Hodjanernes Blog

6 marts 2007

Drengestreger

Det danske samfund ser med stor alvor på nedværdigende behandling af enhver, der kommer i myndighedernes klør.

Og det skulle bare mangle andet. Derfor har vi også haft endeløse diskussioner, undersøgelser, retssager, DR-finansierede dokumentarfilm, parlamentariske stormløb etc. i anledning af påståede mishandlinger af danske fanger i Irak og Afghanistan.

Et sted er der blevet talt hårdt til tilbageholdte, der har fået at vide, at deres penis var for lille, er blevet nægtet drinks og har måttet sidde ubekvemt. Et andet sted har danskere overgivet tilfangetagne til amerikanerne, som har underkastet dem en klipning og så vidt Groft sagt forstår holdt dem vågne længe efter deres sengetid samt tilføjet dem diverse knubs.

Men hvad takserer vi i grunden den slags til efter dansk retspraksis? Det får vi et vist indblik i ved at studere den dom, som retten i Hillerød onsdag afsagde over en 18-årig mand fra Lejre. Han fik 3 måneders fængsel for at have maltrakteret en evnesvag kvinde. I løbet af nogle timer ydmygede han hende på forskellig vis, mens en kammerat filmede optrinene. Hun blev beskudt med en hardballpistol, fik tværet flødeboller ud i håret, oversprøjtet med glasrens, ligesom hun blev lokket til at drikke sodavand, som den dømte havde tisset i.

Det skal tilføjes, at dommen på 3 måneder inkluderede en tidligere betinget voldsdom. I lyset af denne domspraksis må man antage, at de irakiske og afghanske overgreb, der nu i årevis har sat nationen på anden ende, må henregnes til kategorien drengestreger.

Lars Hedegaard i Groft Sagt

2 kommentarer »

  1. Det er jo noget andet. Den 18-åriges handlinger er ikke noget der kan bruge politisk mod regeringen, hvormed det selvfølgelig hverken skal straffes særlig hårdt eller nævnes i medierne.

    Like

    Kommentar af Holme — 6 marts 2007 @ 18:16

  2. Hedegaard ruller! 🙂

    Like

    Kommentar af Anna Lyttiger — 7 marts 2007 @ 10:34


RSS feed for comments on this post. TrackBack URI

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: