Hodjanernes Blog

25 juni 2014

Ezra Levant er rasende over politisk korrekt udelukkelse af kristne

Et byråd i Nanaimo, Canada har besluttet af standse et stort kristent arrangement

Og hvorfor ? Fordi en af annonsørerne har udtalt sig om homosexuelle på en måde , de politsk korrekte ikke kan lide !

Se det selv

Her er et 6 minutters uddrag:

Hvis du vil se hele udsendelsen (45 min), er du nødt til at dobbeltklikke her

3 juni 2013

Solstik…?

FARVEL-regeringen accepterer kolonihaver!

haram-husMan forstår sandelig godt forargelsen hos das-bladet Samarbejds-Politiken! – Nu har det i årevis heddet sig, at alle vi islamofobiske, racistiske, fascistiske, nazistiske, intolerante o.s.v. danskere sad i vore koloniavehuse og drak bajere, mens vi sang vort usle og pinlige hjemlands fremmedfjendske sange. Som oven i købet ikke er spor vemodige. Ydermere er denne uskik klassefjendtlig og ikke-inkluderende, idet man spejder forgæves efter kleresiets og kulturelitens medlemmer, når man bevæger sig ind i disse afskyelige pianist-ghettoer. Hvis sommervarmen fortsætter, hvad bliver så det næste? – Flagstænger? – Kakkelborde? –  Harmonika’er?

Ved at klikke den lille afspiller herunder, kan man lytte til venstrefløjen – inden den gik totalt fra snøvsen:

7 januar 2012

“Orbanistan”…???

Søren Pind går over ge-Wind.

Der var engang en lille fræk dreng, som gerne ville være politiker. Så han meldte sig ind i det største parti. Og da partiet mest bestod af grå, senile habitter som alle faldt i eet med tapetet, blev der lagt mærke til den lille frække Søren. Når de gamle i partiet sov middagssøvn – hvad de gjorde det meste af tiden – så Søren sit snit til at komme med sine frække bemærkninger. Men en dag vågnede partiets oldermand ved al larmen, og bad Søren om at holde sin kæft. Børn skulle ses, ikke høres. Men Søren var desværre blevet for populær. Så populær, at det gamle parti ikke rigtigt kunne tryne ham uden at miste medlemmer. Så i stedet for at sende lille Søren uden for døren eller i skammekrogen, gjorde oldermanden ham til minister for gakkede gangarter. Sørens opgave var nu at uddele for 16 millarder kroner Mercedes-limousiner til negerhøvdinge. Så havde man ham samtidig af vejen derhjemme. Det hjalp. Siden har man ikke hørt noget til lille Søren med den store kæft.

Før nu. Alle Sørens køreture sammen med negerhøvdingene i de fine biler lærte ham, at skulle man rigtig blive til noget, så var det bedst at være gode venner med dem der forærede biler væk. De betalte ganske vist ikke selv for dem – det lod de skatteyderne om – men de bestemte også over meget andet end biler til negerhøvdinge – ja, faktisk bestemte de det meste i Sørens lille land. Derfor kaldte man dem da også ‘eliten’. Det kunne Søren godt lide, så han bestemte sig for at søge medlemsskab. Men se, det var nemmere sagt end gjort, thi eliten kunne jo godt huske Søren og hans løse tungebånd. Så de sagde til Søren, at hvis han kunne skrive noget rigtigt, rigtigt pænt i en avis, så måske…

Så satte Søren sig til at læse. Han læste om alt det rigtige. Men indimellem også noget forkert. Som eksempel på det sidste kom han sommetider til at læse hvad nogle frække bloggere skrev på noget der hed Internettet. Og de gjorde grin med borgerskabet. Blandt andet ved at sætte endelsen ‘-istan’ på navne som London og Sverige. Det forstod Søren ikke rigtigt, men tænkte at når folk lo af den slags, så kunne han vel selv bruge fidusen. Og da Søren var færdig med at læse, tænkte han videre. Han tænkte at hvis han nu rigtig skulle dupere eliten, så skulle det være med manér! – Det gjaldt derfor om at tækkes ikke alene ‘eksperterne’, men også de kvindelige sådanne. Og da Søren ikke var helt uden en vis charme, fik han sig møvet ind hos et eksalteret fruentimmer ved navn Lykke Friis. Samme Lykke var næsten lige så overgearet som selveste EUSSR’s ypperstepræstinde, Malene Wind, men Søren var trods alt så ædru, at han mente at mindre kunne gøre det. Overdrivelse kan også overdrives.

Og så skrev Søren og Lykke deres stykke til avisen. Det skulle handle om Ungarn. Det land kendte de ganske vist ikke noget til, men det gjorde ikke noget, for stykket skulle nemlig i Samarbejds-Politiken. Og her kunne man ikke tage sig af den slags detailler. Det drejede sig jo om, at abonninerne skulle godkende lille Søren.  Så Søren og Lykke fortalte, at det lille land yderst i hjørnet af EUSSR var næsten lige så frækt som Søren selv var engang. Indbyggerne i det lille land havde nemlig valgt sig en høvding, som ikke ville rette sig efter kejserne i Bryssel. Ja, de tillod sig endda selv at bestemme over deres spareskillinger. De ville heller ikke nøjes med aviser som kun trykte det samme som alle aviserne hjemme i Sørens lille land og – sidst, men ikke mindst – så ville de hverken eje eller have muslimer inden for dørene.

Og sådan kom det sig, at Søren pludselig huskede det der med ‘-istan’. Så han fortalte Lykke, at en avisartikel helst skulle slutte med en kvik bemærkning og et fyndord. Og hvad lå da mere lige til højrebenet – undskyld, venstrebenet – end at kalde høvdig Orbans land, Ungarn, for Orbanistan…? – Og da Søren således havde bevist, at han både havde sprogligt vid og tag på kvindfolk, så kom han da omsider i Samarbejds-Politiken!

27 oktober 2011

At kæmpe for andre mennesker rettigheder er ikke let – i hvert ikke, hvis de ikke er muslimer

Frafalden muslim kan ikke få asyl i Sverige fordi han ikke har en prefabrikeret historie med hjemmefra

Sajdet har leveret indledningen, Sappho det meste af historien og foreningen Eticha.com baggrunden for denne triste fortælling!

I Sverige kryster de mennesker på flugt til deres barm og giver dem plads i Folkhemmet. Hvis de vel at mærke er muslimer.

I disse år er vi vidne til, at Sverige tømmes for jøder, og de svenske byer overtages af indvandrere og deres efterkommere. Muslimske indvandrere vel at mærke. Resten kan rende og hoppe.

Det har pakistanske Khalid Saeed mærket på egen krop. Saeed har vendt sig mod islam, og det gør man ikke ustraffet. Gør man det, så skal man ikke forvente nåde og beskyttelse i det empatiske Sverige, og hjemme i Pakistan venter den stensikre henrettelse. På de kanter vender man ikke ryggen mod islam.

Eticha.com har taget Khalid Saeeds sag op, og Sappho har beskrevet sagen. Vi har – med tilladelse selvfølgelig – sakset historien, for den fortjener at blive læst af så mange som muligt. Her er artiklen, som Sapphos redaktion har skrevet:

Khalid Saeed har vendt ryggen til islam. I Pakistan venter en dødsdom. I Sverige kan han ikke få asyl.

Er det udtryk for svensk dobbeltmoral, når man vil sende en frafalden muslim tilbage til Pakistan? Aktuel sag tyder på, at det er bedst at være muslim, hvis man vil søge asyl i Sverige.

I Sverige er der plads til alle. Eller næsten alle. En af de få, der ikke fandt nåde, er pakistaneren Khalid Saeed, der netop har fået afslag på asyl.

Man skulle ellers synes, at Khalid er kvalificeret til en plads i folkehjemmets trygge favn. Ifølge eget udsagn er han og hans familie truet på livet i hjemlandet.

Det er en påstand, der virker troværdig, når Khalid samtidig fortæller, at han er frafalden muslim. Han har ikke alene lagt afstand til sin tro, han har gjort det offentligt på sin blog.

Det burde få alle lamper til at lyse.

I Pakistan blev han opsøgt af Allahs rettroende. De mishandlede ham og truede ham på livet. Derefter gik han under jorden, og kom ad omveje til Sverige. Her har han opholdt sig i de to år, sagsbehandlingen har stået på.

Nu er dommen så faldet, og Khalid skal forlade landet.

Men hvorfor har de svenske myndigheder ikke fundet ham værdig?

Det er et godt spørgsmål. Og måske har den svenske kunstner, Lars Vilks, ret, når han ironisk skriver:

”Han (Khalid, red) burde have vidst, at en muslim, som forlader islam ikke passer ind i det svenske folkehjem”.

Vilks noterer også, at ingen af de medier, der normalt står på spring for at forhindre udvisning af muslimske asylanter, har interesseret sig for denne sag.

Et troværdighedsproblem

Måske har Vilks ret. Måske passer frafaldne muslimer, jøder og andre der er truet af fanatiske muslimer bare ikke ind i dagens Sverige?

Man kunne få den tanke, at bemeldte grupper skaffer meningseliten et troværdighedsproblem på halsen.

For er det ikke sådan, at en anerkendelse af Khalids asylbehov – samtidig vil være en anerkendelse af, at islam – og dermed mange muslimer – er to ekstremt intolerante størrelser?

Kunne man forestille sig, at man i det politisk korrekte Sverige, hvor troen på islam som Fredens Religion lever i bedste velgående, vil have det svært med en sådan erkendelse?

Og kunne man forestille sig, at man frem for at se virkeligheden i øjnene vil vælge den lette løsning – og vende ryggen til forfulgte som Khalid?

Kender man en smule til Sveriges politiske tradition, vil man vide, at de lette og opportunistiske løsninger ligger lige for.

Her sætter man sig sjældent op imod dem, der truer med vold. Her vælger man den mest opportune – nogle vil sige feje – løsning, hvorefter man konstruerer en argumentation, der forklarer, hvorfor dette eller hint var det eneste rigtige at gøre.

Gad vide hvordan forklaringen vil lyde, hvis det går Khalid, som det er gået tusindvis af andre ”dårlige muslimer”. Hvis han lynches eller dømmes til døden ved en sharia-ret?

Vil man sige, at han var en provokatør, der i ord og handling opildnede til had, og som derfor lå, som han selv havde redt?

Støtteside med detaljeret gennemgang af sagen: http://eticha.com/wearekhalid/

10 oktober 2011

Filli Saffendal vil anerkende Den Anti-Israelske Stat betingelsesløst

David Warren skriver i Real Clear Politics om pæstilensernes ønske om en stat uden forhandling med israelerne

The Palestinians, so far as they are a people, have now a long history of being able to do things without consequences.

[...]

Israel is consistently held to account, both internally and externally, as an old-fashioned, formal nation state. When the Israelis respond to rocket attacks from Gaza, they are compelled to justify their action. But the people who sent the rockets are not. And supposing them to have been launched “freelance” by independent terror cells, the authority which governs Gaza is not held gravely responsible for having failed to stop them.

Imagine what the consequences would be, if Israeli citizens, acting independently, began lobbing missiles into the Palestinian territories, gratuitously at targets both civilian and military – whatever happened to be in range. And then, the Israeli authorities made no gesture to stop them. The diplomats of the world would spit up their sherry. Our peace-loving politicians would go berserk.

[...]

What if a party in the Israeli Knesset  announced in its very constitution that Israel’s borders extend from the Dead Sea to the Mediterranean, and include all deep-historical areas of Jewish settlement, including the entire West Bank. That, moreover, while Jews and perhaps a few quiet Christians are allowed to stay, all Muslims must get out. On pain of death.

Yet the reverse of this is the “final position” of Palestinian statecraft.

[...]

If an identifiable Jew from Israel wanders, unguarded, into any part of the Palestinian territories, he is a dead man. This is a fact of life, and everyone knows it. Leftist and Islamist rhetoric about Israeli “apartheid” masks a very big truth: that more than a million Muslim Arabs live, work, and move freely around Israel, with full citizenship and protection under Israel’s laws (enforced by very liberal courts). Whereas, the number of Jews enjoying this status under the Palestinian Authority is zero.

The western position has been, settle a boundary, let Israel live in peace within it, let Palestinians live in peace on the other side. Let all past claims be resolved by direct negotiations, under international supervision. This is called “the two state solution.”

It sounds plausible, but only so long as we avert our eyes from the reality.

The UN will be granting Palestinian statehood without a resolution of anything. It will be a reward for consistent Palestinian refusal to negotiate in good faith, or to deliver on any significant undertakings made under the various Madrid, Oslo, and other “peace agreements” reached in the past.

Israel was told to exchange Gaza for peace. All the Jewish settlements in Gaza were uprooted. All the Israeli troops were withdrawn. Observe what happened.

Læs det hele her: http://www.realclearpolitics.com/articles/2011/09/04/the_republic_of_anti-israel_111203.html

Filli Saffendal m.fl må gerne læse med.

15 maj 2011

Vi er blevet populære

Filed under: 9/11, Folkekirkens Nødhjælp, Humor, Islam, Populist, Røde Kors, Teknologi — Skjoldungen @ 00:29

Redaktionen har fået nyt køretøj – og nu bliver vi overrendt…

Forleden fik vi leveret vor spritnye Porsche Carrera 911. Vi gik straks i gang med ombygningen til formålet som tjenestevogn til Egtvedpigen. Herunder ses ekvipagen før og efter ombygningen. Vi er ganske stolte over resultatet. Så stolte, at vi på Facebook nævnte, at hun nu skulle i gang med en ny 911. Hvilket resulterede i at Egtvedpigen en time efter havde fået 400.000 nye venner – alle muslimer…

   

Rygtet må endvidere have bredt sig til videre associerede kredse, thi mens vi sad og besvarede alle de begejstrede venners breve ringede det på døren. Udenfor stod et par pæne mennesker som sagde at de kom fra Røde Kors og Folkekirkens Nødhjælp. De fortalte, at der var oversvømmelser i Pakistan og spurgte om vi ville hjælpe. Det ville vi selvfølgelig gerne, men måtte desværre erkende at vores haveslange kun nåede ned til enden af haven.

24 marts 2011

Kammerat Hugo om liv på Mars

Filed under: Citater, Evidens, Populist, Totalitære, Venstrefløjen, Videnskab — Skjoldungen @ 09:45

Kammerat Villy, kammerat Ga-Ga-Daffy og kammerat Hugo kan standse jordens omdannelse til ørken: socialismen!

(Reuters) – Capitalism may be to blame for the lack of life on the planet Mars, Venezuela’s socialist President Hugo Chavez said on Tuesday.

“I have always said, heard, that it would not be strange that there had been civilization on Mars, but maybe capitalism arrived there, imperialism arrived and finished off the planet,” Chavez said in speech to mark World Water Day. Chavez, who also holds capitalism responsible for many of the world’s problems, warned that water supplies on Earth were drying up. “Careful! Here on planet Earth where hundreds of years ago or less there were great forests, now there are deserts. Where there were rivers, there are deserts,” Chavez said, sipping from a glass of water.”

24 januar 2011

Institut for Menneskerettigheder: Bageste række er god nok til kvinder

Menneskerettighedsjurist Nanna Margrethe er ikke i tvivl: Det ER ligestilling at henvise kvinder til billige rækker!

Fra jp.dk – Var kønsadskillelse til omstridt møde i orden?

Kvinderne blev henvist til de bageste rækker, mens de mandlige gæster sad på de forreste til det omstridte Hizb ut-Tahrir-møde i Dronningesalen på det Kongelige Bibliotek fredag aften. Alligevel er der ikke tale om, at de fremmødtes rettigheder blev krænket. Det vurderer Nanna Margrethe Krusaa, der er jurist på Institut for Menneskerettigheder.

»Vores vurdering er, at det ikke er i strid med loven, så længe forholdene er ligeværdige for begge køn. Selv om man sidder adskilt, er der ikke tale om en reel forskelsbehandling. Det ville der måske være, hvis det ene køn havde ringere vilkår, men i det her tilfælde ser det ud til, at kønnene har adgang til de samme ting,« siger hun.”

Tip: Mette

20 december 2010

T-shirt til Kirsten Lyhne

Vil den stigende antisemitisme mon provokere Kirsten Lyhne, kvinden bag tørklædedagen, til en T-shirthappening?

Jøder advares mod at rejse til Malmø

Jødisk formand advarer mod at bære kalot på Nørrebro

 

19 november 2010

Københavns Politi: Hvor der bor indvandrere, må man forvente »at der sker ting ind imellem«

Side tre og fire i Nørrebro/Nordvest Bladet illusterer fint den udvikling København i disse dage gennemgår: Moskeen på Vibevej skal moderniseres for millioner, der sandsynligvis er skænket af det iranske præstestyre, og Utterslev Kirke er indstillet til lukning.

En borger klager under debatmødet om moskeen over selvbestaltede muslimske politibetjente, der hver fredag – i forbindelse med fredagsbøn – nægter ham adgang til egen vej. En repræsentant for plejeboligerne Vibegården gør opmærksom på, at trafikkaos under bønnen også forhindrer ambulancer i at nå frem til syge beboere. Manu Sareen kæmper som altid »for folks ret til at bede til deres gud«, og politiets repræsentant, Anders Bo Møller, minder borgerne om, at hærværk og vold er, hvad man bør forvente, hvis man bor på Nørrebro:

»Bispebjerg er en bydel, hvor der bor rigtig mange forskellige mennesker med forskellig baggrund. Derfor må man forvente, at der sker ting ind imellem, men folks forventninger til tryghedsgraden er meget forskelige. Men når man har valgt at bo, som man har, må man leve med at få del i byens puls

Ak ja, hvorfor valgte man ikke at bosætte sig i Kartoffelrækkerne, Holte eller Gentofte? Silly me!

Læs Nørrebro/Nordvest Bladet her!

9 november 2010

Bravo, Bravissimo…Bravado

Filed under: Danmark, EURABIA, EUSSR, Folketinget, Indvandring, Islamisering, Populist — Skjoldungen @ 14:16

Ikke siden Anders Fup Rasmussen har vi set så store taskenspillere, lurendrejere og plattenslagere.

Mens hele nationen – minus De Radigale og Einhetzlisten – jubler over udlændingeforliset har vi hodjanere fået fornemt følgeskab. Forleden skrev vi om denne uges sture, sture illusionsnummer, udlændingeforliset. Det viser sig heldigvis, at vi ikke er den eneste lille dreng i eventyret:

Sapphos skribent Pertinax har set nærmere på den nys indgåede udlændingeaftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti, og er chokeret: Den ser godt nok drabelig ud.

“Nye tider. Nye krav” hedder overskriften, og nu er V og K sandelig gået med til at stille kvalitetskrav både til dem, der ønsker at sammenføre fremmede på dansk grund, og til dem, de vil have sammenført. De skal kunne bevise, at indvandrerne fra langtbortistan har noget fornuftigt at foretage sig i Danmark ud over at ligge samfundet til byrde og styrke parallelsamfundene. Den herboende sammenfører skal endvidere kunne bevise, at han eller hun selv er integreret i det danske samfund.

Og det er altså ikke nok at kunne henvise til, at man har siddet i fængsel og derfor har en stærk tilknytning til landet – eller at man har modtaget offentlig hjælp hele livet og derfor føler sig forbundet med danske værdier.

I modsætning til tidligere, hvor udenlandske studerende blev modtaget med åbne arme, hvis de f.eks. kunne henvise til afgangseksamen fra en koranskole i Nordyemen og kunne skrive deres navn på arabisk, skal uddannelsessøgende fra nu af godtgøre, at de har evnerne og forudsætningerne for at følge undervisningen.

Regeringen har tilmed – som noget nyt – tænkt sig at undersøge, om tilvandrernes oplysninger passer.

Det lyder alt sammen revolutionært, og Marianne Jelved og Morten Østergaard er allerede begyndt at jamre, hvilket bl.a. skyldes, at forligsteksten er blottet for lovprisninger af det multikulturelle samfund og af tanken om, at det ene parallelsamfund kan være lige så godt som det andet. Man får nærmest indtrykket af, at V og K – utvivlsomt efter stærkt pres fra Dansk Folkeparti – er kommet til den slutning, at dansk kultur er bedre end muhamme-dansk.

Endnu mere opsigtsvækkende er den nyhed, at V og K har besluttet at se stort på EU’s opholdsdirektiv og Metock-dommen. Det står der ganske vist ikke noget om i forligsteksten – bortset fra et par forkølede vendinger om det betimelige i at afbøde Metock-dommens værste skadevirkninger – men lidt logisk tænkning tilsiger, at det nødvendigvis må forholde sig sådan.

For uden et sådant opgør er det hele jo en paradeforestilling beregnet på at holde befolkningen hen med snak.

Som bekendt indebærer opholdsdirektivet som bekræftet af Metock-dommen, at en dansk statsborger kan få hvem som helst ind i landet.

For at tage et eksempel: En klan i det inderste Arabien sælger alt sit habengut og bruger pengene til at rejse til Flensborg, hvor de mødes med en dansk statsborger, som de unægtelig er blevet stærkt afhængige af (i opholdsdirektivet hedder det, at statsborgeren skal have slægtninge, der er afhængige (dependent) af ham, så kan de komme ind). Klanmedlemmerne får nu arbejde i en fætters kiosk i Flensborg et par uger og kommer således ind under EU’s regler om arbejdskraftens frie bevægelighed. Seks uger senere overskrider de den danske grænse som fuldt lovlige medborgere med ret til enhver offentlig ydelse, der tilkommer danske statsborgere.

EU-reglerne, som Danmark er berømt for at opfylde til punkt og prikke, stiller ikke krav om, at de sammenførte skal kunne læse eller skrive, høre eller se, have til hensigt at påtage sig arbejde, have lyst til at integrere sig i det danske samfund eller noget som helst andet. De skal bare have opholdt sig inden for EU’s område sammen med en statsborger fra det land, de vil have ophold i, så går resten af sig selv.

Og vil Danmark ikke rette sig efter disse lempelige krav til familiesammenføring, bliver vi dømt med piber og trommer ved EF-domstolen. Hvilket man jo godt kan forstå, når Unionens politik siden begyndelsen af 1970erne netop har haft til hensigt at nedbryde de europæiske nationer.

Alt dette er de høje forligsparter naturligvis på det rene med. Derfor kan det kun være et spørgsmål om tid, før regeringen højtideligt bekendtgør, at den vil blæse på EU og dens domstol – sådan som flere andre medlemslande allerede har gjort i praksis.

