Leder: »Demokratiets børn«

 AF NORMALT fungerende forældre forventer man, at de lærer deres børn at opføre sig ordentligt.

Med en større gruppe københavnske forældre forholder det sig anderledes. De opfordrer tilsyneladende deres børn til ikke alene at begå berigelsesforbrydelser, men også til at begå hærværk og angribe ordensmagten med brosten, og hvad der ellers er for hånden af livsfarligt kasteskyts.

Det er beskæmmende og dybest set udtryk for et dystert værdiskred hos denne del af befolkningen.

De har dannet en gruppe, som de kalder forældre mod politivold, og efter rydningen af den besatte ejendom Jagtvej 69 i København i går morges drev en af disse forældre sin infame propaganda så vidt som til på tv at kalde den utilpassede og voldsfikserede ungdom for »demokratiets børn«.

Hvis der er noget, som disse unge ikke repræsenterer og ikke respekterer, så er det netop demokratiet.

De har trodset retssystemet og ulovligt holdt en ejendom besat. De har forhindret den retmæssige ejer i at få adgang til ejendommen, og de har haft held til at trække både politikere, politifolk og en advokat med en særegen opfattelse af retssystemet rundt i manegen med dobbeltspil og skinforhandlinger.

Ikke desto mindre råber disse forældre op om politivold, som de hævder at ville beskytte deres uvorne afkom imod.

Sagen er, at de inderst inde udmærket ved, at deres børn ikke er i virkelig fare, og at politiet af mange forskellige årsager vil gøre meget for, at ingen kommer alvorligt til skade. Jo større politiopbuddet er, jo mere politiet er i overtal i forhold til de unge voldsmænd, desto større er muligheden for at undgå alvorlige skader.

I virkeligheden er sagen ganske enkel og har været det lige siden den retlige afgørelse af, at de unge ikke har nogen adkomst til huset. De har bare haft ét at gøre, og det er at komme ud, og hvis de havde haft en smule pli, kunne de have sagt tak for lån på vejen ud.

Imidlertid er sagen inficeret af en lang række mere eller mindre dulgte politiske hensyn og politisk plattenslageri. I særklasse Enhedslisten har leveret ideologisk ammunition til ulovlighederne, og advokat Knud Foldschack har med sin anonyme finansieringsgruppe trukket sagen i langdrag ved at foregøgle besætterne, at de var i en reel legitim forhandlingsposition.

Man er ikke i en legitim forhandlingsposition, når man ulovligt har bemægtiget sig en ejendom. Lige så lidt som en indbrudstyv, der har stjålet et stykke indbo har ret til med ejeren at forhandle betingelser for en tilbagelevering eller et bytte med et andet stykke indbo.

Så enkel er sagen, og alt andet er tåge- og udenomssnak.

Politiet i København har udtrykt ønske om, at ejendommen på Jagtvej 69 hurtigst muligt bliver revet ned, som kommunen for længst har givet tilladelse til.

Det er en fristende tanke, for så længe ejendommen står der, vil den være et symbol på de ulovligheder, den har rummet, og de unge besættere vil sammen med både unge og voksne sympatisører kunne holde balladen kørende i meget lang tid. Imidlertid er det ejerens suveræne afgørelse, om huset skal rives ned eller renoveres, og hvis de vælger det sidste, er det politiets pligt at beskytte det, uanset hvor længe ballademagerne holder ud.

De optøjer, der straks i går fulgte efter den succesrige og relativt udramatiske rydning, vidner om, hvad der er i vente. At de unge hverken ønsker fred eller forsoning, men tværtimod vold, hærværk og yderligere konfrontationer har de tilkendegivet både gennem handling og gennem deres internetpropaganda.

Hvis deres forvirrede forældre var sig deres ansvar bevidst, stillede de sig på retssamfundets side og gjorde de unge begribeligt, at hærværk og brosten ikke repræsenterer en acceptabel ungdomskultur.

Det er der imidlertid meget ringe udsigt til, når forældre uden blusel kalder deres voldsfikserede afkom for »demokratiets børn«.

Fra Jyllands-Posten

Foto: Snaphanen