Hodjanernes Blog

22 november 2008

Man skal da også gøre alting selv.

Filed under: Blogs Foreign English, Humor, Indvandring, Islam, Jihad, Tørklæde, UK — Skjoldungen @ 20:43

Det er det sædvanlige med håndværkere: man betaler, men de gør ikke arbejdet færdigt.

goer_det_selvFra Express : Fru Faria Khan ville ikke finde sig i, at hendes mand bankede hende fordi hun ikke var en god muslim. Hendes beklagelige mangel på fromhed bestod bl.a. i, at hun nægtede at iføre sig den burka, som han havde anskaffet til hende. Faktisk blev hun så knotten på ham, at hun hyrede et “etnisk rap-band” til at myrde ham formedelst 2.000 kroner (incl. moms, selvfølgelig). – De fire gentlemen fra rap-bandet ,(Brian Yorachi, Kanu Kangi, Abdiquador Mohammed og Daniel Moore) ankom med knive, køller, økser og andet egnet værktøj, fandt hr. Khan uden for den restaurant hvor han arbejdede og begyndte så at aflive ham. Men p.g.a. det sædvanlige sjusk fik han lejlighed til at stikke af.

Men fru Khan havde åbenbart erfaringer med håndværkere, for hun havde anbragt sig uden for restauranten med sin 4-hjulstrækker. Den brugte hun så til at køre frem og tilbage over hr. Khan et par gange indtil han var helt og aldeles død. Alt imens hun lo, så tårerne trillede…


Herfra vil vi sende al vor sympati til fru Khan med ønsket om en lykkelig fremtid. Kom så ikke og sig, vi er anti-muslimer!