Sydsvenskan bringer en artikel om den stigende fremmedfjendtlighed, angiveligt som følge af arbejdsløshed, i anledning af instiftelsen af Herbert Felix instituttet, som skal vise indvandringens lyksaligheder.
I artiklen skriver man følgende bemærkning, som skal demonstrere Sveriges fremmedvendtlighed (for de uvidende):
“Invandrarna har betytt så oerhört mycket historiskt i Sverige.”
Der tænker Sydsvenskan nok ikke på følgende:
“Sveriges indsats overfor jødiske flygtninge beskrives også. I 1937 slog Sverige fast, at jøder ikke var politiske flygtninge. Og hvordan Sverige og Schweiz 3 uger før Krystalnatten overtalte Nazi-Tyskland til at indføre det berygtede 3 centimeter høje ‘J’ (jude) i alle tyske jøders pas.”
Artiklen slutter med bemærkningen:
“Man kan bara hoppas att framtidens Fernando di Luca, Amelia Adamo eller Herbert Felix som kommer till Sverige möts vid gränsen med ett fast handslag och ett – Välkommen hem!”
Problemet er nok bare, at fremtidens (og nutidens) indvandrere ikke hedder Fernando, Amelia eller Herbert, men Muhammed, Asmaa og lignende, men det tør de ikke skrive. Og spørgsmålet er idag som den gang: Hvor velkomne er jøder i det svenske samfund overhovedet? Og hvorfor fremhæver svenskerne netop en jøde som eksempel på vellykket integration. Hvor mange jøder er der i Sverige idag i forhold til for eksempel muslimer eller buddhister? Skulle overskriften istedet have været:
Katten om den varme grød?
Kilde: SCB
“Tillfällig asyllag ökar invandringen
Ökningen beror till största del på den tillfälliga asyllag som gällde mellan 15/11 2005 och 31/3 i år vilken i vissa fall gav en förnyad möjlighet till asylprövning. Det finns även en viss följdinvandring till de personer som invandrade med hjälp av särlagstiftningen. Denna anhöriginvandring kan tänkas fortsätta även i framtiden.”