2 november 2010

Så er det den tid på året igen

Genkendelsens glæde: Pianisternes årlige “springe-op-som-en-løve-og-falde-ned-som-et-lam“-stunt.

I år er der en ny variation over det standende tema: Ifølge Samarbejds-Politiken vil Dansk Folkepartis forhandlingsledere “især lægge vægt på udlændingepolitik og ghettospørgsmål i forhandlingerne. – »Vi vil have en bedre balanceret finanslov, der gør noget ved udlændingespørgsmålet og ghettoer«, siger Pia Kjærsgaard. Peter Skaarup (DF) fremhæver også et forslag om, at udlændinge skal bo i Danmark i op mod 15 år, inden de får ret til sociale ydelser. Han vil også begrænse udlændinge, der har arbejdet i Danmark, fra at kunne modtage for eksempel børnecheck i udlandet.”

Næh, det siger I ikke? – Lad os nu glæde os til fortsættelsen af alle de tidligere bravour-numre: Metock-dommen, 24-års reglen som skulle sættes op til 28 årStaten der skulle oplyse hvad indvandringen koster, Racisme- og blasfemiparagrafferne som skulle afskaffesRepatrieringspakken...  Jamen søde børn, hvad kan I dog ikke finde på…?

1 oktober 2010

»Måske er det ok, at lige præcis de her drenge vælger at stemme et par ekstra gange«

Der blev diskuteret fællesskab, mangfoldighed og inklusion under Københavns Kommunes integrationspolitiske stormøde på Nørrebro, i det omfang noget kan diskuteres, når 99% af deltagerne er af samme opfattelse, og den tiloversblevne procentdel føler sig fysisk truet.

Nørrebro & Nordvest Bladet var tilstede. Her citeres der fra artiklen »Der skal være nogen, der tager hånden, når man rækker den frem« på side 12:

“Lidt i et hjørne har en gruppe drenge på 15-16 år fået fat i lidt ekstra stemmesedler i form af grønne klistermærker, som nu diskret bliver klistret på en af plancherne. ‘Bedre uddannelse – mere fokus på faglighed’, og selvom det er snyd, er det måske ok, at lige præcis de her drenge vælger at stemme et par ekstra gange.”

[...]

»Der er brug for mere hjælp til at blive accepteret. Der er mange flere fordele ved det multikulturelle, end der er problemer, men der er brug for mere accept og forståelse. Og så handler det også om måden, der bliver talt om os på,« siger 17-årige Yasmin Ouahmane.

[...]

»Jeg føler, at den nye generation af politikere er klar til at tage ansvaret for at kalde tingene noget andet. Men det er selvfølgelig også borgernes ansvar at tage afstand fra en dårlig tone i debatten,« siger Neil Stenbæk Bloem (SF), der er medlem af Integrations- og beskæftigelsesudvalget,[...]”

21 september 2010

Information: »Morten Messerschmidt er et vidunderbarn både intellektuelt og retorisk«

Filed under: Aviser mm Danske, Danmark, DF, Egtvedpigen, Politik, Populist, Tonen, Venstrefløjen — Tags: — egtvedpigen @ 10:50

Information – Ny DF-generation klar til at tage over

❝Morten Messerschmidt, som selv startede sin karriere i Dansk Folkepartis Ungdom (DFU), behøver man næsten ikke fremhæve, for han er allerede et velkendt ansigt for de fleste. Et slags vidunderbarn både intellektuelt og retorisk. Men blandt deltagerne sidder også socialordfører Martin Henriksen, som med sine 30 år ligeledes hører til i den unge ende. Han er blevet tildelt posten som Thulesen Dahls højre hånd på udlændingepolitikken og er en af de nok mest synlige i Folketingsgruppen. Desuden sidder den 27-årige Marlene Harpsøe, som er blevet forfremmet til uddannelsesordfører. Hun besidder en særlig umiddelbarhed – ikke at forveksle med naivitet - der på sigt kan gøre hende til et stærkt kort, lyder vurderingen blandt dem, som Information har talt med.

Alle fire har dét til fælles, at de er rundet af DFU, der ligesom Dansk Folkeparti er modnet meget de seneste 15 år. De nye unge er så langt fra den stereotype landsbytosse, som man komme. Velformulerede, ambitiøse strateger.❞

18 september 2010

Når solen den forsvinder fra de hjemlige himmelstrøg – Ja så forsvinder jeg også!

Kære Isaac Abella Appelquist. Mit hjerte har en højredrejet akse, jeg har ikke råd til at fraflytte Nørrebro, og DIN idealisme går fortsat ud over MIT barn!

Isaac Abella Appelquist er 30 år og RUC-kandidat i kommunikation med socialvidenskab som sidefag.
Fra 1995-1999 var han politisk aktiv i SFU og SF.
Indtil 1. januar 2010 arbejdede han for Københavns Kommune som projektchef for Områdefornyelsen på Nørrebro, og fra januar 2010 og frem til 31. juni var han en af Teknik- og Miljøforvaltningens to repræsentanter i ’Sikker By’-projektet i København.
Isaac bor endnu i en andelslejlighed ved Nørrebro Station sammen med sin gravide kone, men det kommer ikke til at vare ved:

Fra Politiken - »Nu flygter jeg fra Nørrebro«

“Jeg troede ikke, at jeg, som ellers elsker det multietniske Nørrebro, ville komme til at sige det her, men jeg er sgu’ ved at miste troen på, at det bliver bedre, og jeg gider ikke længere bo på Nørrebro, når gadens parlament i form af uopdragne unger får lov at tyrannisere os.
[...]
I sidste uge fik min synligt gravide kæreste smidt et plastikkrus efter sig af en flok drenge, som ikke var meget over 10 år, da hun cyklede på Tagensvej på Nørrebro.
[...]
Vi taler om grupper, som gør livet surt for andre, og som kun søger konfrontation. Og dem kan jeg ikke længere magte. Problemet er, at det ikke kun er et Nørrebro-problem.
Jeg hører fra folk i Slagelse, Aalborg og Nykøbing Falster, at de også kender til lignende episoder og følelser. Unge drenge, som ødelægger det hele.
Når erkendelsen af, at jeg må væk fra Nørrebro, rammer mig så hårdt, skyldes det, at jeg virkelig har forsøgt at få tingene til at fungere. Som privatperson. Men også professionelt.
[...]
Efter at have skrevet på Facebook om mit problem er jeg blevet kontaktet af mange private, men også klubpædagoger, SSP-medarbejdere, arkitekter, boligsociale medarbejdere og andre med hjertet solidt plantet til venstre som mig selv, der har fortalt mig om deres oplevelser og følelse af afmagt.
[...]
Jeg er træt af, at det er dem, der laver mest ballade, der bliver ’belønnet’ med de fedeste projekter, udflugter m.m. Nu har jeg lige hørt, at et projekt på Nørrebro vil tage de værste drenge med ud og windsurfe og dyrke ekstremsport.
[...]
Min idealisme skal ikke gå ud over mit barn, så jeg overvejer at flytte til et langt kedeligere sted, hvor forældre sørger for, at børn ligger i deres senge, inden de sene nyheder på TV 2 går i gang, og hvor der er respekt for mennesker, man møder på gaden.”

6 juli 2010

There is an idea of a Villy Søvndal…

Filed under: Aviser mm Danske, Citater, Egtvedpigen, Lærere, Politik, Populist, SF, Venstrefløjen — egtvedpigen @ 14:45

Standupkomikeren Sebastian Dorset har ved forskellige lejligheder været taget med på råd, når Villy Søvndal har skullet virke menneskelig og sjov.

Bl.a. den kendte jubilæumstale til Fogh, som, da den gik landet rundt på TV, var med til at give Villy et image, som den lune folkeskolelærer med de rappe replikker, var Sebastian Dorsets værk.

“Og spørger man Dorset om den bedste joke, han har udstyret Søvndal med, peger han da også på talen til Fogh.

- Det var, da Villy Søvndal sagde, at han ikke en gang var klar over, at man fejrede 10 års jubilæet. Han troede bare Venstre holdt sådan en fest, hver gang Anders Fogh Rasmussen var i landet, erindrer Sebastian Dorset, der dog ikke vil kalde sig egentlig ‘rådgiver’ for Søvndal.” (Kilde: EB)

Her kommer et lille klip fra American Psycho:

Nyd også filmens soundtrack: Hip to be Square!

30 juni 2010

Enhedslisten effektiviserer de To Minutters Had

Socialistik Ungdoms Front (Enhedslistens ungdomsparti) har hængt plakater af Pia Kjærsgaard og Lars Løkke med opskårne munde op på Roskilde Festivalen, således at festivalgæsterne kan lade vandet oralt.

Enhedslisten/SUF ønsker herved at ydmyge Pia K. og Co. og samtidig sikre, at ungdommens opbakning til og hengivenhed overfor rød front er kontinuerlig. Nedgørelsen har selvfølgelig seksuelle undertoner med mænd som afsendere og ses, med modtager som ufrivillig participant, normalt kun i forbindelse med voldtægt. En eller anden burde ringe til “køns- og ligestillingsforsker” Karen Sjørup!

27 juni 2010

Kristian Madsen: Oh mother tell your children not to do what I have done!

Det er ikke nogen skam at begå fejl, når blot man lærer af dem. I sit seneste blogindlæg på Politiken går Kristian Madsen, overlægens arbejderbevægelsens stolte søn, endnu videre. Storsindet øser han af de erfaringer, som hans egen bevægelse, arbejderbevægelsen, har købt så dyrt.

“Det nye højres” første “bølge” blev længe kritiseret for at være for Morten Korchsk, for kakkelbordsagtig, ja, for folkelig. Nu har piben fået en anden lyd. Kristian Madsen frygter, at vi nu er “ved at degenerere fra folkeligt oprør til selvsmagende cand.mag.-intellektualisme”. Og man bør altid tage det alvorligt, når en socialdemokratisk cand.scient.soc kritiserer en folkelig bevægelse for at degenerere i intellektualisme! Hvem ved bedre end han, hvordan folk med mere uddannelse end hjerte kan hijacke en sag og udnytte den til at rage magt til sig?

Det er forekomsten af magistre i ”tredie bølge”, der bekymrer Madsen. De er i hans øjne ved at forvandle den ny højrefløj til et ”pseudointellektuelt skrivebordsprojekt”. Og her knækker filmen for Hodjas redaktion. Madsen vil nemlig udnytte højrebølgens påståede højpandethed som “centrum-venstres store chance for et integrationspolitisk comeback”.

Hvorfor det? Fordi de har mange flere års erfaring i at intellektualisere og binde slips? Fordi det er dem der med deres håbløse ide om det multikulturelle samfund grundlagde problemet, og det derfor kun er rimeligt, at de rydder op i følgerne? Vi ved det ikke, for i Madsens ellers rigeligt lange blogindlæg er det meste af pladsen gået til at kritisere og mistænkeliggøre en bevægelse, der har det, som Socialdemokratiet og de Radikale ikke har haft i lang tid: folkelig opbakning. Kun til allersidst kommer han flygtigt ind på substansen:

”Politisk giver det centrum-venstre en unik mulighed for … at være dem, der lytter til stemmerne fra boligforeningerne, og for at være dem, der går i dialog med de vælgere, som de sidste 15 år har vendt centrum-venstre ryggen.”(Kilde: Politiken)

Her demonstrerer han på få linier venstrefløjens største problem. En folkelig bevægelse  lytter ikke til stemmerne fra boligforeningerne, den er stemmerne fra boligforeningerne. Den går ikke i dialog med vælgerne, den er vælgerne.

13 juni 2010

En fransk filosof siger fra

Bernard-Henri Lévy, manden med den imponerende stillingsbetegnelse “fransk intellektuel”, kommer nu Israel til undsætning. Politiken må have opinionsdannerens tankeforbrydelse på en så behørig afstand, at hans overskrift »Nu må dæmoniseringen af Israel stoppe« ligefrem sættes i citationstegn.

Fra Haaretz.com: “In other words, now that the Israelis have carried out their inspection and brought the aid cargo to those for whom it was supposedly intended, Hamas’ attitude in blocking that aid at Kerem Shalom checkpoint, allowing it to slowly rot, is met with silence.
To hell with any merchandise that has passed through the hands of Jewish customs! Chuck out the “toys” that brought tears to the eyes of good European souls, but became impure after spending too many long hours in the Israeli port of Ashdod! Gaza’s children have been used as nothing more than a human shield for the Islamist gang who took power by force three years ago, or cannon fodder or media vignettes. The children’s games or their wishes are the last thing anyone in the Strip worries about, but who says so? Who shows the slightest indignation?”

“Still more disinformation: the lament of the useful idiots who, before Israel did, fell into the clutches of these strange “humanitarians” who, in the case of the Turkish IHH, are Jihad enthusiasts, anti-Israeli and anti-Jewish apocalyptical fanatics, both men and women − some of whom, just days before the incident, expressed their wish to “die as martyrs.” ‏(The Guardian, June 3; Al Aqsa TV, May 30‏).

How can a writer of the calibre of Sweden’s Henning Mankell allow himself to be taken advantage of this way?

24 april 2010

Good evening England, Europe calling!

Now we’ll get down to the gist:
Do you want a line of this? Are you a socialist?

Older Posts »

The Silver is the New Black Theme. Blog på WordPress.com.

Follow

Get every new post delivered to your Inbox.

Slut dig til de 93, der følger denne blog