Hodjanernes Blog

5 juni 2008

Danmarks Riges Grundlov 1849 – 2008. Tale ved bisættelsen.

Filed under: Danmark, Dhimmier, EU, Historie, Islam, Medier DR m.fl., Politik, Shariah, Verdensherredømme, Ytringsfrihed — Tags: — Skjoldungen @ 00:01

Hodjas Blog gjorde disse kumler efter sin frænde Grundloven. Den Grundlov, som vandt sig al Danmarks Folk og gjorde Danerne kontrære.

Den Grundlovgivende Forsamling

Kære ven, kammerat og landsmand!. Vi er samlet her i dag for at stede dig til hvile så værdigt vi kan.  Mange er vi ikke, thi du havde kun få venner, og du får hverken bålfærd som i de gamle tider eller jordfæstelse som i de nye.  Dit sidste hvilested kunne du næppe have forudskikket, thi det bliver “stedet, som ikke er” – det vi nu kalder blogosfæren. Her vil dit minde til gengæld blive holdt i hævd så længe der endnu findes frie mænd og kvinder. Du var ikke så meget værd som det papir du blev skrevet på, men du vil nu leve videre i form af et magnetisk mønster på utallige harddiske.

Også andre steder vil der blive talt over dig i dag. Dine fjender, falske venner og banemænd vil hykle sig igennem dagen med ord, de ikke mener. Tillærte fraser uden indhold vil blive galpet op og du vil blive skamrost af folk der ikke kendte dig eller i hvert fald ikke brød som om det af dig de kendte, såsom dine paragraffer 71 til 79.  Og når deres falske smiger er liret af, er du glemt.

Danmarks Riges GrundlovDit liv blev kort – kun 159 solhverv blev dig undt. Og du fik ikke nogen let gang på jorden.  Skønt din fødselshjælper var  Kongen – som dengang i 1849 var oplyst enevældig og derfor kunne omgive sig med forstandige og ærlige mænd – blev du født til strid og ufred.  Krigen rasede, og du mente at du også skulle have noget at have sagt i datidens multi-kulturelle samfund. –  Ja, et sådant havde man også dengang, omend de to kulturer – den danske og den tyske – begge var civiliserede. Det gik selvfølgelig galt, thi fredelige, multikulturelle samfund eksisterer kun i en betændt og forstyrret hjernes fantasi.  Resultatet kom da også i 1864, hvor de to kulturer gik hver til sit og dit rige splittedes i hver sin halvdel. Heldigvis indså du i 1866, at det nok var det bedste og du gik i skammekrogen en tid lang, medens provisorier og Estrup’s gendarmer blæste dig en lang march.

Måske blæste de lidt for højt. I hvert fald vågnede du op i 1915 og insisterede på, at du også ville gælde for kvinder. Om det nu var derfor, eller fordi en ny sygdom – den radigale sot – var brudt ud får vel stå hen i det uvisse, men i hvert fald viste det sig at du havde næret en slange ved din barm. Fra det tidpunkt begyndte dit forfald for alvor at tage fart. Ja, selveste kongen sveg dig i 1920. Og som herren, så hans svende: da de i 1941 fik chancen, satte de dig simpelthen ud af kraft og udleverede hundreder af dine undersåtter – inklusive folketingsmedlemmer – fra et lovligt parti til nazisterne og deres koncentrationslejre.  Nu skulle man så tro, at du – efter de fremmedes nederlag – ville have skaffet dig af med disse deres håndlangere… men nej, de indtog straks deres vante taburetter. Og de sidder der såmænd endnu…

Men noget havde dine fjender dog lært: varsomhed.  Ganske vist havde de selv overlevet krigen i bedste velgående, men kun på et hængende hår. Ud af det folkedyb de så inderligt foragter – almuen og nogle få intellektuelle dissidenter – var vokset en modstandsbevægelse som med våben i hånd ville forsvare dig, kære Grundlov.  Og dette ukontrollerbare, obsternasige og højst irriterende befolkningselement – dem med det rystende menneskesyn – havde endda formastet sig til at anbringe nogle velrettede kugler mellem øjnene på de mest politisk korrekte medborgere.  Så for at undgå samme triste skæbne satte man dig endnu engang ind i skabet og lavede love med tilbagevirkende kraft. Man tog et passende antal af den tids medløbere som blot havde gjort som eliten forlangte, – stikkere, værnemagere og frikorpsfolk  – kørte dem ud i et skur og henrettede dem.  Som altid: de små tyve hænger man, de store lader man løbe.

Dernæst blev du taget frem af mølposen nok en gang, men kun for at få dig aflivet definitivt. Varsomheden fortog sig gradvist og magthaverne begyndte påny at vejre morgenluft. Ganske vist var “Gau Dänemark” som en del af det tyske tusindårsrige løbet ud i sandet, men det bortvejrede jo ikke drømmen om et nyt NEUropa, nogenlunde magen til. Og nu havde dine fjender bedre kort på hånden: hvad Stuka’er, lommeslagskibe og V-bomber ikke havde kunnet udrette, kunne nu ordnes med dine fjenders nye “Wunderwaffen”: aviser, radio og TV.  Med løgn, bedrag, halve sandheder og hele fortielser kunne virkeligheden nu forvanskes til ukendelighed.  Deres første triumf kom i 1972, hvor dødsdommen over dig blev forkyndt.

Din død blev ikke nådig, hurtig og ekspedit. Først skulle du hånes, ydmyges, spottes og latterliggøres. Til den ende opfandt man et nyt torturinstrument, “Den Resultat-betingede Folkeafsteming”.  Betinget, fordi kun det ønskede udfald tæller, i modsat fald gentages processen indtil det kværulantiske folk makker ret. Derefter er der ingen vej tilbage.  En slags ensretterventil, en åleruse til de uansvarlige.  Og dette folk viste sig ved flere lejligheder at være så uopdragent at det tog dig alvorligt.  Følgelig måtte noget gøres, og dine banemænd valgte så den ultimative – radigale – løsning: udskiftning af hele befolkningen. Plag den gamle, kontrære urbefolkning med skatter, love, forordninger, cirkulærer, regler, smagsdommere og kulturparnassere indtil den enten er udvandret, flygtet, død eller har opgivet at sætte børn ind i en sådan verden; og erstat den så med en importeret og mere beregnelig af slagsen. En ny og rettroende befolkning som man både deler moral, jødehad og intellektuelt niveau med.

Og nu var dine bødler omsider blevet modige og kålhøgne nok til at give dig nådestødet: det blev leveret af over-EUnukken himself, hr. Anders Fup Rasmussen på den gamle Slotsholm. Til råbet: “Wollen Ihr den totalen Unterwerfung?” skreg rakkerknægtene i kor “Ja!, Ja!, Ja!” – hvorefter hugget faldt… På den måde kom målet omsider inden for rækkevidde. “Das vierte Reich” er nu en realitet med forfatning og det hele, kalder sig ikke længere Neuropa, men i en overgangsfase blot EU.  Det gryende kalifat, EUrabia, vil nu snart omfatte mindst 30-40 generalguvernementer, under lokal forvaltning af hver sin Quisling. Slutstadiet, verdensherredømmet, det nye tusindårsrige, Det Hellige Kalifat vinker forude.

Kære, savnede Grundlov, lad os da stede dig til hvile her i cyberspace med med digterens ord:

Usselrygge,  Vendekåber råder nu for Danmarks Sag.

11 kommentarer »

  1. Det er jo blot et spørgsmål om, at det tilsidst når et punkt, hvor befolkningen siger stop og griber til modstand. Så kan politikerne bukke sig og kysse deres egen røv.
    Det er som bekendt sket mange gang før og kan ske igen. Det håb kan man da have.

    Like

    Kommentar af KimS — 5 juni 2008 @ 03:21

  2. Er det en bestemt sag, som har foranlediget til denne tekst? Noget med EU?

    Den er rigtig god men burde måske være bragt den dag i fremtiden hvor Grundloven uden diskussion (for selv venstrefløjen) er sat ude af kraft.

    Like

    Kommentar af rettentilselvforsvar — 5 juni 2008 @ 10:24

  3. Jeg vil nu forsøge at holde liv i den gamle grundlov, ved at møde op til mødet hos det eneste parti der endnu synes DK er det bedste sted i verden, ikke Bruxells

    Like

    Kommentar af Broholm (ordblind) — 5 juni 2008 @ 11:42

  4. Käre Hodja.
    Der er TO solhverv per år.

    Like

    Kommentar af gertrud johnsen — 5 juni 2008 @ 14:42

  5. Nogen havde faktisk planlagt en officiel bisättelse ved at fölge vor myrdede grundlov til Christiansborg og ophänge en krans
    på Frd. 7´s statue, men af grunde, jeg ikke skal komme ind på, blev det ikke til noget.

    Desværre!

    Like

    Kommentar af gertrud johnsen — 5 juni 2008 @ 14:45

  6. Landet stander måske nok i våde, men endnu har ingen fået gjort kål på danerne, ej heller med salami.

    Like

    Kommentar af Fidibus — 5 juni 2008 @ 17:07

  7. Velskrevet!

    Like

    Kommentar af mads — 5 juni 2008 @ 20:03

  8. Hæhæ, glimrende !

    Like

    Kommentar af Kimpo — 6 juni 2008 @ 12:35

  9. […] stedes til hvile på Hodjas blog. Det er en fornøjelse at læse og der er mange gyldne […]

    Like

    Pingback af 37 grader » EUnukkerne i krise? — 6 juni 2008 @ 12:52

  10. #2: “Er det en bestemt sag, som har foranlediget til denne tekst? Noget med EU?”

    Kunne det monstro være Grundlovsdag?

    Like

    Kommentar af Anna Lyttiger — 6 juni 2008 @ 17:22

  11. Iøvrigt – godt skriv! Applaus!

    Like

    Kommentar af Anna Lyttiger — 6 juni 2008 @ 17:23


RSS feed for comments on this post. TrackBack URI

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: