Hodjanernes Blog

2 marts 2007

Når unge bøller besætter socialdemokratiets ejendom

Så tager det Helle Thorning 1 time at få dem fjernet.

Når unge bøller besætter andres ejendom, så tager det flere år at få dem fjernet.

Fascister

Filed under: Boykot, Evidens, Humor, Medicin, Undervisningssystemet — Hodja @ 15:09

Her er der nogle af slagsen.

Overskriftmanipulation

DR skriver som overskrift: Muhammed-krisen ramte Danmark hårdt på eksporten

Læser man længere nede i artiklen står der:

“Danmarks eksport til de muslimske lande faldt 11,2 pct. som følge af Muhammed-krisen.”

Mere på DR

Hvad med en overskrift der lyder:

“Danmarks eksport til muslimske diktaturstater reduceret med 11%”

Og hvornår får vi en samlet opgørelse over hvor meget ‘Støt Danmark’ kampagnen har betydet?

Leder: »Demokratiets børn«

Filed under: Enhedslisten, Jura, Kriminalitet, Labaner, Politik, Terrorism, Venstrefløjen — Hodja @ 12:31

 AF NORMALT fungerende forældre forventer man, at de lærer deres børn at opføre sig ordentligt.

Med en større gruppe københavnske forældre forholder det sig anderledes. De opfordrer tilsyneladende deres børn til ikke alene at begå berigelsesforbrydelser, men også til at begå hærværk og angribe ordensmagten med brosten, og hvad der ellers er for hånden af livsfarligt kasteskyts.

Det er beskæmmende og dybest set udtryk for et dystert værdiskred hos denne del af befolkningen.

ungeren-035-1.jpg

De har dannet en gruppe, som de kalder forældre mod politivold, og efter rydningen af den besatte ejendom Jagtvej 69 i København i går morges drev en af disse forældre sin infame propaganda så vidt som til på tv at kalde den utilpassede og voldsfikserede ungdom for »demokratiets børn«.

Hvis der er noget, som disse unge ikke repræsenterer og ikke respekterer, så er det netop demokratiet.

De har trodset retssystemet og ulovligt holdt en ejendom besat. De har forhindret den retmæssige ejer i at få adgang til ejendommen, og de har haft held til at trække både politikere, politifolk og en advokat med en særegen opfattelse af retssystemet rundt i manegen med dobbeltspil og skinforhandlinger.

Ikke desto mindre råber disse forældre op om politivold, som de hævder at ville beskytte deres uvorne afkom imod.

Sagen er, at de inderst inde udmærket ved, at deres børn ikke er i virkelig fare, og at politiet af mange forskellige årsager vil gøre meget for, at ingen kommer alvorligt til skade. Jo større politiopbuddet er, jo mere politiet er i overtal i forhold til de unge voldsmænd, desto større er muligheden for at undgå alvorlige skader.

I virkeligheden er sagen ganske enkel og har været det lige siden den retlige afgørelse af, at de unge ikke har nogen adkomst til huset. De har bare haft ét at gøre, og det er at komme ud, og hvis de havde haft en smule pli, kunne de have sagt tak for lån på vejen ud.

Imidlertid er sagen inficeret af en lang række mere eller mindre dulgte politiske hensyn og politisk plattenslageri. I særklasse Enhedslisten har leveret ideologisk ammunition til ulovlighederne, og advokat Knud Foldschack har med sin anonyme finansieringsgruppe trukket sagen i langdrag ved at foregøgle besætterne, at de var i en reel legitim forhandlingsposition.

Man er ikke i en legitim forhandlingsposition, når man ulovligt har bemægtiget sig en ejendom. Lige så lidt som en indbrudstyv, der har stjålet et stykke indbo har ret til med ejeren at forhandle betingelser for en tilbagelevering eller et bytte med et andet stykke indbo.

Så enkel er sagen, og alt andet er tåge- og udenomssnak.

Politiet i København har udtrykt ønske om, at ejendommen på Jagtvej 69 hurtigst muligt bliver revet ned, som kommunen for længst har givet tilladelse til.

Det er en fristende tanke, for så længe ejendommen står der, vil den være et symbol på de ulovligheder, den har rummet, og de unge besættere vil sammen med både unge og voksne sympatisører kunne holde balladen kørende i meget lang tid. Imidlertid er det ejerens suveræne afgørelse, om huset skal rives ned eller renoveres, og hvis de vælger det sidste, er det politiets pligt at beskytte det, uanset hvor længe ballademagerne holder ud.

De optøjer, der straks i går fulgte efter den succesrige og relativt udramatiske rydning, vidner om, hvad der er i vente. At de unge hverken ønsker fred eller forsoning, men tværtimod vold, hærværk og yderligere konfrontationer har de tilkendegivet både gennem handling og gennem deres internetpropaganda.

Hvis deres forvirrede forældre var sig deres ansvar bevidst, stillede de sig på retssamfundets side og gjorde de unge begribeligt, at hærværk og brosten ikke repræsenterer en acceptabel ungdomskultur.

Det er der imidlertid meget ringe udsigt til, når forældre uden blusel kalder deres voldsfikserede afkom for »demokratiets børn«.

Fra Jyllands-Posten

Foto: Snaphanen

Voldtægtsepidemien i Norge

Filed under: Feminisme, Immigration, Jura, Kriminalitet, Labaner, Norge — Hodja @ 12:17

Voldtatte kvinner i Norge har ingen rettssikkerhet, mener Amnesty Norge. De reagerer på dårlig beredskap i politiets sedelighetsavdeling.

Mere på VG

Man er ikke i tvivl om, at ofrene får mindre hjælp end gerningsmændene – hvis de overhovedet bliver fanget.

Norsk par i København: – Myndighetene provoserte

Myndighetene og politiet har opptrådt veldig provoserende, mener et norsk par som deltok i demonstrasjoner i København torsdag kveld.

“I starten gikk det fredelig for seg. Trøbbelet startet da politiet gikk inn blant demonstrantene og plukket ut folk de mener er lederne. Da begynte folk å kaste flasker”, sier de to til NTB.

Mere på VG

Mon ikke nordmændene skulle blive hjemme hos sig selv, de må have vidst, hvad der var lagt i kakkelovnen til. Politiet ‘provokerer’ ved at forsøge at dæmpe gemytterne, når de arresterer lederne. Klart så reagerer pøbelen helt naturlig med at kaste med ‘flasker’. Vorherrebevares.

Etter det VG Nett kjenner til skal også flere norske aktivister være på vei til København for å delta i demonstrasjoner i helgen. Det står store politistyrker på grenseovergangene for å stoppe de tilreisende demonstrantene, men flere har allerede klart å snike seg inn i Danmark.”

Ja men så kender de jo de mulige konsekvenser. VG skriver i samme artikel, at en aktivist har fået sprængt armen af. Det var vel også politiet, der var så provokerende, at han måtte kaste med bomber?

“Det er jo terror det her”

Netværket ‘Naboerne på Nørrebro’ bor lige ved siden af Ungdomshuset og har på nærmeste oplevet konflikten eskalere de seneste måneder.

“Politiet har gort et fantastisk stykke arbejde, men det er jo terror det her. Det kan vi kun tage afstand fra. Vi forventer, at der nu vil komme en periode, hvor det bliver ubehageligt at bo på Nørrebro.”

Mere på Nyhedsavisen

Banditternes plan

Filed under: Kriminalitet, Labaner, Terrorism, Venstrefløjen — Hodja @ 09:03

gif_rydningsplakat_lillw.gif

Intet link – ingen reklame 😀

Se iøvrigt Snaphanen om ‘Forældre mod politivold’:

Jeg så godt disse patetiske hønisser på min egen alder, resterne af en selvdød venstrefløj, der er druknet i sin egen dumhed. Jeg så også at politiet – for ikke at provokere, sagdes det – ikke bar skjolde. Mod disse betjente har forældrenes kære små kastet flasker, fyrværkeri, brosten, syre, maling mv – og antagelig været parate til at bruge deres lager af molotovcocktails og jernstænger.”

Den Europæiske model

DR bringer på sin hjemmeside idag et billede af en hjemløs fra USA med teksten:

Denne mand er en ud af mange. Joseph Cappa er nemlig hjemløs på linie med 750.000 andre mennesker i USA. Manden går rundt i de stejle gader i San Francisco.”

Dette falder fint i tråd med den USA-bashing Europæiske medier, som DR tilhører, kører frem med dag efter dag nogle gange mere subtilt end andre. Livet MÅ være hårdt, når man ligefrem er hjemløs og så ovenikøbet må døje med ‘stejle gader’. Livet leves op ad bakke som hjemløs i USA – ikke?

Det, du ikke ser, er billeder fra det semisocialistiske ‘paradis’ Frankrig, hvis berømte ‘Le modèle social français’ ser lidt anderledes ud end DR og andre viser dig.

boulevarddescapucines2.jpg

450 billeder fra et Paris du måske ikke kender.

«I do not believe that the British social model is a model that we should copy or envy.»
   — Jacques Chirac

Beskylder Danmark for at tækkes præstestyre

Filed under: EU, Imamer, Islam, Oplysning om islam, Politik, Uran — Hodja @ 00:00

Den iranske oppositionsgruppe, Folkets Mujahediner, MKO beskylder Danmark for at tækkes præstestyret i Iran. Årsagen er, at MKO er på EU’s terrorliste i strid med dom fra EU.

Mere på DR