Den islamisk-arabiske slavehandel

Bloggen ‘Galliawatch‘ har for et par dage siden skrevet om en ny bog: Le Génocide Voilé (“Veiled Genocide”) af Tidiane N’Diaye en  Senegalesisk muslim, antropolog, økonom, og forsker ved INSEE (National Institute of Economic Studies).

Forfatteren er blevet interviewet til tidsskriftet Evene.

Det er så interessant, at Limewoody har oversat til dansk.

Jeg har ovesat artiklen fra Gallia Watch – dog ikke hele bogen :- )). Det kunne måske skabe interesse for at få den oversat i sin helhed.

Dog tror jeg ikke bogens emne vil have den store effekt i en debat med muslimer eller venstreorientede. En af årsagerne til vestens skyldskompleks bredt forstået mht slaveriet må også søges i kirkens doktrin om arvesynden – noget venstreorienterede og muslimer dygtigt spiller på. Islam anerkender ikke arvesynden, ej heller marxisterne der bruger emnet udfra taktisk betragtninger.

Hvordan skal man karakterisere Tidiane N`Diaye? Som en moderat afrikansk muslim båret frem af en ægte indignation over sine trosfællers fremfærd? Dog skal man være opmærksom på at han mener at..cit.:

“De misbrugte Koranen som et påskud til at foranstalte raids mod deres ikke-troende naboer og stjal alt hvad de ejede og havde”.

Man bør dog være opmærksom på, at forskeren Frants Buhl karakteriserer i sin bog “Muhammeds liv”, at i islam “helliger målet midlet”, og at det læses, at hellig krig, massakrer og plyndring har været implicit fra denne kults udgangpunkt.

http://galliawatch.blogspot.com/search/label/Slavery

I maj 2001 vedtog det franske parlament en lov, som blev kendt under tilnavnet Taubaris Lov efter dets sponsor Christina Taubira, den socialistiske deputerede fra Guyana. Jeg lavede en engelsk oversættelse of denne lov i maj 2006. Den første del af loven betegner såvel slaveri som den transatlantiske og slavehandlen over det indiske Ocean som forbrydelser mod menneskeheden, men nævner ikke den arabisk-muslimske slavehandel. Madame Taubira er i 2006 blevet citeret for at have sagt, at slavehandlen, som den blev praktiseret af muslimske arabere, ikke skulle bringes på banen for ofte, fordi ”..unge arabere ikke skulle bære hele vægten af arven fra arabiske ugerninger på deres skuldre”

I Frankrig bliver der nu publiceret en bog af Gallimard med titlen ”Le Genocide Voile” (Det tilslørede Folkemord), som udstiller dette coverup af den arabisk-muslimske slavehandel, og som modsiger forsøget på at placere al skylden for slaveriet på ryggen af de vestlige lande, og den går så vidt som til at karakterisere de uhyrligheder begået af arabere mod afrikanere som ”folkemord”.

Forfatteren er den senegalesiske muslim antropolog, økonom og researcher ved INSEE  (National Institute of Economic Studies) Tidiane N´Diaye.

Følgende interview med forfatteren blev posteret på Evene: http://www.evene.fr/livres/actualite/interview-tidiane-n-diaye-afrique-genocide-voile-1328.php

…..

”Det tilslørede Folkemord” er en undersøgelse af den arabisk – muslimsk slavehandel.  Hvorfor bør vi være interesserede i dette emne nu om dage?

Fordi ulykkerne, fattigdommen, den langstrakte demografiske stagnation og den nutidige udviklingsmæssige forsinkelse af det sorte kontinent, ikke kun er konsekvenser af den transatlantiske slavehandel, som mange forestiller sig. Det transatlantiske tømning er godt kendt og er blevet debatteret i årtier. Studier og sammenstillinger af denne slavehandel er mange. Og skønt man ikke kan tale om grader af gru eller et monopol på grusomheder, er det muligt at erklære, at den handel med negerslaver og de provokerede krige forårsaget af muslimske arabere gennem århundrederne for det sorte Afrika var langt mere ødelæggende end den transatlantiske handel. Ligeså var islamiseringen af mange neger-afrikanske folk med alt hvad det indebar, såsom jihad, ikke desto mindre kilden til utallige implosioner. Men den dag i dag bliver folkemordet på sorte folkeslag begået af arabisk-muslimske nationer ikke klart anerkendt af de, der undersøger de ansvarlige parter. Det til trods for at denne forbrydelse er historisk, juridisk og moralsk forbudt.

Hvornår begyndte det og i hvilke(n) region(er).

Efter af have erobret Ægypten i det syvende århundrede fortsatte araberne med at gøre talrige folkeslag i Nubien, Somalia, Mozambique og andre steder til slaver under den første islamiske ekspansion. Nubierne var blevet taget hårdt af af de voldsomme arabiske styrkers angreb. De forsvarede sig modigt, men stillet ansigt til ansigt med overtallige og de hellige krigeres beslutsomhed og de arabiske jihadiers gentagne angreb, foretrak nubierne at forhandle en fred der i 652 resulterede i en traktat kendt som Bakht. Denne traktat pålagde den overvundne afrikanske monark årligt at overdrage 360 fanger til en slavetilværelse i den arabisk-muslimske verden. Dette var første gang muslimske arabere opfandt negerslavehandlen i stor stil. Jeg bruger termen arabisk-muslimsk, fordi efter Bahkt blev denne handel udvidet til at omfatte flere og flere folk og regioner fra Sahara og længere østover langt ud over den arabiske verden. Handlerne som deltog, var berbere fra Magreb, tyrkere fra det Ottomannske Imperium, iranere hhv. persere. Mange afrikanere blev solgt af araberne så langt væk som i Indien, al den stund kongen af Bengalen besad 8000 slaver i det 15. årh. I starten af denne handel kom størstedelen af deporterede mænd fra Darfurs population. Alt sammen begyndte der og er tilsyneladende ikke aldrig stoppet.

Hvad var de specifikke former og motivationen for denne slavehandel sammenlignet med den transatlantiske slavehandel?

I den arabiske verden – for eksempel Wahhabi systemet (Saudi Arabien) fremmedes økonomisk og social udvikling gennem ikke-indbyggernes hårde arbejde. Dette dømte dem til et uendeligt behov for underdanig arbejdskraft tilvejebragt gennem handelen med negre. Derudover var det sådan, at ingen araber på den tid var fattig, så længe hans nabo ejede noget. Den hellige krig kom meget belejligt, hvis du gerne ville være rig. Og da enhver troende var forpligtet på den hellige krig, blev det sagt, at det var et imperativ at udsøge og gøre de ikke-troende til slaver. De misbrugte Koranen som et påskud til at foranstalte raids mod deres ikke-troende naboer og stjal alt, hvad de ejede og havde. Og på den måde var det med såvel en ren samvittighed og med belejligede metoder som med velsignelse at de fleste, at disse konverterede arabiske stammer endte med at ikke leve på grundlag af deres egne resurser.  Således blev den permanente negerslavehandels pest og arabisk-muslimsk slaveri i Afrika skyld i disse folks traditioner fra en tid, hvor de  – ud fra skørlevned og dovenskab – ikke kunne undvære underdanige mænd, der kunne give dem styrke og nyt blod. For eksempel var en tredjedel af befolkningen i Oman afrikansk eller af afrikansk oprindelse i midten af 19. århundrede. Afrikanere spillede en central rolle i arabiske samfund. De havde ingen speciel funktion, men de tog del i mange almindelige aktiviteter.

De taler om massive kastrationer.

Før de skrækkelige kastrationer var der først pludselige angreb og massakrer. For eksempel, i den hellige krig anført af den sudanesiske arabiske hærfører, en mystiker og oplyst, som anså sig selv for at være en Mahdi (profetens efterkommer) blev der i hele Sudan fra havet til Ægypten medregnet det afrikanske plateau – fra Nilen til Zambezi – indledt menneskejagt og salg af fanger. Dette område var dobbelt så stort som Europa, og visse opdagelsesrejsende anslog dets befolknings størrelse til omkring 100 millioner i 19. århundrede. For at få en idé om ondskaben må man indse, at de samme observatører fastslog, at for at indfange og fragte 500 000 individer væk var det nødvendigt at dræbe næsten to millioner andre (som modsatte sig eller flygtede). Så hvis der ikke var blevet født flere børn på denne tid, ville de indre af Afrika ikke være andet end et trøstesløst øde land i dag.

De taler også om folkemord. Tror De at der var et ønske om at udrydde den afrikanske neger befolkning?

Jeg finder absolut at ordet ”folkemord” er passende for denne arrangement uden fortilfælde. Det må fastslås, at den foragt arabere nærer mod afrikanere også var en katalysator. Den berømte arabiske historiker Ibn-Khaldum skrev: ” De eneste som accepterer slaveri er negrene, på grund underlegen grad af menneskelighed, da de er nærmere dyrenes stade”.  Spørgsmålet dengang: Hvordan skulle man forhindre, at disse ”dyr” ikke reproducerede i arabisk-muslimske lande. For fra begyndelsen af slavehandelen ville slavehandlerne forhindre dem i at slå rødder. Siden der ikke var noget metafysisk i det, syntes kastration at være en praktisk løsning. Så hvis araberne sendte de fleste sorte kvinder til haremmet i denne anstrengelse for nedgøre mennesker, så skamferede de mændene, ved at bruge elementtære metoder der skabte skræmmende dødsrater. Denne slavehandels tal er simpelthen smertefulde (…)

I anden del af interviewet, som jeg kun vil referere med ét uddrag, diskuterer han kritisk Olivier Pétré-Grenouilleaus værk som også udstiller den arabisk muslimske slavehandel. Han kommenterer den nuværende situation i Darfur and afslører sandheden om zulu-helten Chaka Zulu. Hans mest interessante bemærkning omhandler hvad han ser som Stockholm-Syndromet afrika-style.

Mangfoldige er de, der gerne så den arabisk-muslimske slavehandel tilsløret i glemsel, ofte i solidaritet med bestemt religiøs eller endda ideologis navn. Det er faktisk praktisk talt en pagt underskrevet og beseglet af efterkommerne af ofrene og bødlerne som leder til denne fornægtelse. På grund af denne art ”Stockholm-Syndrom Afrika-style” er alle disse fine folk blevet enige om at placere alt på vestens skuldre. Den selektive tavshed der omgiver de arabisk-muslimske forbrydelser mod sorte befolkninger og dette forsøg på at minimere dem, for bedre at kunne rette projektørerne mod den transatlantiske handel, er det cement der bruges til at bringe de arabiske og negro – afrikanske folk – ”som i så lang tid har været fælles ofre for vestlig kolonialisme” – sammen. At arabisk-muslimske forfattere og andre intellektuelle forsøger at få det selv mindste minde om denne infami, som om det aldrig havde eksisteret, til at forsvinde er let forståelig.

På den anden side er, hvad der er sværere at forstå, holdningen hos mange researchere og endda sorte amerikanere som i større og større grad konverterer til islam. Denne holdning er ikke altid sund og bliver påvirket af en slags selv-censur. Som om det, at glemme den muslimsk- arabiske slavehandel svarer til at minimere den transatlantiske handel.

Hodjas Blog har flere gange skrevet om slaveri og islams slaver.