Hodjanernes Blog

23 oktober 2007

Paradoksalt

Filed under: Asyl, Danmark, Immigration, Læger, Medicin, Medier DR m.fl., Videnskab — Hodja @ 17:26

Den meget citerede undersøgelse om afviste asylbørns psykiske helbred blev udgivet i Ugeskrift for Læger igår den 22. oktober.

Artiklen konkluderer som bekendt, at asylbørn sammenlignet med danske børn har større psykiske problemer.

Interessant nok er der i selvsamme nummer af ugeskriftet en artikel, der indledes med ordene.

“Alle taler om, at danske børn er tykke, inaktive og i det hele taget temmelig usunde. Men den faktiske viden om børns sundhed er lille, selvom vi er en af de mest gennemregistrerede befolkninger i verden. Det skal en ny børnedatabase rette op på.”

Og det er altså den viden artiklen som asylbørnene sammenlignes med.

Er der iøvrigt andre end mig, der har undret sig over, at konklusionerne fra en videnskabelig artikel i et fagblad kommer i medierne og ud til offentligheden LÆNGE før den offentliggøres i fagbladet? men der er ikke spor politik idet – vel? 

Nødvendig undersøgelse

Et højtplaceret medlem af den egyptiske terrororganisation Gamaa al-Islamiya, Abu Talal al-Qassimi, der havde været indblandet i mordet på præsident Anwar Sadat i 1981, fik i 1993 politisk asyl i Danmark.

Her brugte han sin tid på at ophidse og rekruttere muslimer til hellig krig sammen med al-Qaedas senere nummer 2, Ayman al-Zawahiri, der sandelig også havde slået sig ned i København.

Under en tale i Milano i 1994 understregede Abu Talal, at det er enhver muslims pligt at terrorisere Allahs fjender, så han har været guld værd for integrationen i Danmark.

Under et ophold i Kroatien i september 1995 blev Abu Talal imidlertid kidnappet af CIA og sendt til Egypten, hvor han formentlig blev slået ihjel.

Politiken, fjernsynet og Lars Norman Jørgensen fra Amnesty International er stærkt opbragte og vil nu have undersøgt, om dansk PET havde noget med Abu Talals forsvinden at gøre.

Det synes Groft sagt er en rigtig god idé. Så kan vi nemlig få at vide, hvem der skal have medaljen for at have skaffet os af med ham.

Samtidig vil vi gerne have undersøgt, hvilke danske myndigheder der dengang i 1990erne gav ophold til folk som Abu Talal og al-Zawahiri.

Ikke så meget for at få dem straffet for deres landsskadelige virksomhed, men tænk hvis nogle af disse personer stadig har noget med den danske asylpolitik at gøre.

Lars Hedegaard i Berlingske, Groft Sagt. 23. oktober 2007.

Bananrepublik

Er det når aberne hopper og danser på politibilerne?

Mor Karin Bøsling, som er læge, er samtidig bekymret for, om datteren har fået væske i lungerne efter kontakten med koncentreret tåregas og vil have en forklaring på, hvorfor politiet ikke advarede om, at de skulle til at bruge tåregas, så børn, ældre og andre uden interesse i konflikt med ordensmagten, kunne forlade området.

Det var da en uhyre krævementalitet. Vil have en forklaring siger mor Karen.

Jeg vil gerne have forklaring fra en mor der sender sin 13-årige i kamp mod politiet.

En Blogger i Bæstets Bug

Filed under: Bloggere, EU, Europa, Internationalt, Politik, Ytringsfrihed — Skjoldungen @ 01:30

Ironi formet i stål og glas: Kontra-Jihad i hjertet af det EUrabiske monster:

Det er begyndt. Modstandsbevægelser i store dele af den civiliserede verden er en realitet. De første skridt er taget og kursen lagt. Da Hodja’s Blog modtog en invitation til at deltage i en konference med nogle af de fremmeste fortalere for frihed og kultur – og hvis navne vil være de fleste af denne blogs læsere bekendt – var der ingen tøven: af sted til Bryssel. At det netop blev denne parodi på en metropol må tilskrives en forrygende sans for barok humor hos de fremragende arrangører. Men symbolikken er til at føle på. Den gamle flamske hovedstad er nu en multi-kulti-baggård hvor de oprindelige indbyggere skal tale fransk, tyrkisk eller arabisk for at blive forstået – eller helt forlade en by, der overalt oser af forfald, fysisk som psykisk. Mens den gamle bydel flyder i skidt og møg maser EUdioternes “kolossaldenkmals” og Hitler-Stalin-inspirerede “kunst” sig ubønhørligt frem.

EU-Kunst

Torsdag i sidste uge samledes vi -mere end 70 organisationer og enkeltpersoner – i EU-Parlamentet og fredag i Det Flamske Parlament for at skabe et netværk mod islamiseringen af Europa og USA, dækkende 14 nationer. Blandt hovedtalerne var Bat Ye’or, Robert Spencer, David Littman, Arieh Eldad, Patrick Sookhdeo, Sam Solomon, Marc Cogen, Andrew Bostom, Artur du Plessis, Elizabeth Sabaditsch-Wolff, Filip Dewinter, Matyas Zmo, Lars Hedegaard, Nidra Poller, Adriana Bolchini Gaigher, Johannes J.G. Jansen, Jens Anfindsen, Traian Ungureanu, Ted Ekeroth and Reinhard, Dr. Arnaud Dotezac og Gerard Batten. Dertil adskillige af de bloggere som vi ynder at måle os op imod. Kontakter blev skabt, venskaber etableret.

I den kommende tid vil der komme langt mere udførlige rapporter om denne begivenhed og vi anbefaler alle at holde godt øje med især Snaphanen, Gates of Vienna og The Brussels Journal.

Således inspireret af gode tanker og mætte af Bryssel – vi må venligst bede os fritaget for den francophone betegnelse – drog Snaphanen og Hodjas Blog mod Bastogne i Ardennerne for at besøge det sted hvor 18.000 amerikanske soldater for 63 år siden faldt i et heroisk forsvar for den frihed som vor tid nu vil sætte over styr.

Front

Monument

Alle midler gælder, når hensigten helliger midlet for (D)DR

Filed under: Asien, Danmark, Immigration, Journalister, Medier DR m.fl., Røde Kors — Hodja @ 00:23

Løgn er OK – hvis det kommer fra den rigtige side!

DR2 I Den 11. Time havde iaften et interview med Jørgen Poulsen, chef for Dansk Røde Kors i annledning af en ny bog og en artikel i Belingske Tidende.

Bogen og artiklen påviser, at Jørgen Poulsen som journalist har været endog meget kreativ i forbindelse med at få en vietnamesisk flygtning til Danmark. Ja han har faktisk været fuld af løgn i forbindelse med sagen.

Nå men det, der falder mig for brystet, er, at udsendelsen endte i en stor forbrødring på trods af påvisningen af løgnagtigheden.

Jeg sad og undrede mig. Tænk hvis en af de onde, du ved fra regeringen eller DF, havde sagt en fejl, hvad havde det afstedkommet? Her? No response.