Martin Krasnik: Islam stræber ikke efter verdensherredømmet!

Tareq Hawwas – kollega til Joseph Goebbels og repræsentant for tolerancen og fredens religion forklarer alt hvad der er galt med jøderne

“Adolf Hitler var alt for nådig overfor jøderne.”

Mere om International Union of Muslim Scholars

Vi har ikke en atombombe……………………….endnu

Og det går dine skattekroner STADIG til.

Forbudt i Tyskland

Medlemmer af det tyske Politically Incorrect og partiet Die Freiheit er for retten i München for at have offentliggjort en plakat med et citat og et billede af Heinrich Himmler.

Anklagen i skueprocessen lyder på “anvendelse af forfatningsfjendtlige symboler.”

Teksten lyder: “Islam er meget lig vores verdenanskuelse”

Læs mere på Politically Incorrect.

Læs mere om lighederne og forbindelserne mellem islam og national-socialismen.

Boston imam: “Islam har noget at tilbyde samfundet – Homofobi”

Blasfemi

Fra børn skal man høre sandheden

Jihad-Nyt: Gang-Bang!

Islamisk videnskab og teknologi gør et nyt gennembrud – anus-jihad!

Til glæde for alle vore muslimske læsere bringer vi her den perfekte undskyldning for ikke at voldtage kvinder:

(Tip: Rolf Krake)

Lars Hedegaard var hos Krasnik i DanMarx Radios ‘Deadline’ i går aftes

Krasniks interview var en lang diskreditering og forsøg på karaktermord på Lars Hedegaard – med det ene formål at få den tanke frem hos seerne: “Lars Hedegaard du er en fascist og selv ude om mordforsøget.”

Martin Krasnik skrev, ifølge Søren Krarup, således til Lars Hedegaard før interviewet:

Jeg er stor beundrer af din vedholdenhed og dit mod til at sige din mening! Det glæder mig utroligt meget, at du klarede det kujonagtige, rædsomme angreb på dig og er konstant forundret over den udbredte, manglende evne til at bakke dig klart og tydeligt op. Det ville være helt fantastisk og interessant at have dig i programmet til et langt interview.

Krasnik brugte en lang række ufine tricks og persevererede på spørgsmålet om islam ønsker verdensherredømmet. Han gik så lavt som til at sammenligne Hedegaards skrifter med Zions Vise Protokoller – kan man synke dybere?

Nå men tilbage til verdensherredømmet, som Krasnik forsøgte at latterliggøre Hedegaard med:

Vi kan også citere Tyrkiets premierminister Recep Tayyip Erdoğan:

In 1997, when Erdogan was mayor of Istanbul, he recited a poem in the course of a political speech. “The mosques are our barracks, the domes our helmets, the minarets our spears, the believers our soldiers,” he declaimed. The poem -traditionally attributed to Ziya Gökalp, one of the ideological fathers of Turkish nationalism -is included in the education ministry’s recommended reading for middle-school pupils. But a Turkish court, citing article 312 of the country’s criminal code, ruled that by reading the verse, Erdogan had “used religion to incite hatred.”

eller

Den algierske leder Houari Boumédienne, i 1974 i en tale i FN:

“En dag vil millioner af mænd forlade den sydlige halvkugle for at tage til den nordlige. Og de vil ikke tage dertil som venner. De vil tage dertil for at erobre den. Og de vil erobre den med deres sønner. Vore kvinders skød vil give os sejren.”

eller

Den amerikanske politiker Vijay Kumar:

Jeg er født i Hyderabad i Indien, hvor jeg først mødte muslimsk kultur. Der er et betragteligt antal muslimer der, en større procentdel end i de fleste andre dele af Indien, og jeg begyndte at observere ting, der bekymrede mig. Senere rejste jeg i et antal islamiske nationer, og jeg boede i Iran fra 1976 til 1979 under ayatollah Khomeinis islamiske revolution. Jeg emigrerede til USA i 1979. Jeg har gennem hele livet interesseret mig for politisk tænkning. Gennem min rejsevirksomhed gik det op for mig at Islam af forskellige årsager er ulig de andre verdensreligioner og disse samles i den islamiske ideologi bag Jihad.

For det første blev Islam opfattet som et verdensimperium, der skulle styre menneskeheden. Islam lærer, at hele verden – at alt og alle i den- allerede tilhører Islam – der er bare nogle, der ikke er blevet hjulpet til den erkendelse. Indtil det sker – ifølge Islam – bliver disse betragtet som “vantro” og underlegne. Sagt på en anden måde er det islamiske syn, at alle os i verden er undergivne det islamiske imperium, og de af os, der ikke anerkender og underordner os det, må væltes og bringes til underkastelse – gennem omvendelse eller magt. Ingen anden religion har et sådant formål om verdenserobring eller dominans.

eller

Direkte fra hestens mule Syed Abul A´ala Maududi:

“Islam ønsker at ødelægge alle stater og regeringer, som modsætter sig islam ideologi og program overalt på jordens overflade uanset landet eller den nation, der regerer det. Islams formål er at etablere sin egen stat på baggrund af sin egen ideologi og sit eget program…… Islamisk Jihads mål er at eliminere regimentet af et ikke-islamisk styre og i dets sted etablere en islamisk stat. Islam har ingen intentioner om at begrænse denne revolution til en enkelt stat eller nogle få lande: Islams mål er at foranstalte en verdensomspændende revolution”.

“Jihad på Allahs vegne føres ikke altid som kamp som på slagsmarken, ej heller kan alle kæmpe på frontlinjen. For en enkelt kamp vil alene forberedelserne ofte være nødvendige at gøre i årtier i forvejen og disse planer er lagt solidt, og mens kun få tusinde kæmper ved fronten, er der bag dem millioner engageret i forskellige opgaver, som skønt små i dem selv, bidrager direkte til hovedopgaven”.

Og så videre – evidensen ligger lige for fødderne af de, som vil se den – men ikke Krasnik og DDR.

OPDATERING: Søren Krarup om interviewet: Mordforsøg for åben skærm

Bangladesh: Hinduer kræver beskyttelse mod muslimers vold og mord

Hindu dhimmier forlanger beskyttelse af og mod ‘Fredens og tolerancens religion’

Vi trøster…

Samarbejds-Politikens ytringsfrihed er under pres!

Das-bladet Samarbejds-Politiken er dødeligt fornærmet over, at man til et møde med Israels ambassadør på Syddansk Universitet ikke har inviteret pæstilenseren Fathi El-Abed og Trine Pertou Mach fra Mellemfolkeligt Samvirke. Næsten lige så fornærmet som da Trykkefrihedsselskabet til et gensynsmøde med Lars Hedegaard – som til das-bladets store fortrydelse havde overlevet et mordforsøg – ikke inviterede hverken Einhetzlisten eller en vis hr. Jihad. Fornærmelsen er så udsøgt, at das-bladet ligefrem går til sådanne yderligheder som at forsvare ytringsfriheden!

Da vi her på bloggen er kendt for altid at gå i brêchen for dem, som alle andre griner af, vil vi naturligvis også komme med et par trøstende ord til såvel de sønderknuste ikke-inviterede som de fortvivlede journalister på das-bladet. Kort sagt: hold tåre op at trille, thi det drejer sig såmænd blot om humanitær menneskekærlighed og empati, ja ligefrem livsreddende omsorg for de nævnte personligheder! – Sagen er jo, at de pågældende møder med usvigelig sikkerhed tiltrækker – eller, som fru Möhge Andersen siger, ligefrem drager – Einhetsliztenz AFAtiske Sturm-Abteilung. For slet ikke at tale om visse, meget fromme, kulturberigere. Så ved ikke at invitere de nævnte personligheder, har man altså sparet dem for besøg på skadestuen, intensivafdelingen og evt. sektionsstuen. – Det synes vi godt, at das-bladet kunne påskønne!

Pakistan: Kristne kræver beskyttelse mod muslimers vold og mord

Kristne dhimmier forlanger beskyttelse af og mod ‘Fredens og tolerancens religion’

Zenia får konkurrence!

Posten som over-stampist kan glide vorez allezammenz Zenia af hænde…

Ifølge The Guardian – som ingen kan beskylde for islamofobi – vil den franske advokat,  Isabelle Coutant-Peyre, som er gift med og forsvarer for terroristen Carlos “Sjakalen”  rejse tiltale mod ikke blot Ben Affflecks  Oscar-belønnede film “Argo”, men også en række andre Hollywood-produktioner. Anklagen lyder på, at disse film er islamofobiske og fremstiller Iran på en forvrænget og urealistisk måde, og hun vil derfor føre sagen på vegne af Iran. De andre film er bl.a.  “300″, “Ikke uden min datter” og “The Wrestler”. Sagen skal føres for en international domstol, da den næppe kan rejses i USA.  Formentlig tænker hun på den såkaldte “Europæiske Mennekskretsdomstol” i Strassbourg, som jo altid er driftsikker i den slags sager? – En anden mulighed er selvfølgelig de danske domstole, da disse film så absolut er fremstillet m.h.p. at blive offentligt udbredt til en videre kreds...

Pakistanske kristne demonstrerer mod muslimsk forfølgelse og overfald

363 millioner kroner!

Så kom der tal på bordet – og det er blot én af de terror-støttende organisationer: Folkekirkens Nødhjælp…

Morten Messerschmidt – den første statsminister i det fri Danmark  – har i Jydepotten en klumme om hvordan vi flåes for at støtte pæstilenserne og samtidig opfordres til at boycotte Israel. Gid vi også kunne få oplyst hvor mange millioner de andre, lignende organisatiioner får – såsom Røde Halvmåne Kors, Red Barnet, Mellemfolkeligt Samvirke, Amnesty Inbternational, Danida o.s.v., o.s.v. i én uendelighed hiver op af vore lommer (foruden tvangslicensen til agitproppen DDR!

Målet forsvandt af syne…

Ekstrabladets sjovnalister … sludder … stikkere måtte opgive at udpege Lars Hedegaard for pistol-jihadisterne – for denne gang…

Takket være politiet lykkedes det ikke for bladet, der gør hvor andre ski’er, at lokalisere hans nye opholdssted. Meget forståeligt er bladet fornærmet på Politiet og muslimerne på chefredaktør Poul Madsen. – Ekstrabladets to udsendte fulgte efter flyttevognen, der kørte gennem Valby, Vigerslev og Rødovre. Men inden, at flyttevognen og Hedegaards ejendele nåede sin endelige destination, blev de to journalister meget belejligt stoppet af en motorcykelbetjent. Uden nogen begrundelse blev chaufføren bedt om at vise sit kørekort, alt imens kunne de se flyttevognen forsvinde ud i horisonten. Efter nogle minutter kom betjenten tilbage og sagde, at alt var i orden, og at de kunne køre videre. Det gjorde de så – men med betjenten lige i bakspejlet og få meter efter bilen. Der gik heller ikke lang tid, før reporterne blev stoppet nok en gang.

Men den undvegne delinkvent har nogle trøstende ord til den uheldige sprøjte. Snaphanen har opsnappet en kopi, som vi citerer:

Et sted i Danmark, den 7. marts 2013 Til ansvarshavende chefredaktør Poul Madsen, Ekstra Bladet Kære Poul På side 10 i dagens avis bringer Ekstra Bladets medarbejder Bo Poulsen den opsigtsvækkende nyhed om at mine sager er blevet flyttet ud af min tidligere bopæl på Pelargonievej. For at gøre det nemmere for nye revolvermænd at finde mig, er dine kvikke medarbejdere fulgt efter flyttebilen. Ulykkeligvis blev de passet op af en betjent, der ville se deres kørekort, mens flyttemændene forsvandt rundt om nogle hjørner. Ekstra Bladet har i det hele taget haft nogle svære dage. Først måtte I ikke forulempe Lars Barfoed på Christiansborg, og nu bliver I forhindret i at fortælle hellige krigere, hvor jeg skal bo. Pressen har svære vilkår. Bedste hilsner, Lars Hedegaard.

Omvendt pixellering.

Hollandsk TV gør det modsatte af Dansk TV.

Et overvågningskamera i Oosterhout uden for Amsterdam har filmet lidt klassisk kulturberigelse:

DR-TV Pogrom 1

En aften med Dänisches Reichsrundfunk für Volksaufklärung und Propaganda…

Lad os nu se, om jeg har forstået det her rigtigt. Omkring årsskiftet kom det frem, at vore jødiske landsmænd ikke længere kunne færdes frit. Sagen blev omgående dysset ned med snik-snak om, at der jo også forekom chikanerier mod muslimer. Så var proportionerne ligesom i orden, ikke? – Efter de rituelle opgylp om dialog og tolerance og jeg-skal-komme-efter-dig skete der – som sædvanlig – intet. Jøder gør nu bedst i at pakke sig og forlade landet så hurtigt som vel muligt. Muslimerne kan blive og formere sig. Indtil de kan starte en egentlig, vaskeægte pogrom.

Det falder enkelte for brystet. En marginal, betydningsløs forening, som kun kendes fordi den stiller op ved kommunalvalg, arrangerer en stille demonstration til støtte for jøderne. De står roligt på et gadehjørne med et par israelske flag og nogle jødestjerner fra sidste gang, den slags var trendy. Et parti som er regeringsbærende i Danmark, mobiliserer sine SA-bøller og går til angreb mod jødevennerne. Kun takket være politiet undgår man blodsudgydelser. Medierne beskylder hæmningsløst jødevennerne for at have provokeret optøjerne.

Her standser det ikke. Få dage senere har DanMarx Radio været lidt rundt på Internettet og fundet klippe-klistre-værktøjet frem. Man kan så fremstille nævnte jødevenner som de direkte ansvarlige for at have inspireret en norsk psykopat til at begå massemord. Bevares – ikke ved hjælp af dokumentation, men ved passende sammenklistring af udvalgte klip – og lidt hjælp fra vennerne på den yderste, antisemitiske venstrefløj. De venner, som vi andre – med anvendelse af den gængse medie-betegnelse tvangfrit kunne benævne ‘kontroversielle’.

Altså: muslimer overfalder jøder. Danskere protesterer, brun- og sortskjorter overfalder dem og hele det politisk-mediale kompleks med DanMarx Radio i spidsen bakker op med en hidtil uset tilsvining af dem, der har taget vore danske jøders parti. Danmark år 2013.

Det hele er set før. Ikke af mig, men jeg har set hvor det ender. I virkeligheden, ikke på TV. Jeg ser nemlig ikke TV, men skal alligevel betale for propagandasvineriet, blot fordi jeg har en PC med internet. Følgelig har jeg nu betalt min sidste tvangslicens til det islamo-nazistiske agitprop-foretagende som – med det jødiske udtryk chutzpah – kalder sig Danmarks(!) Radio. En borger, som hidtil har sat en ære i at være lovlydig, er nu blevet kriminel. Hvem ved, hvor det ender? – Men jeg kan forurolige DanMarx Radio med, at det ikke bliver i Auschwitz!

‘Pølletiken-segmentet’: muslimer er fjolser!

Tre ‘eksperter’ fra de kaglende klasser udsætter vore muslimer for hån, spot og latterliggørelse.

Det vil ingen ende tage. Først forklarede selveste Zenia i Samarbejds-Politiken, at ytringsfriheden ikke er truet af muslimerne, hvormed hun altså lader dem forstå, at når en rigti, rigti, rigti from af slagsen end ikke kan ramme Lars Hedegaard med en pistol på en halv meters afstand, så er der ingen grund til at bekymre sig for ytringsfrihed. Hvormed hun altså – indirekte ganske vist – påstår, at de er nogle fummelfingrede, uduelige klamphuggere som ikke kan slå en pind i en lort uden at ødelægge begge dele.

I dag kan man så i samme das-blad læse tre ærværdige professorer ved navn Niels Barfoed, Erik A. Nielsen og Per Øhrgaard  med det  næste udfald mod vore kære muslimer. De kan oplyse os, de uvidende masser, om at muslimerne på ingen måde pønser på at gribe magten når de er mange nok: det fremstilles, som om nationens sikkerhed og velfærd står og falder med ytringsfrihed. Når sandheden er, at dens eksistens eller fjernelse ikke har nogen reel praktisk betydning. Det muslimske mindretal i Danmark pønser ikke på voldelig magtovertagelse, men på endnu bedre integration. Det er dets problem, som det er vores, at unge rodløse mennesker, dér som i andre miljøer, i det hele taget er til fals for udnyttere. - Tableau!

Hvormed de tre ‘eksperter’ atså påstår, at vore ellers så flinke muslimer ikke kan deres koran, ikke har læst den, eller – hvad der er allerværst – ikke retter sig efter den. Samme koran er jo ellers tydelig nok på det område – ja, selv vi dumme danskere med vore indskrænkede åndsevner kan uden mindste besvær tyde budskabet. Det kan muslimerne altså ikke, ifølge professoralt dekret. Med andre ord – faktisk Egon Olsens – så er danske muslimer nogle hundehoveder, hængerøve, fæhoveder, lusede amatører, slapsvanse,  elendige klamphuggere, skidesprællere, narrehatte, talentløse skiderikker, impotente grødbønder, småbørnspædagoger, socialdemokrater, sølle skvat,  tøffeldyr, bovlamme bidesild,  pjok og  pudseklude -  som man altså ikke kan betro en koran uden at de forveksler den med Grundloven.

Vi går naturligvis ud fra, at såvel Zenia som de tre professorale ‘eksperter’ allerede er afhentet af Gestampo og buret forsvarligt inde. Men dermed er der kun tyndet lidt ud i ‘eksperternes’ skare, thi i morgen aften vil Samarbejds-Politikens elektriske udgave, DanMarx Radio,  forklare den undrende nation, at godt nok pønser muslimerne ikke på noget – intet som helst, overhovedet ikke – men det er der så sandelig andre, der gør. Man vil nemlig afdække, hvordan Danmark spiller en central rolle i et internationalt netværk af ekstreme anti-islamgrupper. Den norske massemorder Anders Breivik var stærkt inspireret af disse anti-islamgrupper, og udviklingen bekymrer politiet. Dokumentaren følger, hvordan grupperne netop nu styrker deres internationale netværk.

Næh….ser man det! – Så nu glæder vi os til at se hvem det nu kan være?…. Men mon ikke man blot dykker ned i DDR’s eget hyttefad med ‘eksperter’ og hiver the usual suspects op til genbrug – såsom René Karpantschoff, Monika Margrethe S. Hansen, Jørgen Bæk Simonsen, Rune Engelbreth, H.J. Bonnichsen og – hvis det går højt – professor Tribini? -  De vil utvivlsomt kunne afsløre hvorledes denne Anders Breivik i virkeligheden udførte sit massemord på opdrag af  dissehersens fæle, højre-radikale, ekstremistiske ytringsfrihedsfanatikere og grimme, stygge tastaturkrigere med deres væmmelige blogs… Samt naturligvis de træske, træske jøder. Og selv om vi ikke er jøder kan vi godt – hvis vi er rigti, rigti, rigti heldige -  komme vi i fjernsynet i morgen! – Jeg tager i hvert fald en sixpack Ærø Dark Ale med over til naboen og hans TV-apparat, så kan vi da få os et hjerteligt grin…

RACISME!!! (skriger Samarbejds-Politiken)

Das-bladet vil nu have Trykkefrihedsselskabet dømt for diskrimination…

Vi orker det næsten ikke… man kan også få for megen idioti, stupiditet og galskab i løbet af få dage. Vi har omtalt das-bladets gåen-amok-kampagne HER, HER og HER, så her er dets sidste anfald af rablende vanvid i korthed: man har opstøvet nogle “eksperter” udi racisme og den slags, og så fået dem til at hidse den stakkels, stakkels, forfulgte, undertrykte, forsmåede og diskriminerede fromme muslim, JIHAD TAHA – som har skaffet sig skydevåben ved at melde sig til Hjemmeværnet og desuden beundrer massemorderen Ernesto “Che” Guevara – op til at ville slæbe ‘Lars Hedegaard & Co.’ for retten. >>Suk<< … hvis man har solide lattermuskler kan man selv læse idioternes udflod HER.

Ellers kan man gå i seng i tryg overbevisning om, at det slet ikke er islam, der truer ytringsfriheden her i landet. Det siger Zenia selv. Og skulle man alligevel glemme det, så kan man klikke på billedet her ved siden af for at få det opi fuld størrelse. Det er et skærmdump fra das-bladet itself. Print det ud, klip det ud og hæng det over sengegærdet ved siden af broderiet med “Skal jeg end vandre i Dødsskyggens Dal, jeg frygter ej ondt; thi Politiken er med mig, dens Kæphest og Massagestav er min Trøst.“….

Det britiske parlamentsmedlem George Galloway diskuterer ikke med israelere

Mere om George Galloway

Perversifaxe.

Om at satse hele butikken på en dødssyg krikke …

Siden det fejlslagne forsøg på at myrde Lars Hedegaard har das-bladet Samarbejds-Politiken ført en intensiv smædekampagne mod ham i almindelighed og Trykkefrihedsselskabet i særdeleshed. Hvor absurd det end forekommer logisk tænkende mennesker, så tager kampagnen udgangspunkt i det forhold, at Trykkefrihedsselskabet har afvist at lade en from muslim deltage i et møde, som i dag afholdes på Christianborg. Denne muslim – som tilfældigvis også hedder Jihad til fornavn – har oplyst, at han beundrer massemorderen Che Guevara og via en indmeldelse i Hjemmeværnet har skaffet sig skydevåben – antagelig inspireret af Rune Engelbreth’s opfordring i bladet “Faklen”. Kvintessensen af bladets kampagne er altså, at nu er Samarbejds-Politiken pludselig konverteret til ihærdig forsvarer for såvel Hjemmeværnet som ytringsfriheden.

Vi har efter ringe evne forsøgt at dække denne surrealistiske opvisning i omvendt logik HER.  Hvilket har fået en trofast kommentator – Menig 442 – til at reflektere over sagen: “På Politikens redaktion må de åbenbart have en tyrkertro på, at denne gang vinder den hest, hvorpå de satser hele deres eksistens.” – Vi synes Menig 442 fortjener en redaktionel tilføjelse:

Das-bladet Samarbejds-Politikens pludselige forsvar for ytringsfriheden betyder på ingen måde, at bladet har skiftet den hest, hvorpå de satser hele deres eksistens. Det er blot en afværge-manøvre, en let gennemskuelig damage control i bedste taqiiya-stil. Hesten er stadig den samme som altid, nemlig en kæphest med to hoveder. Lad os betragte den ud fra en veterinær synsvinkel:

Det ene hovede er politisk. Det er besat af een eneste tvangstanke, totalitarismen. Uanset hvad og hvilken. Denne del af hesten møder af og til forhindrer på skoleridtet. Først satsede den på nazismen, men det gik ikke så godt. Så anammede den kommunismen. Det gik heller ikke så godt. Men hvor kødet er skøbeligt er ånden redebon, så da man fra hjørnekontoret kunne se islams tropper nede på Råddenhuspladsen, satte man påny sporerne i øget. Så her har man på ingen måde skiftet hest, men satser fortsat hele butikken på diverse opkog af fascismen.

Det andet hovede sidder på pikken. Man behøver ikke at se stort mere end overskrifterne i das-bladet for at blive overbevist. Henved halvdelen af tryksværten anvendes til emner om diverse kønsorganer, øvrige legemsåbninger, sammes afsondringer samt hvad alle mulige – og umulige – huller kan bruges til. Lige fra den ene ende – æderi – til den anden – afføring. Og alt tænkelig – og navnlig utænkeligt – derimellem. Med andre ord: das-bladet er besat af det man i gamle dage kaldte perversitet. Så ej heller her har man skiftet hest. Vi kan jo kalde den Perversifaxe…

At skifte hest ville være selvmord for Samarbejds-Politiken. Hesten med de to hoveder ville ikke engang kunne bruges til oksehak eller sæbekogning, dersom man skilte det ene fra det andet. Man ville simpelthen miste sit publikum – det som vi her på bloggen benævner  Den Kaglende Klasse,  Systemet Politiken eller blot Segmentet. Forklaringen er enkelt: nazismens, kommunismens og islams optagethed af det sexuelle. Men hvor kommunismen ikke havde helt den samme tiltræking på segmentet – den var lidt for kedelig med traktorpiger, stramtandede guvernante- og kommissærtyper, og ikke særlig bøssevenlig – så forholder det sig unægtelig anderledes med nazismens og islams tiltrækningskraft på segmentet.

Her lades ingen fantasi ubeskrevet. Enhver form for -fili dyrkes intenst. Fra nazimens hang til uniformer, læder, sadisme, pisk og prygl – som åbenbart især tiltaler det homofile sub-segment – til islams forkærlighed for halshugninger, amputationer, voldtægt og kønslemlæstelser af småpiger, bøsssehængninger, steninger, offentlige piskninger, syrevansiring af kvinder, jødehad og enhver form for vold i det hele taget. I Samarbejds-Politiken kan læserne formelig svælge i homofili, coprofili, urinofili, nekrofili, spermofili, zoofili, pædofili, incest, fetichisme, stampisme, ekshibitionisme, sado-masochisme, udflods-fili og [indsæt selv]-fili ad libitum et infinitum.

Derfor har Menig 442 ret. Man satser på den samme, gamle tohovede kæphest. Samarbejds-Politikens islamofili er en tyrkertro. Og så kan man iøvrigt se, hvad der sker, når man lukker muslimer ind til en debat …

Jøderne er guds udvalgte folk – udvalgt til at være aber og svin

U.S.-Based Iraqi Cleric Qays Al-Kalbi: God Chose the Jews to Be Apes and Pigs

Geert Wilders på rundrejse i Australien

“YOU SHOULD OPEN YOUR EYES,LEARN FROM EUROPE’S MISTAKES”

Invitationslister.

En invitation til Christians Hoppeborg kan også være en invitation til skafottet.

På torsdag, den 21.februar, afholder Trykkefrihedsselskabet et møde, hvor Lars Hedegaard forventes at dukke op fra sin underjordiske tilværelse. Ifølge das-bladet Samarbejds-Politiken har selskabet “inviteret politikere, debattører og redaktører på tværs af det politiske spektrum for at diskutere den ytringsfrihed, som, selskabet mener, er truet efter angreb på blandt andre bladtegner Kurt Westergaard, den svenske kunstner Lars Vilks og senest den kontroversielle islamkritiker Lars Hedegaard.”  Dog er hverken Einhetzlizten eller Samarbejds-Politiken inviteret, hvilket das-bladets journalist ikke rigtigt kan forstå. Men det forklarer selskabets formand, Torben Mark Pedersen, således: ” Enhedslisten er ikke relevant til en debat om ytringsfrihed, for i partiet er der antidemokratiske kræfter, der går ind for totalitære styreformer. Det er meningsløst at invitere Enhedslisten til noget, der har med ytringsfrihed at gøre – og Politiken ikke er den mest utvetydige støtte for ytringsfriheden“.

Denne Torben Mark Petersen er en sand diplomat. Spørgsmålet er dog, om diplomati overhovedet har en berettigelse i omgangen med sandheden. For med forsøget på at henrette Lars Hedegaard, er der næppe mange i dette land, der fortsat går med skæl for øjnene. End ikke avisernes ‘ledere’ formåede at skjule den, og efter den rituelle “tagen-afstand-fra” mordforsøget, kom det obligatoriske MEN da også prompte. Men han var jo selv skyld i det! – Men hvorfor holdt han ikke bare sin mund! – Men det var jo bare “en fis i en hornlygte og han havde nok selv arrangeret det hele”!

Ja, givetvis. Denne Lars er jo kendt som en gavtyv, en strik og en uforbederlig spottefugl. Dem har vi haft flere af i vort lille land:

	Carl Henrik Clemmensen var journalist og medarbejder ved Nationaltidende, og blev senere redaktør på dagbladet B.T. – Den 29. august 1943 brød Folkestrejken ud og regeringen – og dermed samarbejds-politikken – måtte gå af. Samme dag tog Clemmensen S-toget fra Østerport til Klampenborg, hvor han boede. På stationen mødte han redaktør Nordahl-Petersen fra dagbladet “Fædrelandet”, som støttede besættelsesmagten. Han blev fornærmet over, at Clemmensen kaldte ham for landsforræder, og dagen efter opsøgte tre af Nordahl-Petersen venner fra Schalburgkorpset Clemmensen i hans hjem og kørte ham til Lundtoftevej. Her blev han henrettet med pistolskud.
	Kaj Munk var præst i Vedersø, og en kendt forfatter og samfundsdebattør. Oprindeligt var han fascineret af fascismen og dens resultater i de første år. Tysklands besættelse af Danmark den 9. april 1940 ændrede dette og Munk var en af de første til at afvise samarbejds-politikken. Han var modstander af alle -ismer, havde ikke høje tanker om parlamentarismen, men anbefalede dog, at man stemte på partiet Dansk Samling. Efter regeringens fratræden den 29. august 1943 blev Kaj Munk en af de samlende figurer i modstanden mod den nazistiske besættelsesmagt. Hans skuespil “Han sidder ved Smeltediglen”, “Niels Ebbesen” og “Før Cannæ” var direkte angreb på nazismen. – Den 4. januar 1944 blev Munk hentet af fem Gestapofolk i præstegården i Vedersø. De førte ham til en plantage ved Silkeborg, hvor Munk blev dræbt med pistolskud.

Men i modsætning til Clemmensen og Munk overlevede såvel Kurt Westergaard som Lars Hedegaard – foreløbig. Hvilket – til slet skjult fortrydelse hos pressen – kun kan tilskrives fummelfingrede bødler. Så moské skulle man næste gang se sig om efter en hit man som har lidt bedre styr på den manuelle side af sagen? – At overlade det til en befolkningsgruppe, der ikke just er kendt for teknisk snilde, er ikke særligt smart. Dér kunne man tage ved lære af den forrige besættelses redaktører og lade fagfolk gøre det beskidte arbejde. Såvel Einhetzlizten som Samarbejds-Politiken har jo glimrende forbindelser til erfarne folk fra Blekingegade og samme partis AFAtiske Sturm-Abteilung.

På den måde kan man tillige undgå at kaste mistanke på en gruppe – the usual suspects – der pr. automatik/definition er forfulgt. Pressen kan så i ro og mag fortsætte det slidsomme arbejde med at indsamle navne og adresser på ‘objekter’. I skrivende stund menes alene Samarbejds-Politiken at have ca. 3.000 kandidater stående på en hit-liste – “Den Store Hukommelse” – fra “Researchkollektivet Redox“. Det er jo ret uoverkommeligt, men samme dasblads chef-ideolog og point man, Rune Engelbreth Larsen – der i bladet “Faklen” opfordrer muslimerne til at anskaffe sig skydevåben – har en komprimeret udgave, som er mere overskuelig. Så hvis nogen af vore læsere står på disse hit-lister, er det nok en god idé at kontakte Folkeregistret, Krak og Eniro m.h.p. hemmelig adresse og telefonselskabet m.h.p. det samme.  – Det glemte Clemmensen, Munk, Westergaard og Hedegaard…

Der er fundet intelligent liv i Hafniabad!

Menneskeheden er ganske vist blot et forbigående eczem på jordens overflade, men nye livsformer findes de mærkeligste steder…

Man kan med en til vished grænsende sandsynlighed gå ud fra, at beboerne i Hafniabads indre by ikke stemmer på pianisterne. Her stemmer man på Einhetzlizten, De Radigale – eller, hvis man er helt ude på højre fløj – Waffen-SF. Disse beboere har det ikke sjovt, for når de hen på natten er kommet hjem fra deres café-latte akvarier, kunst-konditorier, bøssebarer og andre in-steder, kan de ikke falde i søvn. Den multi-kultur, de elsker så højt, lader dem ikke lukke et øje. Det skyldes, at ‘nogle macho-typer’ – unge mænd i muskelbiler – drøner rundt (‘cruiser’) i de snævre stræder med fuldt volumen på boom-boksen og for nedrullede bilruder. Ja, somme tider kan de end ikke nå hjem i seng, fordi samme ‘macho-typer’ ikke kan lide bøsser og derfor kravler ud af den forsænkede BMW og giver dem en dragt prygl – eller en kniv i maven.

Se, det er jo ikke så godt. Så derfor har geniet over alle genier – undtagelsen fra reglen om, at koreanere er intelligente – nemlig Anna Mee Allerslev, foreslået at spærre ‘latinerkvarteret’ af. Det er der ganske vist ikke noget der hedder, men konen tænker formentlig på Snarens Kvarteer, Klædebo Kvarteer og Frimands Kvarteer, hvor både bøsser og kulturberigere har givtige jagtrevirer. Man må således forestille sig et gated community, med kontrolposter ved indfaldsvejene, projektører i vagttårnene og kropsvisitation – med en bod til rectal-exploration ud for Samarbejds-Politikens hjørnekontor. Omskårne formenes adgang, og kun slappe ringmuskler slippes ind. Man må jo ikke foretage etnisk, sexuel, racemæssig eller religiøs profilering …

Alt dette er ikke spor mærkværdigt, men falder helt i tråd med ‘samfundets’ opdeling i isolerede enklaver, helt adskilt fra hinanden. Her blot en tand længere fremme – “De Løse Håndleds Ghetto”. – Nej, det mærkværdige kommer nu: Bystyret i ‘Wonderful Copenhagen’ består ikke udelukkende af purunge konfirmandtyper med en intelligenskvotient der udfordrer escherichia coli og clostridium perfringens, men også en fornuftig socialdemokrat! – Han hedder Lars Aslan Rasmussen og udtaler til selveste Samarbejds-Politiken følgende: “Det er et populistisk forslag, der grundlæggende ikke løser problemet: at der er folk, der ikke kan tåle homoseksuelle“. – Så har vi oplevet det med!

Det officielle, danske jødehad.

Dine skattekroner i arbejde  (Arbeit macht Frei) :  Det danske Udenrigsministerium finansierer antisemitisme.

Ikke at noget efterhånden overrasker os længere. Med Villy ‘kauft-nicht-bei-Juden’ Søvndal fra regeringspartiet Waffen-SF som udenrigsminister, Mogens Lykketoft som formand for Folketinget og den seneste tids mere eller mindre officielle henstillinger til danske statsborgere af jødisk herkomst om at holde sig borte fra bestemte bydele, ikke vise deres tros kendemærker og ikke sende deres børn i Folkeskolen, er klokken nok faldet i slag. Hvis jeg var jøde, ville jeg begynde at pakke mine nelliker. Det gør jeg ikke, for jeg er ikke jøde, men en meget, meget vred sonder-jude af ældgammel dansk æt fra de gamle hertugdømmer, som nu skammer sig over at kalde sig dansk. Så jeg bliver og vil give mit bidrag til at vaske skammen af…

Og rygterne – nej, kendsgerningerne – om den danske elites antisemitisme er nu nået verden rundt. Den britiske forfatter Douglas Murray kan i The Gatestone Institute forklare den civiliserede verden – hvortil Danmark næppe længere kan regnes – at vi, alle danske skatteborgere, via noget der hedder  “Representative Office of Denmark” under Udenrigsminsteriet betaler et tidsskrift hvori det hedder:

“Jøder er utrættelige i deres iver for at skjule sandheden. De er dødens afkom, og for fejge til at møde fjenden ansigt til ansigt. De bæver af frygt og angst hvis deres fæstninger angribes og deres hjerter fyldes af skræk og rædsel når en raket flyver hen over deres hoveder. Det skyldes, at Allah har slået frygt i deres hjerter og befalet, at de skal lide ydmygelse og foragt indtil dommens dag. Jøder skaber splid og splittelse overalt hvor de bor, og derfor er de blevet et udskud overalt i verden og ingen i hele verden respekterer dem. Resultatet er, at jødernes liv består af krig og vold. På grund af deres fjendtlighed og ondskaben i deres hjerter, for deres komplotter og planer mod andre nationer er jøderne altid blevet besejret og føler sig undertrykt i de lande, hvori de lever. Men de lande ved ganske præcist, at jøderne er roden til alle verdens konflikter, uanset hvor.“

Festtaler efter attentatet

“Dengang ej…” sagde Tordenskjold … øh … Hedegaard, og steg op fra den grav, de kaglende klasser havde gravet ham.

Lars Hedegaard i Sappho: “Jeg har de seneste dage været genstand for en del presseomtale, og det er måske på sin plads, at jeg selv fortæller, hvordan jeg har oplevet reaktionerne på mordforsøget uden for min bopæl på Frederiksberg den 5. februar. Især fordi jeg gerne vil foregribe mytedannelser. Først og fremmest den myte, at jeg efter skudepisoden skulle være blevet ombølget af mediernes og politikernes udelte sympati, og at alle nu samles i et stålfast forsvar for ytringsfriheden.

Altså noget i retning af det opråb, man dagen efter kunne læse i en redaktionel kommentar i Politiken. Det jeg havde været ude for, skrev chefredaktør Bo Lidegaard, ”kalder på hele samfundets øjeblikkelige, ubetingede og automatiske solidaritet”. Det er i hvert fald et fremskridt sammenlignet med dengang i 2011, da Politiken-skribenten Anita Bay Bundegaard i et hollandsk fjernsynsprogram forlangte, at staten skulle retsforfølge ”farlige meninger” – heriblandt mine meninger. Eller dengang Bo Lidegaards forgænger på chefredaktørposten, Tøger Seidenfaden, krøb rundt i sølet for 100.000 påståede efterkommere efter en profet, der muligvis har levet i 600-tallet.

Det er i øvrigt så som så med Politikens egen solidaritet. Redaktør Lidegaards leder på forsiden starter med at udtrykke sin glæde over, at jeg ikke er død, men går hurtigt over til at forklare, hvilket usselt kryb jeg er – med alle mine ”forvrøvlede, hadefulde og fornedrende udtalelser om muslimer i Danmark”. Hvis avisen havde interesseret sig for hvad jeg har sagt og skrevet, ville den vide, at jeg næsten aldrig har udtalt mig om muslimer – og i hvert fald aldrig specifikt om dem, der bor i Danmark – men at mit ærende har været at beskrive og kritisere islam. Muslimer er, mener jeg, ofre for en syg politisk ideologi, der mere ligner nazisme og kommunisme end den ligner religion.”

Læs det hele ovre på Sappho.

Enhedshitlisten

“To find, or not to find, that is the question…”

Politiet og PET har et problem – eller rettere et uløseligt dilemma. Vi har selv den dybeste respekt for den menige, efterforskende politimand og vi tvivler ikke et øjeblik på at der på det plan udfoldes alle bestræbelser på at finde Lars Hedegaards attentatmand. At det ikke er lykkedes endnu, kan have mange årsager. Umiddelbart studser man over, at hverken den røde jakke eller pistolen er fundet, hvilket kan tyde på at begge dele stadig er i hans besiddelse. I så fald er der nogen, der ved noget, men holder oplysningerne tilbage. Og da vort postbud er som sunket i jorden, er det nærliggende at tro at disse ‘nogen’ også holder hånden over ham. Formentlig i et område, hvor man ikke er særligt snakkesalige hvad angår samtaler med politiet.

Og heri består problemet. Findes manden ikke, vil offentligheden ræsonnere at han har ‘fået asyl’ i en af de bydele som ikke længere er under statens kontrol, for eksempel Nørrebro, Tinghøj, Mjølnerparken eller lignende zones urbaine sensibles. Hvilket ikke er fremmende for almenhedens syn på det multikulturelle eksperiment som politikerne udfører på vort land.

Men hvad nu, hvis man virkelig pågriber manden? – I så fald står politiledelsen med et endnu mere prekært problem. I vort land når man ikke til tops i det offentlige hierarki uden at have den røde partibog i ulastelig orden. Hvilket betyder, at også politiets øverste ledelse – på trods af Peter-princippet – har politisk tæft. Som enhver anden kan også de indse, at fummelfingrede muslimer – såsom øksemanden Mohamed Gele, lokumsbomberen Lors Dukajev eller vort bælgøjede postbud – ikke hører til de kvikkeste af slagsen, og således må have en eller flere ‘styringsofficerer’ højere oppe i ‘milieuet’. Men uanset kvikhedsgraden her, så hører rettroende muslimer næppe til den kreds, der involverer sig dybest i den pågående, intellektuelle kulturkamp og dermed er i stand til at skelne skæg fra snot …og dermed udpege de mest relevante mål.

Lad gå med, at de – når det går højt – kan bogstavere sig gennem Samarbejds-Politikens ubehjælpsomme og infantile dansk, men derfra og så til at kunne fatte en brik af Lars Hedegaards raffinerede, elegante og sylespidse pen er der immervæk et stykke. Et stykke så langt, at vi må lede højere op efter ‘styringsofficeren’ – the point man. Eller the point men/women. Nemlig personer, som enten har et personligt had til Lars Hedegaard og/eller grant har skuet hans farlighed for deres mutikulturelle eksperiment. Og hvem kan det mon tænkes at være?

Tjah, ovre på Uriasposten kan man få et indblik i venstrefløjens målanalyse og -udpegning. Her fører man lister med navne, fotos og adresser på politiske modstandere. Nogle af dise lister er ganske vist utroligt fejlbehæftede, da de føres af endog meget sindsforvirrede personer, som f.eks. Monica Margrethe S.Hansen – men andre er det ikke. Eksempelvis det såkaldte ‘Researchkollektivet Redox’ – som har lister over ca. 3.000 unerwünschte Elementen. Herfra kan navne og adresser udpeges og frit tilflyde ikke alene fummelfingrede og bælgøjede amatørjihadister, men også egentlige, organiserede bøllekorps som Enhedslistens AFAtiske Sturm-Abteilung. Et parti, som er regeringens parlamentariske grundlag, og hvis hensigt er at omstyrte demokratiet med voldelige midler, om nødvendigt.

Og heri består politiledelsen problem. Fanges manden, så kan han finde på at snakke. Og så fanger bordet. Og det skulle jo nødigt hedde sig, at politiet bringer den hellige, almindelige venstrefløj i fedtefadet…vel? – Så moské er det mest praktisk at skyde ham ned on sight…

Led, ledere, avisledere…

Dansk presse “slår ring om Hedegaard” -  som rebet støtter den hængte…

Efter gårsdagens mislykkede forsøg på at henrette Lars Hedegaard er dagens avisledere et sandt orgie af forstillelse, skinhellighed og hykleri. Og når vi skrive mislykket, er det med velberåd hu, for – som mediedarling H.J. Bonnichsen udtrykte det – lykkedes attentatet desværre ikke. Dette “freudian slip” rettede han omgående til heldigvis, men det burde han ikke have gjort, for ærlighed varer længst. Hans oprindelige udgave var nemlig fuldt ud dækkende for de kaglende klassers indstilling til samme Lars Hedegaard. Bonnichsens uærlighed har imidlertid smittet samtlige avisers lederskribenter, så i dag kan man i das-bladet Samarbejds-Politiken læse, at “Danske aviser slår ring om Hedegaard efter mordforsøg“. En smagsprøve: “den samlede presse står bag den 70-årige debattør, efter han i går formiddags overlevede et drabsforsøg ved sin bopæl i København. Hjørnestenen i det danske samfund er ytringsfrihed, og den skal forsvares, mener dagbladene.” Eller hvad med denne her fra Jyllands-Posten: ” Hjørnestenen i det danske samfund er ytringsfrihed, og den skal forsvares.”

Jamen, det står der gudhjælpeos! – Her på bloggen er vi vant til lidt af hvert, og selv om vi derfor har maver af kromvanadiumstål, har vi efter den omgang måttet tilbringe meget af morgenen med at råbe til Ulrik i den store pocelænstelefon ude i svinestien. Vi råbte: kan de krampyliske lederskribenter dog for Fanden i fænghullet  ikke – bare en eneste gang – være ærlige og skrive hvad de mener? … Det kan de altså ikke, så derfor har vi påtaget os den utaknemmelige opgave at skrive den leder, som de allesammen forsømte:

“Attentatet på den kontroversielle højrekstremist Lars Hedegaard lykkedes ikke. Havde det været tilfældet, ville det have sat såvel PET som samtlige muslimer i Danmark i et dårligt lys. Og lad os understrege, at gerningsmandens evt. etnicitet, religiøse og politiske baggrund er helt irrelelvant i denne sag. Det drejer sig jo om et enkeltstående tilfælde. Men også vi påtager os vor del af ansvaret og spørgsmålet som vi alle må stille os lyder ganske enkelt: hvordan sikrer vi os mod gentagelser?

Her nytter det ikke at komme med flere forslag om øget indsats fra PET, flere overvågningskamaraer og mistænkeliggørelse af en vis befolkningsgruppe. Man må gribe nælden om dens rod og rykke den op. Og roden hedder den ubegrænsede, uhæmmede og umodererede adgang til at ytre sig uden for de etablerede medier – uanset ytringernes indhold og forfattere. En betænkelig udvikling, som navnlig har taget overhånd efter at internettet er blevet hvermands eje. Dette internet kunne passende tage eksempel i dansk presse, som – i al beskedenhed – har været forgangsmænd med hensyn til at moderere læsernes kommentarerer og udelukkke folk som Hedegaard fra spalterne. Bevares, vi fejler af og til, men når det kan lade sig gøre i Sverige, er opgaven ikke uløselig. Vi må derfor opfordre de politiske partier til efterleve internationale konventioner – især de nye regler fra EU. Ifølge disse skal det fremover kun være muligt at have adgang til internettet såfremt man er behørigt registreret, kontrolleret og overvåget af et fælles, centralt organ med passende beføjelser. Kun derved kan fremtidige Hedegaard-tilfælde forebygges.”

Ovenstående fælles-leder er til fri afbenyttelse. Så kan lederskribenterne holde fri i morgen.