Hodjanernes Blog

14 november 2008

Storm i Pilestræde.

Filed under: Islam — Skjoldungen @ 02:04

Bladdøden har rigtig vind i sejlene. Men plimsollerne styrer ufortrødent videre mod deres klamme grav.

knudsenDa “Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter priviligerede Berlingske politiske og Avertissements-Tidende“ for et par sæsoner siden fik en vis Lisbeth Knudsen som ny chefredaktør forudsagde de fornuftigste bloggere, at dermed var avisens dage som borgerligt talerør definitivt forbi. Denne fru Knudsen havde nemlig en fortid på DDR og havde ligeledes været chefredaktør på “Det fri Aktuelt”. Disse to medier lever jo af skatteborgernes og fagforsteningernes penge og skal således ikke bekymre sig om irrelevante materier, såsom objektivitet eller journalistisk kvalitet, men kan fuldt og helt koncentrere sig om at rundsprede pladdersocialistisk agitprop. – (Det er dog kommet mig for øre, at “Det fri Aktuelt” sidenhen er afgået ved bladdøden, men da sligt ikke interesser mig det allerringeste kan jeg godt tage fejl. Det er komplet ligegyldigt: har man hang til sligt er “Land og Folk” stedet – hvad enten det nu eksisterer eller ej…)

Som altid fik bloggerne ret. Nu er det kun hattedamerne i whiskybæltet, der læser “Pravda i Pilestræde”, for selv om fru Knudsen forsøger at tiltrække Information/Politiken-segmentet er vanens magt for stor og Tøger skriver nu engang bedre end Lisbeth. Men indtil for nylig beholdt avisen dog en anselig læserskare alene af en eneste grund: “Groft Sagt”-klummen. Med udrensningen af Lars Hedegaard er denne klumme nu grundigt amputeret, og som man kan se af hosstående skærmdump raser debatten om den sag ovre på fru Knudsens blog: det lader til at de fleste har eller vil opsige deres abonnement.

Nu er det vel kun et spørgsmål om kort tid inden “Pravda i Pilestæde” fusionerer med “Samarbejds-Politiken” og formentlig følger “Avisen under Forandring” og resten af de politisk korrekte traktater snart trop. For det lader til, at ikke en eneste af de pågældende chefredaktører kan se skriften på væggen. Derfor bringer vi den her:

Berlingske Tidende solgte 15.713 færre aviser hver eneste hverdag i juni i forhold til samme måned sidste år. Også Jyllands-Posten er hårdt ramt.

Her er listen over de hårdest ramte dagblade målt i faktiske tal:

1. Berlingske Tidende: -15.713 (-12,6 pct.)
2. Jyllands-Posten -14.285 (-10,5 pct.)
3. Nordjyske Stiftstidende -7.280 (-11,2 pct.)
4. Ekstra Bladet -7.126 (-7,2 pct.)
5. Politiken -4.298 (-3,8 pct.)
6. B.T. -3.479 (-3,9 pct.)
7. Sjællandske -2.839 (-13,3 pct.)
8. Århus Stiftstidende -2.293 (-7,9 pct.)
9. JydskeVestkysten -2.247 (-3,1 pct.)
10. Dagblade/Frederiksborg Amts Avis -1.831 (-3,9 pct.)

Kilde: Udgivererklæringer fra Dansk Oplagskontrol.

Når så de alle er kogt sammen med DanMarx Radio til en klæg rødgrød kan de nøjes med at beskrive den fortsatte nedtur med en enkelt linie i stedet for ti. Så har vi omsider venstrefløjens Nirvana: Den uindskrænkede magt over medierne. Tror de da. For indtil det via EUSSR lykkes dem at få lukket kæften på også Internettet og dets uregerlige blogs vil der fortsat være partisaner i bjergene. Hodjas Blog, for eksempel.

I den forbindelse vil vi – undtagelsesvis – bringe et par reklamer:

1. Lars Hedegaard‘s fortræffelige nyudgivelse med 100 af hans bedste klummer og illustreret af Kurt Westergaard kan formedelst sølle 150 kroner købes HER.

2. Min gode ven, Baron Bodissey, som driver USA’s bedste blog om Danmark og Europa – Gates of Vienna – er inviteret til Facing Jihad” topmødet i Jerusalem i næste måned. Sammen med bl.a. Geert Wilders, Robert Spencer, Daniel Pipes og mange andre af vore venner. Gates of Vienna er specielt vigtig for os her i Danmark, thi når censurens klamme hånd har lukket for bl.a. nærværende blog vil vi kunne fortsætte med base i USA. At rejse er ikke gratis, så vil man støtte “The Baron” kan man klikke på blyantskruset, mærket “Tip Cup” på siden.


Update: Konferencen i Jerusalem er udsat p.g.a. af det israelske valg. Men det skader ikke at bidrage alligevel.


7 kommentarer »

  1. Man kan vel spørge hvilket geni
    der har overtalt Berlingske
    Officinet til at ansættte
    Lisbeth Knudsen som chefredaktør?
    Det må være en person med stor
    indflydelse,at en ærkesocial-
    demokrat har fået dét job.
    Ovenstående salgstal fra juni
    i.å.bekræfter bommerten ganske
    tydeligt.
    bernadotte36
    15-11-2008

    Like

    Kommentar af erik pedersen — 15 november 2008 @ 16:45

  2. Hvordan de kunne ansætte denne Tøger Seidenfanden look alike, er mig fuldstændig ubegribeligt.

    Like

    Kommentar af Fritz — 16 november 2008 @ 09:57

  3. Skulle det nogensinde komme så langt, at EU ligger bare den mindste censuring på de politiske blogs, så er der erklæret total krig!

    Like

    Kommentar af Morten — 16 november 2008 @ 13:58

  4. @3Morten
    Enig.
    Den er jeg med på, når de begynder censuren på blogs, så der åben krig!

    Like

    Kommentar af li — 16 november 2008 @ 14:19

  5. Ja, man kan ikke se forskel på Tøger og Lisbet,man kan ikke hører forskel på Tøger og Lisbet og de vrøvler om det samme.
    Tøger og Lisbet er et FEDT!!!! i mere end en forstand.
    Uappetiteligt!!

    Like

    Kommentar af li — 16 november 2008 @ 14:23

  6. Det minder mig om en gammel vittighed. Hvad er det, der er sort og hvid, og alligevel rød over det hele? …En avis!!

    Like

    Kommentar af Frederik — 16 november 2008 @ 20:28

  7. Hvorfor fusionere de TO giganter Tøger og Lisbet ikke?
    Det vil da blive et kolosalt BRAG!
    Men lange efter fedt-vibrationer langt ind i fremtiden!

    Like

    Kommentar af li — 17 november 2008 @ 09:44


RSS feed for comments on this post. TrackBack URI

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: