Hodjanernes Blog

13 marts 2007

Er det i orden at mene, at mænd har forrang til ledige job, og kan man forlange at blive tilset af en læge af sit eget køn?

Filed under: Demografi, Europa, Imamer, Immigration, Irak, Islam, Koran — Hodja @ 11:29

Nej, mener tænketanken for bedre integration, som derfor opfordrer landets kommuner og andre offentlige myndigheder til at finde en linje for, hvilke grundlæggende værdier man ikke vil gå på kompromis med.

Opfordringen kommer efter en årrække med fokus på uddannelse og beskæftigelse som den primære vej til vellykket integration.

Men i den rapport om holdninger og værdier blandt udlændinge, som tænketanken offentliggjorde mandag, er én af konklusionerne, at visse indvandreres kulturelle ballast samtidig spiller en afgørende rolle. Blandt andet viser undersøgelsen, at 92 pct. af alle herboende irakere tager afstand fra homoseksualitet, mens 50 pct. af herboende med tyrkisk baggrund mener, at mænd bør have forrang til ledige job.

Og det skal kommuner og andre myndigheder forholde sig aktivt til, siger medlem af tænketanken børne- og kulturdirektør i Næstved Per B. Christensen:

»Man skal formulere, hvad man lægger vægt på i forhold til integration. Skal man som muslim være parat til at arbejde sammen med en homoseksuel, og hvordan skal en lærer reagere, hvis forældre siger, at deres datters uddannelse er mindre vigtig end deres søns.«

Men lektor dr.phil. Søren Harnow Klausen fra Syddansk Universitet advarer mod, at det naturlige krav om, at alle borgere overholder landets love, ledsages af et krav om, at minoriteter skal mene det samme som flertallet.

»Meningsfriheden er endnu mere fundamental end ytringsfriheden. Men hvis der kommer et krav om, at man skal mene noget bestemt for at være en fuldgyldig borger, nærmer det sig meningstyranni,« siger Søren Harnow Klausen.

Integrationsminister Rikke Hvilshøj (V) siger, at hun ikke vil acceptere, at der er kvinder i det danske samfund, som ikke får lov til at deltage på lige fod med mænd.

Fra Jyllands-Posten

2 kommentarer »

  1. Det kan jeg sgu godt forstå, hold kæft en gang Æ-V-L 😀

    Like

    Kommentar af whodares — 13 marts 2007 @ 18:24

  2. Jeg synes kvinder skal have førsteret til jobs, så kan vi mænd jo hygge os med lidt jagt, fiskeri og samtidig ordne verdendssituationen.

    Like

    Kommentar af Alfred Hansen, Sø Søby — 15 marts 2007 @ 08:46


RSS feed for comments on this post. TrackBack URI

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: