NIELS DUE JENSEN har løsningen.
Han er en mand, som har videreført en af Danmarks største eksportvirksomheder med afdelinger i over 40 lande, så helt ubegavet kan han ikke være. Fremkommelig, som han er, øser han gerne af sin visdom til gavn for sit fædreland generelt og til gavn for rigets sikkerhed aktuelt.
Når for eksempel formørkede forbrydere i Pakistan dræber og kvæster egne landsmænd i nærheden af den danske ambassade, må vi tage det som et klart signal om, at det er Danmark, forbryderne vil ramme. At de kun ramte egne landsmænd er en detalje, som de ikke hæfter sig voldsomt ved. Danmark er målet.
?Efter et sådant bombeanslag er Niels Due Jensens recept, at vi forsigtigt skal spørge forbryderne, hvad vi mon har gjort forkert, siden de er blevet så vrede, at de forsøger at bombe vores ambassade. Vi må endelig ikke udtale os for hårdt, for så kunne de gå hen og blive fornærmede og sende flere bomber.
Måske kunne de endda blive så fortørnede, at de opfordrede til boykot af de produkter, som har skabt Due Jensens forretningsmæssige succes – pumper fra Grundfos.
(more…)