Hodjanernes Blog

10 september 2006

USA’s venstrefløj er hunderæd for ABC-serien ‘The PAth to 9/11’ der skal have premiere iaften på amerikansk TV

Cigardrengen Bill ‘Bubba’ Clinton klager i et 4 siders brev til Disney- ABC-TV over den kommende TV-serie om 9/11.

TV-serien ‘The Path to 9/11′ skal have premiere iaften, før imorgen der er 5-årsdagen for terrorangrebet. Clinton klager over flere dramatiserede scener i filmen. For eksempel at den antyder, at han havde for travlt med Monica Lewinsky sex-skandalen til at tage sig af Osama bin Laden.

Læs mere på DemocracyFrontline

Læs mit tidligere indlæg om TV-serien her.

Og nu er det også gået op for Jyllands-Posten, som skriver:

“Kritikken rettes mod flere scener. I en af dem afviser Sandy Berger en CIA-agents anmodning om at slå til mod bin Laden, som man har på sigtekornet. Berger og 11. september-kommissionen fastslår, at noget sådant aldrig skete.”

Det er ifølge dette dog ikke sandt. Så man må sige, at Jyllands-Posten ikke har chekket kilderne. Samme Sandy Berger er dømt for at stjæle og destruere dokumenter vedrørende 9/11.

Demokraterne og ‘liberals’ i USA prøver nu alt, hvad de kan for at standse TV-serien, selv beskidte metoder som at tæppebombe Google. Det er ved at blive en stor historie derovre. Og mere hos Atlas Shrugs, der skriver, at Clinton havde mulighed for – 8 gange – at fange OSama. New York Traitor Times fokuserer selvfølgelig på kritikken.

You can support ABC here.

Demokratiske senatorer truer med at fratage Disney’s broadcasting-licens. Selvom de allerede har tvunget ABC til at foretage ændringer i serien. Og der spekuleres i om ABC stopper serien.

Samtidig forsøger CAIR at få fjernet alle forbindelser mellem 9/11 og islam i amerikanske skolebøger.

9 kommentarer »

  1. Jeg har ikke gidet at følge alle linkene i denne post, men jeg håber ikke at denne fremgangsmåde er symptomatisk:

    Du skriver, at demokratiske senatorer har “prøvet på at fratage Disney’s broadcastinglicens”.

    Hvis man følger linket, kommer man til en side, hvor der igen linkes videre, og hvor det siges, at senatorerne kommer med en “vieled threat against Disney’s broadcast license”

    Det er selvfølgelig heller ikke så godt, men der er nu engang forskel på at true med at ville gøre noget (som det påstås i linket) og så at udføre handlingen (som du antyder, at de har forsøgt på).

    Hvis man følger det næste link, så kan man se det reelle brev, hvor 4 (!) senatorer skriver til Robert Iger (chef for Disney), og hvori man mener at læse truslen. Dette er fremhævet:

    “(…) Presenting such deeply flawed and factually inaccurate misinformation to the American public and to children would be a gross miscarriage of your corporate and civic responsibility to the law, to your shareholders, and to the nation.

    The Communications Act of 1934 provides your network with a free broadcast license predicated on the fundamental understanding of your principle obligation to act as a trustee of the public airwaves in serving the public interest.

    (…) We urge you, after full consideration of the facts, to uphold your responsibilities as a respected member of American society and as a beneficiary of the free use of the public airwaves to cancel this factually inaccurate and deeply misguided program.”

    Jeg har meget svært ved at læse en reel trussel ud af dette her! De skriver, at de mener at programmet er fuld af fejl, og så henviser de til, at stationen har forpligtet sig til, at varetage offentlighedens interesse. Selvfølge kan man indlæse en undeliggende argumentation, der hedder, at hvis ikke stationen opfylder dette grundlag, så burde de heller ikke have en sendetilladelse, men der er fandme langt derfra og så til reelle trusler.

    Og endnu længere til, som du skriver, at konkludere at de ligefrem har “prøvet på” at fratage Disney sendetilladelsen.

    Jeg tror ærligt talt også, at der skal mere end 4 snoldede senatorer til at få Disney ned med nakken.

    Dette er et meget godt eksempel på, hvordan 1 fjer kan blive til 5 høns. For hver gang der bliver tilføjet et link, så bliver skruen lige drejet en tomme i kommentarerne. Og de færreste læsere orker at eftertjekke alle oplysningerne, specielt hvis man skal mange lag ned i linksene, for at finde de oprindelige oplysninger. Men alene det, at man kan se, at du linker videre ved alle oplysningerne, giver illusionen af, at dine ord er helt underbyggede.

    Jeg synes, at du som indehaver af en stor blog, har et ansvar for at veje din ord bedre.

    Kommentar af Marie — 11 september 2006 @ 01:30

  2. Og én ting til.

    Du skriver at de har “tvunget ABC” til at foretage ændringer i serien. På denne måde skaber du da virkelig et billede af nogle onde politikere, der udfører censur over medierne, når disse siger noget, som de ikke kan lide.

