Hodjanernes Blog

17 marts 2007

Afsløret på video: Imam opfordrede til drab

Et videobånd viser, hvordan den danske imam Naveed Baig som ung og medlem af den stærkt islamiske organisation Minhaj-ul-Quran opfordrede deltagere i et møde i Valby til at dræbe visse muslimer.

Naveed Baig har siden været imam i Vridsløselille Statsfængsel og på Rigshospitalet.

Naveed Baig ønsker hverken at høre eller kommentere sine udtalelser på båndet.

Som ungt medlem af den islamistiske organisation Minhaj-ul-Quran tilkendegav den danske imam Naveed Baig, København, sin støtte til drab på muslimer, som ikke overholder den muslimske tro. Det fremgår af et videobånd, som Morgenavisen Jyllands-Posten er kommet i besiddelse af.

Optagelserne viser Naveed Baig, der fra talerstolen i organisationens moske under et møde i Valby i 1994 på dansk refererer en tale, som en gæsteimam fra Pakistan holdt for tilhørerne på urdu.

Den handlede om, hvordan muslimer skal forholde sig til muslimer, der ikke opfører sig i overenstemmelse med gældende, islamiske regler.

»Hvis han (en muslim, red.) ikke beder om tilgivelse eller lærer af sine fejl, har man ret til (pligt til) at dræbe ham,« siger han blandt andet.

Efterfølgende har Naveed Baig studeret ved et islamisk universitet i Pakistan i fem år og været Minhaj-ul-Qurans udenrigsordfører i over to år. I 2003 meldte han sig ud og dannede “Muslimer i Dialog” sammen med andre fra Minhaj-ul-Quran.

Han har vikarieret som fængselsimam i Vridsløselille Statsfængsel, og han er frivillig imam på Rigshospitalet samt leder af et omsorgsprojekt under Islamisk-Kristent Studiecenter i København. Han er født og opvokset i Danmark.

Naveed Baig ønsker hverken at høre eller kommentere sine udtalelser på båndet. Han ønsker heller ikke at udtale sig om, hvorvidt han stadig har disse holdninger.

 Kriminalforsorgen står for at ansætte de faste imamer i fængslerne. Her er de generelle retningslinjer, at ansatte har lov til at have deres private holdninger, så længe de ikke opfordrer til noget ulovligt eller truer sikkerhedssituationen i fængslet.

Den holdning stiller integrationskonsulent Manu Sareen, Københavns kommune, sig uforstående overfor. Han er selv rollemodel for unge mennesker i Købehavn, og han mener, at man som imam og underviser har et særligt ansvar.

Fra Jyllands-Posten 22. juli 2006 med hjælp fra Universalgeniet

2 kommentarer »

  1. Så er det så meget mere påfaldende, at man i diverse debatfora bliver beskyldt for at opfordre til borgerkrig, blot fordi man konstaterer, at vi ikke undgår at få en borgerkrig i Danmark.

    falkeøje

    Like

    Kommentar af falkeøje — 17 marts 2007 @ 08:01

  2. Der er vist en korttidshukommelse i funktion her, hvornår får vi Osama Bin Laden som FN leder? Han har jo opført sig pænt i mange år nu.

    Like

    Kommentar af Thomas Bolding Hansen — 17 marts 2007 @ 11:00


RSS feed for comments on this post. TrackBack URI

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: