Man har vel en gammel, rustrød Rover politik indtil man ta’r en ny…
Indtil for ikke så længe siden var SF et parti af og for kystbane- og futmælkssocialister og som fortrinsvis rekrutterede blandt skolelærere, socialpædagoger og verdensfjerne akademikere. Tilsat en sjat overgemte hippier, barfodsgængere og Scherfig’ske idealister kunne man være sikker på parolen: “make love, not war”. Og man færdedes fortrinsvis på klip-klappere, Christianiacykler eller – hvis det gik helt galt – Citroën 2CV. På nær partibossen, förstås.
Sådan er det ikke mere – i hvert fald ikke med parolen. Det meddeles nu, at Villy Vendekåbe og Margrethe Auken (en søster til broderen) vil afskaffe to af vore EUSSR-forbehold ved nok en folkeafstemning. Disse forbehold har partiet ganske vist selv designet, men det var før samme parti blev EUSSR-liderligt. Fristelserne blev for store da man begyndte at skimte de svulstige konturer af et totalitært, udemokratisk monstrum med alle de yppige attributer fra det tidligere socialistiske paradis østpå.
Retsforbeholdet er ganske vist forlængst afskaffet, i hvert fald i den virkelige verden. Tænk blot på Den Europæiske Arrestordre, Rammeaftalen, Barcelona-aftalerne, Metock-dommen o.s.v., o.s.v., men det har partiet glemt.
Forsvarsforbeholdet er der – vistnok, hvem ved? – endnu, og det huer ikke de tidligere pacifister. Thi nu blæser der igen gamle….øh, nye vinde sydfra. På tegnebrættet er storslåede, imponerende planer om en EUropahær og et EUropagendarmeri hvis sejre påny skal slå den ganske verden med forbløffelse og beundring. Forude vinker verdensherredømmet, selv om det ikke er lige om hjørnet…
Men man kan jo altid forberede sig, d.v.s. holde realistiske manøvrer og øvelser. For den del af de tapre styrker som er beregnet til udvortes brug, EUropahæren, har man brug for et egnet terrain, og her er Balkan lige ved hånden. Oven i købet med en allerede etableret konflikt mellem gammeldags nationalister og det ny herrefolk. Det sidste skal jo til sin tid alligevel overtage, nu blot med en kalif i stedet for en fører. Så valget er nemt: EUropahæren er i fuld gang med at støtte de etniske udrensninger af serbere og kroater til fordel for muslimerne i både Bosnien og Kosovo, så her skal lille Danmark sør’me også være med. Det manglede bare. Og for at de kære SF’ere ikke selv skal komme til skade – de er trods alt tidligere pacifister – må man i samme ombæring afskaffe den almindelige værnepligt og anskaffe en professionel hær. Den sag skal folk nok æde, blot de får en vandet vittighed og et skævt Villy-smil.
Til indvortes brug har man allerede gendarmeriet. Her behøves intet øvelsesterrain, blot kaserner. Og det rigtig, rigitig mange. For godt nok er det gamle SF meget, meget internationalt, men det ny Waffen-SF har dog fornemmet at vinden er ved at vende, og at man ikke kan stole på folket. Vi har set det så tit: folket stemmer forkert. Samme folk kunne endda finde på at knurre og gøre knuder, så man må sætte politiet – og evt. hæren – ind. Men hvad hvis nu politiet og soldaterne nægter at skyde mod deres egne landsmænd? – Det er her EUROGENDFOR kommer ind i billedet: gendarmerne fra Spanien skal skyde på svenskerne, gendarmerne fra Danmark på tyskerne og så videre efter samme læst. Og er der stadig problemer med loyaliteten, så har vi altid tyrkerne…
Og hvem ved – med lidt charme kan man sikkert overtale statholder Løkke-Lars til at skrive folkeafstemningen ud inden han og resten af det forbandede folk opdager hvad der foregår?
“
