Hodjanernes Blog

22 december 2008

Zhu Jianqiang” or “Strong-Willed Pig”

Filed under: Grisobarium, Kina — Hodja @ 23:39

A pig that became a nationwide celebrity after surviving for 36 days buried beneath rubble after this year’s Sichuan earthquake has been named China’s most inspirational animal of 2008.

“Zhu Jianqiang” or “Strong-Willed Pig”, won the award in an online vote, beating six dogs, a bird, a turtle and a cat to the coveted title.

pig

Modelfoto

The porker shot to fame after he was discovered alive in the debris of a house on June 17, more than five weeks after the 8.0 magnitude earthquake which killed about 90,000 people in the southwestern province. The owners of the house under which he was being raised had not bothered looking through the rubble because they assumed that no animal could have lived through the devastation.

The pig survived on just rainwater and a bag of charcoal although his weight had fallen from 150kg to just 50kg.

Mere på Times Online

Overleve i ugevis på regnvand og trækul. Hatten af for grisen.

En enkelt norsk nordmand er der da tilbage i Norge.

Nægtede at favorisere kulturberigerne, den racist. Slæb ham fluks for Østre Landsret!

bergersenI Kongsvinger, Glomdalen, Norge, har man et asyl-modtagelsescenter. Blandt indvånerne tilhører flertallet menneskehedens over-race, homo insaniens islamicus. Men forstanderen, Jon Ivar Bergersen, nægtede at give denne præmie-race – husk det nu: ifølge EUSSR, FN og De Gode® er Islam en race! – særstatus frem for lavere rangerende racer – det er alle os andre. Så nu venter vi blot på strafudmålingen. Strafferammen går fra et til tre år – foreløbig, altså.

Han opplyser at bakgrunnen for at muslimene nå blir fratatt bønnerommet, er et tilsyn i regi av Utlendingsdirektoratet (UDI) i våres. Direktoratet gjorde det klart at bønnerommet ikke er akseptabelt innenfor gjeldende regelverk. – Min intensjon er ikke å ødelegge for noen. Vi kan imidlertid ikke tillate at visse grupper tar seg til rette, sier Bergersen til Glåmdalen.

– Vi har religionsfrihet og det er lov til å be, men samtidig er dette en privatsak. Muslimene tilhører ulike grupperinger og noen av beboerne har kanskje rømt fra den islamske tro, derfor skal vi være forsiktige, understreker mottakslederen. Han viser også til at kvinner ikke har adgang til bønnerommet. De kvinnelige ansatte skal dessuten ha blitt trakassert om de har gått inn. Mottakslederen reagerer ellers på at utenforstående er på mottaket. Han påpeker at dette ikke er lov ut fra sikkerhetshensyn.

– Hadde vi tillatt at for eksempel jødiske asylsøkere fikk bruke et eget rom og dekorere veggene med ikoner, ville dette skapt sterke reaksjoner fra arabere, påpeker Jon Ivar Bergersen. Mottakslederen synes det er en god idé om muslimene får sitt eget aktivitetssenter eller moské og støtter dette initiativet.

Så skete det – igen.

Filed under: Berlin, Censur, Danmark, EUSSR, Historie, Islam, Jura, Totalitære, Tyrkiet, Tyskland, WWII, Ytringsfrihed — Skjoldungen @ 16:20

Fascism, when it comes back will be known as Anti-Fascism (Winston Churchill, 1947)

De som ikke vil lære af historien er tvunget til at gentage den. Og det gør den danske dommerstand så. Denne gang gider man end ikke ulejlige Folketinget med at bestille en lov med tilbagevirkende kraft, thi nu har man Den Europæiske Arrestordre. Den kender danskerne – endnu – ikke noget til, det har pressen omhyggeligt sørget for. Derfor starter man så i det små og med udspekuleret snuhed: man tager et par imbecile tåber, som ingen – specielt da ikke nærværende blog – vil have den allerringeste sympati for. Så er bylden punkteret og man har enhver dommers figenblad: præcedens. Den kan man så pudse af, når klapjagten på racisterne går ind. Og her skal understreges, at racisme ifølge EUSSR, FN og vore hjemlige medløberes sproglige omdefinitioner dækker enhver kritik af islam – i første omgang. Siden udvides begrebet til at dække alt til højre for Det Radigale Venstre. Det hele er set før:

oestre_landsretAl-Ritzau: Østre Landsret har besluttet, at en dansker og en herboende tysker skal udleveres til Tyskland, for at sprede højreekstremistisk musik.

“En 33-årig dansker og en 34-årig herboende tysker skal udleveres til Tyskland, hvor det tyske politi vil retsforfølge mændene for at distribuere musik, der opfordrer til racehad.

Østre Landsret besluttede i dag at stadsfæste Justitsministeriets beslutning om, at mændene skal udleveres til Tyskland. Dansk Politi anholdt mændene i Nordsjælland i august, efter at tysk politi i tre år havde efterforsket sagen om distribution af nazimusik. Begge anholdte nægter sig skyldige. Danskeren har forklaret i retten, at han opbevarede cd’erne for en ven, og at han siden 2002 ikke har haft tilknytning til det højrenationale miljø. Tyskeren forklarede i Østre Landsret, at han frygtede at blive udleveret til Tyskland, fordi Tyskland ikke behandler højrenationale fair i retten. Begge mænd søger nu Procesbevillingsnævnet om tilladelse til at indbringe Justitsministriets beslutningen om udlevering til Højesteret.”

Den 22. juni 1941 stillede det tyske gesandtskab krav om, at ledende danske kommunister skulle arresteres. Det accepterede den danske regering, og den efterkom kravet i langt højere grad end nødvendigt. De følgende dage arresterede dansk politi knap fem gange flere kommunister, end besættelsesmagten havde krævet: 336 danskere i stedet for de 66 personer på den navneliste, som tysk politi allerede i 1940 havde fået lov til at kopiere fra dansk politi. En del blev siden løsladt igen, men nye arrestationsbølger af spaniensfrivillige og partifunktionærer fulgte i tiden frem til august 1943, hvor i alt 246 kommunister sad fængslet (interneret) i Horserødlejren. Interneringen søgtes den 22. august 1941 lovliggjort, da en enig Rigsdag vedtog Kommunistloven, som forbød kommunistisk virksomhed. Interneringen, som omfattede tre folketingsmænd, var et klart brud på den danske grundlov. Samarbejdspolitikerne forsvarede sig ved at henvise til nødretten og argumenterede for, at Horserød var bedre end en tysk koncentrationslejr. Men ordene blev gjort til skamme, da de første 150 danske kommunister i efteråret 1943 sendtes til Stutthof i Polen, hvor de 22 døde. Interneringen af de danske kommunister blev et af samarbejdspolitikkens mørkeste kapitler. Den rejste dels spørgsmål om, hvor langt Danmark endnu skulle gå i sin tilpasningspolitik over for tyskerne dels sendte den kommunisterne “under jorden”. Herfra fortsatte de deres politiske agitation ved at orkestrere demonstrationer og strejker. I løbet af 1942 begyndte kommunisterne det organiserede illegale arbejde i Danmark.

Lørdag, den 2. oktober 1943 kl. 9.20 telefonerede Hr. Kannstein efter ordre fra Dr. Best for at sige, at der ikke var kommet noget svar på det telegram, som Dr. Best havde sendt til Berlin angående tilbudet om internering her i landet. De personer, der i nattens løb var blevet anholdt, var endnu ikke sendt videre til Tyskland, men afgangen var formentlig nær forestående.


Danskere som ikke har overtådt nogen dansk lov udleveres nu igen på begæring til Tyskland. – Næste skridt: Tyrkiet.