13 november 2009
9 november 2009
Hvad får danskerne for at forblive i landet?
100.000 kroner – så mange penge kan utilpassede udlændinge i fremtiden få med i baglommen, hvis de frivilligt rejser tilbage til deres hjemland.
Nå jo – de får som sædvanlig lov at betale for gildet. Er der så garanti for, at de utilpassede ikke vender tilbage?
8 november 2009
21 oktober 2009
DF vil politianmelde Samia Aziz Mohammad
Michael Rex, der er byrådsmedlem i Næstved for Dansk Folkeparti, vil godt politianmelde Samia Aziz.
14 oktober 2009
DF: Forskelsbehandling af bilister op i både EU-parlament og Folketing
Dansk Folkepartis medlem af Europa-Parlamentet, Morten Messerschmidt, og Dansk Folkepartis EU-ordfører, Pia Adelsteen retter nu henvendelse til såvel EU-Kommissionen som skatteminister Kristian Jensen i sagen om de EU-nummerplader, som lanceres i Danmark i dag.
Årsagen er, at kun bilister med EU-nummerplader får en hologramstribe som sikkerhed mod forfalskning af deres nummerplader.
Det her lugter langt væk at en politisk motiveret forskelsbehandling og decideret chikane af de bilister, som fravælger en EU-nummerplade. Der er intet teknisk til hinder for, at både EU-nummerplader og nummerplader uden EU-logo forsynes med en hologramstribe, men nu har man lige præcis brug for at fortælle succeshistorien om, danskerne har taget de nye EU-nummerplader til sig, og derfor knyttes sikkerhedsaspektet ganske snedigt sammen med EU-logoet, siger Morten Messerschmidt.
Han vil blandt andet have EU-Kommissionen til at svare på, hvorvidt der er tale om en forskelsbehandling af danske bilister.
Kommissionen er jo ikke ligefrem kendt for at være fortaler for forskelsbehandling i andre sammenhænge, så jeg er da overbevist om, at man bliver nødt til at give mig ret, siger Morten Messerschmidt.
Dansk Folkepartis EU-ordfører vil i Folketinget have skatteminister Kristian Jensen til at ændre reglerne, således at alle bilister ligestilles med hensyn til hologramstriben.
Det siger sig selv, at der ikke skal gøres forskel på bilister. Hologramstriben – og dermed den ekstra sikkerhed mod forfalskninger – skal naturligvis tilbydes alle bilister, uanset hvilken nummerplade, de måtte vælge. Der findes ingen fornuftige argumenter for det modsatte. Nu må skatteministeren komme ud af busken og bekende kulør. Hvis der er tale om bevidst forskelsbehandling, som jeg tror det er, skal det frem i offentligheden, siger Pia Adelsteen.
Det er nu meget praktisk for trafiksikkerheden at man kan skelne fumler-tumler-bilisterne på lang afstand. Måske skulle man også overveje at forsyne EUSSR-nummerpladerne med blinkende stjerner om natten samt en hyletone med “Seid umschlungen Idioten” i tåget vejr…
Pressemeddelelse DF
10 september 2009
Pianisterne giver en encore for galleriet.
Dansk Folkeparti vil stille betingelser for at stemme for finansloven – igen.
Så er det igen den tid på året. Finanslovsforhandlingerne skal løbe af stablen og alle stuntmænnerne og -konerne er ved at varme op. Sidste år mandede vi os op til at anmelde forestillingen hele to gange – HER og HER – men da det hele forløber nøjagtigt som sidst, vil vi i år nøjes med den obligatoriske, lille variation over samme tema:
Samarbejds-Politiken fnyser: Mennesker, der ikke kan integreres i det danske samfund, skal hjælpes til at komme tilbage til deres egen kultur. – Det er et af de initiativer, Dansk Folkeparti vil tage med sig til forhandlinger om næste års finanslov.
Med egne ord vil Dansk Folkeparti revolutionere integrationspolitikken med en såkaldt ‘repatrieringspakke’, der skal sørge for, at udlændinge, der ikke bliver ordentligt integreret i Danmark, sendes tilbage til det land eller område, de oprindeligt kommer fra.
Utilpassede udlændinge skal ud
»De utilpassede udlændinge, vi har her i Danmark, som på forskellig vis viser, at de under ingen omstændigheder deler danske værdier – dem skal vi mere positivt hjælpe til at komme tilbage til lande, hvor de bedre føler sig i stand til at være en del af samfundet«, siger Dansk Folkepartis finansordfører Kristian Thulesen Dahl under fremlæggelsen af partiets forslag til næste års finanslov.
Videre hedder det:
DF vil have regeringen til at forpligte sig til at begrænse antallet af familiesammenføringer yderligere, inden partiet overhovedet går videre i forhandlingerne. Således ser det ud til, at udlændingeområdet igen bliver centralt, når statens budget for næste år vedtages.
Ak ja. – Fagre ord talte han med liste, fagre ord mange hjerter friste, fagre ord! – Partiet må snart kunne optræde i cirkus med nummeret ‘at springe op som en løve og falde ned som et lam’.
Muslimer jubler over DF-annonce
Jeg vil ikke båndlægge Dansk Folkepartis ytringsfrihed og deres ret til at lyve i en landsdækkende annonce, ligesom jeg er godt tilfreds med, at de danske dagblade har trykt den. På den måde udstiller Dansk Folkeparti ikke bare deres uvidenhed, men også deres metoder, som hører til tider og regimer, vi nødigt vil sammenligne os med, siger talsmanden fra Muslimernes Fællesråd, Zubair Butt Hussain
Læs også hvad det er Zubair Butt Hussain ikke vil sammenlignes med
Stem her - mener du, at annoncen er OK?
26 august 2009
Primitivt?
DF:
I Politiken (8.8.) mener Tøger Seidenfaden, at Dansk Folkepartis magt skyldes, at Pia Kjærsgaard henvender sig til vores reptilhjerne, og at hun er dygtig til at kommunikere på en særlig primitiv og derfor særlig effektfuld måde. Det eksemplificerer Seidenfaden med den impuls, de fleste mennesker har haft om at skubbe et medmenneske ned foran toget, når de står og venter på perronen. Desuden kalder Seidenfaden DFs politik for “ekstrem, irrelevant, overfladisk, problematisk og bizar”.
Næste gang Seidenfaden beklager sig over DFs debattone bør man modstå den impuls at trække på smilebåndet, for manden ved tydeligvis, hvad han taler om.
Måske har det også noget med impuls at gøre, at Tøgers avis valgte ikke at bringe disse linjer.
Michael Sandfort; Nordjyske Stiftstidende 25.08.2009
24 august 2009
Godmenneskene har begået et manifest mod DF – selvfølgelig i Samarbejds-Politiken
Kronik: Modstandsbevægelsen mod Pia K.s besættelse
Dansk Folkeparti er den største trussel mod Danmark og dansk sammenhængskraft, skriver et opsigtsvækkende hold af kronikører.
Af HOLGER DANSKE, ALADDIN, DEN LILLE HAVFRUE, LYKKE-PER, PIGEN MED SVOVLSTIKKERNE, HAMLET, DITTE MENNESKEBARN, SKJOLDUNGERNE, PELLE EROBREREN, DANA og DANMARKS LØVER.
Mon ikke kronikørerne får masser af plads i TV-mediernes bedste sendetid, så vi kan se, hvem der gemmer sig bag pseudonymerne?
17 august 2009
11 august 2009
5 august 2009
30 juli 2009
Had og frygt uden logik
SATIRE.
Mange af dem, som kritiserer muhammedtegningerne, forsvarer samtidig brugen af kommunale kroner til at forfatte rap-tekster, der reserverer en »enkelt patron, for Messerschmidt, for han snakker masser shit.« Det viser, at hadet til Messerschmidt og respekten (frygten) for Muhammed er så stor, at logikken må vige – for alle er jo enige om, at det er o.k. at tegne Morten Messerschmidt med en bombe i turbanen, mens det ikke er en offentlig opgave at finansiere nævnte rap-tekst med Muhammed i hovedrollen.
Michael Sandfort; Frederiksborg Amts Avis 28.07.2009
12 juli 2009
23 juni 2009
Urimelig kritik af regeringen
BALANCEKUNST.
Uanset om det drejer sig om daginstitutioner, hjemmehjælp eller anden offentlig service, kritiseres VKO det ene øjeblik for regeltyranni og det næste øjeblik for ulighed.
Kritikken er urimelig, for fuldkommen lighed kan kun opnås gennem regeltyranni, mens fri rammestyring vil lede til forskellige lokale prioriteringer, hvilket Rød Blok straks kalder for ulighed.
Kunsten er at finde balancen mellem central og lokal styring således at hverken regeltyranni eller ulighed tager over hånd.
Michael Sandfort; metroXpress København 22.06.2009
15 juni 2009
Messerens suppleant skal nu erstatte ham i Folketinget
65-årige Per Dalgaard fra Dansk Folkeparti var partiets retsordfører fra 2001-2005 og hård i kritikken af islam, han skal som suppleant erstatte Morten Messerschmidt i Folketinget.
“Jeg tror simpelthen ikke, islam vil de vestlige lande noget godt. Og jeg synes, det er blevet bekræftet. Hvis vi tager de fire år, fra jeg sidst var i Folketinget, så har vi oplevet terrorbombardementer nærmest over alt på jorden, voldsomme optøjer i storbyer som Paris, London, ja sågar på strandene i Australien. Alt sammen forårsaget af muslimske drenge og unge.
Du har tidligere kaldt islam for en voldskultur. Mener du stadig det?
Ja, jeg har svært ved at få øje på, hvor islam for eksempel fremfører synspunkter, der kan være med til at fremme freden i verden. Hvornår har de foreslået dialog med deres modstandere? Jeg kan kun se en model fra deres side: Terror, ustabilitet, vold, sågar mord på egne børn, som bliver for vestligt orienterede.”
Kristeligt Dagblad 12.06.2009
Kirsten Damgaard, kulturpsykolog.
12 juni 2009
EU: Når vælgerne ikke vælger dem de skal vælge – hvad gør vi så?
Proposals to change the way EU voting works will be tabled next year to counter the low turnout and big gains for fringe parties.
The elections have fragmented the European Parliament as never before after voters across the continent elected large numbers of non-aligned MEPs outside the traditional pro-EU Christian Democrats, Socialists and Liberals. In Britain, the BNP, UKIP, and the Greens, made gains at the expense of Labour and Lib Dem votes.
Joseph Daul, the chairman of the European People’s Party, parliament’s biggest Christian Democrat led grouping, has hinted at changes to minimise the impact of national issues, such as Britain’s expenses scandal, on wider Europe.
“Perhaps we need to rethink electoral systems,” he said. “The turnout at each election seems to strengthen extremism. Some are asking if the electoral system is still a valid one.”
[...]
Parliament sources have acknowledged that a reform debate is needed to bring “some needed stability to the institution”.
“Some people will say ‘bad losers’ but making the elections more European and less national might help bring some stability into the system,” said an official.
Nigel Farage, leader of the UK Independence Party, said: “The EU has tampered enough with our democracy. No more please.”
Det er nok derfor, politikerne er ved at udskifte de europæiske vælgere med nogle, de tror, de kan styre. Når der bliver nok af de nye vælgere – så skal de se ektremisme – hamaSS, hetZZbollah, gisp-prut-papir osv.
5 juni 2009
4 juni 2009
Morten Messerschmidt får ni procent!
Hvis der var europaparlamentsvalg i dag, ville Morten Messerschmidt fra Dansk Folkeparti få ni procent af alle de afgivne stemmer. Margrete Auken vil indtage andenpladsen med 7,9 pct. af stemmerne.
3 juni 2009
Bendt Betjent får bøllebank i Jyske Bank.
Selv storkapitalen er mere fair over for EU-modstandere end DanMarx Radio og TV-Too.
I Disse to video’er lader Jyske Bank Morten Messerschmidt debattere med Bendt Bendtsen om det forestående valg af manegeklovner til Det EUrabiske Statscirkus. Bemærk, at ordstyreren lader begge komme til orde, er ret upartisk og helt undlader at afbryde Messerschmidt midt i en sætning. Han får aldrig ansættelse i de statsstøttede medier:
Nyd den begavede Messerschmidt jorde ignoranten Bent Betjent HER og HER (Tip: M.)
2 juni 2009
28 maj 2009
Ifald man gider stemme.
En dansk – altså rigtig dansk – kandidat har fået sit budskab frem på Gates of Vienna.
Henrik Ræder Clausen vil være de fleste læsere af politisk ukorrekte blogs bekendt. Han stiller op for Dansk Folkeparti, hvor Morten Messerschmidt er sikker på at blive valgt. Så dersom man overhovedet gider lette sit luksuslegeme fra sofaen i den anledning bør man sætte sit kryds ved Henrik. Hans synspunkter er – for så vidt man altså accepterer EUSSR – så fornuftige, at de ikke kan finde optagelse i den slebne, konforme og underdanige presse (findes der andet?). Det er derfor naturligt, at han tyer til blogosfæren. Den danske del heraf er for lille til at skaffe ham blot tilnærmelsesvis nok stemmer, og selv om ikke-danske læsere af de store, internationale blogs ikke kan stemme på ham er det prisværdigt at de alligevel via Henrik kan få et indblik i den tilstoppede kloak som går under navnet EU. Læs hans indlæg.
Som vi tidligere har påpeget er den amerikanske blog Gates of Vienna stedet hvor europæere kan orientere sig om hvad der er går i svang i den EUrabiske Union og stedet hvor amerikanerne kan skue deres egen, dystre skæbne såfremt de læser skriften på væggen. For eksempel Henriks skrift.
27 maj 2009
Massivt hærværk mod DF-plakater
Hagekors, hitlerskæg, klistermærker med påskrifter som “racist” og “giv os holocaust tilbage” – sådan prydes en stor del af DF-spidskandidaten Morten Messerschmidts billboard-reklamer.
Mon ikke det virker omvendt end hensigten? – så forsæt det gode arbejde!
26 maj 2009
24 maj 2009
Uanset hvor man befinder sig i landet
Dæmoniseres visse partiers kandidater på valgplakater – mens andres aldrig skæmmes.
22 maj 2009
5 maj 2009
Odense: Byrådet vil bevare ramadan-fest
Odenses viceborgmester Alex Ahrendtsen (DF) gør i morgen i byrådet et nyt forsøg på at slå en ramadan- og kulturfest i september i Odense ihjel.
25 april 2009
I tre måneder har det været umuligt at se, hvor mange, der søger om familiesammenføring, og hvor mange udlændinge der får opholdstilladelse i Danmark.
I tre måneder har det været umuligt at se, hvor mange, der søger om familiesammenføring, og hvor mange udlændinge der får opholdstilladelse i Danmark.
Det er tal, som ellers normalt lægges ud i slutningen af hver måned, men efter krav fra Birthe Rønn Hornbech har Udlændingeservice gemt tallene af vejen for nysgerrige blikke. B.T. har gennemgået tallene på hjemmesiden, og der er ikke fremlagt et eneste nyt tal siden jul.
Sagen kan blive en bombe under regeringen.
Hvis BT tror, det er de eneste tal, der skjules for danskerne, kan de godt begynde at skrive ansøgningerne om at få skolepengene tilbage. Og hvordan skulle det blive en bombe under regeringen? Hvis oppositionen kommer til, bliver det endnu værre. Så vi kan bare vælge mellem pest eller kolera.
22 april 2009
Ikke røde nok
Det burde ikke komme bag på nogen, at Danmarks Radio så vidt muligt ignorerer dansktop-kunstnerne, for de har jo almindeligvis ikke lige så røde holdninger som DR’s venner inden for rockmusikken.
Derfor er det næppe heller tilfældigt, at Karin Nødgaard (DF) og Troels Christensen (V) deler dansktop-kunstnernes utilfredshed, mens deres politiske modstander Holger K. Nielsen (SF) forsvarer DR med næb og kløer. Det er ikke kun i nyhedsformidlingen, at DR er de rødes talerør.
Michael Sandfort; Ekstra Bladet 13.04.2009
Asstmaa Abdol-Hamid langer ud efter Pia Kjærsgaard
Det er langt over stregen, når Dansk Folkepartis formand, Pia Kjærsgaard, ikke mener, at der findes racisme i Europa.
Det mener Enhedslistens 1. suppleant til Folketinget, Asstmaa Abdol-Hamid.
Det er selvfølgelig Samarbejdspolitiken, der viderebringer Asstmaa’s udgydelser. Journalisten Stine Thomsen lader hende envidere slippe afsted med at kalde zionisme for nazisme. Lille Stine må stå til hurtig forfremmelse efter dette interview.
9 april 2009
Tonen i debatten – en Markus Lund på Informations debat
Nå nå, så var tonen i mit indlæg alligevel for grov for Informations webredaktør. Nå, prøver igen (lidt mere modereret den her gang):
Det var dog lige godt utroligt hvor hjernedøde nogle folk i landet har lov at være! Ja, undskyld den hårde sætning, men jeg mener det virkelig. Men lad da bare Lars Hedegaard genoptrykke Kurt Westergaards antisemitiske tegning (hvis han da har fået lov, vel og mærket?)! ‘Glimrende initiativ!’ Det er alligevel kun nazister og andre højreekstremister med mange penge som vil købe dem, og forhåbentlig indser muslimerne en dag at det ikke er hele Danmark der er imod islam(isme), men heldigvis kun en forholdsvis lille skare af fanatiske DF’ere, DDF’ere (Den Danske Forening), assimilerede (og nu konservative) Naser Khader, fundamentalistiske højreorienterede og så selvfølgelig JP – Danmarks ubetinget mest reaktionære avis, der også forklarer hvorfor de ikke har og næppe har til hensigt at undskylde for de provokerende tegninger.
Der er desuden forskel på at kritisere religion faktuelt og objektivt og så direkte at forhåne og nedgøre den ved hjælp af satire og grov generalisering. Jeg har ikke det fjerneste imod at folk kritiserer dele af Sharia for at være kvindeundertrykkende, hvis blot disse formår at argumentere for det på et sagligt grundlag og samtidig have in mente, at visse ultrakonservative forgreninger af kristne frimenigheder (Indre Mission, Evangelist, Scientology, Jehovas Vidner og Faderhuset bl.a.) er lige så slemme, men jeg synes ikke det at man bevidst bespotter en hellig profet ved at afbilde ham som jihadist (terrorist) overhovedet end værdiger sig til at høre ind under ytringsfriheden. Det hører simpelt hen kun ind under ‘usædvanlig dum handling’-kategorien, og bliver man slået ihjel af fundamentalistiske muslimer som følge af at man har været en racistisk idiot med hang til at såre andres religiøse følelser, skal jeg sgu være den sidste til at begræde at det er sket. Trykkefrihedsselskabet er ingen anderledes, lille, kulturel sekt af intellektuelle end de andre resterende højreekstreme foreninger i Danmark, heriblandt DNSB (Danmarks Nationalsocialistiske Bevægelse) og ’sig ad’ (SIAD – Stop Islamiseringen Af Danmark… eller Stop Indoktrineringen Af Danskerne, som vi ironisk nok kalder dem på venstrefløjen
.
Med andre ord: det rører mig ikke en meter om Kurt Westergaard og Lars Hedegaard – eller Pia Kjærsgaard for den sags skyld – føler sig forfulgt af (rabiate) muslimer, som ikke kan besinde sig. De er nemlig selv uden om det på grund af deres grundløse had til muslimer og konstante ytringer af deres pseudoracistiske holdninger, så det er da klart at nogle muslimer der ikke kan besinde sig vil betragte det som ’selvforsvar’ at gøre det af med racisterne, selv om det selvfølgelig næppe er en prisværdig og hensigtsmæssig handling med henblik på at fremme af interkulturel forståelse. Jeg selv er dog aldrig nogensinde i mit liv blevet overfaldet af muslimer eller nogen andre samfundsforhadte grupper for den sags skyld. Gad vide mon hvorfor? Fordi jeg altid har respekteret ikke-facistiske anderledestænkende og kørt god stil over for mine mørke medborgere!
For resten, tjek www.humanisme.dk = god antiracistisk blog omkring racisme og (dæmonisering af) islam.
7. april 2009
6 april 2009
27 marts 2009
Bunkepul på kirkegården.
Pianisterne går totalt fra snøvsen – hopper i kanen med Waffen-SF , De Radigale og Suicidalakrobaterne.
Jyllands-Posten: Dansk Folkepartis leder Pia Kjærsgaard og SF’s Villy Søvndal går nu sammen og skaber et utraditionelt flertal uden om regeringen.
De to partier vil sammen med Socialdemokraterne indføre minimumsstraf på et års fængsel for ulovlig våbenbesiddelse. Den nye lov skal skræmme banderne og være med til at stoppe skyderierne i gaderne. – - Et flertal er et flertal, og det her kan vel være med til at presse regeringen til at vågne op, siger Pia Kjærsgaard, der i dag fremlagde beslutningsforslaget i Folketinget. SF’s leder Villy Søvndal har tidligere foreslået nøjagtig den samme minimumsstraf, og det blev han revset for af enkelte medlemmer af SFs folketingsgruppe, der ikke tror, strengere straffe hjælper.
Men i dag siger Villy Søvndal:
- Jeg stemmer for forslaget fra Dansk Folkeparti, og det tror jeg, hele SF gør. Vores linie ligger fast, selv om vores medlemmer jo godt kan have forskellige holdninger. Dermed er der et flertal uden om regeringen, og det har skabt vrede og panik, erfarer DR Nyheder: – Det er domstolene, der afgør straffenes længde – ikke Folketinget, siger en vred retsordfører for de konservative, Tom Behnke.
When guns are outlawed only outlaws wear guns.
24 marts 2009
DF: Man skal have ret til selvforsvar i eget hjem
Dansk Folkeparti går nu til justitsminister Brian Mikkelsen (K) for at få præciseret, at det som udgangspunkt altid er lovligt at forsvare sig imod bevæbnede røvere i ens eget hjem.
Initiativet kommer på baggrund af flere sager, hvor borgere, som har forsvaret sig imod hjemmerøvere og butiksrøvere, pludselig bliver sat på anklagebænken, siger Dansk Folkepartis retsordfører, Peter Skaarup. Han henviser til dommen imod den tidligere urmager Michael Woolhead og gårsdagens varetægtsfængsling af en borger i Valby, som forsvarede sig mod hele seks hjemmerøvere, der trængte ind under en familiesammenkomst.
Der er et påtrængende behov for at få klargjort, at det er en menneskeret at forsvare sig mod væbnede røverier i eget hjem, mener Peter Skaarup.
Stigningen i antallet af hjemmerøverier er markant i disse år. Det betyder, at mange mennesker bliver truet, slået og i ekstreme tilfælde myrdet under hjemmerøverierne. De, der overlever, får ofte dybe traumer og må leve resten af deres liv i frygt for igen at blive overfaldet i eget hjem. Det er derfor en vanvittigt krænkende måde at opføre sig på, og det er af afgørende betydning for ofrenes ve og vel, at de har ret til at forsvare sig mod disse grove krænkelser, siger Peter Skaarup.
I forbindelse med varetægtsfængslingen af en 38-årig mand fra Valby, der forsvarede sin familie og sig selv med en kniv mod seks indtrængende og bevæbnede røvere, finder vi det betænkeligt, at den, der forsvarer sit hjem, ender med at blive varetægtsfængslet. Jeg vil derfor rette henvendelse til justitsministeren for at få en forklaring på, hvorfor man ikke må forsvare sig mod hjemmerøvere uden at risikere varetægtsfængsling, siger Peter Skaarup.
Dansk Folkeparti er om nødvendigt indstillet på at ændre selvforsvarsparagraffen i straffeloven, hvis det viser sig, at det i dag ikke er lovligt at forsvare sig med våben mod indtrængende, bevæbnede røvere i ens eget hjem.
UK: Politimand fyret for at have været medlem af lovligt parti
A serving police officer whose name appeared on a leaked list of BNP members has been sacked by Merseyside Police, the force has said.
Officers are banned from joining or promoting the BNP because it would damage race relations, according to the Association of Chief Police Officers.
The leak of the list, apparently by disgruntled former staff, provoked uproar after BNP members were revealed to be current and former servicemen, teachers and doctors.
Så kan man vist snart begynde at fyre mange mennesker i UK. Og den praksis er der nok mange i Politiken-segmentet, der vil have indført her i landet overfor medlemmer af DF.
23 marts 2009
De røde lejesvende manipulerer
Hvis Ingolf Gabold skal lave en tv-serie mere, vil alt være som det plejer: De venstreorienterede er stædige og ærlige, mens de højreorienterede er magtgale og racistiske. De røde lejesvende har kronede dage i DR.
Af SØREN ESPERSEN, MF (DF) bragt i Samarbejds-Politiken 21. marts 2009.
Nu venter vi med spænding på ‘ Borgen’ – Danmarks Radios nyeste tv-dramaserie, der som fiktion skal beskrive livet i Folketinget. Ja, det vil sige ‘ spænding’ er der ikke så meget af.
Jeg ved nemlig allerede nu præcist, hvordan den serie bliver drejet. Serien er jo, som det øvrige tv-drama, vi hidtil er blevet præsenteret for, tilrettelagt af Danmarks Radios de røde lejesvende – personificeret af selveste den røde mester, Ingolf Gabold.
Først lige lidt om baggrunden for min sikre viden: Ingolf Gabolds samfundssyn er gennemgående banalt: De højreorienterede er magtgale, korrupte, uden social ansvarlighed, ufølsomme, klima-benægtere og racistiske. De venstreorienterede er alt det modsatte – og de kæmper stædigt og ærligt imod overmagten – og gør det med følsomhed og kærlighed og ofte med livet som indsats.
Det farlige ved Ingolf Gabolds manipulation med samtidshistorien er, at det konsekvent kaldes fiktion. Derfor er det let for De Røde Lejesvende at henholde sig til den kunstneriske frihed, som alle jo hylder. Men når dagens Danmark er kendetegnet ved historieløshed, er faren for, at fiktion opleves som historisk sandhed, enorm.
Et par eksempler: Tænk på ‘ Krøniken’: En blæver-sød Palle From (alene efternavnet…!), som var socialdemokrat, og kæmpede mod den kyniske overmagt, bestående af beregnende og koldhjertede højreorienterede, som kun ønskede det danske folk alt ondt.
Eller tænk på det nyeste skud, ‘ Livvagterne’ med det urealistiske plot, hvor PETfolkene skal beskytte venstreorienterede danske politikere mod dødstrusler.
Virkeligheden er, at det er Pia Kjærsgaard, Anders Fogh Rasmussen, Naser Khader og Kurt Westergaard, der beskyttes mod islamister og autonome, mens mig bekendt ingen venstreorienterede politikere beskyttes. Altså rent digt, pjat og løgn. Typisk Gabold! Og nu kommer så ‘ Borgen’, som – mærk jer mine ord! – får følgende persongalleri: 1. Hun er den purunge, nyvalgte muslimske politiker, som bærer hijab-tørklæde, er menneskekærlig og god og kan slet ikke forstå, at nogen kan finde på at dømme hende på hendes tørklæde: »Jeg er jo bare en dansker, som har valgt at bære tørklæde«, siger hun, og »jeg vil bedømmes som socialistisk politiker – og ikke som muslim«. Hun kæmper mod fordomme – og viser sig i løbet af serien som en både brav og retsindig pige. Den del af ansigtet, man kan se, er i øvrigt kønt.
2. Han er den idealistiske journalist og er personligt led og ked af at arbejde i det ormebefængte miljø på Borgen.
Han har valgt journalistikken for at kæmpe for det gode i mennesker og for at gøre verden et bedre sted at leve. CO2 har hans store interesse, og han kan næsten ikke holde det ud med al den forurening – og den måde, vi behandler muslimerne på. Han er regeringens største skræk, og de er bange for, at han vil afsløre hele deres komplot.
3. Hun er en rigtig led, beregnende og kold heks, populistisk og kynisk. Hun er partileder, og hun finder hele tiden måder til at gøre livet for indvandrere så uudholdeligt som muligt.
Til gengæld lefler hun konstant for den dårlige smag, og er bare ude på at lukke Danmark fuldstændigt inde bag lås og slå – så ingen udefra kan komme ind.
Hun er nepotistisk og korrupt – og lader sig, mens hun slikker sig om munden, bestikke af kapitalistiske producenter af nye kampfly.
4. Han er den ubestikkelige partiformand, som er ved at slide sig selv op i kampen for en ny regering, et bedre miljø, kærlig tolerance over for fremmede og en verden uden kampfly.
Kun to ting elsker han højere: Sine to, halvstore børn fra sit kuldsejlede ægteskab – Laurits og Julie. Han kan næsten ikke holde ud at svigte, når der er arrangementer på deres skole, men bliver ofte nødt til det. Han prøver så at forklare dem, hvor vigtigt miljøet er. Og det forstår Laurits og Julie..
5. Hun er minister-spindoktor – og en rigtig giftig én af slagsen. Hun er fuldstændig ligeglad med andres følelser og bruger i en lukket kreds tit og gerne udtryk som ‘ perler’ og det, der er værre. Hun er liberal/konservativ og har en kæmpevilla oppe i Hellerup.
Hun bruger al sin tid på at grave snavs op om den menneskekærlige journalist, så hun kan bringe ham i miskredit over for hans redaktør, som hun i øvrigt boller med.
6. Han er en desillusioneret, veteran – borgerlig MF’er -men med hjertet på det rette sted, som kender spillet og er derfor nøglen til, hvordan den onde regering endelig kan bringes til fald.
På sine gamle dage er han blevet led og ked af at have været med til al den ondskab mod socialisterne, og nu angrer han – og er blevet ‘ deep-throat’ for den menneskekærlige journalist. Det er især tanken om de indespærrede asylbørn i Center Sandholm, der har ændret ham for altid.
7. Hun er ansat i Center Sandholm, og kan næsten ikke holde til at være der mere – så forfærdeligt synes, hun det er for flygtningebørnene.
En dag, den ubestikkelige partiformand med det kuldsejlede ægteskab er på udvalgstur i Centeret, mødes deres øjne i indbyrdes forståelse, medfølelse og kærlighed.
De elsker børnene deroppe, og begynder snart også at elske hinanden. Sammen indleder de nu kampen mod uretfærdigheden og den lede partileder.
Yderligere skal vi i ‘ Borgen’ stifte bekendtskab med a) Den kyniske MF’er – medlem af regeringspartiet, som kun har ladet sig vælge for at berige sig, b) Den perverse liderbuk – ligeledes fra regeringspartiet, som seksuelt udnytter sin sekretær, c) Den unge, idealistiske socialist, som hele tiden bliver grinet ud, når han samler ind til Læger uden Grænser, d) Den torterede, tidligere Guantánamofange, som nu bruger al sin tid på at skabe dialog mellem kristne, jøder og muslimer, og e) Den sorte præst, som tordner mod islam – og i øvrigt slår sine børnebørn.
P. S.: Skulle du, Ingolf Gabold, komme i bekneb for flere arketyper, er jeg også her leveringsdygtig.
Også når det gælder plottet, vil jeg hurtigt kunne rable noget af mig. Jeg gør det med glæde – og er med garanti langt billigere end dine sædvanlige røde lejesvende…
17 marts 2009
Groft Sagt: FORFATTERNES FASTE HOLDEPUNKT
I Weekendavisen Bøger tilstår kunstneren UweMaxJensen, at han aldrig har læst et ord af Naja Marie Aidt.
Det skal han nu ikke være ked af, for dermed har han blot realiseret det almene. Men videre bebrejder han samme forfatter, at hun i en svensk avis er faret ud mod Pia Kjærsgaard og har sunget den sædvanlige melodi om den ubehagelige tone i den danske udlændingedebat og de lukkede danske grænser. Han kalder hendes påstande for »surrealistisk og absurd sludder«, hvilket han har ret i, for fakta, dvs. Danmarks Statistik, viser, at Danmark aldrig har modtaget så mange indvandrere som nu. Derfor anmoder han forfatteren om at sætte sig ind i fakta, inden hun igen kaster sig ud i politiske analyser. Men det kan han godt glemme. Uwe Max Hansen må forstå, at hverken Naja Marie Aidt eller de af hendes kolleger, der ustandselig håner Pia Kjærsgaard og fordømmer dansk udlændingepolitik, interesserer sig for fakta. Politisk set er de en uvidende almue.
Men at være imod Pia Kjærsgaard er en umistelig del af deres fælles identitet. Hvis Pia Kjærsgaard en dag forlader politik, det ske sent, vil de såmænd ikke engang opdage det. De vil fortsætte med i skøn samdrægtighed at sende deres ætsende kugler mod hende, indtil deres oldebørn en dag undrende vil spørge dem, hvad det er for en dame, de hele tiden hidser sig op over.
Claes Kastholm Hansen; Berlingske Tidende 15.03.2009
OPDATERING: Aidt var medlem af DKU (Danmarks Kommunistiske Ungdom) (Kilde: Udsendelse i DDR-P1 23/3 2009)
12 marts 2009
DDR sammenligner Dansk Folkeparti med ny-nazister
Prøv at høre indslaget på DR og læg mærke til hvordan intervieweren iøvrigt ude af sammenhæng lige får kædet DF og nynationalsocialister sammen – det er en klage værdigt!!!!!!

6 marts 2009
DF: Uforståeligt at Forsvarsministeriet afviser militærrobotter
Dansk Folkeparti vil nu kræve en forklaring fra forsvarsminister Søren Gade (V) på, hvorfor forsvarsministeriet umiddelbart afviser at bruge flere militærrobotter til at støtte danske soldater på farlige missioner i Afghanistan.
Det er en reaktion på artiklen:
Fjernstyrede militærrobotter kan opspore vejsidebomberne, før de dræber soldater. Forsvarsministeriet mener dog, at robotter er for dyre.
4 marts 2009
‘Inside’ information fra Blågårds Plads på Nørrebro
Johan Olsen havde idag et indlæg i P1’s morgenradio, hvor han igen igen forklarer at indvandreproblemerne – aktuelt, skyderierne på Nørrebro – er samfundets skyld.
Visitationszoner og hårdt-mod-hårdt-taktik er skyld i den øgede vold. Johan fortalte at han har boet på Blågårds Plads i 18 år – hvis det var for at give hans indlæg tyngde, vil jeg haste med at fortælle, at jeg nåede at bo der i 19 år inden jeg flygtede!!!
Johans indlæg er i fuldstændigt tråd med næsten alle venstreorienterede på Nørrebro. Jeg er selv socialist, men stoppede med at gå i takt med resten af venstrefløjen på Nørrebro for flere år siden. Nu kan jeg dyrke venstrefløjen i Gladsaxe.
Men med hensyn til Blågårds Plads skal jeg gerne forklare Johan Olsen – og resten af venstrefløjen – hvad der skete:
Op til midten af halvfemserne var der stort set ingen problemer mellem muslimer og resten af samfundet. Der var stigende kriminalitet, ja, men ikke mere end at det sagtent kunne klares og forklares. Men fra midten af halvfemserne satte islamiseringen ind.
Salamimetoden blev taget i brug. F.eks udviste unge muslimske drenge større og større magt på Blågårds Plads. Venstrefløjen valgte at føje dem ’skive for skive’. Det kom til en foreløbig kulmination i 1996, hvor de brændte et skur af, der var opstillet så “bumserne” (det kaldte de sig selv) kunne få en smule varme i de kolde måneder.Man genopbyggede ikke skuret af angst for at provokere.
Ganske få så optakten til, hvad der kom senere, men ikke venstrefløjen og desværre heller ikke mig. Vi kiggede ned i jorden og lod som om vi ikke så det.
Men kriminaliteten og chikanerierne fra de muslimske drengebander tiltog og blev mere og mere alvorlig. Voldsomme angreb på de hjemløse i “Folkets Park”, og et storstilet angreb på de hjemløses værested i Prins Jørgensgade, hvor alle vinduer blev smadret og stedet var i lang tid barrikaderet bag tykke træplader!
Ved en muslimsk demonstration – som jeg ikke deltog i – kom en muslimsk drengebande og forbød mig at drikke øl på Blågårds Plads. Jeg protesterede kraftigt og lederne af demonstrationen reddede mig.
Til hverdag hyggede de muslimske bander sig med at spille fodbold på pladsen, og hver gang var det en yndet sport at skyde efter øldrikkende danskere eller restauranternes udendørsborde. Når de ramte plet grinte de højlydt og samlede sig om at forsvare den der skulle hente bolden. Næsten ingen protesterede – man kikkede ned i jorden og lod som om man ikke så det.
Et par år før årtusindskiftet begyndte jeg at prosterede højlydt, men fik aldrig opbakning! Tværtimod blev jeg kaldt racist og det der er værre! Venstrefløjen kikkede i jorden og ville ikke høre eller forstå.
En god kammerat fra Guatemala blev slået til lirekassemand på pladsen. Han kom ud fra et værtshus med en mindre brandert på. Han blev passet op af en bande – som måske troede han var muslim – og fik at vide at han ikke måtte drikke øl. Den unge mand fra Guatemala forstod ikke alvoren og begyndte at spøge med det. Han blev totalt smadret og gik til plastisk kirurgi og tandopretning i årevis efter. De mangefold flere tilskuere – end drengebanden kom ham ikke til hjælp – de kikkede på snørebåndene og lod som om det ikke skete. Jeg bliver våd i øjnene når jeg tænker på hans psykiske men.
Kriminaliteten eskalerede med snesevis knivoverfald, voldtægter og røverier. Et nyt højdepunkt blev sat i 2003 med drabet på den 19-årige italienske turist Antonio Curra. Jeg kom i TV-Lorry med mine protester og var så forsigtig at jeg betingede mig at kun mit fornavn blev nævnt. Jo, jeg var også bange, men jeg ville ikke mere kikke ned i jorden. Selv med kun mit fornavn var der adskillige muslimer, der nu skulle gøre mig opmærksom på at de kendte mit navn! På en ”venlig” men også truende måde.
Ved den imponerende store demonstration lige efter drabet gik jeg rundt og kikkede efter venstrefløjsledere, både lokalt, kommunalt og nationalt. Men ak, opbakning fra venstrefløjen var mildest talt ikke imponerende. Nærmest ikke-eksisterende!
Året efter var der en mindehøjtidlighed og der checkede jeg også hvordan det gik med venstrefløjens deltagelse. Men desværre nej, nogle få menige det var alt. Resten glimrede ved at kikke lidt på fodtøjet!
Samtidigt med sagen om Antonio Curra, udkom venstrefløjsforfatteren Kåre Bluitgen med en fantastisk bog: “Til gavn for de sorte” hvor han netop stavede pointen for venstrefløjen.
Hvis de blev ved med at checke fodtøj var de kun til gavn for “de sorte” (Læs; Dansk Folkeparti). Men Kåre Bluitgen kunne ikke råbe venstrefløjen op. På “Modkraft” kan man læse hvordan Enhedslisten læser den rette lære for Kåre!
Også Naser Khader talte for døve øre overfor venstrefløjen med sin bog fra 2001 “Ære og skam”. Venstrefløjen svarede igen ved at kalde ham for en kokusnød (brun udvendig, men hvid indvendig). Skændigt at venstrefløjen ikke ville lytte. Og endnu mere skændigt jo længere der går før man vil indrømme sin himmelråbende uvidenhed om islamismens sande fascistoide menneskeforagtende væsen.
Dog skete der lidt – meget lidt – i Enhedslistens rækker med Abdol Hamids insisteren på at bære det religiøse og dybt kvindeundertrykkende islamistiske symbol, der signalerer sharia ud over alle grænser. Jeg er dog meget usikker på hvordan den sag er landet.
Også Karen Jespersen fik læst og påtalt og måtte søge nye græsgange i Venstre. Sammen med sin mand Ralf Pittelkov skrev de bogen: “ISLAMISTER OG NAIVISTER” som også venstrefløjen kunne lære af. (Hun mødte forøvrigt op til demonstrationen til fordel for Antonio Curra)
Den seneste sag i en skændig række af sager, hvor venstrefløjen har været “til gavn for de sorte” er sagen om Nicolai Sennels. Han rejste sig på et seminar om integrationspolitik og udtrykte det åbenlyst logiske; at man blev nødt til at inddrage islam og kultur i forståelsen af muslimernes manglende integration. Ingen andre indvandregrupper end muslimerne har store probemer med kriminalitet og integration. Selv om det er himmelråbende enkelt, gik venstrefløjen til angreb på Nicolai Sennels. Enhedslistens borgmester Mikkel Warming, tvang Sennels til at tage sin afsked – dog med et pænt aftrædelsesbeløb. (ifølge Sennels selv).
Han er nu udkommet med en bog om sine oplevelser, “Blandt kriminelle muslimer”. Et rystende “wake up call”.
Trist, men jeg tror heller ikke venstrefløjen vil læse denne øjeåbner!
Hvis man læser ovenstående 4 bøger er man kommet langt i at forstå islamismen!!!
Ærgeligt at jeg her til sidst bliver nødt til at fortælle, at jeg har det aldeles storartet med mine muslimske venner og bekendte – både privat og på arbejdet. De forstår i det mindste islamismens sande natur. Nogen er enig med mig og nogen er det ikke!
Desværre kunne jeg mærke køligheden i mine egne venstrefløjscirkler, og det blev snart tid til at finde nye jagtmarker. Jeg sagde farvel til min elskede “Sorte Firkant” og søgte asyl i Gladsaxe.
Og der kan man såmen heller ikke finde ud af det der med islamismen!!!
MVH E.
Tip: GP
26 februar 2009
DF: Haarder skal standse tørklædetvang i dansk folkeskole
Dansk Folkepartis uddannelsesordfører Martin Henriksen tager kraftigt afstand fra, at en dansk folkeskole i Gladsaxe har planer om at tvinge elever til at bære hovedtørklæde under et besøg i en moské i Københavns nordvestkvarter, selvom moskéen ikke stiller krav herom.
Han kræver nu undervisningsminister Bertel Haarder ind i sagen.
Det er helt uacceptabelt, at man på en dansk folkeskole beslutter sig for, at eleverne ”for at lære, hvordan det er at være muslim” skal tvinges til at bære muslimsk hovedtørklæde. Hovedtørklædet er foruden at være et kvindeundertrykkende instrument også et symbol på islamisme. Det skal ingen piger tvinges til at iføre sig, siger Martin Henriksen.
Martin Henriksen vil have undervisningsminister Bertel Haarder til at lægge pres på skolen for at få den til at ændre beslutningen.
Haarder må skride ind og sørge for, at piger i en almindelig dansk folkeskole naturligvis ikke skal tvinges til at bære hovedtørklæde, siger Martin Henriksen.
Martin Henriksen bebuder samtidig, at Dansk Folkeparti i lyset af den konkrete sag ser sig nødsaget til at stille ændringsforslag til partiets eget beslutningsforslag om, at der ikke må tages kulturelt eller religiøst betingede særhensyn til minoritetsgrupper.
Vi er blevet overhalet af udviklingen. Da jeg skrev beslutningsforslaget, kunne jeg simpelthen ikke forestille mig, at man i en dansk folkeskole ville tvinge eleverne til at bære muslimsk hovedtørklæde, men det er så åbenbart tilfældet, og så må vi jo stille ændringsforslag til vores eget forslag, der tager højde herfor. Dermed må vi forbyde, at eleverne tvinges til at bære hovedtørklæde, fastslår Martin Henriksen.
15 februar 2009
Ssssshhhh!
Pianist vil vække regeringen – men sådan spiller klaveret ikke mere.
Jyllands-Politiken: Hvorfor har regeringen ikke taget kontakt til Europa-Parlamentet og forsøgt at påvirke ændringen af opholdsdirektivet?
Det spørgsmål vil Dansk Folkeparti have integrationsminister Birthe Rønn Hornbech til at besvare i Folketingets spørgetid i den kommende uge.
DF går i offensiven med udgangspunkt i oplysninger fra nyhedsbrevet Mandag Morgen, som skriver, at hverken statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) eller integrationsministeren “tilsyneladende” har løftet en finger for at få parlamentet til at ændre opholdsdirektivet.
I en pressemeddelelse henviser DF’s EU-ordfører, Morten Messerschmidt, til den aftale, som hans parti indgik med regeringen den 22. september. I henhold til aftalen skulle regeringen arbejde for at få ændret direktivet efter EF-Domstolens afgørelse i den såkaldte Metock-sag.
- Vi har haft tillid til, at regeringen var lige så ivrig for at opfylde aftalen som Dansk Folkeparti. Det er derfor rystende nyt, når vi hører, at regeringen overhovedet ikke har kontaktet Europa-Parlamentet, siger Messerschmidt.
9 februar 2009
Debat: Manden der er lyst i band
Sidste år hørte jeg den hollandske politiker Geert Wilders tale i Landstingssalen på Christiansborg. Han var inviteret af Trykkefrihedsselskabet af 2004 og talte til en temmelig stor forsamling på et smukt engelsk.
Hvorfor nægte, at jeg havde været spændt på at høre ham? Rygterne var jo gået. Den ene politiker efter den anden journalist havde fordømt ham som en uhyggelig og uhyrlig type, og vores statsminister, hvis vurdering jeg ville tillægge en vis vægt, havde taget drastisk afstand fra ham.
Årsagen hertil var i første række den film Fitna, der undsagde islam som en totalitær trussel mod kristenheden og Europa. Anders Fogh Rasmussen havde ganske vist ikke set filmen. Det havde jeg. Jeg havde kunnet konstatere, at det var en saglig og præcis identifikation af islam som en bloddryppende lovreligion, en undertrykkende og aggressiv ideologi.
Wilders havde simpelt hen læst Koranen. Det var denne bog, han citerede. Uimodsigeligt og uafrysteligt. Men Anders Fogh Rasmussen sagde nej uden at vide, hvad han sagde nej til.
Det skuffede mig, men gjorde mig også mere nysgerrig med hensyn til Wilders. Var han så slem, som en udbredt opinion i Europa ville gøre ham til? Hans tale og optræden på Christiansborg dementerede denne bandlysning fuldstændigt. Et kultiveret, lødigt og begavet menneske, som holdt en tale af ånd og historisk og kulturel indsigt. Hvordan går det dog til, at Geert Wilders i den grad er lyst i band?
Derom spurgte jeg mig selv sidste år, da jeg mødte ham, og det samme spørger jeg om i år, hvor stærke kræfter vil forhindre ham i at deltage i den konference om islam , som han er selvskrevet til at være deltager i – endda en meget fremtrædende og betydningsfuld deltager.
For han har erfaringer. Han ved, hvad han taler om. Han, en folkevalgt hollandsk politiker, må leve under jorden i sit fædreland, vogtet af livvagter i en grad, så han er afskåret fra at leve et almindeligt familieliv, truet af islamister og terrorister. Og så skal han oven i købet tåle at blive lyst i band af det offentlige liv i Europa.
Jeg har et forslag. Det er stilet til Helle Sjelle (K), som afviser Wilders’ deltagelse i islamisme-konferencen. Det er for så vidt også stilet til Anders Fogh Rasmussen og dem, der mener som han. Gå til kilden! Lyt til Wilders selv! Læs ham på dansk! Forholdet er, at tidsskriftet Nomos i sit sidste nummer har trykt en tale, Geert Wilders holdt 25. september 2008 i New York.
Den er – vil jeg skynde mig at sige – oversat til dansk, og den giver et klart og overbevisende billede af denne bandlyste hollandske politiker. Igen er jeg blevet slået af Geert Wilders’ sans for historie og kulturel sammenhæng. Danske politikere kunne lære meget. Denne hollænder ser tingene i sammenhæng og perspektiv, og enhver europæer bør lytte til hans ord.
Nu er de tilgængelige. Nomos har trykt dem. Talen foreligger. Læs den, Helle Sjelle!
Af Søren Krarup, MF, Dansk Folkeparti; Berlingske Tidende 8.02.2009
3 februar 2009
Messerschmidt i retten om nazisange
I morgen fortsætter sagen mellem DF’s Europaparlamentets spidskandidat, Morten Messerschmidt, og dagbladet B.T., der begyndte efter en våd aften i Grøften i Tivoli.
1 februar 2009
Pia smider “svin” for perler.
“Svin” er her politiken-segmentets betegnelse for Morten Messerschmidt.
Man må forbløffes. Samarbejds-Perletiken har i dag givet censuren fri hvorved følgende klumme har set sit snit til at bemæftige sig spalteplads. Og denne fornuftige mand agter pianisterne at ekspedere ud af rampelyset til den evige forglemmelse i EUSSR’s Wolffschanze, perlestaden Bryssel.
Demokratisk fadæse
Helt grundlæggende må demokrati betragtes som et spørgsmål om magt. I historisk forstand et opgør med kongemagten. I moderne EU-sammenhæng et opgør med nationalstaten som lovgiver. Der er heri to forhold af væsentlig interesse. Dels spørgsmålet om, hvor meget indflydelse EU har og skal have i Danmark, dels hvordan Danmark udøver indflydelse i EU.
I det første anliggende er der naturligvis ingen tvivl om, at en række internationale opgaver løses bedst internationalt. Når det kommer til grænseoverskridende kriminalitet, miljø, handel mv., giver det selvsagt mening at lade EU regulere. Men behøver vi da også EU’s indblanding i vores udlændinge-, arbejdsmarkeds- og sundhedspolitik – eller andre sager af rent national karakter? Behøver vi EU til at fastlægge skolefrugtsordninger, totalharmonisere markedsføringsregler eller justere fødevarekontrollen?
Jeg mener det ikke. Og derfor er diskussionen om demokratisk underskud i EU først og fremmest et spørgsmål om, hvor meget EU skal fylde i Danmark. For så snart EU lovgiver på ét af ovenstående områder, er det ikke længere et spørgsmål, som danske vælgere har indflydelse på. Naturligvis kan vi vælge 13 medlemmer af EU-parlamentet og vore repræsentanter i ministerrådet. Men alle de nævnte områder afgøres i dag med flertal. Og som bekendt har danske EU-politikere lige så lidt mulighed for at udgøre et flertal, som danske vælgere har mulighed for at stemme i andre medlemslande og påvirke disse.
Træder Lissabontraktaten i kraft, overføres yderligere 70 områder til flertalsafgørelse. Og som om dette ikke var nok, har EF-domstolen igennem årene taget syvmileskridt på politisk særdeles følsomme områder. Nogle vil se det som en hjælpende hånd, at EU’s 27 dommere skubber på, når politikerne går i stå. Jeg tager det som udtryk for EU’s endelige underkendelse af demokratiet på linje med, hvad vi så i sommerens Metock-dom, hvor reglerne om indre marked blev brugt til at undergrave medlemslandenes udlændingelove.
Eller som professor dr.jur. i EU-ret ved Københavns Universitet, Hjalte Rasmussen, udtrykker det: »Hvis politik er flydende og jura størknet lava, så er vi i disse år vidner til en EF-domstol, som opfører sig som Etna i fuldt udbrud. Du kan finde det underligt, at en professor i EU-ret siger det, men der er en begyndende undertone af, at EU-retten virker som en form for omklamring, der er med til at gøre demokratierne irrelevante. I denne konflikt mellem jura og politik er jeg tilbøjelig til at mene, at politikerne bør overveje at sige nej«.
Med fare for at blive beskyldt for både kolonihaveidyl og Morten Korch-præferencer vil jeg give professoren ret. Problemet med enhver demokrati- og EU-diskussion er, at den alt for ofte ender med, at partierne fra SF til C peger på alverdens gode forslag fra EU og med blikket stift rettet mod disse lukker øjnene for de problemer, som enhver iagttager bør kunne se. Hvorfor skal EU træffe afgørelser i anliggender uden grænseoverskridende islæt?
Hvorfor skal bløde områder som forbruger- og miljøpolitik totalharmoniseres? Hvorfor afviser domstolen sager om brud på subsidiaritetsprincippet? Og hvorfor opfører domstolen sig som »Etna i fuldt udbrud«?
Selvsagt har EU brug for en domstol. Men har demokratiet brug for en aktivistisk domstol? Et hurtigt opslag i Udenrigsministeriets opgørelse over domstolssager med relevans for Danmark viser, at alene det seneste år har budt på indblanding fra EF-domstolen i sager om hestevæddeløb, medicintilskud, pensionsfradrag, bopælspligt, produktansvar, overenskomststrid og udbudsregler. Er det virkelig anliggender, som vi i en demokratisk tidsalder overdrager til dommere snarere end politikere?
Hertil kommer spørgsmålet om, hvordan demokratiet overhovedet trives i EU. Diskussionen er ikke ny, men svaret bliver ikke bedre med tiden. For et halvt år siden ændrede EU-parlamentet således sin forretningsorden, så retten til gruppestøtte og taleret kraftigt blev beskåret for medlemmer af de små grupper, ligesom der med det reducerede antal EP-medlemmer reelt skal 7,7 pct. af stemmerne til for at opnå valg.
Disse forhold står i skærende kontrast til Folketinget, hvor alle medlemmer uanset partigruppe har lige adgang til talerstolen og hvor blot 2 pct. af vælgerne kan få repræsentation på Tinge. Nogle vil indvende, at disse demokratiske indskrænkninger er en praktisk nødvendighed. Jeg vil indvende, at så længe EU har så indgribende magt over medlemslandene, er det en demokratisk fadæse.
23 januar 2009
Ønsker om familiesammenføring vælter ind
Det vælter ind med ansøgninger om familiesammenføringer, skriver Berlingske Tidende.
Nye tal fra integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V) viser, at antallet af verserende sager om familiesammenføring i november var på næsten 4.400.
Til sammenligning var det samme tal i begyndelsen af 2007 ifølge Ritzaus Bureau på godt 2.800 sager.
Tip: C.
13 januar 2009
Krarup og Langballe genopstiller ikke
Tiden er ved at løbe ud for Dansk Folkepartis to kontroversielle folketingsmedlemmer, fætre og præster, Søren Krarup og Jesper Langballe.
Begge meddeler nu, at de ikke genopstiller ved det næste folketingsvalg på grund af deres alder. Søren Krarup er 71 år, og Jesper Langballe er 69 år.
7 januar 2009
Omar ved ikke, hvad trusler er
UVIDENHED.
Samtidig med at Omar Marzouk græder over debattonen, kalder han alle, der stemmer på Dansk Folkeparti, for ‘tosser’ i sit julekort til Pia Kjærsgaard i metroXpress den 5. december. Desuden føler Omar sin ytringsfrihed truet, fordi han risikerer ‘en orkan af lort og tilsvinelser’, når han joker om DF.
Omar er tydeligvis uvidende om, hvad der reelt truer ytringsfriheden – for han lever ikke under konstant politibeskyttelse, det gør Pia Kjærsgaard.
Johan Drost; metroXpress København 11.12.2008
14 december 2008
10 december 2008
Pianisterne anslår kammertonen.
Først rettede de ind. Så marcherede de i takt. Nu renser de ud så de kan gå i ét med tapetet.
Al-Ritzau: Espersen: Messerschmidt skal kultiveres.
Dansk Folkepartis unge spidskandidat til Europa-Parlamentsvalget, Morten Messerschmidt, er en ung og lovende politiker. Men man bør “sikre sig, at han ikke til sidst tror, han kan gå på vandet.”
Sådan lyder beskrivelsen af Morten Messerschmidt fra en anden DF-profil Søren Espersen i et interview i forbindelse med en ny portrætbog “Næste Generation”. Interviewet med Søren Espersen er af en eller anden grund udeladt fra den endelige udgave af bogen, men Ritzau er kommet i besiddelse af interviewet.
“Hans unge alder gør, at man er nødt til at forsøge at dæmpe ham lidt ned. Han skal virkelig kultiveres, sagt på en pæn måde, for at kunne finde sine egne ben. Han er blevet hvirvlet ind i politik som en mediestar især i forbindelse med Big Brother, han har haft meget mediebevågenhed, og han har ikke altid kunnet styre det for eksempel i forhold til eskapaderne i Grøften”, lyder det videre fra Espersen, der også understreger, at “hvis vores projekt og parti skal lykkes, må man sætte sig selv i anden række”.
Hvorvidt Morten Messerschmidt kan genkende sig selv i Søren Espersens karakteristik, ønsker han ikke at svare på. – Det vil jeg slet ikke forholde mig til, siger han.
Den så meget omtalte “tone” har sandt for dyden fået en anden klang i pianisternes hænder. Hvor man før kunne høre “Let Kavalleri” og “Banditenstreichen” (Franz von Suppé) hører vi nu kun “Trauermarch” og “Messe i Fup-Moll”. Ak, hvor forandret…
Den gode fjortende-violinist, Søren Espersen, er tydeligvis hoppet på BT’s limpind og tror at “Deutschland, Deutschland über Alles” er ikke-stueren. Så når Morten Messerschmidt mere og mere fremtræder som landets eneste politiker med liv, potentiale og format til at blive statsminister, og ydermere er den mest vidende om EUSSR og al dets væsen, så skal han – i henhold til Janteloven – kanøfles. Ergo ekspederer man ham ud af vagten, ud i glemslen. Nærmere betegnet det sorte hul som går under betegnelsen EU-Palavermentet. Så skal han nok blive “rettet ind”. Så partiet kan får arbejdsro i sit mismods vinter. – Gravens ro.
9 december 2008
Ih altså, hvor er vi overraskede….
Det kan godt være at Anders Fup ikke er så god til at barbere sig, men han kan da rundbarbere pianisterne.
DanMarxs Radio triumferer: En smældende øretæve er på vej til Danmark for den seneste udlændingeaftale mellem integrationsminister Birthe Rønn Hornbech og Dansk Folkeparti.
Ifølge aftalen skal regeringen arbejde for strammere europæiske fælles-regler om familiesammenføring for EU-borgere, men EU-Kommissionen siger klart og tydeligt nej. Det skriver ugebrevet Mandag morgen, som er kommet i besiddelse af rapporten.
Aftale hænger i tynd tråd
På onsdag vil EU-Kommissionen offentliggøre en længe ventet rapport om det såkaldte opholdsdirektiv, og konklusionen er, at det efter kommissionens opfattelse ikke er nødvendigt at ændre på opholdsdirektivet. Udlændingeaftalen mellem Dansk Folkeparti og regeringen hænger dermed i en meget tynd tråd. Statsminister Anders Fogh Rasmussen har gennem længere tid i overensstemmelse med aftalen med Dansk Folkeparti forsøgt at få en fælles stremning af reglerne for familiesammenføringer på EU-dagsordenen hos kommissionens formand, Barosso, og integrationsministeren har kæmpet for samme dagsorden på en række ministermøder.
Metock-dommen
Baggrunden for regeringens kamp er sommerens såkaldte Metock-dom ved EF-Domstolen, som i vidt omfang sætter den danske 24-års-regel og tilknytningskravet ud af kraft. Det forsøgte den danske regering og dens støtteparti at dæmme op overfor gennem en udlændingeaftale for to måneder siden, der rummede en række ønsker om stramninger. Stramninger, som rapporten fra EU-Kommissionen klart afviser. På nuværende tidspunkt er de “ikke nødvendige”, lyder konklusionen. Den besked skaber vrede hos Dansk Folkepartis næstformand, Peter Skaarup.
Så, så, lille Peter. Bliv nu ikke så vred at Anders og Birthe kommer til at skære dig under rundbarberingen.
23 september 2008
Tæppefald.
Slutkapitlet i Danmarkshistorien er gået i trykken: – RAGNAROK.
Med Dansk Folkepartis knæfald for EU’s dystre dommere og deres danske lakajer forsvandt også dets eksistensberettigelse. Der skal nu et mikroskop til for at finde en evt. forskel på på dette parti og Socialdemokraterne. Lysten til at være noget ved musikken og spille med på demokratiets begravelseskantate var større end agtelsen for partiets græsrødder og vælgere. Tretten år på Christiansborg var alt der skulle til for at få kanterne slebet af og gjort partiet stuerent og salonfähigt. Selv den kunstneriske udførelse er ens: akkurat som Helle Thorning Schmidt og Villy Søvndal kun på skrømt taler mod uhæmmet indvandring af uintegrerbare muslimer stod Pia Kjærsgaard i week-enden på talerstolen og spillede stålsat over for EU og Anders Fup vel vidende, at hun allerede havde forrådt sine tilhørere. Bibelske dimensioner.
Da det kom til stykket var partiets folkevalgte til falds for en ret linser ved de riges bord. – “På Tro og Love” hedder det lyrisk om udlændingepolitikken. Javist så…. Tro har partiet rigeligt af i forvejen, så lidt islam fra eller til, pyt. Og love lyder også pænere end war. Yndefuldt og anstændigt.
At tusinder af unge piger nu tvinges til at gifte sig med deres ukendte fætre og onkler fra Barbaristan i det øjemed at få dem ind i Danmark som avlsdyr spiller ingen rolle. Det er kun et hjørne af det europæiske Grossraum. Så lad det nu ligge…
Noget andet er at det repræsentative folkestyre fik endnu et skud under vandlinien. Tilliden til at vore folkevalgte også reelt varetager deres vælgeres interesser smelter nu hurtigere end den berømte snebold i Helvede. At gå ind i en stemmeboks er at udstille sig selv som landsbytosse. Folketinget er, ligesom EU-Parlamentet, legestuen hvor en hemmelig kamarilla af oliesheiker, mafiosi og anløbne, korrupte EUrokrater parkerer de lidt besværlige unger og de senile, aflagte vendekåber medens de edssvorne logebrødre og oligarker ordner paragrafferne. Til alles bedste, förstås.
Dansk Folkeparti havde i sin tid en funktion som bremsevognen på EU-toget. Den er nu koblet fra og bremsebetjentene har fået plads hos konduktørerne. Alle signaler er oppe og toget kan buldre frem mod afgrunden. Med kun et kort ophold ved næste station: Shari’a. Her skal nemlig tages gods ombord: kriminalisering af islam-kritik, Den Europæiske Arrestordre, Barcelona-aftalerne med fri indvandring fra tolv arabiske lande fra 2010 og legalisering af polygami. Derpå går turen rask videre mod endestationen: Fuld Dhimmi-status for alle vantro.
Og endestationens navn…? Borgerkrig.
22 september 2008
Crescendo — Pianissimo — Finale — Exit Pianisterne.
Så faldt Dansk Folkeparti til patten. Som vi forudsagde. Hvil i fred.
Fra “Avisen under forandring“: Ny aftale på udlændingeområdet mellem regeringen og Dansk Folkeparti ventes præsenteret i aften.
jp.dk erfarer, at regeringen og Dansk Folkeparti er meget tæt på at have en ny aftale klar på udlændingeområdet, efter at EU-dom har udhulet udlændingepolitikken.
DF’s pressechef Søren Søndergaard oplyser til Ritzau, at væsentlige dele er forhandlet på plads, og at han derfor venter en udlændingeaftale i aften.
Søren Søndergaard kan ikke oplyse, hvad aftalen går ud på, eller hvor meget den kan afbøde virkningen af EU-domme, som åbner for lettere familiesammenføring end efter de hidtidige danske regler.
Det var et frisk pust, så længe det varede. Men som altid forsvinder principperne når man først sidder med til højbords i prismekronernes lys: en sludder for en sladder, lidt lov-lyrik, en fis i en hornlygte og en bar røv at trutte i var altså nok til at vælge de bonede gulve frem for de osende tranlamper og knirkende gulvbrædder i det danske kolonihavehus.
Vi forudsiger massiv vælgerflugt til…ja hvor? – Waffen-SF? – Suicidalakrobaterne? – Sofaen?
20 september 2008
Nu gør Pølletiken da i pantalonerne af fryd…
Pia Kjærsgaard sørger for at Samarbejds-Politiken har noget at skrive om de næste tre år.
Først var det kolonihaver. Så blev det Dannebrog og dernæst kakkelborde. Men efter nogle måneders svælgen i disse tørre trivialiteter måtte Pølletiken – menighedsbladet med den påfaldende interesse for kropslige afsondringer – skrue lidt ned for sin Pia-bashing for at opretholde sit infra-umbilicale image. Segmentet kræver det. Men efter weekendens “sang fra de varme lande” fra Pia Kjærsgaard lysner det atter, idet hun har serveret en lækkerbidsken på et bækken sølvfad lige ind i hjørnekontoret på overbygningen til den underjordiske på Rådhuspladsen: pølser!
Nej, nej, nej – ikke dem som segmentet tænder på. Hun taler om bajerske pølser, medisterpølser, frankfurtere, hot-dogs og dem med det hele. Her må vi skuffe Tøger, men det lader han sig næppe gå på af….Blot selve ordet er givetvis nok til at trigge associationerne, blot man i forvejen er tunet ind på billedet. Og det er Pølletiken’s læserskare så sandelig. Så det plasker…
Pia Kjærsgaard hælder mere til pølsevogne end til urtete og cafe latte! – Oh, the horror! – Nu må Tøger ned i ordborgen efter gloser som plebejere, hjemmehjælpere, uldjyder, jyske tranlamper, proletarer o.s.v. når han fremover skal divertere the guarded communities omkring Gl. Holte (udt. Gæmmel Halte) og Gentofte (udt. Gæntafte) med alenlange (re)tirader om dem med det rystende menneskesyn. Og mon ikke han også får mobiliseret Pølletiken’s hof-tegner, Roald Als, til at tænde et par overvintrede Der Stürmer-synapser og dyppe penslen i tønden?
17 september 2008
Vil Pia falde til patten?
Samarbejds-Politiken jubler: Regering og DF tæt på løsning om udlændinge.
Man har det fra selveste Al-Ritzau: Regeringen og Dansk Folkeparti intensiverer forsøget på at lukke det hul i regeringens udlændingepolitik, der er opstået efter EF-Domstolens Metock-dom, som er i modstrid med de danske regler om familiesammenføring.
Integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V) bekræfter, at forhandlingerne er i gang, og at hun har forhåbninger om, at det lykkes at nå til enighed om en dansk løsning på udlændingespørgsmålet. “Vi har udvekslet papirer, og forhandlingerne foregår i en god rigtig atmosfære, men vi er enige om ikke at sige noget om indholdet”, siger Birthe Rønn Hornbech i dag til Ritzau.
Løsning måske allerede i dag
Tirsdag var Dansk Folkeparti til forhandlinger hos integrationsministeren. Ifølge Ritzaus oplysninger kan regeringen muligvis lægge sidste hånd på en udlændingeløsning allerede på dagens møde i det magtfulde koordinationsudvalg, hvor udvalgte ministre fra de to regeringspartier fastlægger regeringens politik.
Vi anede det: Man springer op som en løve og falder ned som et lam. Pianisterne lader sig spise af med en sludder for en sladder for at sidde med ved fadet indtil næste valg – hvor de så forsvinder under spærregrænsen.
16 september 2008
Oriana Fallaci in memoriam.
Ved “Counterjihad 2008″ i Rom blev denne store kvinde mindet med en fremragende tale af Filip Dewinter.
Fra Oriana Fallci’s bog : “The Force of Reason”: Islam is like a pool, and a pool is a puddle of water standing still. Water that does not flow away, does not move, and thereby is never purified. The West is like a river nourishing life. It’s like water that flows on, that’s purified and renewed in its course, that absorbs other water and finally reaches the vast sea. Thanks to the force of reason we’ll eventually prevail. But hence we must continuously renew, continuously absorb other water and prevent any dam against he flow of the water current.
Dernæst en kort præsentation af Filip Dewinter: Fremtrædende medlem af Vlaams Belang (Flanderns Sag), et politisk parti som arbejder for løsrivelse fra den kunstige, anakronistiske stat Belgien, EUSSR’s hovedstad. Dette parti deler på mange måder skæbne med Dansk Folkeparti således at forstå at det konstant udsættes for de sædvanlige skældsord, som racister, rystende menneskesyn, ikke stuerene, islamofobe o.s.v., o.s.v.. – hele den primalreflektoriske floskulatur. De “anstændige partier” i Belgien har dog mere succés end vore hjemlige, idet man har fået etableret en “cordon sanitaire” som er næsten lige så effektiv som den tilsvarende svenske mod Sverigedemokraterna.
Ikke des mindre vinder Vlaams Belang konstant flere pladser i parlamentet og derfor er man gået over til egentlig vold mod dets medlemmer. Således bliver dets parlamentsmedlemmer tævet på åben gade af gauleiter Freddy Thieleman’s SS-tropper, som han må køre ind til Bryssel fra de wallonske provinser. Som forleden, da de ville lægge en buket blomster ved mindesmærket for World Trade Center trods gauleiterens forbud, der var begrundet med frygt for “uro” blandt byens enorme, muslimske befolkning. Bryssel er et godt billede af EUSSR’s storbyer om et par år. Belgien revner snart og man må håbe at EUSSR følger efter.
I Filip Dewinter har Europa en politiker af den rette støbning. Selv har jeg haft den fornøjelse at drikke et par kopper af det dejlige, belgiske øl med ham. Her er der ingen “uld i mund” eller “jeg må på det bestemteste tage afstand fra”. Han siger tingene lige ud. Som i sin tale til Oriana Fallaci:
First and foremost I would like to take this opportunity to thank Armando Manocchio, the president of Una Via per Oriana, for giving me the honour of addressing the speech about the issue of “Islamophobia and freedom of speech”. It’s a good thing that the organisation Una Via per Oriana strives to keep the remembrance of Oriana Fallaci vivid; and thus continues to resist the politically correct dictatorship that wishes to restrict the freedom of speech. The political legacy of Oriana Fallaci exists in that we should not submit ourselves to those who — with multiculturalism and anti-racism as dummy-arguments — bring Islam in our society as a Trojan horse, and even feed it.
10 september 2008
18 august 2008
Lægeerklæringer og humanitær opholdstilladelse
Ifølge Nyhedsavisen den 6. december 2007 vil Dansk Folkeparti nu have undersøgt, om læger snyder med lægeerklæringer for at hjælpe asylansøgere, der søger humanitær opholdstilladelse.
Integrationsministeren og Lægeforeningen afviser ikke at deltage. Såfremt en sådan undersøgelse iværksættes, er der måske grund til at skyde den i gang med at se på nogle milestene i lægernes forudsætninger for at skrive erklæringer vedr. psykisk lidelse hos asylansøgere. Fokus i debatten har været, at læger tilsyneladende skønner forskelligt m.h.t. om den pågældende person, der søger humanitær opholdstilladelse, er psykotisk eller ej. Det er i denne sondring, vi finder den gordiske knude, som jeg i det følgende vil forsøge at hugge over………
Kronik i Ugeskrift for Læger af Speciallæge Ebbe Munk-Andersen, Dansk Røde Kors, Asylafdelingen.
11 august 2008
7 august 2008
War Game.
Hodjas Blog afholder krigsspil. Alle – selv politikere – kan deltage.
Efter at EF-Domstolen nu har afsløret regeringens EU-mummespil og trukket tæppet væk under dens så højt opreklamerede udlændingepolitik vakler en groggy statsminister rundt og raller om “kontakter”. Den galej er der ingen andre end ham selv der hopper på, ikke engang de mest forblindede, lalleglade radigale. I bedste fald ville han da også kunne opnå en ubetydelig fodnote engang i næstfølgende konges regeringstid.
Der foreligger således to muligheder:
Enten “at rette ind”, d.v.s. betingelsesløs kapitulation og Anschluss til EUSSR’s apokalyptiske projekt. Al historisk erfaring viser, at dette vil føre til økonomisk, social og kulturel opløsning, kaos, borgerkrig og landets ophør som meningfuldt begreb. Danmark vil således – sammen med det øvrige EUSSR – ende på historiens losseplads i selskab med de andre, døde imperier og fejlslagne, islamiske stater. Dette scenarie er således uden for rammerne af nærværende krigsspil.
Eller gå til modstand. En aktiv modstand ville i sin reneste form betyde udmeldelse af EUSSR, hvilket hverken er realistisk for nærværende eller overhovedet nødvendig. Derimod er passiv modstand både mulig og praktisk gennemførlig. Dette har da også været fremført af Kristian Thulesen Dahl fra Dansk Folkeparti, som har opfordret statministeren til simpelthen at “ignorere” den famøse dom. Også en jura-professor, Hjalte Rasmussen, har været inde på tanken, idet han dog imødeser, at landet så må betale en større bøde.
I dette krigsspil vil vi derfor lade parternes stilling udgå fra “ignorerings”-scenariet. Først vil vi estimere opponenternes strategiske styrker og derefter deres taktiske deployering ud fra en klassisk, non-zero-sum-game betragtning.
Spillet indledes af Danmark, som intet foretager sig, men fortsætter sin hidtidige udlændingepolitik. Efter nogle måneders – eller års – tøven reagerer EUSSR med krav om en forklaring. Dette krav ignoreres ligeledes. Et gentaget krav besvares med en uendelig indviklet, henholdende, juridisk skrivelse affatet på typisk “eurocratese” (på dansk “rend os”).
Strategisk vil modparten nu skulle vælge enten at opgive – som der er præcedens for, når det drejer sig om store lande som Frankrig, Tyskland, Italien og Spanien – disse lande overtræder rutinemæssigt reglerne, f. eks på budgetområdet, landbrugspolitiken og fiskeripolitiken – de gør som det passer dem; – eller slå igen, da det nu drejer sig om et lille land, som traditionelt er et artigt dydsmønster. Taktisk vil man indlede modangrebet med krav om en klækkelig bøde.
Forsvarets strategiske stilling er fremragende. Opinionsmæssigt har det langt den største del af Europa bag sig og kan nemt true med at offentliggøre sit standpunkt for modpartens befolkninger, som utvivlsomt er modtagelige for propaganda i så henseende. Og EUSSR har nok at se til i forvejen: tre tabte folkeafstemninger i Holland, Frankrig og Irland, fodslæbende lande som Tjekkiet og Polen, økonomi på katastrofekurs, svigtende vælgertilslutning til de socialistiske, islamelskende partier, ulmende oprør mod Tyrkiets optagelse, EUROMED og utallige andre problemer.
Danmarks taktik er følgelig ligetil: bødeforlægget ignoreres og EUSSR må nu indlede taktiske bevægelser. I første omgang vælges trusler om økonomiske sanktioner i form af f.eks. toldbarrierer og handelsrestriktioner. Men Danmarks økonomi er langt stærkere end noget andet EUSSR-lands og truslerne derfor virkningsløse. Truslerne skal altså føres ud i livet. Dette ville medføre etableringen af toldkontrol ved grænserne, hvilket underminerer hele unionens “raison d’etre“. Man kan i stedet opfordre til en forbrugerboycott af danske varer i stil med de islamiske landes ditto. Men ligesom denne vil en sådan boycott med usvigelig sikkerhed give bagslag, idet en stedvis reduktion af dansk varesalg så langt opvejes af en stærkt forøget goodwill hos langt den største del af EUSSR’s befolkninger. Og dermed yderligere styrke Danmarks stilling.
EUSSR har nu kun en, realistisk mulighed tilbage: “if you can’t beat them, join them“. D.v.s. at lade direktiv 2004/38/EC revidere med en enkelt passus som “arbejdskraftens frie bevægelighed omfatter alene borgere og deres evt. ægtefæller med bestående, gyldigt unionsborgerskab”. End of story. End of game.
Og dog. Den opvakte læser af denne blog (har vi andet?) vil måske påpege at vi har glemt EUSSR’s ultimative træk, nemlig en militær intervention mod Danmark, en ny “Operation Weserübung”? – Nej, det har vi ikke, men vi anser den for endnu mere håbløs for modparten end de ovenstående og derfor komplet urealistisk. Men OK, selv om krigsspillet er officielt slut med Danmarks sejr, så lad os spille lidt på overtid:
30 juli 2008
27 juni 2008
Vore skattekroner i arbejde : Moskéer til Afghanistan.
Dansk Folkeparti er nu også gået totalt fra snøvsen.
Medmindre Nyhedsavisen holder os for nar så er : “Det hverken hospitaler eller skoler, som står øverst på lokale afghaneres ønske, når deres land skal genopbygges. Nej, ønsket til blandt andre Danmark lyder derimod på moskeer. Og det får de. Danske soldater har allerede renoveret og udbygget ni moskeer i Helmand-provinsen i Afghanistan. Ligesom soldaterne lige nu hjælper med at bygge en større moské, der kan rumme 200 mennesker, i byen Rahim Kalay, skriver metroXpress.
Mens regeringspartiet Venstre er helt med på ideen, er Dansk Folkepartis medlem af Forsvarsudvalget, Søren Krarup, lidt loren ved, at der skal bygges moskeer for danske skattekroner i Afghanistan. Han har dog ikke tænkt sig at modsætte sig. – Jeg er ikke tilhænger af, at man bygger moskeer. Men nogle steder kan der være ekstreme situationer, hvor det kan være nødvendigt. Men man skal være varsom med, hvad moskeerne bruges til. Det vil være selvmorderisk, hvis de tjener til at radikalisere afghanerne, siger han til metroXpress.”
Nu er vi blevet tudet ørerne fulde af præk om at den militære indsats ikke kan stå alene, men skal følges op af et storstilet, civilt hjælpeprogram. Her på Hodjas Blog er vi måske lidt bondske, thi vi forestillede os noget med veje, hospitaler, skoler, rent vand, kloakker og lokummmer. Men nej, nu viser det sig, at den slags blot er vestligt tøjeri og særdeles upassende for et så kulturberigende folk. Og alle vore partier er helt enige: det der er brug for er terrorskoler moskéer. Og vi må antage, at de skal forsynes med skydeskår og bombesikere kældre samt rigelig lagerplads til RPG’er således at vi snart kan få vore soldater hjem – i kister.
30 maj 2008
Den somaliske løsning
Siden Dansk Folkeparti i 2001 fik noget at skulle have sagt , har det været Det Radikale Venstres tilbagevendende problem, at der kom alt for få indbyggere fra den tredje verden til Danmark.
I håbet om at få rettet op på denne utålelige tilstand har partiets næstformand Morten Østergaard foreslået, at den danske flåde sendes til Middelhavet for at opsnappe nogle af de skibe med utilfredse afrikanere, der ustandseligt prøver at komme til Italien og Spanien, for at bringe dem til Danmark. For hvorfor skal de sydeuropæiske EU-lande være ene om at høste denne velkomne indvandring?
En anden mulighed – som Morten Østergaard endnu ikke synes at have fået blik for – er at sende flotiller af danske handels- og krigsskibe til kysten ud for Somalia.
Når piraterne har bemægtiget sig handelsfartøjerne, kommer krigsskibene og tilbyder dem asyl i Danmark.
Det er vi nemlig forpligtet til, da vi jo ikke kan sende disse søens folk tilbage til umenneskelig behandling i Somalia.
For den somaliske løsning taler også, at vi næppe bliver udsat for megen konkurrence fra andre europæiske lande i somaliske farvande.
Lars Hedegaard i Berlingske. Groft sagt 30. maj 2008.
23 maj 2008
Prioritering
Som vores estimerede kollega Claes Kastholm Hansen så rigtigt bemærker, har vi her i landet et gentleman-politi, der forventer, at forbrydere selv kommer sig til afhøring, når de har modtaget en invitation.
Derfor er kriminalkommissær Henrik Andersen skuffet over, at den for længst udpegede gerningsmand til overfaldet på Jesper Langballe den 8. maj ikke har indfundet sig til efterkritik, selv om han er indbudt. I normale lande, mener Kastholm, ville politiet køre ud og afhente den sortskæggede »kunstner«, der så sig sur på MFeren.
Det kan godt være, men vi har altså fået en politireform, der betyder, at effektiviteten er en brøkdel af, hvad den var. Det betyder også, at politiet må prioritere indsatsen.
Havde der været tale om et overfald på Frank Aaen eller Asmaa Abdol-Hamid, ville Politiken være udkommet med sørgerand om hele forsiden, DR ville have bragt ekstraudsendelser gennem flere dage, Menneskerettighedscentret ville have indhentet en udtalelse fra FNs generalsekretær, Lars Kolind ville have udlovet en dusør på 200.000 for oplysninger, der kunne føre til gerningsmandens pågribelse, de forenede biskopper ville have udsendt et hyrdebrev til oplæsning i stiftets kirker, og på B.T. og Ekstra Bladet ville der have været mulighed for at ringe ind og sige et trøstens ord til den overfaldne.
Og politiet ville have sat alt til side for at vise handlekraft.
Nu er der blot tale om en selvforskyldt afklapsning af et svin, som er stærkt forhadt af 95 pct. af landets journalister og 100 pct. af landets eksperter. Og at han af uforklarlige årsager er valgt til Folketinget, kan politiet virkelig ikke tage sig af.
Lars Hedegaard i Berlingske; Groft Sagt 21.05.2008
22 maj 2008
Debat: Kort sagt: VOLD: Venstrefløjen indblandet
Politisk vold i Danmark, hærværk, brostenkast og fysisk overfald er knyttet uløseligt sammen med venstrefløjen.
Jesper Langballe blev slået af voldsmænd uden for en restaurant i København, og dæmoniseringen af Dansk Folkeparti har ført til lignende overfald på Pia Kjærsgaard, Kenneth Kristensen og Morten Messerschmidt.
Eftersom den mest indædte aktør i denne dæmonisering er Politiken, er det nærliggende at spørge, om ikke chefredaktør Tøger Seidenfaden føler et vist ansvar for det voldsklima, han har skabt?
Geoffrey Cain; Fyens Stiftstidende 18.05.2008
20 maj 2008
16 maj 2008
Sagsanlæg mod Regeringen.
Anders Fup’s Grundlovsbrud kommer nu for en Domstol:
Dansk Folkepartis EU-ordfører, Morten Messerschmidt, vil i Folketinget rette henvendelse til justitsminister Lene Espersen med henblik på at få regeringen bevæget til at give fri proces til en gruppe EU-modstandere, der vil sagsøge statsminister Anders Fogh Rasmussen og udenrigsminister Per Stig Møller for grundlovsbrud, fordi Lissabon-traktaten ikke kom til folkeafstemning.
”Jeg skal ikke her tage stilling til sagens juridiske implikationer, men nøjes med at konstatere, at det er afgørende at få en domstols vurdering af det forhold, at den danske befolkning ikke er blevet hørt i spørgsmålet om Lissabon-traktaten. Til gengæld vil jeg hævde, at det var moralsk forkasteligt, at regeringen nægtede at lade danskerne tage stilling til en traktat, der, bortset fra få kosmetiske ændringer, er fuldstændig identisk med den forfatning, som befolkningerne i Holland og Frankrig stemte nej til i 2005,” siger Morten Messerschmidt.
”Siden starten af 90erne har EU´s traktater ikke været prøvet i forhold til grundloven, men er alene blevet vurderet i forhold til grundloven af regeringens rapporter. Dette på trods af, at alle regeringer altid har støttet disse traktater – hvorfor vurderingerne af traktaternes grundlovsmedholdighed kan drages i tvivl. Af den årsag er det afgørende, at uafhængige domstole tager stilling til, hvorvidt Lissabon-traktaten, der i juridisk forstand er identisk med EU-forfatningen, er forenelig med grundloven. Hvis ikke en sådan sag skal kunne prøves ved en domstol, kan jeg ikke komme i tanker om nogen,” siger Morten Messerschmidt, der nu vil tage kontakt til Justitsministeren for at sikre fri proces til sagsøgerne.
Hat tip : Rettentilselvforsvar.
15 maj 2008
Første gode idé fra de radigale i en menneskealder
Anders Fogh Rasmussen kan lige så godt fyre Birthe Rønn Hornbech som integrationsminister og indsætte et medlem af Dansk Folkeparti på posten.
14 maj 2008
Netop som Dansk Folkepartis Søren Kraup og til dels integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V) havde varmet op til at stramme indfødsretsprøven, så lukker de Konservative den sag.
Efter to ugers betænkningstid meddeler K, at det allerede er tilstrækkelig svært at blive dansk statsborger – og da det er et forlig mellem Venstre, de Konservative og Dansk Folkeparti, så har det enkelte parti veto.
Så må jeg atter påpege, at jeg er mere på linie med Marianne Jelved, der udtalte de uforglemmelige ord:
“Et statsborgerskab er ikke noget man skalter og valter med.”
10 maj 2008
Nye uhyrligheder fra nødtørftsemballagen på Rådhuspladsen.
Nu kan Tøger Seid en-Faden høste frugten af den sæd han har sået med sin sprøjte:
| Der Stürmer “Samarbejds-Politiken“,
Tøger Seidenfaden: Dansk Folkeparti kommer ikke ud af stedet DER ER flere forskelle på Dansk Folkeparti og andre partier med samme politiske klangbund rundt omkring i Europa. En af dem er, at Pia Kjærsgaard & Co mangler den hørm af mellemkrigstid og nazisme-flirt, der bølger om politikere som Østrigs Jörg Haider og Frankrigs Jean-Marie Le Pen. Partiet appellerer til de samme vælgere, de hetzer mod de samme mindretal og de spiller på den samme frygt og utryghed. Men gør det med en fast forankring i parlamentarismen og folkestyret. Det gør på en vis måde Dansk Folkeparti farligere for den langsigtede samfundsudvikling. |
Trykkefrihedsselskabets tidsskrift “Sappho“,
Lars Hedegaard: Politisk motiveret overfald på Jesper Langballe De aviser, politikere, kulturpersonligheder og meningsdannere, der i årevis har fremstillet medlemmer af Dansk Folkeparti som urene, svin, udyr, usle kryb, sataner, nazister og en vognlæs lort, kan nu i rigt mål høste frugterne af deres indsats. Og de kan med stolthed fremhæve, at de ingenlunde står tilbage for det, som Josef Goebbels og hans brunskjorter udrettede i Berlin under Weimar-republikkens sidste år. Sin vane tro, når der er tale om formodentlige venstreekstremisters overfald på folk, som Politiken ikke bryder sig om, men tvært imod har gjort sit til at lægge for had, lyder den overskrift, som man fredag eftermiddag kunne læse i Politikens internetudgave: “Bartender: Langballe grinede efter overfald”. |
Hodjas Blog: Selv om ingen af os levede dengang, føler vi os hensat til 1938.
9 maj 2008
Langballe slået ned på værtshus
Folketingsmedlem Jesper Langballe (DF) politianmelder en voldsmand, som i aftes overfaldt ham og slog ham ned uden for værtshuset Byens Kro i Københavns indre by.
Overfaldet skete ifølge Langballe ved 20.30-tiden i aftes, da han var gået uden for værtshuset for at ryge. Her kom en mand og overdængede ham med slag mod kroppen.
Der kan man se hvad rygeforbuddet medfører: Alkoholiserede venstreorienterede bumser slår fredelige ældre medborgere ned. Har de iøvrigt ikke andre argumenter end vold på den Venstrefløj?
OPDATERING: Langballe: Tæsk var politisk motiveret


























