Enhedslistens spidskandidat til kommunalvalget i Horsens, Jean-Martin Christensen, tror på militant gadekamp og har det svært med demokratiet, som det folder sig ud i Danmark.
Tip: BC
Tip: BC
“Åbningsdebatten på Christiansborg kan være anstrengende, for man står ofte op i over en time, siger Kaare R. Skou.”
Det kan ofte være svært umiddelbart at se om et ungt menneske har autonome synspunkter eller har en autonom omgangskreds. Din opmærksomhed bør derfor rettes mod nogle mere sociale advarselssignaler. Det kan være helt små personligheds- eller adfærdsændringer. At nogen er autonom kan være svært at opdage. En klassekammerat, søn/datter eller elev kan i relativt lang tid være aktiv autonom uden at man fatter mistanke. Det er ofte set at den autonome i kortere eller længere tid manipulerer sine omgivelser så de ikke bliver mistænkelige.
Det er vigtigt at man lærer at opfange de signaler der er, og har ansvarsfølelse nok til at reagere på dem. Det skal dog gøres klart for den autonome, at det ikke er deres person man reagerer på men på venstreekstremismen og alt hvad den medfører. En sådan opgave kan være svær at klare alene og derfor er det vigtigt at benytte sig af de ressourcer man har i sit lokalmiljø; klassekammerater, andre kollegaer, familie og venner. Faktisk kan en målrettet social indsats være den bedste hjælp man kan give, i hvert fald i de tidlige faser.
Nedenfor følger en række advarselssignaler som vi ofte hører om fra pårørende og som kan være gode at kende til. Nogle af signalerne er meget almindelige hos teenagere, også dem der ikke er på vej ind i det venstreekstreme miljø, og skal derfor naturligvis ses i sammenhæng.
Begynder som sporadisk pjæk fra enkelte timer, men udvikler sig til halve og hele dage. Det vigtigste i denne situation er tæt kommunikation med skolen. Pjæk og manglende kontakt med klassekammerater og normale venner kan have stor betydning for om hvorvidt den unge tager det endelige skridt ind i autonome og venstreradikale kredse.
Specielt i slutningen af folkeskolen og starten af gymnasiet er der øget risiko for en venstreradikalisering af den unge. På dette tidspunkt er man ekstra identitetssøgende og opmærksom på at få nye venner. Man forsøger ganske enkelt at definere sig selv. Holdninger, tøjstil og sprogbrug kan ændres på få måneder. Som forældre kender man ikke længere vennekredsen så godt som tidligere og man er ikke på samme måde indraget i hverdagslivet. Meget bliver pludseligt kryptisk og fortroligt.
Ofte forsøger de ældre ledende autonome at så splid mellem den unge nytilkomne og dennes familie ved at så tvivl om familiens troværdighed og loyalitet. Derfor kan det være et faresignal at dit barn pludselig begynder at lyve. Hvad der starter med løgne om de mindste ting kan hurtigt udvikle sig til større og mere omfattende løgne. Det er vigtigt at man fastholder at familien er det trygge hjemsted og ikke et sted den unge er nødt til at lyve.
Aftaler om at komme hjem bliver brudt og det gælder især de sene aften/nattetimer. Den unge bliver væk uden at fortælle hvor de er og fortæller heller intet når de kommer hjem. At hente dem efter sociale arrangenter bliver afvist af den unge. Værtshusbesøg er en naturlig del af hverveprocessen i det venstreradikale miljø, og udfylder en vigtig rolle.
Den unge er ofte rastløs og opholder sig oftere og oftere væk fra hjemmet. De nye ”venner” som man som forældre ikke kender til betyder næsten alt. Samtidig reduceres eller forsvinder kontakten til resten af familien. Dette kan blandt andet skyldes, at den unge godt ved, at de nye venner fra autonom-miljøet er ildesete de fleste steder.
Tager på rejser til forskellige dele af landet eller til udlandet på specielle datoer. Taler udenom eller nægter helt at fortælle hvor man har været. Se liste over datoer du skal være opmærksom på her: Hodjas liste over socialistiske mærkedage.
Den unge nedtoner farligheden eller betydningen af socialismen og er enormt følsom over for kritik af de nye ”venner”.
Dit barns værelse kan indeholde mange ledetråde. Vi kan bestemt ikke anbefale at man ”ransager” sit barns værelse, da dette kan føre til et enormt tillidsbrud. Alligevel er der alligevel en del ting der bør få alarmklokkerne til at ringe.
Det kan være kommunistiske symboler på papirer, løbesedler, bøger og i værste fald forskellige slag- og stikvåben (knive, knojern, jernrør, økser, peberspray, tåregas).
[...]
Af de tilbageværende irakere i Danmark vælger mange nu at gå under jorden. Af sundhedsmæssige årsager er det et valg, vi kun kan fraråde. Men det er en forståelig reaktion, der udspringer af en desperat situation, og vi har valgt fortsat at tilbyde behandling til irakerne.
Vi må hermed som sundhedsgruppe på det kraftigste opfordre til, at man henter de allerede udviste irakere hjem og sammen med de resterende tildeler dem ophold med øjeblikkelig virkning.
Boel Emmanuel, sundhedsplejerske, Signe Skriver, stud.med., Camilla Tved, jordemoderstuderende, Hilde Uhlving, læge, Heidi Hansen, læge, Maren Heilsskov Rytter, læge, og Anna Haugaard, stud.med. På vegne af Kirkeasyls sundhedsgruppe.
De forhold, de lever under – og den truende influenza A-epidemi – vil givet medføre behov for lægelig hjælp. At yde denne hjælp vil med sikkerhed af nogle blive kaldt – og vil måske også være – ulovligt og strafbart.
Men som Brorsons Kirkes præst har fulgt sit præstekald, vil vi opfordre alle læger, som anmodes om hjælp til et menneske, der er gået under jorden, til i overensstemmelse med tavshedspligt og lægeløfte at vise civil ulydighed og yde den nødvendige lægelige hjælp.
Af Jørn Nerup, Bent Sørensen, Inge Genefke, Ib Abildgaard, Niels Valentin, Lorentz Tom-Petersen, Karin Brostrøm, Vibeke Husfeldt, Per Husfeldt, Bente Rich, Inge Lynge, Niels Lomholt, Bjarne Degnbol. Alle er læger.
Læserbrevet er fra Dagens Medicin, som indeholder 2 andre debatindlæg:
Det er utåleligt, at de involverede ikke spiller med åbne kort.
Som andre professioner har også journalister et navlebeskuer-blad: Journalisten. Og under skueprocessen hænder det, at man finder ulækre ting. Således har en journalist – snart arbejdsløs – ved navn Frank Ulstrup krattet lidt i standens navle:
UMODIGT. I sidste nummer af Journalisten havde redaktionen sat sig for at “granske de store tabuer” inden for dansk journalistik. Herligt, tænkte jeg, eftersom der er nok at tage fat på. Men jeg blev slemt skuffet. De granskede tabuer hører til i den helt ufarlige ende: journalisters tilbageholdenhed med at fortælle om politikeres sygdomme, indtag af alkohol, eventuelle homoseksualitet og så videre.
Findes der ikke større tabuer inden for dansk journalistik? Selvfølgelig gør der det, men de adskiller sig fra ovenstående ved netop at være tabuer og ikke forhenværende tabuer. Bare et eksempel: Vi har i Danmark en fraktion af den internationale organisation, der kalder sig Antifascistisk Aktion eller AFA. Navnet er designet, så enhver kritik på forhånd er mistænkeliggjort og er desuden rent nysprog, idet organisationen netop optræder fascistisk, når den anvender vold mod alle, den ikke kan lide. Der er tale om en veludbygget organisation, der ikke kan undgå at give associa-tioner til 30′ernes Tyskland, hvor SA stod for lignende aktiviteter.
I dagens Danmark har vi altså stormtropper, der boykotter demokratiet ved at forhindre anderledes tænkende i at forsamles og give udtryk for deres synspunkter. Det er i den forbindelse ligegyldigt, hvem disse anderledes tænkende er, og hvad de står for. Vold og terror hører under ingen omstændigheder hjemme i et demokrati. Det burde derfor være oplagt for nogle af de gravende journalister at infiltrere det voldsforherligende miljø og udstille det som dét, det i virkeligheden er. Men gør de det? Nej. Stiller de kritiske spørgsmål? Nej. Man kan gisne om anledningen, men man kan ikke være i tvivl om, at der er tale om et tabu af de helt store.
Tip: Uriasposten.
Vært er Adam Holm. Temaet er islamiseringen med udgansgpunkt i Ahrendtsens bog. Læs mere om bogen på http://www.bibliotek.trykkefrihed.dk/nar-danskere-bojer-af.htm
Læser man artiklen om knivstikkeriet, fremstår det som klassisk kulturberigelse. Knivstikkerne er “unge mænd” uden nærmere beskrivelse – hvilket akkurat som herhjemme betyder muslimer.
At man så iøvrigt nærmest rydder forsiden med fnysende artikler og billeder fra “flæbefrontens” optøjer i Kjøwwenhavnistan, hvor hele koret af Gutmenschen, autonome Einsatz-gruppen og kiksede politikere åbenbart var på gaden for at få endnu flere kulturberigere på livslang forsørgelse i Mohammedanmark, vil jeg tillade mig at kalde utilsigitet komisk. Næsten på højde med Samarbejds-Politikens og DanMarx Radios markskrigeriske latterlighed.
Hvilket bringer mig videre til den højst usædvanlige handling at rose alle de danske medier. Nemlig for at vise adskillige filmklip fra tumulterne ved Brosons Kirke. Det kan nemlig godt være, at de i deres positioner på toppen af deres selvrejste helgensøjler virkelig tror at de dermed kan tvinge tårerne og den selvgode nattesøvn frem hos seerne, men de tror fejl.
Ser man bort fra det ’segment’, som i aften var på flagellantoptog i Rantzausgade, vil enhver ædru dansker ryste på hovedet og sende deres varmeste tanker og medfølelse til de hårdt prøvede politifolk som skal stå model til ikke alene spytklatter, fornærmende tilråb og diverse kasteskyts, men også den såkaldt ‘danske’ presses hetz og beklikkelse af dem. Min egen væmmelse over disse bladsmørere og skærmtrolde er ubeskrivelig. Så det det undlader jeg – man er vel et behøvlet menneske…
Da det røde flertal på Københavns Rådhus i 2007 vedtog at bruge over 100 millioner kroner på at give de voldelige autonome et nyt hus, udtalte en tilfreds Morten Kabell fra Enhedslisten, at ‘ det nytter at kæmpe for sin sag’. I weekenden overmalede de autonome to gader i København med graffiti, trampede på biler og smadrede butiksruder med så stor vildskab, at politiet ikke turde gribe ind.
Hvilken præmie for god revolutionær opførsel mon der er udsigt til denne gang?
Michael Sandfort; metroXpress København 11.05.2009
Det mener Enhedslistens 1. suppleant til Folketinget, Asstmaa Abdol-Hamid.
Det er selvfølgelig Samarbejdspolitiken, der viderebringer Asstmaa’s udgydelser. Journalisten Stine Thomsen lader hende envidere slippe afsted med at kalde zionisme for nazisme. Lille Stine må stå til hurtig forfremmelse efter dette interview.
Den følgende video er blevet kaldt en “tysk Fitna”. Det drejer sig snarere om en instruktionsfilm for den såkaldte venstrefløjs Sturm-Abteilungen. I hvert fald er ligheden med Einhetzlistens og Waffen-SF’s SA-ungdom påfaldende – samt naturligvis med de 70 år gamle forbilleder under ledelse af Ernst Röhm, Baldur von Schirach og Heinrich Himmler:
The Hamas-run police force in the Gaza Strip said on Wednesday it was investigating the death of a prisoner after a Palestinian human rights group said the inmate was tortured and beaten to death during interrogation.
The Independent Commission for Human Rights (ICHR) said one of its researchers had seen marks on the hands and legs of the inmate, Jamil Assaf, indicating he had been tortured in jail.
Assaf was detained by police on March 9 and died in Gaza’s main hospital on Tuesday. The ICHR said he was suffering from kidney failure after a beating.
Assaf’s death was the second of a prisoner in a Hamas jail in Gaza this month, the ICHR added.
Tip: PH
Jeg kan heller ikke finde nyheden på DDR’s hjemmeside, de har istedet denne. Bemærk ordvalget.
Læs også (Tip: GG): Lykketoft og venstrefløjens antisemitisme samt Melanie Phillips kommentar til de nylige beskyldninger om at Israel har begået overgreb i Gaza.
5.3. anvendte en israelsk palæstinenser en rendegraver til at angribe en politibil og en bus i Jerusalem. Det er tredje gang på ni måneder, at palæstinensiske bygningsarbejdere i Israel anvender entreprenørmaskiner som våben med mindst tre dræbte og snesevis af kvæstede til følge.
Hamas og Islamisk Jihad støtter disse angreb, så det bør ikke overraske, at israelere er varsomme med at ansætte arabere som for eksempel bulldozerførere.
Alligevel kalder SF og Enhedslisten den høje palæstinensiske ledighed for israelsk diskrimination af arabisk arbejdskraft, hvorfor de opfordrer til boykot af Israel og godt “forstår” palæstinensernes frustrationer og terroraktioner.
Såvel Dansk-Palæstinensisk Venskabsforening som Dansk Israelsk Selskab anerkender da også SF og Enhedslisten som palæstinensernes allierede i kampen for Israels udslettelse.
Michael Sandfort; Nordjyske Stiftstidende 24.03.2009
Visitationszoner og hårdt-mod-hårdt-taktik er skyld i den øgede vold. Johan fortalte at han har boet på Blågårds Plads i 18 år – hvis det var for at give hans indlæg tyngde, vil jeg haste med at fortælle, at jeg nåede at bo der i 19 år inden jeg flygtede!!!
Johans indlæg er i fuldstændigt tråd med næsten alle venstreorienterede på Nørrebro. Jeg er selv socialist, men stoppede med at gå i takt med resten af venstrefløjen på Nørrebro for flere år siden. Nu kan jeg dyrke venstrefløjen i Gladsaxe.
Men med hensyn til Blågårds Plads skal jeg gerne forklare Johan Olsen – og resten af venstrefløjen – hvad der skete:
Op til midten af halvfemserne var der stort set ingen problemer mellem muslimer og resten af samfundet. Der var stigende kriminalitet, ja, men ikke mere end at det sagtent kunne klares og forklares. Men fra midten af halvfemserne satte islamiseringen ind.
Salamimetoden blev taget i brug. F.eks udviste unge muslimske drenge større og større magt på Blågårds Plads. Venstrefløjen valgte at føje dem ’skive for skive’. Det kom til en foreløbig kulmination i 1996, hvor de brændte et skur af, der var opstillet så “bumserne” (det kaldte de sig selv) kunne få en smule varme i de kolde måneder.Man genopbyggede ikke skuret af angst for at provokere.
Ganske få så optakten til, hvad der kom senere, men ikke venstrefløjen og desværre heller ikke mig. Vi kiggede ned i jorden og lod som om vi ikke så det.
Men kriminaliteten og chikanerierne fra de muslimske drengebander tiltog og blev mere og mere alvorlig. Voldsomme angreb på de hjemløse i “Folkets Park”, og et storstilet angreb på de hjemløses værested i Prins Jørgensgade, hvor alle vinduer blev smadret og stedet var i lang tid barrikaderet bag tykke træplader!
Ved en muslimsk demonstration – som jeg ikke deltog i – kom en muslimsk drengebande og forbød mig at drikke øl på Blågårds Plads. Jeg protesterede kraftigt og lederne af demonstrationen reddede mig.
Til hverdag hyggede de muslimske bander sig med at spille fodbold på pladsen, og hver gang var det en yndet sport at skyde efter øldrikkende danskere eller restauranternes udendørsborde. Når de ramte plet grinte de højlydt og samlede sig om at forsvare den der skulle hente bolden. Næsten ingen protesterede – man kikkede ned i jorden og lod som om man ikke så det.
Et par år før årtusindskiftet begyndte jeg at prosterede højlydt, men fik aldrig opbakning! Tværtimod blev jeg kaldt racist og det der er værre! Venstrefløjen kikkede i jorden og ville ikke høre eller forstå.
En god kammerat fra Guatemala blev slået til lirekassemand på pladsen. Han kom ud fra et værtshus med en mindre brandert på. Han blev passet op af en bande – som måske troede han var muslim – og fik at vide at han ikke måtte drikke øl. Den unge mand fra Guatemala forstod ikke alvoren og begyndte at spøge med det. Han blev totalt smadret og gik til plastisk kirurgi og tandopretning i årevis efter. De mangefold flere tilskuere – end drengebanden kom ham ikke til hjælp – de kikkede på snørebåndene og lod som om det ikke skete. Jeg bliver våd i øjnene når jeg tænker på hans psykiske men.
Kriminaliteten eskalerede med snesevis knivoverfald, voldtægter og røverier. Et nyt højdepunkt blev sat i 2003 med drabet på den 19-årige italienske turist Antonio Curra. Jeg kom i TV-Lorry med mine protester og var så forsigtig at jeg betingede mig at kun mit fornavn blev nævnt. Jo, jeg var også bange, men jeg ville ikke mere kikke ned i jorden. Selv med kun mit fornavn var der adskillige muslimer, der nu skulle gøre mig opmærksom på at de kendte mit navn! På en ”venlig” men også truende måde.
Ved den imponerende store demonstration lige efter drabet gik jeg rundt og kikkede efter venstrefløjsledere, både lokalt, kommunalt og nationalt. Men ak, opbakning fra venstrefløjen var mildest talt ikke imponerende. Nærmest ikke-eksisterende!
Året efter var der en mindehøjtidlighed og der checkede jeg også hvordan det gik med venstrefløjens deltagelse. Men desværre nej, nogle få menige det var alt. Resten glimrede ved at kikke lidt på fodtøjet!
Samtidigt med sagen om Antonio Curra, udkom venstrefløjsforfatteren Kåre Bluitgen med en fantastisk bog: “Til gavn for de sorte” hvor han netop stavede pointen for venstrefløjen.
Hvis de blev ved med at checke fodtøj var de kun til gavn for “de sorte” (Læs; Dansk Folkeparti). Men Kåre Bluitgen kunne ikke råbe venstrefløjen op. På “Modkraft” kan man læse hvordan Enhedslisten læser den rette lære for Kåre!
Også Naser Khader talte for døve øre overfor venstrefløjen med sin bog fra 2001 “Ære og skam”. Venstrefløjen svarede igen ved at kalde ham for en kokusnød (brun udvendig, men hvid indvendig). Skændigt at venstrefløjen ikke ville lytte. Og endnu mere skændigt jo længere der går før man vil indrømme sin himmelråbende uvidenhed om islamismens sande fascistoide menneskeforagtende væsen.
Dog skete der lidt – meget lidt – i Enhedslistens rækker med Abdol Hamids insisteren på at bære det religiøse og dybt kvindeundertrykkende islamistiske symbol, der signalerer sharia ud over alle grænser. Jeg er dog meget usikker på hvordan den sag er landet.
Også Karen Jespersen fik læst og påtalt og måtte søge nye græsgange i Venstre. Sammen med sin mand Ralf Pittelkov skrev de bogen: “ISLAMISTER OG NAIVISTER” som også venstrefløjen kunne lære af. (Hun mødte forøvrigt op til demonstrationen til fordel for Antonio Curra)
Den seneste sag i en skændig række af sager, hvor venstrefløjen har været “til gavn for de sorte” er sagen om Nicolai Sennels. Han rejste sig på et seminar om integrationspolitik og udtrykte det åbenlyst logiske; at man blev nødt til at inddrage islam og kultur i forståelsen af muslimernes manglende integration. Ingen andre indvandregrupper end muslimerne har store probemer med kriminalitet og integration. Selv om det er himmelråbende enkelt, gik venstrefløjen til angreb på Nicolai Sennels. Enhedslistens borgmester Mikkel Warming, tvang Sennels til at tage sin afsked – dog med et pænt aftrædelsesbeløb. (ifølge Sennels selv).
Han er nu udkommet med en bog om sine oplevelser, “Blandt kriminelle muslimer”. Et rystende “wake up call”.
Trist, men jeg tror heller ikke venstrefløjen vil læse denne øjeåbner!
Hvis man læser ovenstående 4 bøger er man kommet langt i at forstå islamismen!!!
Ærgeligt at jeg her til sidst bliver nødt til at fortælle, at jeg har det aldeles storartet med mine muslimske venner og bekendte – både privat og på arbejdet. De forstår i det mindste islamismens sande natur. Nogen er enig med mig og nogen er det ikke!
Desværre kunne jeg mærke køligheden i mine egne venstrefløjscirkler, og det blev snart tid til at finde nye jagtmarker. Jeg sagde farvel til min elskede “Sorte Firkant” og søgte asyl i Gladsaxe.
Og der kan man såmen heller ikke finde ud af det der med islamismen!!!
MVH E.
Tip: GP
Utallige unge jenter har fortvilet fortalt meg at hvis de ikke har hijaben på seg til enhver tid, får de juling. Disse våger ikke å stå fram i den offentlige debatten, sier Fleischer til Vårt Land.
[....]
Hun er opprørt over at unge muslimske kvinner står fram og sier de har frihet til å velge om de vil gå med hijab.
[....]
Hun er enig med Frp-formann Siv Jensen i at kvinnebevegelsen på venstresiden i Norge ikke bryr seg om ikke-vestlige kvinner.
Er der efterhånden nogen der ikke er klar over, at denne regering er alle socialisters våde drøm:
Det Gamle Aktuelt jubler: I fremtiden skal licensmanden have lov til at kigge gennem vinduer, lyder nyt forslag fra kulturministeren. Mediejurist er betænkelig.
Licensmanden skal i fremtiden have lov til at være vindueskigger, det mener kulturminister Carina Christensen (K). I et lovforslag fremsat i går åbner hun mulighed for, at licensinspektørerne i fremtiden må kigge gennem vinduet i jagten på dem, der ikke betaler licens. – “Observationen af et licenspligtigt apparat kan ske ved, at inspektøren observerer et apparat gennem vinduer synlige fra den offentligt tilgængelige adgangspunkt til husstanden eller virksomheden,” lyder det i lovforslaget. – Dog skal licensmanden efterfølgende konfrontere husstanden med sine oberservationer. – Venstre er for forslaget, selvom partiet har været skeptiske.
Her udtrykker Fathi El- Abed dyb forargelse over, at pressen, som han kalder »idioter «, de heilende Hamas- tilhængere, der den 10. januar forsøgte at forstyrre demonstrationen på Københavns Rådhusplads til fordel for Mellemøstens eneste demokrati med råbene: »Alle jøder skal slagtes!«
Spørgsmålet er dog, hvem der er den største idiot, for den palæstinensiske venskabsformand kan umuligt være uvidende om, at Hamas i sit charters artikel 12 erklærer, at »Hamas betragter nationalsocialismen som del af og forbundet med den religiøse tro,« samt at Hamas i chartrets artikel 32 betragter »sig selv som spydspidsen og fortroppen« for samtlige muslimske regeringer og organisationer, der opfordres til »at være med i en ny krig mod jøderne.« Altså en revanche for den krig, som nazisterne tabte.
Disse kendsgerninger fortier Fathi El-Abed meget opportunt, men hykler i stedet afstandtagen til de heilende palæstinensere ved at kalde dem »nyttige idioter «. Metoden er velkendt. Hitler brugte den i 1920rne og 1930rne, når han sendte sine SA-bøller ud for at splitte oppositionens fredelige demonstrationer og bagefter skyndte sig at tage afstand fra sine bøller med erklæringer om, at det var »enkelte ustyrlige elementer«.
Således kan Fathi El-Abed, der kalder sig palæstinensernes ven, umuligt være uvidende om, at et af Hamas’ parlamentsmedlemmer, Fathi Hammed på den palæstinensiske TV-kanal Al-Aqsa midt under konflikten nærmest pralede med, at Hamas brugte civile som levende bombeskjold og blandt andet sagde, at palæstinenserne »har dannet menneskelige skjolde af kvinder, børn, ældre og mujehedinere (såkaldt hellige krigere) for at udfordre den zionistiske bombemaskine. «
Man skal ikke blot være idiot, men nyttig idiot i særklasse, hvis man virkelig tror, at en mor tager sit barn på armen og frivilligt stiller sig op som bombeskjold for Hamas’ militære og administrative installationer med det ene formål at give Hamas mulighed for at fodre verdenspressen med billeder af døde og lemlæstede kvinder og børn. Den gennemkyniske og afstumpede logik er klar nok.
Civile gidsler, der bliver brugt som skjold mod raketter, beskytter ikke noget som helst, men billederne af ligene og de lemlæstede er til gengæld et effektivt propagandavåben efter devisen: lad os få dræbt og lemlæstet så mange som muligt af vores egen befolkning, for så kan det være, vi har en chance for at vinde krigen ved at få verdensopinionen til at rase mod Israel.
Og det var, hvad der skete.
Takket være blandt andet den sædvanlige garde af nyttige idioter med folkesocialisten Villy Søvndal og gammelkommunisten Frank Aaen i spidsen blev Hamas belønnet for sine raketangreb mod israelske byer og for sin gidseltagning af sagesløse palæstinensere, og den palæstinensiske befolkning er atter overladt til Fathi El-Abeds Hamas-venners forgodtbefindende.
Formanden for Dansk Palæstinensisk Venskabsforening sluttede sit indlæg i WA med at konstatere, at »Israel tabte moralsk«, hvilket jo så omvendt rent logisk må betyde, at Hamas ifølge formanden vandt den moralske sejr. Hitlers nationalsocialistiske arvtagere fornægter sig ikke, og det Orwell’ske nysprog har for alvor fået en opblomstring.
Poul Erik Andersen journalist; Weekendavisen 13.02.2009.
Samtidig kalder de to partier det for en urimelig kollektiv afstraffelse af Gazas civilbefolkning, når Israel svarer militært på Hamas’ månedlange raketangreb.
Men hvis Hamas er valgt af folket, hvis ansvar er det så, når Hamas lader raketterne affyre?
Michael Sandfort; Kristeligt Dagblad 20.01.2009
Og feministerne vil omdømme halvdelen af Kongens Nytorv til Dronningens Nytorv
Der er rangorden i tingene: Forrest imamerne. Dernæst de hellige krigere. Så avlsdyrene, behørigt tildækkede. Til sidst dhimmiklassen i skikkelse af Enhedslisten med tilhørende Sturm-Abteilung: Allah-hu-Akbar!
Hat tip: Coolcat.
Men når personer, som koster samfundet dyrt, gives opholdstilladelse, fordi de formelle kriterier er opfyldt, mødes det med tavshed. I praksis ønsker venstrefløjen åbenbart fortsat at give opholdstilladelse til så mange som muligt.
Michael Sandfort; Politiken 12.09.2008.
Med regler for hvem der må bosætte sig i Danmark, vil der lejlighedsvis opstå sager, hvor personer udelukkes, selv om de ville være en gevinst for samfundet. Omvendt findes også personer som koster samfundet dyrt, men som opnår opholdstilladelse fordi de formelle kriterier er opfyldt. Hvorfor er førstnævnte altid forsidestof, mens sidstnævnte ignoreres af danske medier?
Michael Sandfort
Fra Samarbejds-Politiken:
Mens folketingets øvrige partier ikke har tøvet med at tilkendegive deres mening om den omdiskuterede EU-dom om familiesammenføring, har SF været larmende tavse. Selv da politiken.dk i går interviewede partileder Villy Søvndal, var han meget vag i sine udtalelser .
Det får nu Enhedslistens EU-ordfører Per Clausen til at kritisere sit naboparti på venstrefløjen. »SF er tilsyneladende lammet i konflikten mellem sin EU-begejstrede politik og ønsket om at fremstå som et parti med en hård udlændingepolitik«, siger Per Clausen. »Resultatet bliver et totalt svigt over for det, der burde være et venstreorienteret socialistisk partis opgave i denne sag. Nemlig både at forsvare borgernes rettigheder og demokratiet«.
SF har strammet op
Villy Søvndal har siden årsskiftet markeret sig ved blandt andet at bede den ekstremistiske organisation Hizb-ut Tahrir om »at skride ad helvede til«, og generelt lede SF’s udlændingepolitik i en strammere retning. Men på spørgsmålet om den seneste dom fra EF-domstolen er Søvndal endnu ikke kommet med nogen klar udmelding. Og det skuffer Enhedslisten. »SF er åbenbart hverken i stand til at forsvare danske statsborgeres ret til at bo med deres ægtefælle i Danmark eller det danske folketings ret til at beslutte den danske udlændingepolitik overfor EF-domstolens indblanding«, raser Per Clausen.
Enhedslisten afviser, selv om partiet går ind for en mere lempelig udlændingepolitik, at EF-domstolen skal have indflydelse på, hvordan lovgivningen skal være i Danmark.
Dagens første udbrud af Islamic Rage™ har ramt den japanske bilfabrikant Nissan. En reklamefilm fra firmaet har straks udløst et ægte “conniption fit” hos Saudi-Barbarerne som nu forlanger en verdensomspændende boycott af mærket. Dette sætter Saudi-barbarernes hjemlige venner, De Radigale, Waffen-SF, Enfoldighedslisten og alle andre “miljøbevidste” grønne godmennesker i et næsten ubærligt dilemma: hvordan kan vi køre miljørigtigt og samtidig bekæmpe den politisk ukorrekte, bilglade almue – den med det rystende menneskesyn?
Når politiet anvender civile agenter i narko- og terrorsager, kræver venstrefløjen højlydt at få undersøgt, om politiet har overholdt alle regler for anvendelsen af en agent provocateur. Men når en journalist fra Ekstra Bladet, er agent provocateur i en pædofilisag mod en politibetjent, er venstrefløjen tavs. Rød lighed er åbenbart fleksibel.
Af Johan Drost i metroXpress København 28.05.2008
I den sammenhæng bedyrer han, at Enhedslisten tager »fuldstændig afstand fra vold«. Det harmonerer imidlertid dårligt med, at partiets byrådsmedlem i København, Morten Kabell, med tilfredshed udtalte, at »det nytter at kæmpe for sin sag«, da aftalen om et nyt hus til de voldelige autonome faldt på plads for fem måneder siden. Desuden ønsker Enhedslisten at gennemføre en revolution i Danmark med voldelige midler, jf. partiets principprogram, kapitel 8.
M.S. maj 2008.
Uheldigt, lyder det fra partiet.
Ja vi kan da også godt se, at det er uheldigt, at nogen lægger mærke til det.
Det var synd – ska’ vi starte en indsamling i Hodjas brugte underbukser?
Læs hans udemærkede indlæg her, selv om Vi har hørt det før og DE ikke forstår Jørgen
Hvem er DE og hvem er VI?
“oplyser, at hun kun deltog i et fåtal af skolens lektioner. De handlede om god opførsel for muslimer. Derudover var hun rejst med til Yemen, fordi hun ville studere den sociale infrastruktur og ligestilling mellem mænd og kvinder .”
envidere skriver JP at:
Undervisningen var ifølge Muslimer i Dialogs hjemmeside lagt an på: ”Tafseer (fortolkning), Hadith (Profetens traditioner), Fiqh (retslære), Suluk (moralsk lære og opførsel), Dawah (invitation) og Hifz (udenadslære).”
Der er fornylig sket en vedtagelse i Yemens parlament, hvor man kan se en kombination af de emner ASSmaa og Muslimer i Dialog studerede i aktion:
Preventing female circumcision and pre-marriage medical tests evoked turmoil and disagreement among Parliament members (MPs) in last week’s session.
The session ended with a unanimous agreement to cancel the term 3, which would prevent female circumcision, and delay the discussion of pre-marriage tests.
Så vi spørger igen: Hvad lærte ASSmaa i Yemen om kvinders ligestilling, retslære, moral og opførsel?
Tip: GG