserne får et skær af skæg og blå briller. Pludselig er der navne, der ikke må nævnes, hoteladresser, der ikke må opgives og telefonnumre, man kun kan få fat på ad omveje. Og pludselig skal man instrueres omhyggeligt, inden man skal foretage noget så banalt som at afhente en foredragsholder i lufthavnen. – Besværligt, men jo, ret spændende i forhold til en normaldansk, grå hverdag. Men først og fremmest et symptom på den høje pris, der i disse år er forbundet med at åbne munden eller bruge pennen også i vores del af verden.

Når disse ord får mig til tastaturet skyldes det, at mine nakkehår så småt begyndte at rejse sig. Kort sagt: Jeg er foruroliget. Ikke på egne, men på Katrines, Gregorius’ og Trykkefrihedsselskabets vegne. Og hvorfor nu det?

Man samarbejder med og forlader sig på PET. Det PET som for tiden rydder forsider med udtalelser som :Politiets Efterretningstjeneste vil fortsætte og udbygge dialogen med radikale muslimske miljøer for at forebygge terrorisme i Danmark og PET deltager ofte i møder og holder foredrag om radikalisering – også sammen med imamer og muslimske organisationer som Muslimernes Fællesråd. Desuden har man særlige dialogmøder med imamer og andre fremtrædende personer i det muslimske miljø. På den måde forsøger man at forhindre en spirende radikalisering blandt unge muslimer samt Samtidig anbefaler PET, »at man ikke anvender begrebet fundamentalisme i debatten om terror«.. PET fremhæver desuden: Der er ingen entydig sammenhæng mellem islamisme og terrorisme.

Jaså… Vil det sige, at Racep Erdogan fra det tyrkiske tager fejl med sin udtalelse: Der er ingen moderat eller radikal islam. Islam er Islam. Punktum? – Det gør han muligvis, men til hans forsvar vil jeg gerne fremhæve, at jagten på den så meget omtalte, moderate muslim hidtil ikke synes at have haft nogen iøjnefaldende succés. Hvilket frister mig til at citere frit efter Baronesse Emmuska Orczy – “The Scarlet Pimpernel”:

casablancacasablanca02

“They seek him here, they seek him there.
Those dhimmies seek him everywhere.
Is he in Heaven? – Or is he in Hell?
That damned elusive nice-fidel”

Nu ville det ligge nærværende klummeskriver uendeligt fjernt blot så meget som at antyde tvivl om den menige politimands sindelag og retskaffenhed. En kende anderledes forholder det sig med hans ledelse. I et land hvor meget, meget få kommer til tops i hierarkiet uden at have partibogen i orden – den rette, vel at mærke – og hvor dansen mod toppen trædes til stroferne af Admiralens Vise er tillid ikke lige den attribut jeg ville komme på først. Med andre ord: kan man forestille sig at PETs samarbejde med disse muslimer ikke skulle være gensidigt? – Er det ikke statholder A.Fup’s motto, at man giver noget for noget, især i disse højere snirkler? – Eksemplerne er legio. Tænk blot på de udførlige lister som det danske politi havde klar til Gestapo, da de kom med deres egne, langt mindre omfattende.

Da jeg samtidig ikke lider af nogen overdreven beundring for PETs indsigt i begrebet islam – jeg undlader her at nævne en vis Bonnichsen – må svaret blive et rungende Nej. De oplysninger PET evt. må få stillet til rådighed af imamerne vil selvfølgelig kræve en modydelse. At tro andet vil være naïvt hinsides tåbeparagraffen og et stykke inde i straffeloven.

Hvilket bringer mig tilbage til Trykkefrihedsselskabet. Det blev i sin tid stiftet som en parallel til PEN-Klubben og henvender sig derfor antagelig til de samme kredse, d.v.s. journalister, forfattere, kunstnere og andre kendte personer. Men i modsætning til PÆN-Klubben – som kun optager affable, servile og politisk korrekte, dikkende lammehaler – så optager Trykkefrihedsselskabet deres antagonister. Dem er der heldigvis nogle stykker af.

Men disse brave personer har – deres mod til trods – næppe megen erfaring i de …øh… mere ydmyge og dunkle færdigheder man lærer i f.eks. militæret – med forlov. Hernede i samfundets kælderetage – hvor forhærdede tidselgemytter og træske grisefarmere i træsko, som f. eks. denne blog, befinder sig – er vi ret paranoide. Men at være paranoid betyder ikke, at man ikke er efter en. Faktisk kan lidelsen redde liv. Det er der også mange eksempler på. Samt på det modsatte – tænk blot på 6 millioner jøder.

Så hvor mærkeligt det end lyder at kølsvin skal råde broen, vil vi alligevel anbefale vore gode venner oppe i Trykkefrihedsselskabet at tage varsel af historien og kappe fortøjningerne til PET. Ærbødigst.

5 kommentarer »

  1. Pragtfuld post !

    Og ja man korser sig snart over disse banditter vi har siddende på snart alle betydningsfulde poster.

    Like

    Kommentar af Whodares — 11 februar 2009 @ 20:54

  2. Jeg har lige købt hele Yes Minister/Yes Prime Minister-samlingen.

    Det er som at se ind i Christiansborg’s sjæl… 😀

    Like

    Kommentar af Anna Lyttiger — 11 februar 2009 @ 22:11

  3. Trykkefrihedsselskabet er givetvis tvangspålagt PET´s venlige støtte.

    Om de bliver spurgt om de har lyst til støtten tvivler jeg på.

    Vær forvisset om at Hodja såmænd er omfattet af den PET´ske ikke-fysisk mærkbare omsorg.

    Like

    Kommentar af Vivi Andersen — 12 februar 2009 @ 01:11

  4. Jeg forstår stadig ikke kvinderne, at de finder sig i, at iSLAM kvindeundertrykkende imamer, skal høres???
    DE skal hånes,latterligøres og nedværdiges pga af deres afskyelige kvindesyn.
    Vi lever altså i 2009, og vi HAR ligestilling!
    Kan disse hårforskrækkede idiot-imamer ikke finde ud af det, så må offentlig hån, spot, latterligørelse og kvindesags påtalelse være obligatorisk.
    Deres kvindeundertrykkende virksomhed burde have alle mediers agtpågivenhed, så disse selvbestaltede imam-tosser bliver sat eftertrykkeligt på plads.
    De har ingen berettigelse for deres perverse undertrykkelse af kvinder.
    Føj for møgsvin, der underkaster sig iSLAM.
    Hæng disse møg-imamer ud som det de er, simple kvinde mishandlere.
    Dem skal vi ikke i “dialog” med, nej dem skal vi udstille som de modbydelige svin de er, simple kvindemishandlere.
    Bekæmp iSLAM, for kvindernes skyld!!

    Like

    Kommentar af li — 12 februar 2009 @ 03:45

  5. […] Quid pro quo – eller – Noget for Noget. « Hodjas Blog […]

    Like

    Pingback af Quid pro quo - eller - Noget for Noget. « Hodjas Blog | manisbetter.com — 12 februar 2009 @ 08:12


RSS feed for comments on this post. TrackBack URI

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: