Hodjanernes Blog

13 januar 2007

Fra en gammel frihedskæmper, der ved hvad det drejer sig om: Sjofle

Professor Elisabeth Bock har gang på gang protesteret imod de utallige anti-israelske og anti-amerikanske indlæg, som i en jævn strøm fremkommer i de danske medier. Kun et fåtal af hendes velmotiverede indlæg er blevet accepteret af mediehøvdingene; men så blev vi i første nummer af WA i 2007 præsenteret for undtagelsen, som forhåbentlig ikke forbliver en bekræftelse på en regel.

Elisabeth Bock protesterer imod den ekstremt sjofle, usaglige, dæmoniserende og til tider truende omtale, som Pia Kjærsgaard ustandselig er udsat for. Elisabeth Bock og Pia Kjærsgaard er ikke partifæller; men de er fælles om at værne om en ytringsfrihed, der insisterer på, at den demokratiske debat skal hvile på en saglig meningsudveksling og ikke på sjofle injurier.

Politiske meningsforskelle udelukker ikke gensidig respekt. Dette blev ganske klart for mig, da jeg den 24. december i overensstemmelse med mine traditioner indledte julen i Mindelunden i Ryparken. Det var mig en stor glæde – uden at give mig til kende – at konstatere Pia Kjærsgaards og hendes families tilstedeværelse.

Jeg har tidligere samme sted truffet statsministeren, udenrigsministeren, undervisningsministeren og engang for længe siden også Anker Jørgensen. »I skal ikke blive glemt!« er det løfte, som jeg talrige gange året igennem finder bekræftelse på ved at besøge Mindelunden.

Heldigvis er der nogle af vore politikere, der forstår det, og Pia Kjærsgaard er en af dem. I sit læserbrev refererer Elisabeth Bock til Geoffrey Cains til dels oversete bog, Gensynet med ondskabens ikon, som jeg straks har bestilt i flere eksemplarer.

Bogen har givet anledning til trusler om et sagsanlæg, som dog blev frafaldet, da Cains advokat gjorde de utilfredse tegnere opmærksom på, at bogen ville blive oplæst i sin helhed i retten, og at der som vidne blandt andre ville blive ført en tidligere KZ-fange.

Jeg ved ikke, hvem dette vidne er, men jeg skal som tidligere KZ-fange hermed stille mig til forsvarerens disposition.

Jørgen Kieler, dr. med.
fhv. overlæge
Hørsholm Park 7
2970 Hørsholm

Læserbrev i Week-End Avisen.

Jørgen Kieler, født 1919, var under besættelsen aktiv i modstandsbevægelsen. Hans modstandsaktiviteter medførte i 1944, at han blev anholdt og dødsdømt af den tyske besættelsesmagt. Straffen blev imidlertid ændret til indespærring i koncentrationslejr.
Kieler blev befriet fra sit fangenskab i maj 1945 og uddannede sig senere til læge.
Jørgen Kieler har i efterkrigstiden taget aktiv del i debatten om besættelsestiden, bl.a. med bogen ”Hvorfor gjorde I det?” fra 2001.
Den nedenstående tekst er et uddrag af et interview lavet i anledning af Kielers 85 års fødselsdag i 2004: Her udtaler han sig bl.a. kritisk om besættelsestidshistorikernes holdning til samarbejdspolitikken – og kommenterer Anders Fogh Rasmussens udtalelser om, at bl.a. samarbejdspolitikerne havde svigtet moralsk.

Ondskabens Ikon kan downloades her.

11 kommentarer »

  1. Naturligvis, det Danmark de kæmpede for og ville ofre deres liv for, det er blevet skyllet ud i lokummet af en flok skinhellige idioter. krysteragtige dårer der hellere vil stædigt fortsætte i deres fromme idioti til den bitre ende, end indrømme de har dummet sig langt hinsides hvad en ansvarlig politiker bør gøre.

    Like

    Kommentar af Thomas Bolding Hansen — 13 januar 2007 @ 22:45

  2. 1 ->

    Hear..Hear

    Og med et minimum af indsats kunne de have fået alt serveret på et sølvfad.

    Hvis de ikke var så glade for det de stadigvæk ser i spejlet.

    Like

    Kommentar af limewoody — 14 januar 2007 @ 01:37

  3. Det ER da besynderligt at Venstrefløjen, med de Radikale i spidsen, taler og skriver så meget om, at Danskerne generelt burde lære at anvende “Den Gode Tone” i forbindelse med Kulturberigernes tilstedeværelse også her i landet -når samme Folkeopdragere i deres omtaler af de dumme, “racistiske” Danskeres Forkvinde i DF er så beskidte og sjofle, at man tror det er løgn !

    For at finde tilsvarende koncentrerede former for ulækkerier skal man til den Arabisk/Islamsiske presse med disses skriftlige og tegnede angreb på Israel og Jøder .

    Godt Cain har dokumenteret den Danske Venstrefløjs svinerier med sin bog !

    Like

    Kommentar af vivi andersen — 14 januar 2007 @ 12:19

  4. Hvad kan man forvente af skinhellige hyklere ?

    Like

    Kommentar af Thomas Bolding Hansen — 14 januar 2007 @ 14:05

  5. Jørgen Kieler er en hædersmand. En sand patriot, som var villig til at sætte livet på spil i kampen mod nazismen.

    Jeg købte iøvrigt for nylig Geoffrey Cains bog, og tro mig, det er ikke læsning for folk med sarte nerver. Der er tilsyneladende ingen grænse for hvor dybt de kulturradikale naivister vil synke, når det drejer sig om at dæmonisere politiske modstandere såsom Pia Kjærsgård og DF.

    Like

    Kommentar af JensH — 15 januar 2007 @ 15:17

  6. Jeg har også købt bogen. Har tænkt mig at bringe citater her i løbet af noget tid. ‘Pæne mennesker’ drømmer ikke om, hvilken svinesti de skinhellige hyklere udbreder. Fra især Politiken, spreder der sig en stank, der er der Sturmer ligeværdig. Der er kun et at sige: køb bogen og se det selv!

    Like

    Kommentar af hodja — 15 januar 2007 @ 19:06

  7. Købt bogen, Hodja? Og så lagt den under juletræet som en gave til dig selv. Det er da sødt…

    Like

    Kommentar af Ærlige bent — 16 januar 2007 @ 01:30

  8. -> #7 ‘Ærlige bent’

    Måske du også skulle ‘forkæle’ dig selv lidt, og løbe bogen som en ‘gave’ til dig selv.

    I dit tilfælde tror jeg virkelig det ville være en øjenåbner af de helt store.

    Like

    Kommentar af JensH — 16 januar 2007 @ 12:48

  9. ->7: Bent – det er kun folk med Alzheimer, der køber sine egne jule- og fødselsgaver 😀

    Like

    Kommentar af Hodja — 16 januar 2007 @ 14:49

  10. jørgen kieler styrer han er et fantastisk menneske og var en fantastisk modstandsmand

    Like

    Kommentar af hans — 29 september 2008 @ 21:09

  11. En sand helt!

    Like

    Kommentar af Axel — 5 oktober 2009 @ 09:23


RSS feed for comments on this post. TrackBack URI

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: