Hodjanernes Blog

29 januar 2007

Gud skabte os som perfekte med et meget stærkt immunforsvar

Vaccination mod mæslinger, fåresyge og røde hunde er uislamisk mener en muslimsk læge i UK.

Dr Abdul Majid Katme, formand for the Islamic Medical Association fortæller sine muslimske trosfæller at næsten alle vacciner er ‘haram’ eller ulovlige idet de indeholder animalske eller humane produkter.  Islam tillade kun indtagelse af halal produkter, dvs dyr som er slagtet efter islamiske regler.

Han siger også, at nogle vacciner indeholder gelatine som stammer fra svin.

Katmes advarsler kritiseres af Sundhedsministeriet og British Medical Association, som siger at Katmes udsagn kan medføre øget risiko for et øget antal infektionssygdomme fra influenza og mæslinger til polio og difteri i muslimske befolkningsgrupper.

Katme, der er psykiater, og har arbejdet i de britiske sundhedssystem (NHS) i 15 år, har stor indflydelse som formand for den ene af kun 2 nationale islamiske sundhedsorganisationer og som medlem af Muslim Council of Britain. Moderate muslimer er bekymrede over udtalelsernes indflydelse, idet andre muslimske læger kan blive nødt til at bekræfte, at vacciner fremstilles ud fra animalske og humane produkter.

Der er allerede tegn på, at muslimer har en vaccinationsrate under gennemsnittet, hvilket reducerer udsigten til at “herd immunity”, der kræves for udrydde infektionssygdomme som mæslinger, fåresyge og røde hunde, er stor nok

Katmes opfordring reflekterer en global bevægelse blandt nogle fundamentalistiske islamiske ledere, der siger til deres menigheder, at de skal nægte at modtage vacciner fra Vesten.

I Nigeria, Afghanistan, Pakistan og dele af Indien har muslimer nægtet at blive vaccineret mod polio efter at have fået at vide, at vaccinerne indeholder produkter som Vesten med vilje har tilsat for at gøre modtagerne sterile.

Katme udtaler at han kommer med budskabet i UK fordi han har analyseret de produkter, der anvendes til fremstilling af vaccinerne. Han mener at muslimer skal lade deres børn udvikle deres eget immunsystem istedet for at være afhængige af vacciantion.

Han argumenterer for at det at leve det ‘sunde muslimske liv’ vil være tilstrækkeligt til at afværge sygdomme og lidelser.

“Se her, gud skabte os som perfekte mennesker med et meget stærkt immunforsvar. hvis man ammer sit barn i 2 år — som koranen siger — og man spiser efter koranen som for eksempel oliven og sort korn, og man vasker sig hver gang man beder, så vil man have et stærkt forsvarssystem,” siger han.

“Mange vacciner, især dem man bruger hos børn , er fulde af haram substanser — humane partikler, gelatine fra svin, alkohol, animalske/abe partikler, alle kommer fra Vesten, som ikke har nogen viden om halal eller haram. I islam er det forbudt at have nogen form for haram i vore kroppe.”

Katme udpeger vacciner man skal undgå såsom MMR, på trods af at læger siger at de er nødvendige for småbørns sundhed. Andre indbefatter vacciner mod difteri, stivkrampe, kighoste og meningitis.

Dr Shuja Shafi, talskvinde for Muslim Council of Britains sundheds og medicinske kommitte siger:

“Hvad angår ingredienser i vacciner, så er der så mange ting, der er haram, men i mangel på alternativer er det tilladt for os at bruge dem for vores helbreds skyld.”

Fra Times Online tip fra Als

Grisens år – Ding Hai

Filed under: Dhimmi, Filosofi, Grisobarium, Islam, Kina, Koran, Politisk korrekte — Hodja @ 13:53

Fra næste måned indledes ifølge Kinas kalender ‘Grisens år’. Men selv i Kina bortcensureres dette af hensyn til muslimernes følelser.

goat_pig_chicken.jpg

Mere på Wall Street Journal via LindaSoG