Hodjanernes Blog

10 januar 2009

Gælder Danmarks Riges Grundlov stadig?

Det vil så vise sig i dag. Må vi forlods anbefale Den Udøvende Magt at nærlæse teksten?

Grundlovens § 79
Borgerne har ret til uden forudgående tilladelse at samle sig ubevæbnede. Offentlige forsamlinger har politiet ret til at overvære. Forsamlinger under åben himmel kan forbydes, når der af dem kan befrygtes fare for den offentlige fred.

Læg vel mærke til formuleringen “…når der af dem kan befrygtes…”. Når der nu ser ud til at være to ret forskellige forsamlinger til stede på Rådhuspladsen i dag, er spørgsmålet hvilken af de to, der kan befrygtes at være en fare for den offentlige fred?


israel-demo1Kan det mon tænkes at være denne forsamling?:

Israel-støtter samles lørdag på Rådhuspladsen i København. For trods trusler om ballade og bank, så skal demonstrationen gennemføres, siger Dansk Zionistforbund. Københavns Politi er klar.

Han har ikke sovet særligt godt de seneste nætter. – Og formanden for Dansk Zionistforbund, Max Meyer, har været tæt på at aflyse morgendagens støttedemonstration for Israel på Rådhuspladsen i København. – ”Folk er bange. Jeg er sikker på, at vi har en masse sympatisører, de skriver til mig, og de ringer hele tiden. Men de er bange. Og hvis folk spørger – er der en risiko ved at dukke op, så må jeg sige ja. Jeg kan ikke garantere noget, ”siger Max Meyer til jp.dk.

Bekymringen kommer efter flere konkrete trusler om ballade og bank – og ikke mindst den meget tumult efter et tilsvarende demonstration i Oslo torsdag aften. – Alligevel gennemføres demonstrationen. – ”Vi siger, at vi bør have lov til at samles og tale om fred og respekt,” siger Meyer. – Dansk Zionistforbund har dog besluttet at ”tone arrangementet ned”. – ”Vi prøver at holde det stille og roligt. Der bliver en række taler, og vi får også noget musik. Og så vil vi ellers stå der med danske og israelske flag en times tid. Stille og roligt. Vi er ikke ude på at provokere,” siger Max Mayer. – Det er usikkert, hvor mange, der vil dukke op til den pro-israelske demonatrion på grund af truslerne, men Max Mayer forventer mellem ”100 og flere tusinde”.

Københavns Politi siger, at de har lavet et særligt ”setup” i forbindelse med demonstrationen i morgen – især efter begivenhederne i Oslo. – ”Vi ved jo godt, at det kan udløse en konflikt, at vi på den ene side har pro-israelske støtter, grupper, der er imod Israels aktioner og grupperinger, der øjner en mulighed for at lave ballade,” siger Flemming Steen Munch, talsmand for Københavns Politi, der dog ikke ønsker at gå i detaljerne med opgaven. – Han vil heller ikke give nogen garanti for, at der ikke bliver ballade på Rådhuspladsen. – ”Men man skal huske, at det er vores opgave at sikre, at en demonstration kan afholdes i god fred og orden. Det glemmer de fleste efter, at de autonome den seneste tid har gjort det til normen, at vi skal sikre omverden mod demonstranter”.

Demonstrationen foregår lørdag på Københavns Rådhusplads klokken 13.00 og varer cirka en time.

Krystalnat i Krystalgade.

Filed under: Antisemitisme, Aviser mm Danske, Danmark, Indvandring, Islam, Jihad, Racisme, Venstrefløjen — Skjoldungen @ 00:28

Kampklædte betjente? – Hvorfor sendte de ikke blot Bonnichsen med samt hans dialog?

godblesshitlerFra Jyllands-Posten:En lille jødisk menighed på ca. 15 personer spærrede øjnene op, da de ved 17-tiden fik afbrudt deres gudstjeneste i den jødiske synagoge i Krystalgade i København.- En gruppe kampklædte betjente kom ifølge Claus Bentov fra København K ind i synagogen og bekendtgjorde, at politiet ikke kunne garantere for jødernes sikkerhed, hvis de ikke sørgede for at komme væk fra området hurtigst muligt. Politiet frygtede angiveligt for jødernes sikkerhed, når deltagerne fra en stor palæstinensisk demonstration på Rådhuspladsen ville komme forbi synagogen. – Jeg synes, at det var et meget dramatisk skridt at tage, siger Claus Bentow, der deltog i gudstjenesten. —  Det er meget ubehageligt for os, der ikke alle har noget med Israel at gøre. Og det er heller ikke os alle, der sympatiserer med alt, hvad israelerne laver. Men pludselig bliver vi en del af en konflikt, der finder sted langt væk herfra.

Hos Københavns Politi afviser den centrale vagtleder, John Hansen, at betjente har været inde i synagogen. – ”Jeg kan med hundrede procents sikkerhed sige, at vi ikke haft betjente i synagogen eller har forsøgt at evakuere folk. Vi har alene – i et meget kort tidsrum – afspærret Krystalgade for at sikre, at der ikke opstod ballade,” siger John Hansen.

I forbindelse med den lovligt anmeldte demonstration optrådte langt størstedelen sig ordentligt, men en lille gruppe af såkaldt utilpassede unge kastede med kanonslag. Det var for at forhindre sammenstød mellem denne gruppe og synagogen, at Krystalgade kortvarigt blev afspærret.