Hodjanernes Blog

6 oktober 2014

Mia Farrow – endnu en nyttig idiot – omend en særdeles velbetalt idiot

Mia Farrow’s dirty profits—a hidden payoff in corrupt Ecuador trial.

This Farrow role was billed as a trip to “show her support for indigenous people” in a massive lawsuit that accused the US oil company Chevron of polluting the jungle and poisoning locals.

The highlight of the dramatic visit featured Farrow reaching into the ground and, with world media present, holding up a dirty, oil-drenched hand.

[...]

That is, until news broke that the Ecuadorian government had secretly paid her $188,000 to go there and hype the case against Chevron. Her “oily hand seen around the world” may have been the most lucrative gig of her acting career.

Der er meget mere her.

5 oktober 2014

Og nu til noget helt andet: Musik.

Filed under: Mexico, musik — husmanden @ 15:17

Den store IT revolution.

Advarsel: Følgende indlæg rummer en hyldest til rigtige mænd, kvinder, nationen, familien, livsglæden – kort sagt alt det, vi i Danmark gennem snart 100 år har forsøgt at skaffe os af med. Så radikale testosteronfattige hjertevarme mennesker med godhed for hele verden frem for de førnævnte frarådes at læse/klikke videre. Det vil kunne ende i sorte traumer.

Nå – til sagen.

IT betyder som bekendt InformationsTeknologi, hvor information er viden, man ikke har i forvejen. På den måde er alt ukendt information, indtil man får viden det, hvorefter det bliver til redundans. Informationsteknologien har siden tidernes morgen udviklet sig i små skridt indtil starten af det tyvende århundrede, hvor radio, grammofon og film sendte teknologien syvmileskridt – ja lysår fremad. Især var let udbredelse af musik via radio og plader et kæmpe fremskridt. Lige pludselig var der musik i alle de små hjem, og jeg husker fra min barndom, hvorledes de voksne festede og dansede, når der var mulighed – og det var sjældent dengang. De arbejdede næsten hele tiden.

Den daglige musik leveredes af DR, der i hine tider var en ganske anden musik end nu om dage. Over middag efter middagsavisen spillede de en halv times stille musik velegnet til en middagslur. Jeg husker, at man ofte spillede musik fra Caribien – det var derude Knold og Tot boede. Især den store cubanske komponist Ernesto Lecuona spilledes meget, men også europæiske komponister, som ikke havde kunnet holde deres musik inden for røvkedelighedens rammer, og derfor havde fået den ”landsforvist” vestpå til Cuba, Mexico og helt til Hawaii, blev spillet. Ja – det var andre tider dengang.

Senere i ungdommen dukkede pop/rock op, og føjede sig pænt til alt det andet jazz, klassisk og hvad der nu var. Så der altid var noget at lytte og danse til og der kom hele tiden lidt mere til, men ikke de store mængder. Det hele skulle jo godkendes af DR, eller kunne købes på plade. Undervejs kom Radio Luxembourg til, men kun med pop i skrattende mellembølgekvalitet.

Et lille kvantespring skete, da jeg i min ungdom fik muligheden for videreuddannelse i USA. Selvfølgelig ville konen ikke lade mig tage afsted. Der var jo masser af frække damer derovre, så det var ikke noget for mig, men kun for mine kammerater. Så de tog afsted, og kom hjem efter et halvt år meget klogere og rigere. Især Ole. Ikke kun kom han hjem med en lille fiks kone og nogle lp’er, men også med et nyt navn – Olé. Konen var nemlig lige som lp’erne fra Mexico. Kurset foregik i El Paso tæt på grænsen til Mexiko.

Her startede så min interesse for mexikansk musik. Jeg fik lov til at overspille lp’erne med mexikansk spillemandsmusik til bånd, og derved blev det så, indtil jeg mange år senere fik en spansk Astra-kanal, hvor der en gang i ugen var en times udsendelse med mexicanske populærkoncerter. Folkemusik og pop. Det fik den gamle gnist til at blusse, samtidig med at interessen vaktes yderligere af det faktum at publikum til koncerterne oftest var ædru og typisk bestod af flere generationer. Man kunne se voksne og unge mennesker med barnevogne og rullestole til oldingene komme i samlet flok. Tre fire genereationer til samme koncert! Og de dansede oppe i stolerækkerne. Festligt.

Det helt afgørende spring kom med internettet og Youtube. I starten var der ikke så meget, men det er der sørme blevet lavet om på. Hver dag kommer der mængder af nyt til, og kvaliteten øges på alle måder. Hvor der i starten oftest var tale om teknisk meget ringe optagelser lavet med mobiltelefonen, ligger der nu titusinder af optagelser af nogenlunde god kvalitet, og mange af de, der vover sig ind i den verden, jeg i det følgende vil give et glimt af, vil komme til at føle deres hidtidige musikverden meget lille (og tak for det, vil nogen sikkert sige).

Musikken jeg dengang tilbage i 60’erne overspillede var såkaldt mariachi musik dvs. traditionel spillemandsmusik. Dengang troede jeg i al min naivitet, at det overspillede var typisk, men tiden har vist, at her tog jeg fejl – helt fejl. Veracruz, som musikken kom fra, spillede blot på deres måde. Fra andre provinser og byer var det hele anderledes. Ja selv inden for samme provins og by kunne der være stor variation for samme type orkester – og orkestertyper var der som regel også flere af. Store og små, instrumenter og musik. Fælles for al mariachi er det dog, at den skal kunne spilles gående, eller at den i det mindste let – helst til fods – lader sig transportere hen, hvor der er brug for den. Det satte fx en maxstørrelse på harpen, der som regel var med 26 eller 32 strenge. Flygel findes ikke, og jeg tror heller ikke det kommer selv om en eller anden opfinder et transportabelt til at bære om livet.

Traditionelt var musikken marchmusik med trommer, guitarer og violiner. Trompeterne kom først til omkring 1950. Nu om dage består et stort mariachiorkester stadig af en overvægt af violiner, og repertoiret må vel nærmest betegnes som koncert, som man af og til kan danse til. De berømteste orkestre er dog så dyre i drift, at publikum koncentrerer sig om at lytte.

Et udmærket eksempel på et sådant orkester er Mariachi Vargas fra Veracruz, der har eksisteret i mange år, og derfor har udskiftet mange musikere hen af vejen, idet de dog overvejende har holdt fast på en besætning med seks violiner, to trompeter, to guitarer – en haranja og en requinto, basguitar og harpe. De er meget berømte og har optrådt over hele verden, og hjemme er de ofte suppleret med symfoniorkester. Og så kan de synge – vildt dejligt. Nummeret jeg peger på hedder ”Violin Huapango”, hvor titlen hentyder til, at der er tale om en komposition sammensat af typiske mexikanske melodilinier: Violin Huapango Indspilningen er, som det ses, fra en koncert i Japan. Her kan man vist nok også stadigvæk lide kvinder, der er kvinder, og mænd der er mænd, og som optræder som sådan.

I Veracruz-området er der også en anden meget udbredt type spillemandsmusik. Her er tale om små grupper på typisk 3 mand – harpe, haranja (otte eller seksstrenget) og requinto(firestrenget) guitar. Jeg har læst, at der i området skulle være ca. 300 sådanne smågrupper! Man kan næppe åbne en flaske tequila, uden at der er musik til. En typisk gruppe er José Gutiérrez og brødrene Ochoa. De er oven i købet puttet på sådan en slags verdensarvliste af Smithsonian. Her er de med La Bamba

Nu kunne jeg så tøffe rundt i alle Mexicos mange provinser, men skal jeg holde det inden for nogle få sider, må jeg springe, og jeg vælger at springe over til stillehavsprovinsen Sinaloa, hvor musikken er af en helt anden kaliber – meget vildere, og i øvrigt støttet af områdets narkokarteller – Det er jo ikke så sympatisk, men når jeg tænker på, hvad vore egne narkokarteller på hoppeborgen har gang i, så er de andres ugerninger peanuts. Herovre har den dominerende type orkester dybe rødder i militær marchmusik. De kaldes bandas, og består typisk af clarinetter, trompeter og tromboner (trre-fire af hver) suppleret med trommer og sousafon (den er der altid). Jeg fandt engang en liste over 65 sådanne orkestre! Det berømteste og sikkert ældste (over 70 år) er Banda El Recodo og deres glansnummer har altid været områdets nationalmelodi El Sinaloense. Der er sket en løbende udskiftning af medlemmerne gennem tiden, så først får I godt 5 minutter med El Sinaloense i sidste halvdel med den yngste udgave, og derefter en times tid med en stor del af repertoiret med dansere og hele pibetøjet af en lidt ældre udgave. Så op på storskærmen og fuldt skrald på lyden – så vil huset være helt blæst for kryb, kravl og radikale bagefter. Det er tilladt at zappe – der er variation nok i det. El Recodo Festival og El Recodo Koncert Som det fremgår af koncertens sidste del supplerer de gerne med traditionelle mariachis, dansere, symfoniorkester og andet godtfolk. Og publikum synger med af hjertets lyst på tekster, hvor det herhjemme forbudte ord nation forekommner igen og igen.

Observér at de faktisk er meget dygtige musikere især al dansen taget i betragtning. Læg også mærke til hvor godt puplikum kender musikken og teksten – og hvor gerne de synger med. Det er helt generelt. Hvis ikke I er skræmt væk endnu, så søg selv videre på Banda MM, Banda MS og hvad Youtube ellers peger på. Der er meget variation. De har også en stor tradition for solister – gerne til hest og med seksløber på scenen. Antonio Aquillar er et berømt eksempel, og der er mange andre. Der er en uendelighed af musik derude – som de andre steder i Mexico.

Jeg springer af samme grund som før, men denne gang op til grænsen til USA, hvor folkemusikken betegnes Musico Norteno (de to o’er skiftes sommetider ud med a’er uden at jeg har undersøgt hvorfor). Hvis man er velbevandret i jazzen er dens slægtskab til musikken herfra ganske tydelig. Også heroppe kan musikken være lige fra sød pop til helt syret. Typisk er grupperne på tre til fire mand (kvinder forekommer også). Een er bevæbnet med en flerradet knapharmonika, hvor bassen aldrig bruges, en guitarist (i eksemplet med 10 strenget guitar), en kontrabas med så mange strenge den har i øjeblikket, og trommer. Der er et utal af den slags grupper, og der findes herlige S/H-optagelser fra gadehjørner og spise/dansesteder. Noget af det helt syrede er takten de spiller i: Som regel vals, men polka og andre gamle europæiske takter forekommer helt almindeligt. Meget lyder som kom det fra en vild aften i Hofbraühaus. Så er I advarede. Mit eksempel er med en af de berømteste grupper Juan Villareal , idet han dog er i et fredeligt hjørne her.

Før jeg forlader Mexico er der lige lidt af den anden musik, jeg gerne vil pege på. De har selvfølgelig rock, og tusinder slags pop – Det kan I selv søge efter, idet jeg dog lige vil fremhæve deres pop-divaer. I den gamle med storhedstid omkring 1950 var det Lola Beltran, og hun blev afløst af Rosio Durcal, som døde for tidligt, og som efter mit ringe kendskab til forholdene ikke er afløst af nogen endnu. Rosio Durcal kom som ung popsangerinde fra Spanien, og hun udviklede sig til en sand diva – for mange nærmest en gudinde med kendingsnummeret Amor Eterno, der kunne få stolte macho’er til at græde som piskede.

Afslutningsvis lige en hyldest til den oprindelige befolkning aztekerne, hvis musik – tror jeg nok – gennem mange år er blevet udforsket af en dansk forsker, der bor derovre. En mexikaner Ricardo Salinas har arbejdet med at engagere unge mexikanere i symfonisk musik. Det er blevet til 50 symfoniske ungdomsorkestre gennem 10 år, har jeg læst. Det kalder jeg en bedrift. Og nogle af dem er virkeligt gode. Her er et festival nummer med Esperanza Azteca til hyldest for Salinas, hvor udførelsen måske ikke er til mere end 3 på 6-skalaen, men hvor glæden er til et 10-tal. Ungdommelig livsglæde

.

Jeg håber at min lille rundtur har givet nogen interesse for musikken i verdens mest musikalske nation (min bedømmelse). Hvis ikke, så håber jeg at denne lille video – en hyldest til rigtige mænd – så alligevel ikke har gjort det hele forgæves. Macho. Her kunne slatne europæere lære hvorledes araberne skal have den.

1 oktober 2014

0,7% Spøgelset

De politiske partier og NGO’ere taler ofte om hvor meget vi skal give i ulandshjælp.

Michael A. Clemens og Todd J. Moss fra organisationen Center for Global Development skriver følgende i Working Paper 68 fra 2005 om ulandshjælp:

Ghost of 0.7%: Origins and Relevance of the International Aid Target – Working Paper 68

The international goal for rich countries to devote 0.7% of their national income to development assistance has become a cause célèbre for aid activists and has been accepted in many official quarters as the legitimate target for aid budgets. The origins of the target, however, raise serious questions about its relevance. First, the 0.7% target was calculated using a series of assumptions that are no longer true, and justified by a model that is no longer considered credible. When we use essentially the same method used to arrive at 0.7% in the early 1960s and apply today’s conditions, it yields an aid goal of just 0.01% of rich-country GDP for the poorest countries and negative aid flows to the developing world as a whole. We do not claim in any way that this is the ‘right’ amount of aid, but only that this exercise lays bare the folly of the initial method and the subsequent unreflective commitment to the 0.7% aid goal. Second, we document the fact that, despite frequent misinterpretation of UN documents, no government ever agreed in a UN forum to actually reach 0.7%—though many pledged to move toward it. Third, we argue that aid as a fraction of rich country income does not constitute a meaningful metric for the adequacy of aid flows. It would be far better to estimate aid needs by starting on the recipient side with a meaningful model of how aid affects development. Although aid certainly has positive impacts in many circumstances, our quantitative understanding of this relationship is too poor to accurately conduct such a tally. The 0.7% target began life as a lobbying tool, and stretching it to become a functional target for real aid budgets across all donors is to exalt it beyond reason. That no longer makes any sense, if it ever did.

Og vore politikere bruger fortsat 0,7-1,0% af BNP (skatteborgernes penge) på noget, som ifølge disse forskere er forældet og unødvendigt. Hvem er ulandshjælpen egentlig til gavn for? Og hvorfor skal vi ifølge denne artikel bruge 70 gange mere end der er brug for?

28 september 2014

UNHCR skønner op mod 700.000 asylansøgere i år

Læs rapporten her.

16 september 2014

Indvandringens matematik

Denne video kan ikke gentages for tit.

9 september 2014

Socialismen sejrer i Venezuela …

Filed under: Politisk korrekte, TrumfEs, Venezuela, Venstrefløjen — Tags: — trumfes @ 11:34

Landet med de kæmpemæssige oliereserver er begyndt at importere olie !

Godt nok en let algerisk olie at blande med den meget tunge lokale olie, men det er ikke sket før.

Venezuela får 95 af sine indtægter fra olien.

Det er ret imponerende, hvad socialistiske førere som Hugo Chávez og den nuværende Nicolas Maduro kan “opnå” i løbet af meget kort tid.

“In 1999, when Chávez took office, PDVSA had 51,000 employees and produced 63 barrels of crude a day per employee. Fifteen years later, PDVSA had 140,000 employees, and produced 20 barrels of crude a day per employee, according to an Aug. 14 report by the France Press news agency.

Venezuela’s net oil exports have plummeted from 3.1 million barrels a day in 1997 to 1.7 million barrels a day in 2013, according to U.S. Energy Information Administration estimates.”

(PDVSA er et statslige olie selskab)

Jeg går ud fra at Venezuela satser på at “overhale” NorKorea :

dprk-dmsp-dark-old1

Læs hele artikelen her

4 september 2014

Har du lagt mærke til at din benzin ikke er så dyr som for 2-4 år siden ?

Filed under: Barack Hussein Obama, Muslim World, TrumfEs, USA/Canada, Venezuela — Tags: — trumfes @ 15:50

Her er årsagen:

US oil production

Den amerikanske produktion af olie ( specielt skifer olie) stiger hurtigere end nogensinde før ( i alt fald siden år 1920).

Det presser selvfølgelig prisen og giver problemer for de arabiske lande ( og Venezuela), som ikke tjener så meget som før :)

Måske er det i virkeligheden derfor at Obama ikke er glad for den nye metode til at hente olie op af undergrunden, selv om han påstår det er af miljø-hensyn.

Taget herfra

11 august 2014

Project Veritas

Filed under: Demografi, Illegale, Immigration, Mexico, USA/Canada — Tags: — Hodja @ 23:56

17 november 2013

Endnu en triumf for muslimske videnskab: muslimer opdagede Amerika …

Filed under: Islam, Sydamerika, Taqiyya, TrumfEs, USA/Canada, Videnskab — trumfes @ 13:33

Den arabiske videnskab overrasker igen

Her er en video fuld af sædvanlig muslimsk taqyiah (= forstillelse). Dog har nogen fundet på at lægge baggrundsvideoer/fotos ind, som gør tykt grin med påstandene. Det er godt gjort :)

Afsnittet om islamisk opdagelse af Amerika finde du ca 1:50 inde i videoen:

Selvfølgelig kommer den slag tåbelige påstande uden den ringeste dokumentation:
“Der er historiske beretninger ifølge hvilke muslimerne kom før Colombus”…

I øvrigt ved han åbenbart ikke at det hverken var muslimer eller Columbus, der opdagede Amerika, men vikinger. Men måske tror han at vikingerne var muslimer …

Taget herfra

12 november 2013

I et af socialisternes paradis

Filed under: Nord Korea, Politik, Totalitære, Venezuela — trumfes @ 19:53

Man skulle tro det er løgn.

I et af socialismens paradis, Venezuela, som er begunstiget med store olie indtægter,  går det ikke så godt med økonomien. For et stykke tid siden havde man mangel på WC-papir !
Og den socialistiske regering under den store Maduro, måtte – undtagelsesvis – give tilladelse til at øge importen af WC-ruller. For selvfølgelig er sådanne vigtige varer under partiets kontrol :)

I morges så jeg en tekst-tv side på den svenske tv4. Desværre er siden blevet erstattet af en anden nyhed. Men ved at søge lidt på nettet efter aviser i Venezuela og bruge googles oversætter, lykkedes det mig at finde dokumentationen.

Den socialistiske regering har fundet ud af at væmmelige selvstændige ejere af elektronik-butikker “udnytter” folket ved at kræve for høje priser.

Så uden anden dokumetation for denne “opdagelse”, sendte regeringen soldater ud og tvang butikkerne til at sælge TV, radioer, mobiltelefoner og lignende til 50 % af prisen.

display
Folk stod i kø for at udnytte det gode tilbud og sceancen varede mindst 4 dage !

Nu kunne man måske forstille sig at hvis priserne var for høje, så ville befolkningen lade være med at købe varerne og dermed tvinge prisen ned. Man kunne også forestille sig at folk ville udnytte internettet og købe varerne biligere i udlandet. Det sidste forudsætter et godt og ukorrupt postvæsen , så det er muligt at man ikke kan bruge denne mulighed i Venezuela.

Taget herfra

Her er en google oversættelse :

Flere apparatet butikker under belejring fra købere

Dibs butik kæde, en af ​​de største på øen Margarita, er også under belejring fra købere siden i går eftermiddags , hvor snesevis af mennesker overfyldt dørene til at kræve rabatter på apparater.

Tjenestemænd straks National Guard , tog grene kan installation 4th Avenue for at undgå forstyrrelser .

Et par blokke væk , blev en lignende situation gentages i den gren af ​​DIGITEC og display , både på Avenida Santiago Marino , som havde salget for grupper på 10 personer, med Marys halvvejs og forældremyndighed embedsmænd GNB og regionale politi .

I Display, med anholdelsen af ​​hans manager og ejere beordrede salg af varer med reduktioner på omkring 50% , herunder tv op til 60 inches.

Situationen i La Proveeduría jeg stadig blev gentaget i fire på hinanden følgende dage i alle butikkerne på øen Margarita.

Hvor mange mon nu har lyst til at nedsætte sig som selvstændige erhvervsdrivende i dette socialistiske paradis ? Som Thatcher sagde: Sooner or later, the Socialist always runs out of other peoples money…

Her er et af de bedste billedbeviser på forskellen mellem socialisme(Nordkorea) og kapitalisme(Sydkorea). Fotoet viser, hvad der sker af aktivitet om natten:
nklights

Taget herfra

29 oktober 2013

Sådan kommer man ind i en togkupe i Venezuela!

Filed under: TrumfEs, Venezuela — Tags:, , — trumfes @ 18:22

Der bliver vist ikke undervist i køkultur i Caracas !

Taget fra den korte avis

5 oktober 2013

Pølletiken journalisten Brian Esbensen mener Europa skal åbne grænserne

I anledning af, at 300 bådflygtninge er druknede i Middelhavet på vej til Italien skriver Esbensen:

Sandheden er, at trods flygtningekonventioner og internationale aftaler er systemet reelt brudt sammen og retten til at søge asyl de facto ophævet.

Ikke fordi flygtningestrømmene er blevet specielt meget større, men fordi europæerne bare har bestemt sig for at være ligeglade, og i stedet for at forholde sig til problemerne tror man, at de løser sig ved at lukke grænserne og kigge den anden vej.

Men problemerne forsvinder ikke; tværtimod.

[...]

Hvorom alting er, så må man i det mindste have krav på at få sin sag prøvet, og så kan man få et eventuelt afslag og må så forlade landet. Bemærk, at retten til at søge asyl slet ikke er det samme som retten til asyl.

Det eneste, manden har ret i, er sætningen – problemerne forsvinder ikke. Og at lade flygtningene komme ind, ved han jo godt, er det samme som, at man aldrig slipper af med dem igen.

Her er der en mand, der kan forklare problemernes omfang ved hjælp at tyggegummikugler, så alle og enhver kan forstå dem – måske undtaget en Pølletiken journalist, den svenske integrationsminister og Zenia, men det giver jo sig selv:

Opdatering: Forskningschef Thomas Gammeltoft-Hansen fra Institut for Menneskerettigheder mener også, at grænsekontrol er omsonst.

2 august 2013

Mexikos mærkværdige ud- og indvandringspolitik

Victor Davis Hanson skriver om Mexikos rolle i debatten om illegale indvandrere i USA.

There are many strange elements in the current debate over illegal immigration, but none stranger than the mostly ignored role of Mexico.

[...]

Mexico is a severe critic of U.S. immigration policy, often damning Americans as ruthlessly insensitive for trying to close our border. It has gone so far as to join lawsuits against individual American states to force relaxation of our border enforcement. Former Mexican President Felipe Calderon sharply criticized the United States for trying to “criminalize migration.”

Is Mexico, then, a model of immigration tolerance?

Far from it.

Until 2011, when it passed reforms, Mexico had among the most draconian immigration laws in the world. Guatemala has criticized Mexico for initiating construction of a fence along its southern border.

Mexico has zero tolerance for illegal immigrants who seek to work inside Mexico, happen to break Mexican law or go on public assistance — or any citizens who aid them.

[...]

If the United States were to treat Mexican nationals in the same way that Mexico treats Central American nationals, there would be humanitarian outrage.

[...]

In 2005, the Mexican government published a “Guide for the Mexican Migrant” — in comic book form. The pictographic manual instructed its own citizens how best to cross illegally into, and stay within, the United States. Did Mexico assume that its departing citizens were both largely illiterate and without worry about violating the laws of a foreign country?

Yet Mexico counts on these expatriate poor to send back well over $20 billion in annual remittances — currently the third-largest source of Mexican foreign exchange.

[...]

People should be a nation’s greatest resource. Fairly or not, Mexico has long been seen to view its own citizens in rather cynical terms as a valuable export commodity, akin to oil or food. When they are young and healthy, Mexican expatriates are expected to scrimp, save and support their poorer relatives back in Mexico. When these Mexican expats are ill and aged, then the U.S should pick up the tab for their care.

The current problem for Mexico is that the U.S. might soon deal with illegal immigration in the way Mexico does. But for now, to the extent that Mexican citizens can potentially make, rather than cost, Mexico money, there is little reason for our southern neighbor to discourage its citizens from leaving the country — by hook, crook or comic book.

7 juli 2013

Historiker Niall Ferguson kom til Norge med et dystert budskap i forrige uke.

Det var et dystert budskap Ferguson serverte da han talte i Nobelinstituttets store sal i forrige uke:

Han stilte spørsmål om hvorvidt Vesten var inne i en nedgangsperiode som vil ende med at «resten», det vil si land som Kina, India, Brasil osv, definitivt overtar det politiske og økonomiske hegemoniet i verden.

Om ikke dette er nok, har innføringen av euroen, som Ferguson kalte «en ubeskrivelig tåpelig beslutning», utsatt Europa for store økonomiske påkjenninger.

Ser man på et verste-scenario for Europa innen 10 år, kan man se for seg massearbeidsledighet og europeiske storbyer preget av pågående krigføring mellom grupper av innfødte europeere og innvandrere, som alle har fått sine levekår dramatisk redusert, mente han.

Mere på Aftenposten hvor du kan læse, at hans løsning på problemet er MERE EU.

15 maj 2013

Vi skal opdrages til at spise insekter for at løse den 3. Verdens sultproblemer

En ny rapport fra FNs mat- og jordbruksorganisasjon er klinkende klar på at det ville hjelpe stort på sultproblemene i verden om vi spiste mer insekter.

FN-rapporten frir til matindustrien for å oppdra forbrukerne i vestlige land. Forfatterne ber industrien om å «heve statusen til insekter» ved å inkludere dem i nye oppskrifter og putte dem på restaurantmenyene.

I denne forbindelse peker rapporten på at visse insekter blir sett på som de reneste delikatesser i flere områder av verden.

insect_plate_l
Vi skal åbenbart opdrages, fordi FN ikke tør opdrage befolkningerne i Verdens fattige lande til ikke at få flere børn, end de kan forsørge.

14 april 2013

Maragret Thatcher og Latinamerika

Mercopress correspondent Harold Briley knew Margaret Thatcher well, here reminiscing on fifty years of reporting her activities for half a century as a BBC Political, Latin America. Defence and East Europe Correspondent.

Om Falklandskrigen:

Her resolve hardened and she made a Churchillian speech to Parliament saying the repressive Argentine military dictators could not prevail. The Islands would be liberated. This brought about the downfall of the dictatorship, the very scenario they had tried to avoid by launching the invasion. It ended seven years of repression in Argentina in which the military abducted, tortured and killed thousands of their own people. Restoration of democracy in Argentina, thanks to the British victory, had a domino effect paving the way for the many military dictatorships in Latin America to progress to democratic government.

Margaret Thatcher’s influence on the whole of Latin America is often overlooked. Many present day leaders have expressed sadness at her death, and paid tribute to her as a courageous leader — but in Argentina there is still bitterness over the sinking of the cruiser Belgrano with the loss of more than 360 lives.

This was the most controversial act of the war for which Argentina tried to have her prosecuted internationally as a “war criminal”. But even the Argentine admirals I interviewed told me it was “a legitimate act of war”.

Om Falklandsøerne og Argentina

Filed under: Argentina, Evidens, Falklandsøerne, Historie, Internationalt, Jura, Sydamerika, UK — Hodja @ 19:15

Gavin Short a member of the Legislative Assembly of the Falkland Islands:

Argentine governments have a nasty habit of tearing up treaties on a whim — like the 1850 Convention of Settlement that Britain and Argentina signed, which acknowledged that there were no outstanding differences between the nations. The Falklands are not mentioned, and I take that to mean that Argentina accepted that it did not have a claim on our home. In fact, Argentina didn’t mention the Falklands for about 100 years after that.

Mere på MercoPress

13 marts 2013

Falklandsøerne forbliver britiske

Filed under: Argentina, Demokrati, Falklandsøerne, FN, Politik, Sydamerika, UK — Tags: — Hodja @ 12:37

Folkeafstemningen på Falklandsøerne viser som forventet en massiv opbakning til at forblive en selvstyrende britisk koloni.

Kun tre stemte imod. I alt støttede 98,8 procent støtter tilhørsforholdet og 1513 stemte for at fastholde forbindelsen til London som hidtil, viser officielle tal.

According to 2006 Census fi gures, the Falklands population (excluding people affiliated with the
military garrison) is 2,478. 2,115 people live in Stanley, equivalent to 85% of the total population
of the Falklands.
• 54% of the current population was born in the Falkland Islands
• 25% of the population are of British descent
• 14% of the population are of St Helenian descent
• 5% of the population are of Chilean descent

On BBC News, the reporter said he had spoken to one lady from Brazil who lives on the Islands and that she would be voting to stay under british sovereignty. Says it all really.

Se her, hvem der støtter argentinerne i deres krav på øerne, det øger kun min støtte til øboerne. I øvrigt er det argentinske folk, som nægter Falklandsøernes befolknings ret til selvbestemmelse, kolonisatorer og udryddere af indfødte i stor stil. Og de kontrollerede ikke store områder af det nuværende Argentina før længe efter Falklandsøerne var britisk territorium (og de havde udryddet endnu flere indianere). Jeg tror oven i købet, at jeg hørte DDR i mandags på DR2 kalde Falklanderne(?) for imperialister :-)

DDR og Pølletiken angiver valgresultatet forkert – ‘Yes’ procenten er 99,8% og ikke 98,8%.

6 marts 2013

En fjende af Chavez-regimet taler ud nu da diktatoren er død

Sean Penn and Other Hollywood Elite Worshipped Chavez

Other unabashed admirers included Kevin Spacey, Jesse Jackson, Danny Glover, Oliver Stone, Harry Belafonte, Naomi Campbell, and Princeton University Professor Cornel West. And some are nearly as critical as Penn. Belafonte labeled George W. Bush the “greatest tyrant in the world,’’ while telling Chavez how “millions’’ of Americans supported him. Boxing promoter Don King praised Chavez and his “revolution,’’ announcing, “To see what is happening here makes me feel good all over.’’

Blandt Hugos venner kan blandt andre tælles: Castro, Saddam, Muammar Gaddafi, Lukashenko, Ahmadinejad, Kim Jong-il og Bashar al-Assad fra Syrien.

Groft Sagt: I Stedet for en Nekrolog.

Hugo gik ind for hjælp til de fattige – specielt i hans egen familie.

26 juni 2012

Arizona vandt over USA i højesteret på et punkt

Delstaternes politi HAR RET til at stoppe hvem som helst og forlange at se deres opholdstilladelser.

At this stage, without the benefit of a definitive interpretation from the state courts, it would be inappropriate to assume §2(B) will be construed in a waythat creates a conflict with federal law. Cf. Fox v. Washington, 236 U. S. 273, 277 (1915) (“So far as statutes fairly may be construed in such a way as to avoid doubtful constitutional questions they should be so construed; and it is to be presumed that state laws will be construed in that way by the state courts” (citation omitted)). As a result, the United States cannot prevail in its current challenge. See Huron Portland Cement Co. v. Detroit, 362 U. S. 440, 446 (1960) (“To hold otherwise would be to ignore theteaching of this Court’s decisions which enjoin seeking outconflicts between state and federal regulation where none clearly exists”). This opinion does not foreclose other preemption and constitutional challenges to the law asinterpreted and applied after it goes into effect.

Older Posts »

Theme: Silver is the New Black. Get a free blog at WordPress.com

Follow

Get every new post delivered to your Inbox.

Slut dig til de 96, der følger denne blog