    Det, de har gjort, er (ifølge dit eget link) at iværksætte en “letter-writing campaign urging the network to “correct” or dump the miniseries” Til gengæld har en stor modkampagne ligeledes huseret på nettet.

    At ABC har foretaget ændringer, er vel først og fremmest udtryk for, at der rent faktisk eksisterede påstande i serien, der ikke kunne underbygges. Men du får det til at lyde som om, at demokratiske partimedlemmer har sat Disney en pistol for panden og tvunget ABC til at handle imod bedre vidende.

    Kommentar af Marie — 11 september 2006 @ 01:39

  3. 1) point taken: prøver på er rettet til truer med – selvom jeg ikke kan se at forskellen er stor.

    2) Det er ikke en dokumentarserie. Det er en dramatisering. Med en sådan må man forvente at kritikerne venter med at anklage serien til bagefter – ellers bliver posten jo endnu mere underbygget – hvad er de bange for?

    Kommentar af hodja — 11 september 2006 @ 01:44

  4. Det her begynder at blive sjovt.

    Du skriver at “CAIR forsøger at få fjernet alle forbindelser mellem 9/11 og islam i amerikanske skolebøger.”

    Hvis man følger linket, så viser det sig, at det, det i virkeligheden handler om, er at CAIR har kritiseret, at de finder, at der mange steder i amerikanske skolebøger bliver gjort for meget ud af forbindelsen imellem islam som religion og 9/11.

    Igen er der er en betydningsfuld forskel imellem hvad du siger, og hvad linket rent faktisk viser.

    Du giver den lige et ekstra, konspiratorisk twist, med din “forsøger at få fjernet”.

    Kommentar af Marie — 11 september 2006 @ 02:01

  5. 1) Jeg kan ikke engang se, at de virkelig “truer”. Vel ikke mere end dig, når du snakker om, at dr ikke overholder sine public service forpligtelser. Her kunne man også tolke samme argumentation ind hos dig, netop at “hvis ikke stationen opfylder dette grundlag, så burde de heller ikke have en sendetilladelse”.

    Dermed kan man også lave en overskrift der hedder “Hodjas blog truer med at inddrage drs sendetilladelse. Men når ikke der ligger nogen reel magt bag truslen, så er det vel ikke nogen reel trussel. På samme måde er der vel heller ikke nogen reel fare for, at 4 demokratiske senatorer reelt kan inddrage Disneys sendetilladelse. Demokraterne er ikke engang ved magten for øjeblikket…

    2) Hvorfor skal man vente til bagefter med at kritisere en dramatisering? Specielt én, der foregiver at bygge på virkelige begivenheder. Og hvad er de bange for, spørger du om. De er vel bange for, at blive negativt fremstillet. Det er der vel ikke noget suspekt i i sig selv. Spørgsmålet er så, om den negative fremstilling er reel eller ej.

    Kommentar af Marie — 11 september 2006 @ 02:10

  6. 2) Det må de finde sig i – eller få en anden station til at lave en serie der passer demokraterne. Det skulle ikke være svært når Hollywood er i lommen på ‘the liberals’.

    Kommentar af hodja — 11 september 2006 @ 02:22

  7. Må finde sig i hvad? At der er kritik af dem? Tror du, at jeg er uenig i det?

    Og “Hollywood i lommen på the liberals”? Er det ikke liiige paranoidt nok? Og det er da heller ikke fordi amerikansk tv er kendt for at være særligt venstreorienteret.

    Kommentar af Marie — 11 september 2006 @ 02:57

  8. Tv-serien er iøvrigt ifølge linkene også ret Bush-kritisk.
    Ang Hollywood så se dig omkring.
    Godnat😀

    Kommentar af hodja — 11 september 2006 @ 02:59

  9. “Ang Hollywood så se dig omkring.

    Så nemt slipper du ikke! Hvad bygger du det på? Jeg gætter på enkelte stjerners udtalelser i medierne…?

    Men nu er skuespillerne jo kun en lille del af den enorme filmindustri, der udgør Hollywood og så meget har de altså heller ikke at sige i forhold til filmene (med mindre vi snakker om de ganske få superstjerner). Desuden så fornemmer jeg også, at du bygger din tese på nogle forholdsvist få stjerners udtalelser – igen set i forhold til, hvor mange Hollywoodfilm der egentlig laves, og dermed hvor mange skuespillere der egentlig er. Derfor – jeg vil gerne se dig sandsynliggøre, hvordan Hollywood-film typisk udviser liberalt bias. I deres budskab altså.

    Hvis du ikke kan henvise til andet end nogle få skuespilleres udtalelser, så kan jeg ikke acceptere din præmis.😀

    Kommentar af Marie — 11 september 2006 @ 04:05


RSS feed for comments on this post. TrackBack URI

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Blog på WordPress.com.

%d bloggers like this: