Hodjanernes Blog

15 april 2007

Assmaa

Egon Balsby skriver i Berlingskes Groft sagt den 11. april 2007 blandt andet:

En anden fremtrædende TV-personlighed, Asmaa Abdol-Hamid, der blev danmarksberømt i mindre kredse på at insistere på at bære tørklæde i TV, meddeler nu, at hun opstiller for Enhedslisten ved næste folketingsvalg. Hendes politiske program er, at hun insisterer på at bære tørklæde på Folketingets talerstol.
Hun skal nok blive valgt ind!

Her har I mig tilbage

Selv om dommen over den professionelle terrorvejleder fra Brønshøj, Said Mansour, havde en alvorlig baggrund, var der alligevel plads til lidt ufrivillig komik.

Således mente den kendte terrorekspert Magnus Ranstorp, at den hårde dom på 42 måneders fængsel ville afskrække andre ekstreme muslimske grupperinger så som Hizb ut-Tahrir fra at skeje ud i Danmark og søge andre græsgange.

Mon dog. Danmark har jo netop gjort alt for at beholde Mansour. Selv om han tidligere er dømt for ulovlig våbenbesiddelse og hæleri, mistede han ikke sit danske statsborgerskab – som han uvist af hvilken grund har fået – og han kan derfor heller ikke udvises.

Byretten kunne nemlig ikke se bort fra den mulighed, at »tiltalte ved en tilbagevenden til Marokko, på baggrund af karakteren af de forbrydelser, han dømmes for, vil kunne lide overlast«, som dommer Jens Erik Stausbøll, formulerede det. Og det har han utvivlsomt ret i.

I Marokko har de den kedelige vane at tage så hårdt fat på folk, der opildner til massemord, hvorfor disse stærkt religiøse mennesker da også foretrækker at operere i mere forstående omgivelser, som f.eks. i Danmark.

Så når karakteren af éns forbrydelser i sig selv udgør en garanti mod overlast, så vil dommen over Mansour snarere virke som en magnet på alverdens terrorister. Jo værre de har opført sig, des sikrere kan de være på at blive. Hvad er et par år i skyggen for en hellig kriger, der er vant til at tænke i hundreder af døde, og hvis hobby er at se film med folk, der får halsen skåret over?

Og der går ikke mange måneder, før den hellige mand kan genoptage sin religiøse virksomhed. Da han allerede har siddet fængslet i 20 måneder, vil han med god opførsel være ude til jul. Og hans adfærd har hidtil været upåklagelig. Således fejrede han byrettens dom ved storsmilende at råbe, at Allah er større.

Lars Hedegaard i Groft sagt. Berlingske 13. capril 2007

Vi skal ikke flytte os en millimeter

Morten Messerschmidt skriver idag i Jyllands-Posten:

Muslimerne må acceptere, at vi ikke skal ændre vores samfund, normer og regler på grund af dem. Tværtimod skal de indrette sig efter vores forhold.

JEG HAR FULGT Sander Jensens råd 3/4 og på de radikales hjemmeside ledt efter partiets konstruktive integrationsforslag. Trods anseelige forsøg er det endnu ikke lykkedes at finde andet end partiets idéer til at bekæmpe æresdrab.
Det kan skam også være vigtigt, men ligefrem at kalde det et konstruktive integrationsforslag er måske vel vovet.

Jeg kender da også de forblommede fraser, som et sådant forslag vil indeholde. Lad mig derfor koncentrere mig om at svare på de forhold, som SJ fremkommer med i sit indlæg.

Et samfund kan ikke udvikle sig uden en grundlæggende følelse af samhørighed. Det forudsætter en sammenhængskraft, som kun kan lade sig gøre, hvis der er enighed om de grundlæggende værdier.

Når muslimerne i Gellerup insisterer på at fastholde islamiske traditioner som halalkød og tørklæde samt vægrer sig ved at tale dansk, sætter de sig selv uden for det danske fællesskab.

Når velmenende enfoldige politikere falder på halen over, hvor spændende de fremmede kulturer er og gør det til et offentligt anliggende at servere halalkød, indrette svømmehaller, bygge bederum mv., fastholder de dermed muslimerne som noget, der ikke hører det oprindelige samfund til.

Man kan naturligvis mene, at halalkød, hijab og badeforhæng i svømmehallerne er kulturberigende. For mit eget vedkommende betragter jeg det som dyremishandling, kvindeundertrykkelse og totalt forskruet seksualmoral, men jeg anerkender, at man kan finde disse skikke charmerende.

Usand påstand
Men man kan ikke nægte, at der i muslimernes hoveder må opstå den idé, at de udgør noget særligt noget, der ikke er en naturlig del af samfundet når netop samfundet lefler for deres ønsker om adskillelse.

Her er forskellen mellem mig og de radikale. Det er nemlig usandt, at DF ikke har forslag til integrationen.

Vi har faktisk med SJs eget parti indgået et boligforlig, som forsøger at nedbryde ghettoer.

Den afgørende forskel mellem DF og R er spørgsmålet om, hvorvidt staten skal indrette sig efter muslimernes ønsker. Jeg og DF mener, at muslimerne, der er kommet til Danmark, må indrette sig efter danske forhold præcis ligesom jøder, polakker, kinesere og andre gode folk har gjort det.

Vi skal ikke falde på halen af benovelse over muslimernes besynderlige traditioner. I bedste fald finder jeg dem ligegyldige. I værste fald skadelige.

Individet i centrum
Integration går ikke gennem staten. Den går gennem individet. Hvis børnene ikke må spise det, der bliver serveret i børnehaven, må forældrene finde et alternativ. Det kan aldrig blive et anliggende for mine skattekroner.

Hvis børnene skal have noget ud af skolegangen, må forældre sende deres børn til en skole, hvor det med rimelighed kan forventes, at eleverne taler dansk.

Nordgårdskolen med 100 pct. af elever af fremmed herkomst er en katastrofe, hvor lærerne flygter fra og karaktererne skraber bunden.

De Radikale må indse, at den multikulturelle drøm er en fiasko, at kulturer ikke er lige, og at integration derfor handler om at få muslimerne til at acceptere det danske grundvilkår.

De må leve med de danske myndigheder, som ikke konkurrerer med sharia eller imamer.

De må leve med kønnenes ligestilling, med selvstændigt ansvar for arbejde og uddannelse.

Og de må acceptere, at danskerne ikke skal ændre en millimeter af Danmark af hensyn til deres kulturelle forhold.

Fra Jyllands-Posten. Tip Universalgeni.

På grund af familiemæssige begivenheder lidt indskrænket blogning. Vender snart frygteligt tilbage 😀