Hodjanernes Blog

17 marts 2007

Stakkels børn

Filminstruktøren Lotte Svendsen fortæller i Nyhedsavisens serie ‘Et døgn med’:

“Jeg afleverer børnene i institution på Nørrebro. Jeg bor egentlig i St. Kongensgade, men jeg har valgt at de skal gå i institution på Nørrebro for at sikre dem en multietnisk opvækst. Bagefter besøger jeg min veninde i Blågårdsgade, der har været anholdt sammen med sin 15-årige søn under urolighederne.”

Nyhedsavisen 8. marts 2007

Jeg synes, det lyder som om, der er for meget østrogen og for lidt testosteron i det segment.

Og sådan fortsætter det i en uendelighed

Filed under: Journalister, Medier DR m.fl., Pampere, Politik, Populist — Hodja @ 15:50

Oppositionens leflen for DR

Inden den skinhellige opposition får pudset glorien skinnende blank, tillader jeg mig at minde om virkeligheden for Danmarks Radio, inden den onde VK-regering…

Inden den skinhellige opposition får pudset glorien skinnende blank, tillader jeg mig at minde om virkeligheden for Danmarks Radio, inden den onde VK-regering tog over: Da jeg i efteråret 2000 under euro-afstemingen var indlandsredaktør i DR Nyheder, blev jeg gentagne gange opsøgt eller ringet op af socialdemokratiske og radikale ministre, som var rasende over, at Radioavisen næsten hver morgen kunne berette om ny rutsjetur for euroen over for dollaren. Det gavnede ikke ja´et, lod de forstå.

Jeg var ligeglad – lod dem snakke og ignorerede det øjeblikket efter.

Spillet er velkendt: De, der har den politiske magt, prøver at tryne alle omkring sig – og de, som modtager de slet skjulte trusler, verfer det bort. Især som redaktør må man leve med den slags – og man vænner sig så meget til det, at man nærmest slet ikke opdager, når det sker.

Mails, som den kulturminister Brian Mikkelsen under Irak-krigen afsendte til Danmarks Radio – hvor han orienterede om regeringens holdning til Irak-dækningen – har enhver redaktør modtaget mange gange. I min mailboks har jeg eksempelvis et par stykker gemt fra såvel nuværende ministre som top-socialdemokrater – alle afsendt i år.

Når oppositionen nu råber så meget op om Mikkelsens afgang, ja, så burde de ærligt talt minde sig selv om, hvor lille en sag, vi taler om, og hvor ofte de selv gør det samme.

eavisen

De spiller alle sammen spillet, og vælgerne, seerne og lytterne står måbende og ser på og ryster på hovedet, mens kronerne triller ud af tegnebøgerne.

Den nyttige idiot Frank Aaen var i Afghanistan og overværede afhøring af fanger

Senere kom han hjem og skrev om afhøringerne uden at tage afstand fra dem.

Ovenikøbet fører han også i forbindelse med Guldbrandsens film sig frem som moralens vogter (som altid).

Så kom jeg i tanker om dette om nyttige idioter:

“I have recently been reading the Mitrokhin Archive by Christopher Andrew and Vasili Mitrokhin. It is an analysis of the Papers that Vasili Mitrokhin, a KGB Archivist smuggled out of Russia and sheds light on many KGB operations over a number of years.In a passage describing the history of the KGB, I encountered this little gem. It seems that some things never change, sigh…

In the mid 1930s, many westerners felt compelled to visit the USSR to observe at first-hand the wonders of Socialism, where the myth-image of the world’s first peasant-worker state was so powerful that, for true believers, it even survived the contrary evidence of their own eyes.

Malcolm Muggeridge a British journalist in Moscow, later wrote of the British pilgrims he encountered.

“Their delight in all they saw and were told, and the expression they gave to that delight, constitute unquestionably one of the wonders of our age. There were earnest advocates of the humane killing of cattle who looked up at the massive headquarters of the OGPU [later the KGB] with tears of gratitude in their eyes, earnest advocates of proportional representation who eagerly assented when the necessity for the Dictatorship of the Proletariat was explained to them, earnest clergymen who reverently turned the pages of atheistic literature, earnest pacifists who watched delightedly as tanks rattle across red square and bombers darkened the sky, earnest town-planning specialists who stood outside ramshackle tenements and muttered; “If only we had something like this in England!”
The almost unbelievable credulity of these mostly university educated tourists astounded even Soviet officials used to handling foreign visitors…”.”

Det er også noget af en kovending Enhedslistemedlemmet Frank Aaen har gjort. I Sovjettiden gik han ind for kommunisternes fængslinger af islamiske mujahediner. Idag er Enhedslisten varme fortalere for islamister som HamaSS og HetZZbollah. Hvordan forklarer han det for partikammeraten Asmaa Abdol Hamid?

Djøfferiet

Filed under: Jura, Læger, Politik — Hodja @ 10:55

Djøfferiet trænger for tiden ind i alle kroge af samfundet.

Mere på Jyllands-Posten af Ole Hyltoft via Monokultur

Kastholm om DR

I dansk politik er der efterhånden intet, der bør forbavse os.

Når en groft manipulerende såkaldt dokumentarfilm som Danmarks Radios »Den hemmelige krig« (ja, netop: DRs, for det er DR, der har ansvaret for den) om nogle i den større sammenhæng fuldstændig ligegyldige detaljer, kan fremkalde månedlange slagsmål og veritable forsøg på ministerstorm, så er alt muligt.

Der er således ingen grund til at undre sig over, at en uskyldig mail fra kulturminister Brian Mikkelsen til daværende formand for DRs bestyrelse, Jørgen Kleener, i går fik andedammen til at gå over sine bredder.

I mailen refererer Brian Mikkelsen fra et ministermøde, at mange ministre finder DRs dækning af Irak-krigen ensidig. Mailen er fra marts 2003, lige efter Irak-krigens start.

Som man kunne forvente, er oppositionens politikere ved at segne af forfærdelse over den lille mail. At være Christiansborg-politiker i vore dage er hårdt. Ikke en dag går hen uden at denne eller hin politiker er »chokeret«, subsidiært »rystet« over en eller anden bagatel. Efter de daglige katastrofer at dømme må der gå en stadig strøm af psykiatere og psykologer med mapperne fulde af krisehjælp ud og ind fra Christiansborg.

Kulturministerens fire år gamle mail rystede først og fremmest de Radikales eksalterede medieordfører, den skrøbelige Simon Emil Ammitzbøll. Også Socialdemokraternes politiske ordfører, Helle Thorning-Schmidts chef, den smukke Henrik Sass Larsen, reagerede ganske, som var han programmeret.

»Vi skal have undersøgt den her sag, så vi kan få klarhed over hele omfanget af den pression, som regeringens ministre har udøvet mod DR,« ytrede han med en mine, som var Tredje Verdenskrig netop brudt ud.

Endelig meddelte Villy Søvndal, at han også var rystet.

Herefter havde alle spillet deres faste roller i det politiske teater. Der manglede kun den obligatoriske professor til at give fordømmelsen en saglig aura. Den rolle plejer jo at blive spillet af Eva Smith, men i et spørgsmål som dette, der med hiv og sving og meget god vilje kan betragtes som noget, der kan have et eller andet at gøre med forvaltningsretten, har professor Claus Haagen Jensen hævd på rollen, og den brave mand svigtede ikke.

»Det her er jo en rundhåndet trussel om, at DR skal passe på – ellers bliver man bare privatiseret,« resolverede han om kulturministerens mail-referat af Per Stig Møllers spøgefulde eller allerhøjst sarkastiske udbrud om, at man hellere skulle privatisere DR end TV 2.

Hvis nu kulturministerens mail fra den 25. marts 2003 skulle leve op til alle de beskyldninger, der rettes mod den, så skulle der jo i løbet af de sidste fire år være sket noget synligt politisk med Danmarks Radio.

Men det er der ikke. Ole Sippel er still going strong. TV-avisen bringer stadig udelukkende kritiske indslag om krigen i Irak, og den har for nylig demonstreret, at dens kærlighed til terrorist-pøblen (der romantisk af alle medier kaldes »de unge«) bag optøjerne på Nørrebro er betydelig større end dens kærlighed til myndighederne. De politisk holdningsbærende programmer på P1 er stadig regeringskritiske, USA-kritiske, Israel-kritiske, socialistiske eller såkaldt kulturradikale (konkret: staten kan aldrig blive for stor, enhver begrænsning af statens udgifter er et onde, enhver forøgelse et vidnesbyrd om sand humanitet) i deres forståelse af verden og i deres prioritering og vinkling af emnerne.

Dansk Folkeparti betragtes stadig som værre end pesten, den danske udlændingepolitik mistænkeliggøres konsekvent, alle problemer, der opstår (eller fremelskes!) i landets brogede liv, betragtes stadig som politiske anliggender, der skal løses af regering og folketing.

Og aldrig oplever man på DR-TV eller i DR-radioen, at der sættes spørgsmålstegn ved den enorme rolle, staten spiller i det private liv som følge af mange årtiers tætte samspil mellem socialdemokratisk samfundsforståelse, den herskende klasse (afdøde professor Jørgen Dichs betegnelse for de akademiske eksperter) og hovedsagelig offentligt finansierede interessesammenslutninger, bl.a. den såkaldte godhedsindustri. Danmarks Radio har ligesom månen den farve, den nu engang har.

Altså har regeringen ikke haft nogen redaktionel indflydelse. Altså har Brian Mikkelsen ret: det handler om ytringsfrihed. Selvfølgelig har ministre da lov til at kritisere DR. De er politikere, ikke embedsmænd. Og DR har lige så meget ret til at lade være med at lytte til kritikken. Og den ret benytter den suverænt. Selv om det måske ikke altid er klogt. Der kunne jo være et eller andet, som man kunne lære af.

Kastholm Berlingske 17. marts 2007

Når

Filed under: Citater, Islam, Koran, Moske, Minaret, Muslim World, Saudi, Shariah — Hodja @ 09:59

»Når du ikke kan finde en eneste have i din by, men når der er moskeer på hvert et hjørne – så ved du, at du er i et arabisk land.

Når religionen kontrollerer vi­­den­skab­, så vær sikker på, at du er i et arabisk land.
Når præster bliver tituleret videnskabsmænd, så kan du være sikker på, at du er i et arabisk land.
Når du finder ud af, at en stor majoritet af befolkningen modsætter sig frihed og finder glæde i slaveri, så vær ikke forvirret, for så er du i et arabisk land.
Når du opdager, at en kvinde er halvt så meget værd som en mand, eller mindre, så vær ikke overrasket, du er i et arabisk land.«

Uddrag af den saudiarabiske digter Wajeha al-Huwaiders digt »Når«

Drop mund-til-mund og mund-til-næse

Filed under: Evidens, Læger, Medicin — Hodja @ 09:43

Tror du fortsatt at 15 brystkompresjoner og to innblåsninger er fasiten hvis du må trå til med førstehjelp?

Da er du utdatert, for i fjor ble standarden nemlig 30 kompresjoner og to innblåsninger.

Og nå antyder ny japansk forskning at du bør glemme innblåsningene helt. Ved å konsentrere deg fullt og helt om brystkompresjonene, øker du nemlig den sykes sjanse til å overleve uten hjerneskade, mener forskerne.

Mere på VG

stop.jpg

Al Gore og andre ‘miljøforkæmpere’ prædiker løs

Filed under: Greenies, Korstog, Pampere, Politisk korrekte, Venstrefløjen — Hodja @ 09:28

Men når det kommer til at efterleve deres egne tvivlsomme budskaber, så gælder der andre regler end for os dødelige.

“Det klarer vi lige ved at købe en CO2-kvote.”

Mere på VG

Afsløret på video: Imam opfordrede til drab

Et videobånd viser, hvordan den danske imam Naveed Baig som ung og medlem af den stærkt islamiske organisation Minhaj-ul-Quran opfordrede deltagere i et møde i Valby til at dræbe visse muslimer.

Naveed Baig har siden været imam i Vridsløselille Statsfængsel og på Rigshospitalet.

Naveed Baig ønsker hverken at høre eller kommentere sine udtalelser på båndet.

Som ungt medlem af den islamistiske organisation Minhaj-ul-Quran tilkendegav den danske imam Naveed Baig, København, sin støtte til drab på muslimer, som ikke overholder den muslimske tro. Det fremgår af et videobånd, som Morgenavisen Jyllands-Posten er kommet i besiddelse af.

Optagelserne viser Naveed Baig, der fra talerstolen i organisationens moske under et møde i Valby i 1994 på dansk refererer en tale, som en gæsteimam fra Pakistan holdt for tilhørerne på urdu.

Den handlede om, hvordan muslimer skal forholde sig til muslimer, der ikke opfører sig i overenstemmelse med gældende, islamiske regler.

»Hvis han (en muslim, red.) ikke beder om tilgivelse eller lærer af sine fejl, har man ret til (pligt til) at dræbe ham,« siger han blandt andet.

Efterfølgende har Naveed Baig studeret ved et islamisk universitet i Pakistan i fem år og været Minhaj-ul-Qurans udenrigsordfører i over to år. I 2003 meldte han sig ud og dannede “Muslimer i Dialog” sammen med andre fra Minhaj-ul-Quran.

Han har vikarieret som fængselsimam i Vridsløselille Statsfængsel, og han er frivillig imam på Rigshospitalet samt leder af et omsorgsprojekt under Islamisk-Kristent Studiecenter i København. Han er født og opvokset i Danmark.

Naveed Baig ønsker hverken at høre eller kommentere sine udtalelser på båndet. Han ønsker heller ikke at udtale sig om, hvorvidt han stadig har disse holdninger.

 Kriminalforsorgen står for at ansætte de faste imamer i fængslerne. Her er de generelle retningslinjer, at ansatte har lov til at have deres private holdninger, så længe de ikke opfordrer til noget ulovligt eller truer sikkerhedssituationen i fængslet.

Den holdning stiller integrationskonsulent Manu Sareen, Københavns kommune, sig uforstående overfor. Han er selv rollemodel for unge mennesker i Købehavn, og han mener, at man som imam og underviser har et særligt ansvar.

Fra Jyllands-Posten 22. juli 2006 med hjælp fra Universalgeniet

Mere om Rigshospitalets imam Naveed Baig

JYLLANDS-POSTEN bragte 23/7 2006 flere artikler, der fokuserer på, at Minhaj ul-Quran er en islamistisk bevægelse, der legaliserer drab på frafaldne.

I centrum står imam på Rigshospitalet og medlem af Muslimer i Dialog Naveed Baig, der på en video fra 1994 udtalte sin støtte til sådanne mord.

Naveed Baig vil ikke sige, om han stadig har disse anskuelser. Det må man gå ud fra, at han har.

I bogen “Muslimsk-dansk dagbog”, der udkom tidligere på året på Informations Forlag, fortæller Naveed Baig, hvordan han glæder sig til at studere på Markfield Institute of Higher Education i Leicester i Storbritannien.

Denne “undervisningsinstitution” er sidste skud på stammen hos den europæiske hovedcentral af den ekstremistiske bevægelse Jamaat-e-Islami, grundlagt i Pakistan i 1941 af Abul Ala Mawdudi, en af pionererne i islamismens historie.

Leicester-centrets direktør, Khursid Ahmad, repræsenterer Jamaat-e-Islami i senatet i den pakistanske North West Frontier provins. Her gør bevægelsen sit bedste for at skabe forhold a la Afghanistan under Taleban.

Det var Jamaat-e-Islamis ungdomsbevægelse, der under Muhammed-krisen satte en pris på de danske tegneres hoveder. Og det var fra centret i Leicester, at man i sin tid fik gjort Salman Rushdies roman “De sataniske vers” til en sag i Vesten.

Jyllands-Posten har bedt islamforsker Tina Magaard om at gennemlæse nogle af Minhaj-lederen Tahir ul-Qadris bøger, og den fornuftige Magaard er ikke i tvivl: »En typisk islamist.«

Fra Jyllands-Posten 25. juli 2006 med velvillig assistance fra Universalgeniet.