Hodjanernes Blog

1 februar 2009

Har hun ikke en barm at gribe i?

Snart dæmres det, søstre, de skyder på os – til jammeren fremad i kor!

karen_thistedDet begynder at rykke tættere på de kaglende klasser. I dagens Ekstrabladet stiller Karen Thisted et spørgsmål der er så tåbeligt, at kun hun og hendes segment kan være i tvivl om svaret. Men vi kan da hjælpe lidt på gled: Hvad med at se Jer selv i spejlet?

HVORDAN ER DET GÅET TIL, at vi i løbet af forholdsvis kort tid er kommet til at leve i et forrået Danmark på så mange måder, at jeg vil betegne det som forfærdende?

Vores samfund er i en uhyggelig forandring, og jeg er ikke ekspert, så jeg aner ikke, om det er gået så vidt nu, at der intet er at stille op.

Men når vi i de forløbne uger oplever, at der bliver skudt ind gennem vinduerne på to restauranter i København, og at sygeplejerskerne på Rigshospitalet går ud og erklærer, at de ikke længere kan arbejde under de eksisterende forhold, fordi der er kommet en hel ny fare for deres liv på grund af den nye form for kriminalitet, så er der altså gang i noget, der er ved at løbe os af hænde.

Sandheden er, at vi ikke længere kan gå sikkert på gader og stræder, for ikke at tale om at få et traktement på så uskyldig en café som Joe & The Juice i Ny Østergade – to minutter fra Strøget i København.

HA’EREN BRIAN SANDBERG, ven og livvagt for storsvindleren Stein Bagger, har nok også følt sig sikker mellem de mange overklassefolk, der – efter at have købt sig en taske i Louis Vuitton ved siden af – får noget sundt og kaloriefattigt ved 13-tiden en højlys torsdag.


Og så videre, og så videre: kagle, flæbe, jamre… Til overklassen vil vi blot sige: velkommen til den virkelighed I selv har belemret os med!


No translation needed.

Filed under: Bloggere, Censur, Europa, Holland, Islam, Jihad, Shariah, Ytringsfrihed — Skjoldungen @ 13:03

supportwilders

Vi har modtaget:

Could you translate into Danish and publish this message to support geert Wilders. It is an international SITA action (Fr,USA, UK, Spain, Danemark)to invite readers to send a mail (not an email) to his judges in Amaterdam:

If Geert Wilders falls, then Freedom of speech is dead in Europe. We are launching an extensive International Action SITA including two possible texts ; one comparing Wilders and Winston Churchill and another Wilders and Charlie Chaplin:

To support Geert Wilders and our dearly acquired freedoms please participate to the 2 suggested actions and transmit this message to your friends owners of a website in order they publish it..

Pia smider “svin” for perler.

Filed under: Aviser mm Danske, Blogs Scandinavian etc, Danmark, DF, EUSSR, No dhimmi, Politik — Skjoldungen @ 12:45

Svin” er her politiken-segmentets betegnelse for Morten Messerschmidt.

euskulldragonMan må forbløffes. Samarbejds-Perletiken har i dag givet censuren fri hvorved følgende klumme har set sit snit til at bemæftige sig spalteplads. Og denne fornuftige mand agter pianisterne at ekspedere ud af rampelyset til den evige forglemmelse i EUSSR’s Wolffschanze, perlestaden Bryssel.

Demokratisk fadæse

Helt grundlæggende må demokrati betragtes som et spørgsmål om magt. I historisk forstand et opgør med kongemagten. I moderne EU-sammenhæng et opgør med nationalstaten som lovgiver. Der er heri to forhold af væsentlig interesse. Dels spørgsmålet om, hvor meget indflydelse EU har og skal have i Danmark, dels hvordan Danmark udøver indflydelse i EU.

I det første anliggende er der naturligvis ingen tvivl om, at en række internationale opgaver løses bedst internationalt. Når det kommer til grænseoverskridende kriminalitet, miljø, handel mv., giver det selvsagt mening at lade EU regulere. Men behøver vi da også EU’s indblanding i vores udlændinge-, arbejdsmarkeds- og sundhedspolitik – eller andre sager af rent national karakter? Behøver vi EU til at fastlægge skolefrugtsordninger, totalharmonisere markedsføringsregler eller justere fødevarekontrollen?

Jeg mener det ikke. Og derfor er diskussionen om demokratisk underskud i EU først og fremmest et spørgsmål om, hvor meget EU skal fylde i Danmark. For så snart EU lovgiver på ét af ovenstående områder, er det ikke længere et spørgsmål, som danske vælgere har indflydelse på. Naturligvis kan vi vælge 13 medlemmer af EU-parlamentet og vore repræsentanter i ministerrådet. Men alle de nævnte områder afgøres i dag med flertal. Og som bekendt har danske EU-politikere lige så lidt mulighed for at udgøre et flertal, som danske vælgere har mulighed for at stemme i andre medlemslande og påvirke disse.

Træder Lissabontraktaten i kraft, overføres yderligere 70 områder til flertalsafgørelse. Og som om dette ikke var nok, har EF-domstolen igennem årene taget syvmileskridt på politisk særdeles følsomme områder. Nogle vil se det som en hjælpende hånd, at EU’s 27 dommere skubber på, når politikerne går i stå. Jeg tager det som udtryk for EU’s endelige underkendelse af demokratiet på linje med, hvad vi så i sommerens Metock-dom, hvor reglerne om indre marked blev brugt til at undergrave medlemslandenes udlændingelove.

Eller som professor dr.jur. i EU-ret ved Københavns Universitet, Hjalte Rasmussen, udtrykker det: »Hvis politik er flydende og jura størknet lava, så er vi i disse år vidner til en EF-domstol, som opfører sig som Etna i fuldt udbrud. Du kan finde det underligt, at en professor i EU-ret siger det, men der er en begyndende undertone af, at EU-retten virker som en form for omklamring, der er med til at gøre demokratierne irrelevante. I denne konflikt mellem jura og politik er jeg tilbøjelig til at mene, at politikerne bør overveje at sige nej«.

Med fare for at blive beskyldt for både kolonihaveidyl og Morten Korch-præferencer vil jeg give professoren ret. Problemet med enhver demokrati- og EU-diskussion er, at den alt for ofte ender med, at partierne fra SF til C peger på alverdens gode forslag fra EU og med blikket stift rettet mod disse lukker øjnene for de problemer, som enhver iagttager bør kunne se. Hvorfor skal EU træffe afgørelser i anliggender uden grænseoverskridende islæt?

Hvorfor skal bløde områder som forbruger- og miljøpolitik totalharmoniseres? Hvorfor afviser domstolen sager om brud på subsidiaritetsprincippet? Og hvorfor opfører domstolen sig som »Etna i fuldt udbrud«?

Selvsagt har EU brug for en domstol. Men har demokratiet brug for en aktivistisk domstol? Et hurtigt opslag i Udenrigsministeriets opgørelse over domstolssager med relevans for Danmark viser, at alene det seneste år har budt på indblanding fra EF-domstolen i sager om hestevæddeløb, medicintilskud, pensionsfradrag, bopælspligt, produktansvar, overenskomststrid og udbudsregler. Er det virkelig anliggender, som vi i en demokratisk tidsalder overdrager til dommere snarere end politikere?

Hertil kommer spørgsmålet om, hvordan demokratiet overhovedet trives i EU. Diskussionen er ikke ny, men svaret bliver ikke bedre med tiden. For et halvt år siden ændrede EU-parlamentet således sin forretningsorden, så retten til gruppestøtte og taleret kraftigt blev beskåret for medlemmer af de små grupper, ligesom der med det reducerede antal EP-medlemmer reelt skal 7,7 pct. af stemmerne til for at opnå valg.

Disse forhold står i skærende kontrast til Folketinget, hvor alle medlemmer uanset partigruppe har lige adgang til talerstolen og hvor blot 2 pct. af vælgerne kan få repræsentation på Tinge. Nogle vil indvende, at disse demokratiske indskrænkninger er en praktisk nødvendighed. Jeg vil indvende, at så længe EU har så indgribende magt over medlemslandene, er det en demokratisk fadæse.