Charles Lauritsen af Knud Jakobsen
Charles Christian Lauritsen (4. april 1892 – 13. april 1968) var tømrerlærlingen fra Holstebro, der deserterede fra militærtjeneste i Danmark og var med til at konstruere verdens første atombombe.

Under første verdenskrig stak han af til USA og blev inden længe chefingeniør på en radiofabrik. Derefter læste han fysik, blev professor på rekordtid og konstruerede verdens største røntgenrør på en million volt. Han blev berømt som fysiker, og under anden verdenskrig bidrog han til krigsindsatsen på flere områder end nogen anden.
Først bragte han nyheden om atombomben til USA og gav dermed startskuddet til det amerikanske atomprogram, og senere var han hemmelig agent i Sverige og hentede Hitlers V-2 raket til England. Han konstruerede et brandrør, der kunne skyde fly ned uden at ramme, og han producerede over to millioner raketter til det amerikanske søværn. Krigens sidste år tilbragte han i Los Alamos, hvor han reddede et fastkørt atomprogram, og hvor han var med til at udpege Hiroshima og Nagasaki som bombemål.
Efter krigen kæmpede han sammen med Niels Bohr for kontrol med atomenergi og blev valgt som formand for de amerikanske fysikere. Han var modstander af brintbomben, men tilhænger af et stærkt amerikansk forsvar og var i mange år rådgiver for den amerikanske præsident og medlem af et halvt hundrede militærvidenskabelige komiteer.
I Danmark er han glemt, men i USA er gader, biblioteker og laboratorier opkaldt efter ham, og et krater på månen bærer hans navn. Nu bliver beretningen om hans eventyrlige liv fortalt for første gang til danskerne.
Bogen kan købes her.
Charles Lauritsen har ikke et dansk Wiki indlæg – kun engelsk og portugesisk.