100.000′er af muslimer i Europa mener at bistandshjælp er jizya

(Jizya = Dhimmi skat)

Det canadiske politi synes at være 100 % dhimmificeret…

Da en rabbiner gav lov til at Pamala Geller kunne holde et foredrag i hans synagoge, blev han opsøgt af en politichef og truet til at opgive det !

Her er 2 videoer om det :

Heldigvis bliver mødet med Pam Geller afholdt – blot et andet sted.

Den politichef burde fyres på stedet.

Læs mere om det her og her

DF’er: Ryk militæret ind i Skovparken i Kolding

JV: Folketings- og byrådspolitiker Jørn Dohrmann (DF) mener, det er på tide at finde det hårde skyts frem i bekæmpelsen af den seneste ballade i Skovparken i Kolding.

Uddrag: “Uro: Militærpolitiet, hjemmeværnet, frømandskorpset – alle midler skal tænkes ind i løsningen af den seneste uro i Skovparken i Kolding.

– Jeg mener helt klart, at de sidste par uger har vist, at der er behov for, at man sætter flere styrker ind i Skovparken. Ikke kun politiet, men militærpolitiet eller militæret i det hele taget for at få banderne elimineret, siger Jørn Dohrmann i JydskeVestkysten i dag.”

Jernhestens kommentar: Inden man begynder at latterliggøre Dohrmanns forslag, bør man have i baghovedet at det ikke engang er 1 år siden den franske senator Samia Ghali bad regeringen om at sætte hæren ind i Marseille, og andre franske politikere tidligere har været ude med samme udmeldinger om hvordan man får kontrol med de “udsatte områder”.

Som Ghali og Snaphanen dengang skrev så er der mange politikere som ikke forstår situationens alvor, og politiet er oppe imod militære våben og bander, de ikke magter at afvæbne. Overgangen mellem fred og krig er som regel lang og glidende, åben for fortolkninger og en slagmark for sig selv.

Forslaget bliver næppe vedtaget, men så kan Dohrmann om x antal år (når tilstandene herhjemme kommer til at minde om dem man i dag oplever i  Frankrig) i det mindste sige at han var en af de første folketingsmedlemmer der kom med det her forslag.

En islamist bliver sur over at være blevet afsløret og skælder ud på Sverige…

Omar Mustafa blev fornyligt valgt til partistyrelsen i det svenske socialdemokrati. Nu er han trådt tilbage

Og – selvfølgelig – med stort eftertryk på at han er et stakkels uskyldigt lille offer:

“Partiledningen menar dock att man inte kan förena ett partiuppdrag och ett uppdrag i det muslimska civilsamhället. Partiledningens uppfattning är inte bara beklagligt, det är även en skrämmande signal till muslimer och andra troende socialdemokrater”.
(kilde)

Stakkels lille Omar
- for det har jo INTET at gøre med hans invitation til en rabiat muslim (Sheik al-Qaradawi) om at holde et foredrag ?
(Den rabiate muslim mener bl.a. at jøderne dræber kriste og bruger blodet i mazzah til den jødiske påske – hvornår har vi hørt det før ? ). Kilde.

Eller noget at gøre med hans andre udtalelser/forbindelser ?

Hvis du vil høre det svenske socialdemokrati “forklare” at han nu er fyret/trak sig tilbage, kan du klikke her

Taget herfra

Sagesløs?

Det kommer vel an på definitionen…

I går flød timenyhederne i DanMarx Radio over med jubel. En meningsmåling havde vist, at Einhetzlizten var ved at overhale Suicidalakrobaterne i de fire største byer. En lignende overhaling havde ganske vist fundet sted i tre tidligere – landsdækkende -  meningsmålinger, blot med pianisterne i overhalingsbanen, men det fandt DDR ikke relevant. At disse byer nu havde absolut rødt flertal var derimod et varsel om en lys og lykkelig fremtid for byboerne. Samme byboere kan altså ånde lettet op, blot de ikke trækker vejret for dybt i den luft, hvis koncentration af vildfarne blykugler er støt stigende. Tag nu f.eks. den 28-årige husfar med kone og tre børn, som i går aftes blev udfrittet om sin oprindelse og dernæst skudt i armen. Ifølge das-bladet Samarbejds-Politiken var han sagesløs.

Sagesløs? – Lad os igen vende os til den omtalte meningsmåling. Ifølge den er der 3 procents sandsynlighed for, at han er sagesløs. Eller rettere, han har med 97 procents sandsynlighed stemt på et islamofilt parti. Med mindre han altså tilfældigvis er turist fra provinsen, hvor der kun er 83 procents sandsynlighed for det samme. Men uanset mandens herkomst, så er han efter al sandsynlighed i høj grad part i sagen. Det samme kan tvangfrit siges om de lykkelige byboere, som klart tilkendegiver deres begejstring for byens nye atmosfære – hvor indholdet af carbondioxid tilstræbes erstattet af plumbum. Skal vi have moské have medfølelse med disse sagesløse…?

De krypterede udtalelser

Røddings nye landbetjent: “Samfundet har ændret sig meget siden jeg startede. I dag er skyderi jo nærmest hverdagskost i København”

Da jeg i går læste artiklen i Jydske Vestkysten (ikke online) kom jeg til at tænke på et tilsvarende udsagn fra Julia Caesar, Snaphanen, hvor en sikkerhedschef i Göteborg bl.a. udtaler: ““Samhället har ju UTVECKLATS, och tittar man nu på brottsstatistik och händelser i synnerhet i storstäderna så har ju MILJÖN ÄNDRATS,..“

Julia Caeser er knivskarp i sin analyse heraf og jeg kunne jo passende oversætte den til dansk -  dvs. afkryptere udsagnet til følgende:

At Danmark er blevet invaderet af indvandrere som tager deres primitive voldskultur med voldsomme konflikter med til deres nye hjemland.

Ja samfundet har ændret så sandelig ændret sig hr. Stephansen, men hvis du skulle tale lige ud af posen, så kunne du jo godt vinke farvel til din endnu fredelige post på noget som minder om bøhlandet.

Som Skjoldungen skrev den anden dag, så kan man her: “endnu leve det gode liv – og berede sig på det som kommer. Ikke i himlen, men det dennesidige. Der bliver noget at gøre. skulle jeg hilse og sige her på falderebet….”

Zenia får konkurrence!

Posten som over-stampist kan glide vorez allezammenz Zenia af hænde…

Ifølge The Guardian – som ingen kan beskylde for islamofobi – vil den franske advokat,  Isabelle Coutant-Peyre, som er gift med og forsvarer for terroristen Carlos “Sjakalen”  rejse tiltale mod ikke blot Ben Affflecks  Oscar-belønnede film “Argo”, men også en række andre Hollywood-produktioner. Anklagen lyder på, at disse film er islamofobiske og fremstiller Iran på en forvrænget og urealistisk måde, og hun vil derfor føre sagen på vegne af Iran. De andre film er bl.a.  “300″, “Ikke uden min datter” og “The Wrestler”. Sagen skal føres for en international domstol, da den næppe kan rejses i USA.  Formentlig tænker hun på den såkaldte “Europæiske Mennekskretsdomstol” i Strassbourg, som jo altid er driftsikker i den slags sager? – En anden mulighed er selvfølgelig de danske domstole, da disse film så absolut er fremstillet m.h.p. at blive offentligt udbredt til en videre kreds...

Målet forsvandt af syne…

Ekstrabladets sjovnalister … sludder … stikkere måtte opgive at udpege Lars Hedegaard for pistol-jihadisterne – for denne gang…

Takket være politiet lykkedes det ikke for bladet, der gør hvor andre ski’er, at lokalisere hans nye opholdssted. Meget forståeligt er bladet fornærmet på Politiet og muslimerne på chefredaktør Poul Madsen. – Ekstrabladets to udsendte fulgte efter flyttevognen, der kørte gennem Valby, Vigerslev og Rødovre. Men inden, at flyttevognen og Hedegaards ejendele nåede sin endelige destination, blev de to journalister meget belejligt stoppet af en motorcykelbetjent. Uden nogen begrundelse blev chaufføren bedt om at vise sit kørekort, alt imens kunne de se flyttevognen forsvinde ud i horisonten. Efter nogle minutter kom betjenten tilbage og sagde, at alt var i orden, og at de kunne køre videre. Det gjorde de så – men med betjenten lige i bakspejlet og få meter efter bilen. Der gik heller ikke lang tid, før reporterne blev stoppet nok en gang.

Men den undvegne delinkvent har nogle trøstende ord til den uheldige sprøjte. Snaphanen har opsnappet en kopi, som vi citerer:

Et sted i Danmark, den 7. marts 2013 Til ansvarshavende chefredaktør Poul Madsen, Ekstra Bladet Kære Poul På side 10 i dagens avis bringer Ekstra Bladets medarbejder Bo Poulsen den opsigtsvækkende nyhed om at mine sager er blevet flyttet ud af min tidligere bopæl på Pelargonievej. For at gøre det nemmere for nye revolvermænd at finde mig, er dine kvikke medarbejdere fulgt efter flyttebilen. Ulykkeligvis blev de passet op af en betjent, der ville se deres kørekort, mens flyttemændene forsvandt rundt om nogle hjørner. Ekstra Bladet har i det hele taget haft nogle svære dage. Først måtte I ikke forulempe Lars Barfoed på Christiansborg, og nu bliver I forhindret i at fortælle hellige krigere, hvor jeg skal bo. Pressen har svære vilkår. Bedste hilsner, Lars Hedegaard.

Typiske typer.

Østjyllands Politi sigter hver dag i gennemsnit én person for chikane. Politiforbundet: “Helt ude i hampen”

Oven- og nedenstående er citater fra Jydepotten – avisen der gør sit yderste for at nå det store, runde 0 i oplag før de andre. Det har avisen så travlt med, at det moské er derfor man har glemt en bette detalje i signalementet af den typiske misdæder. På engelsk heddere en sådan tyrkfejl en typo. Men det kan jo også være typografernes skyld….

Grimme tilråb og manglende samarbejdsvilje fra borgerne er blevet hverdag for betjente i Østjyllands Politi. – Siden begyndelsen af 2012 er det i gennemsnit sket en gang dagligt, at der i Østjylland er rejst sigtelse for chikane af politifolk – fordi folk enten sviner betjentene til eller blander sig i politiets arbejde. Der blev fra den 1. januar 2012 til den 19. februar i år rejst 412 sigtelser af denne art, viser en opgørelse, som Østjyllands Politi har lavet for JP Aarhus. – Langt de fleste episoder sker i weekenderne – natten til lørdag og natten til søndag – og den typiske gerningsmand er en 21-årig mand, oplyser politikommissær Mogens Brøndum. – »Det er tilråb som ”bøsserøve” eller ”luder” og chikane under udførelsen af arbejdet. Det kan være, at folk ikke flytter sig eller begynder at blande sig, når man skal foretage en anholdelse,« siger han og betegner chikanen som et problem i vækst.

Avisernes oplag: nedad, nedad, nedad…

De Obsolete Mediers død synes uafvendelig.

I mine forældres tid var det et tegn på dannelse, at man holdt mindst een avis. Det var dengang man regnede med at få en nogenlunde sober og – så vidt mulig – neutral orientering om stort og småt. Jeg har også ladet mig fortælle, at der i forne tider fandtes visse normer for reportage, som en ordentlig journalist søgte at leve op til. Det var dengang. Nu er indholdet i aviserne – for slet ikke at tale om TV – en fornærmelse mod folks intelligens. Det afspejler sig i oplagstallene:

Her på det sidste, er aviserne blevet så desperate, at de forsøger at få betaling for deres internet-udgaver. Den er der næppe mange, der hopper på. Men her møder de så det problem, at folk dels kan få de samme nyheder gratis på f.eks. det skattebetalte DanMarx Radio, dels på udenlandske netaviser. På den måde udkonkurrerer staten aviserne. Men har man hørt aviserne slå på tromme for, at også DanMarx Radio kunne opkræve betaling for indholdet? – Nej vel. For så kunne man afskaffe tvangslicensen og lade agitproppen klare sig i lige konkurrence med alle andre medier. Utænkeligt.

Den dag et at vore såkaldte ‘borgerlige’ partier i deres program har et punkt der hedder privatisering af DanMarx Radio, vil jeg alvorligt overvje igen at stemme ved valgene.

Indtil da kan mit nyhedsbehov dækkes via seriøse – d.v.s. udenlandske – medier. Det kulturelle og almene stof om hvadsomhelst er i forvejen langt bedre dækket ind via blogosfæren.

Imens kan vi glæde os over den tiltagende fornuft i befolkningen. Tallene her ved siden af bekræfter dette til fulde.

Og er aviserne endelig så desperate, kan de vel bare henvende sig i den Saudi-Barbariske Ambassade med en stak prøveaviser fra de sidste ti  år. Så vil sorg være til glæde vendt og oplagene stige til himmels – selv om ingen længere gider læse dem. Men de kan vel fortsat bruges til at pakke fisk ind i…

Er der nogen af vore læsere, der kan give en forklaring på at det ikke kan findes blot et eneste seriøst dagblad i dette land? – For mig at se, skulle markedet være rigeligt. Folk er jo almindeligvis fornuftige. Som tallene viser.

‘Pølletiken-segmentet’: muslimer er fjolser!

Tre ‘eksperter’ fra de kaglende klasser udsætter vore muslimer for hån, spot og latterliggørelse.

Det vil ingen ende tage. Først forklarede selveste Zenia i Samarbejds-Politiken, at ytringsfriheden ikke er truet af muslimerne, hvormed hun altså lader dem forstå, at når en rigti, rigti, rigti from af slagsen end ikke kan ramme Lars Hedegaard med en pistol på en halv meters afstand, så er der ingen grund til at bekymre sig for ytringsfrihed. Hvormed hun altså – indirekte ganske vist – påstår, at de er nogle fummelfingrede, uduelige klamphuggere som ikke kan slå en pind i en lort uden at ødelægge begge dele.

I dag kan man så i samme das-blad læse tre ærværdige professorer ved navn Niels Barfoed, Erik A. Nielsen og Per Øhrgaard  med det  næste udfald mod vore kære muslimer. De kan oplyse os, de uvidende masser, om at muslimerne på ingen måde pønser på at gribe magten når de er mange nok: det fremstilles, som om nationens sikkerhed og velfærd står og falder med ytringsfrihed. Når sandheden er, at dens eksistens eller fjernelse ikke har nogen reel praktisk betydning. Det muslimske mindretal i Danmark pønser ikke på voldelig magtovertagelse, men på endnu bedre integration. Det er dets problem, som det er vores, at unge rodløse mennesker, dér som i andre miljøer, i det hele taget er til fals for udnyttere. - Tableau!

Hvormed de tre ‘eksperter’ atså påstår, at vore ellers så flinke muslimer ikke kan deres koran, ikke har læst den, eller – hvad der er allerværst – ikke retter sig efter den. Samme koran er jo ellers tydelig nok på det område – ja, selv vi dumme danskere med vore indskrænkede åndsevner kan uden mindste besvær tyde budskabet. Det kan muslimerne altså ikke, ifølge professoralt dekret. Med andre ord – faktisk Egon Olsens – så er danske muslimer nogle hundehoveder, hængerøve, fæhoveder, lusede amatører, slapsvanse,  elendige klamphuggere, skidesprællere, narrehatte, talentløse skiderikker, impotente grødbønder, småbørnspædagoger, socialdemokrater, sølle skvat,  tøffeldyr, bovlamme bidesild,  pjok og  pudseklude -  som man altså ikke kan betro en koran uden at de forveksler den med Grundloven.

Vi går naturligvis ud fra, at såvel Zenia som de tre professorale ‘eksperter’ allerede er afhentet af Gestampo og buret forsvarligt inde. Men dermed er der kun tyndet lidt ud i ‘eksperternes’ skare, thi i morgen aften vil Samarbejds-Politikens elektriske udgave, DanMarx Radio,  forklare den undrende nation, at godt nok pønser muslimerne ikke på noget – intet som helst, overhovedet ikke – men det er der så sandelig andre, der gør. Man vil nemlig afdække, hvordan Danmark spiller en central rolle i et internationalt netværk af ekstreme anti-islamgrupper. Den norske massemorder Anders Breivik var stærkt inspireret af disse anti-islamgrupper, og udviklingen bekymrer politiet. Dokumentaren følger, hvordan grupperne netop nu styrker deres internationale netværk.

Næh….ser man det! – Så nu glæder vi os til at se hvem det nu kan være?…. Men mon ikke man blot dykker ned i DDR’s eget hyttefad med ‘eksperter’ og hiver the usual suspects op til genbrug – såsom René Karpantschoff, Monika Margrethe S. Hansen, Jørgen Bæk Simonsen, Rune Engelbreth, H.J. Bonnichsen og – hvis det går højt – professor Tribini? -  De vil utvivlsomt kunne afsløre hvorledes denne Anders Breivik i virkeligheden udførte sit massemord på opdrag af  dissehersens fæle, højre-radikale, ekstremistiske ytringsfrihedsfanatikere og grimme, stygge tastaturkrigere med deres væmmelige blogs… Samt naturligvis de træske, træske jøder. Og selv om vi ikke er jøder kan vi godt – hvis vi er rigti, rigti, rigti heldige -  komme vi i fjernsynet i morgen! – Jeg tager i hvert fald en sixpack Ærø Dark Ale med over til naboen og hans TV-apparat, så kan vi da få os et hjerteligt grin…

En australier , der har fattet det

For nylig fik den “kontroversielle” Geert Wilders endelig visa til Australien

Wilders var tidligere blevet nægtet visa !

Videon viser, hvor tåbeligt visa-regler administreres down under.

Et demokratisk valgt parlamentsmedlem fra et vestligt demokrati nægtes først adgang
og mødes anden gang af de sædvanlige demokratiske analfabeter,

mens en antisemitisk muslimsk præst får – selvfølgelig -
visa første gang uden problemer eller protester

Taget herfra

RACISME!!! (skriger Samarbejds-Politiken)

Das-bladet vil nu have Trykkefrihedsselskabet dømt for diskrimination…

Vi orker det næsten ikke… man kan også få for megen idioti, stupiditet og galskab i løbet af få dage. Vi har omtalt das-bladets gåen-amok-kampagne HER, HER og HER, så her er dets sidste anfald af rablende vanvid i korthed: man har opstøvet nogle “eksperter” udi racisme og den slags, og så fået dem til at hidse den stakkels, stakkels, forfulgte, undertrykte, forsmåede og diskriminerede fromme muslim, JIHAD TAHA – som har skaffet sig skydevåben ved at melde sig til Hjemmeværnet og desuden beundrer massemorderen Ernesto “Che” Guevara – op til at ville slæbe ‘Lars Hedegaard & Co.’ for retten. >>Suk<< … hvis man har solide lattermuskler kan man selv læse idioternes udflod HER.

Ellers kan man gå i seng i tryg overbevisning om, at det slet ikke er islam, der truer ytringsfriheden her i landet. Det siger Zenia selv. Og skulle man alligevel glemme det, så kan man klikke på billedet her ved siden af for at få det opi fuld størrelse. Det er et skærmdump fra das-bladet itself. Print det ud, klip det ud og hæng det over sengegærdet ved siden af broderiet med “Skal jeg end vandre i Dødsskyggens Dal, jeg frygter ej ondt; thi Politiken er med mig, dens Kæphest og Massagestav er min Trøst.“….

Perversifaxe.

Om at satse hele butikken på en dødssyg krikke …

Siden det fejlslagne forsøg på at myrde Lars Hedegaard har das-bladet Samarbejds-Politiken ført en intensiv smædekampagne mod ham i almindelighed og Trykkefrihedsselskabet i særdeleshed. Hvor absurd det end forekommer logisk tænkende mennesker, så tager kampagnen udgangspunkt i det forhold, at Trykkefrihedsselskabet har afvist at lade en from muslim deltage i et møde, som i dag afholdes på Christianborg. Denne muslim – som tilfældigvis også hedder Jihad til fornavn – har oplyst, at han beundrer massemorderen Che Guevara og via en indmeldelse i Hjemmeværnet har skaffet sig skydevåben – antagelig inspireret af Rune Engelbreth’s opfordring i bladet “Faklen”. Kvintessensen af bladets kampagne er altså, at nu er Samarbejds-Politiken pludselig konverteret til ihærdig forsvarer for såvel Hjemmeværnet som ytringsfriheden.

Vi har efter ringe evne forsøgt at dække denne surrealistiske opvisning i omvendt logik HER.  Hvilket har fået en trofast kommentator – Menig 442 – til at reflektere over sagen: “På Politikens redaktion må de åbenbart have en tyrkertro på, at denne gang vinder den hest, hvorpå de satser hele deres eksistens.” – Vi synes Menig 442 fortjener en redaktionel tilføjelse:

Das-bladet Samarbejds-Politikens pludselige forsvar for ytringsfriheden betyder på ingen måde, at bladet har skiftet den hest, hvorpå de satser hele deres eksistens. Det er blot en afværge-manøvre, en let gennemskuelig damage control i bedste taqiiya-stil. Hesten er stadig den samme som altid, nemlig en kæphest med to hoveder. Lad os betragte den ud fra en veterinær synsvinkel:

Det ene hovede er politisk. Det er besat af een eneste tvangstanke, totalitarismen. Uanset hvad og hvilken. Denne del af hesten møder af og til forhindrer på skoleridtet. Først satsede den på nazismen, men det gik ikke så godt. Så anammede den kommunismen. Det gik heller ikke så godt. Men hvor kødet er skøbeligt er ånden redebon, så da man fra hjørnekontoret kunne se islams tropper nede på Råddenhuspladsen, satte man påny sporerne i øget. Så her har man på ingen måde skiftet hest, men satser fortsat hele butikken på diverse opkog af fascismen.

Det andet hovede sidder på pikken. Man behøver ikke at se stort mere end overskrifterne i das-bladet for at blive overbevist. Henved halvdelen af tryksværten anvendes til emner om diverse kønsorganer, øvrige legemsåbninger, sammes afsondringer samt hvad alle mulige – og umulige – huller kan bruges til. Lige fra den ene ende – æderi – til den anden – afføring. Og alt tænkelig – og navnlig utænkeligt – derimellem. Med andre ord: das-bladet er besat af det man i gamle dage kaldte perversitet. Så ej heller her har man skiftet hest. Vi kan jo kalde den Perversifaxe…

At skifte hest ville være selvmord for Samarbejds-Politiken. Hesten med de to hoveder ville ikke engang kunne bruges til oksehak eller sæbekogning, dersom man skilte det ene fra det andet. Man ville simpelthen miste sit publikum – det som vi her på bloggen benævner  Den Kaglende Klasse,  Systemet Politiken eller blot Segmentet. Forklaringen er enkelt: nazismens, kommunismens og islams optagethed af det sexuelle. Men hvor kommunismen ikke havde helt den samme tiltræking på segmentet – den var lidt for kedelig med traktorpiger, stramtandede guvernante- og kommissærtyper, og ikke særlig bøssevenlig – så forholder det sig unægtelig anderledes med nazismens og islams tiltrækningskraft på segmentet.

Her lades ingen fantasi ubeskrevet. Enhver form for -fili dyrkes intenst. Fra nazimens hang til uniformer, læder, sadisme, pisk og prygl – som åbenbart især tiltaler det homofile sub-segment – til islams forkærlighed for halshugninger, amputationer, voldtægt og kønslemlæstelser af småpiger, bøsssehængninger, steninger, offentlige piskninger, syrevansiring af kvinder, jødehad og enhver form for vold i det hele taget. I Samarbejds-Politiken kan læserne formelig svælge i homofili, coprofili, urinofili, nekrofili, spermofili, zoofili, pædofili, incest, fetichisme, stampisme, ekshibitionisme, sado-masochisme, udflods-fili og [indsæt selv]-fili ad libitum et infinitum.

Derfor har Menig 442 ret. Man satser på den samme, gamle tohovede kæphest. Samarbejds-Politikens islamofili er en tyrkertro. Og så kan man iøvrigt se, hvad der sker, når man lukker muslimer ind til en debat …

Lars Hedegaard vil sagsøge svenske medier for bagvaskelse

Jeg har ikke kunnet finde noget om det i danske aviser

Rigtig mange svenske MSM havde meget travlt med at svine Heedegaard til som islamfjendsk (det lyder jo meget værre en islamkritisk eller islamrealistisk) og nævnte bl.a. at han var dømt for racisme i anden restsinstans.

Kun et fåtal fortalte at han blev totalt frikendt for disse tåbelige anklaget ved højesteret.

Og det vil Lars ikke finde sig i.

Vi kan kun ønske ham held og lykke.

Læs mere om det her og her

Bandeleder på tålt ophold koster 19.000 kr om dagen

Lederen af indvandrergruppen Den Internationale Klub mandsopdækkes af to vagter i Center Sandholm til 19.000 kr om dagen

Der er ingen som skal sige at regeringen ikke er villig til at investere penge i akut-job ordningen!!

Læs mere på her

Gøres vagtordningen permanent, vil den koste knap syv millioner på årsbasis, skriver avisen.

Hadet i Pilestræde

“Tantens”  ansvarhavende tante, Madam Knudsen, vil have et Internet-politi.

I dagens ledeste leder hedder det indledningsvist: “Det er passende lige nu at tale om ytringsfrihed og had. Det givne emne er selvfølgelig attentatforsøget på islamkritikeren Lars Hedegaard, som heldigvis (læs: desværre – red.) mislykkedes. Nu flere dage efter kender vi stadig ikke gerningsmand og motiv til den skræmmende begivenhed, der tilsyneladende endnu engang skal sætte diskussionen om ytringsfrihed på dagsordenen i Danmark og for den sags skyld Sverige med, hvor Hedegaard sammen med andre meningsfæller har påbegyndt udgivelsen af en avis for at understrege islam-debattens nødvendighed. Hedegaard klager over manglende opbakning hos politikere og medier til kampen for ytringsfriheden. Det har han ingen som helst grund til.“

Herefter følger en længere svada om noget fjæsbogs-fnidder-fnadder om en kludekræmmer og nogle teenageres mobberi, som har sat kuvøsefolket hinsidan på den anden ende. Og som i Absurdistan, således også i Mohammedanmark, hvis det står til madammen i Pilestræde:

” Vi har ikke en politimæssig overvågning og en politimæssig opfølgning på had kriminalitet på nettet. Det er fint, at der er fokus på børne- og unge-mobning på nettet, men der finder også grænseoverskridende debatindlæg, dødstrusler og brud på privatlivets fred sted i voksen-debatter. Den svenske justitsminister og den svenske generaldirektør for Datainspektionen  vil nu se på sagen. Men det er svært, for ikke mange dømmes for hadefulde angreb på nettet.. Det er svært, fordi dataserverne står i udlandet og f.eks. Facebook er ikke særligt tilbøjelig til at udlevere IP-adresser eller andet, som kan føre til afsløringen af en gerningsmand. Lovgivningen om krænkelser og injurier er skrevet i en anden tid, som den svenske justitsminister siger. Det gælder også lovningen i Danmark. Det må de Facebook-glade danske politikere gøre noget ved. Inden vi får en tilsvarende sag i Danmark.”

Nåda,da…. men slå nu kuns koldt vandt i blodet. Det er selvfølgelig de tusindvis af Jihad-sider, halshugningsvideo’er og trusselbreve med “fuck you”, “jaj knipper din mor”, “du ska dø,svin”  o.s..v. som den kære tante tænker på – mon ikke?

OPFØLGNING:

Jeg har gravet lidt i den sag som har fået madam Knudsen til at fare i blækhuset. Som sagt drejer det sig om noget mobberi på Fjæsbog. En ung dame blev harm over, at hosekræmmeren H&M solgte T-shirts med et billede af en ‘rapper’ ved navn Tupac. Han blev skudt for en del år siden og er altså ‘martyr’ og desårsag uhyre populær hos kulturberigerne. Men han var altså også voldtægtsforbryder. Hvilket den unge dame så gjorde hosekræmmeren opmærksom på – på dennes hjemmeside. Med det resultat, at hun nu er oppe på flere tusinde mails med de samme budskaber, som vi andre kender så godt: dø, din so! – Jaj knipper din mor (som er død)! – Skyd dig selv! – Jeg kommer og voldtager dig! – Vi ved hvor du bor! – o.s.v., o.s.v….. – - – Den slags er hverdag for os. Men da madam Knudsen er – om jeg så må sige – østligt orienteret, har hun først nu opdaget kulturberigernes raffinerede og elegante sprogbrug. Og løsningen er altså – stadig ifølge madam Knudsen – at censurere Internettet. For så kan de kære kulturberigere jo ikke blive så fornærmede, at de kan finde på at skyde nogen … vel?

(Bemærk  hvorledes man i videoen omhyggeligt pixellerer kulturberigerne – mens den unge dames kontrafej står ret så tydeligt at skue…lige i kikkertsigtet.)

Det officielle, danske jødehad.

Dine skattekroner i arbejde  (Arbeit macht Frei) :  Det danske Udenrigsministerium finansierer antisemitisme.

Ikke at noget efterhånden overrasker os længere. Med Villy ‘kauft-nicht-bei-Juden’ Søvndal fra regeringspartiet Waffen-SF som udenrigsminister, Mogens Lykketoft som formand for Folketinget og den seneste tids mere eller mindre officielle henstillinger til danske statsborgere af jødisk herkomst om at holde sig borte fra bestemte bydele, ikke vise deres tros kendemærker og ikke sende deres børn i Folkeskolen, er klokken nok faldet i slag. Hvis jeg var jøde, ville jeg begynde at pakke mine nelliker. Det gør jeg ikke, for jeg er ikke jøde, men en meget, meget vred sonder-jude af ældgammel dansk æt fra de gamle hertugdømmer, som nu skammer sig over at kalde sig dansk. Så jeg bliver og vil give mit bidrag til at vaske skammen af…

Og rygterne – nej, kendsgerningerne – om den danske elites antisemitisme er nu nået verden rundt. Den britiske forfatter Douglas Murray kan i The Gatestone Institute forklare den civiliserede verden – hvortil Danmark næppe længere kan regnes – at vi, alle danske skatteborgere, via noget der hedder  “Representative Office of Denmark” under Udenrigsminsteriet betaler et tidsskrift hvori det hedder:

“Jøder er utrættelige i deres iver for at skjule sandheden. De er dødens afkom, og for fejge til at møde fjenden ansigt til ansigt. De bæver af frygt og angst hvis deres fæstninger angribes og deres hjerter fyldes af skræk og rædsel når en raket flyver hen over deres hoveder. Det skyldes, at Allah har slået frygt i deres hjerter og befalet, at de skal lide ydmygelse og foragt indtil dommens dag. Jøder skaber splid og splittelse overalt hvor de bor, og derfor er de blevet et udskud overalt i verden og ingen i hele verden respekterer dem. Resultatet er, at jødernes liv består af krig og vold. På grund af deres fjendtlighed og ondskaben i deres hjerter, for deres komplotter og planer mod andre nationer er jøderne altid blevet besejret og føler sig undertrykt i de lande, hvori de lever. Men de lande ved ganske præcist, at jøderne er roden til alle verdens konflikter, uanset hvor.“

Kickstarten virker

Antallet af asylansøgere i 2012 er det højeste i ti år. Nye tal fra januar viser, at tendensen fortsætter.

JP: Flere og flere banker på Danmarks dør. I januar søgte 727 personer om at få asyl, og det er det højeste antal for en enkelt måned i fem år.

I alt søgte 6.141 udlændinge asyl sidste år, og det er det største antal i 10 år. Samtidig er det 61 procent flere end år 2011.

Festtaler efter attentatet

“Dengang ej…” sagde Tordenskjold … øh … Hedegaard, og steg op fra den grav, de kaglende klasser havde gravet ham.

Lars Hedegaard i Sappho: “Jeg har de seneste dage været genstand for en del presseomtale, og det er måske på sin plads, at jeg selv fortæller, hvordan jeg har oplevet reaktionerne på mordforsøget uden for min bopæl på Frederiksberg den 5. februar. Især fordi jeg gerne vil foregribe mytedannelser. Først og fremmest den myte, at jeg efter skudepisoden skulle være blevet ombølget af mediernes og politikernes udelte sympati, og at alle nu samles i et stålfast forsvar for ytringsfriheden.

Altså noget i retning af det opråb, man dagen efter kunne læse i en redaktionel kommentar i Politiken. Det jeg havde været ude for, skrev chefredaktør Bo Lidegaard, ”kalder på hele samfundets øjeblikkelige, ubetingede og automatiske solidaritet”. Det er i hvert fald et fremskridt sammenlignet med dengang i 2011, da Politiken-skribenten Anita Bay Bundegaard i et hollandsk fjernsynsprogram forlangte, at staten skulle retsforfølge ”farlige meninger” – heriblandt mine meninger. Eller dengang Bo Lidegaards forgænger på chefredaktørposten, Tøger Seidenfaden, krøb rundt i sølet for 100.000 påståede efterkommere efter en profet, der muligvis har levet i 600-tallet.

Det er i øvrigt så som så med Politikens egen solidaritet. Redaktør Lidegaards leder på forsiden starter med at udtrykke sin glæde over, at jeg ikke er død, men går hurtigt over til at forklare, hvilket usselt kryb jeg er – med alle mine ”forvrøvlede, hadefulde og fornedrende udtalelser om muslimer i Danmark”. Hvis avisen havde interesseret sig for hvad jeg har sagt og skrevet, ville den vide, at jeg næsten aldrig har udtalt mig om muslimer – og i hvert fald aldrig specifikt om dem, der bor i Danmark – men at mit ærende har været at beskrive og kritisere islam. Muslimer er, mener jeg, ofre for en syg politisk ideologi, der mere ligner nazisme og kommunisme end den ligner religion.”

Læs det hele ovre på Sappho.

Er kassen ved at være tom?

I dag kom det frem at regeringen vil halvere manges sygedagpengeperiode…

og samtidig at RAF styret har hævet skattetrykket med knap 4 mia. kr.

Men fortvivl ikke – så kan der blive råd til nogle flere muslimer.  Forarbejdet er lavet!!!

Det er jo ikke helt gratis at være hele verdens socialkontor.

 

Enhedshitlisten

“To find, or not to find, that is the question…”

Politiet og PET har et problem – eller rettere et uløseligt dilemma. Vi har selv den dybeste respekt for den menige, efterforskende politimand og vi tvivler ikke et øjeblik på at der på det plan udfoldes alle bestræbelser på at finde Lars Hedegaards attentatmand. At det ikke er lykkedes endnu, kan have mange årsager. Umiddelbart studser man over, at hverken den røde jakke eller pistolen er fundet, hvilket kan tyde på at begge dele stadig er i hans besiddelse. I så fald er der nogen, der ved noget, men holder oplysningerne tilbage. Og da vort postbud er som sunket i jorden, er det nærliggende at tro at disse ‘nogen’ også holder hånden over ham. Formentlig i et område, hvor man ikke er særligt snakkesalige hvad angår samtaler med politiet.

Og heri består problemet. Findes manden ikke, vil offentligheden ræsonnere at han har ‘fået asyl’ i en af de bydele som ikke længere er under statens kontrol, for eksempel Nørrebro, Tinghøj, Mjølnerparken eller lignende zones urbaine sensibles. Hvilket ikke er fremmende for almenhedens syn på det multikulturelle eksperiment som politikerne udfører på vort land.

Men hvad nu, hvis man virkelig pågriber manden? – I så fald står politiledelsen med et endnu mere prekært problem. I vort land når man ikke til tops i det offentlige hierarki uden at have den røde partibog i ulastelig orden. Hvilket betyder, at også politiets øverste ledelse – på trods af Peter-princippet – har politisk tæft. Som enhver anden kan også de indse, at fummelfingrede muslimer – såsom øksemanden Mohamed Gele, lokumsbomberen Lors Dukajev eller vort bælgøjede postbud – ikke hører til de kvikkeste af slagsen, og således må have en eller flere ‘styringsofficerer’ højere oppe i ‘milieuet’. Men uanset kvikhedsgraden her, så hører rettroende muslimer næppe til den kreds, der involverer sig dybest i den pågående, intellektuelle kulturkamp og dermed er i stand til at skelne skæg fra snot …og dermed udpege de mest relevante mål.

Lad gå med, at de – når det går højt – kan bogstavere sig gennem Samarbejds-Politikens ubehjælpsomme og infantile dansk, men derfra og så til at kunne fatte en brik af Lars Hedegaards raffinerede, elegante og sylespidse pen er der immervæk et stykke. Et stykke så langt, at vi må lede højere op efter ‘styringsofficeren’ – the point man. Eller the point men/women. Nemlig personer, som enten har et personligt had til Lars Hedegaard og/eller grant har skuet hans farlighed for deres mutikulturelle eksperiment. Og hvem kan det mon tænkes at være?

Tjah, ovre på Uriasposten kan man få et indblik i venstrefløjens målanalyse og -udpegning. Her fører man lister med navne, fotos og adresser på politiske modstandere. Nogle af dise lister er ganske vist utroligt fejlbehæftede, da de føres af endog meget sindsforvirrede personer, som f.eks. Monica Margrethe S.Hansen – men andre er det ikke. Eksempelvis det såkaldte ‘Researchkollektivet Redox’ – som har lister over ca. 3.000 unerwünschte Elementen. Herfra kan navne og adresser udpeges og frit tilflyde ikke alene fummelfingrede og bælgøjede amatørjihadister, men også egentlige, organiserede bøllekorps som Enhedslistens AFAtiske Sturm-Abteilung. Et parti, som er regeringens parlamentariske grundlag, og hvis hensigt er at omstyrte demokratiet med voldelige midler, om nødvendigt.

Og heri består politiledelsen problem. Fanges manden, så kan han finde på at snakke. Og så fanger bordet. Og det skulle jo nødigt hedde sig, at politiet bringer den hellige, almindelige venstrefløj i fedtefadet…vel? – Så moské er det mest praktisk at skyde ham ned on sight…

Led, ledere, avisledere…

Dansk presse “slår ring om Hedegaard” -  som rebet støtter den hængte…

Efter gårsdagens mislykkede forsøg på at henrette Lars Hedegaard er dagens avisledere et sandt orgie af forstillelse, skinhellighed og hykleri. Og når vi skrive mislykket, er det med velberåd hu, for – som mediedarling H.J. Bonnichsen udtrykte det – lykkedes attentatet desværre ikke. Dette “freudian slip” rettede han omgående til heldigvis, men det burde han ikke have gjort, for ærlighed varer længst. Hans oprindelige udgave var nemlig fuldt ud dækkende for de kaglende klassers indstilling til samme Lars Hedegaard. Bonnichsens uærlighed har imidlertid smittet samtlige avisers lederskribenter, så i dag kan man i das-bladet Samarbejds-Politiken læse, at “Danske aviser slår ring om Hedegaard efter mordforsøg“. En smagsprøve: “den samlede presse står bag den 70-årige debattør, efter han i går formiddags overlevede et drabsforsøg ved sin bopæl i København. Hjørnestenen i det danske samfund er ytringsfrihed, og den skal forsvares, mener dagbladene.” Eller hvad med denne her fra Jyllands-Posten: ” Hjørnestenen i det danske samfund er ytringsfrihed, og den skal forsvares.”

Jamen, det står der gudhjælpeos! – Her på bloggen er vi vant til lidt af hvert, og selv om vi derfor har maver af kromvanadiumstål, har vi efter den omgang måttet tilbringe meget af morgenen med at råbe til Ulrik i den store pocelænstelefon ude i svinestien. Vi råbte: kan de krampyliske lederskribenter dog for Fanden i fænghullet  ikke – bare en eneste gang – være ærlige og skrive hvad de mener? … Det kan de altså ikke, så derfor har vi påtaget os den utaknemmelige opgave at skrive den leder, som de allesammen forsømte:

“Attentatet på den kontroversielle højrekstremist Lars Hedegaard lykkedes ikke. Havde det været tilfældet, ville det have sat såvel PET som samtlige muslimer i Danmark i et dårligt lys. Og lad os understrege, at gerningsmandens evt. etnicitet, religiøse og politiske baggrund er helt irrelelvant i denne sag. Det drejer sig jo om et enkeltstående tilfælde. Men også vi påtager os vor del af ansvaret og spørgsmålet som vi alle må stille os lyder ganske enkelt: hvordan sikrer vi os mod gentagelser?

Her nytter det ikke at komme med flere forslag om øget indsats fra PET, flere overvågningskamaraer og mistænkeliggørelse af en vis befolkningsgruppe. Man må gribe nælden om dens rod og rykke den op. Og roden hedder den ubegrænsede, uhæmmede og umodererede adgang til at ytre sig uden for de etablerede medier – uanset ytringernes indhold og forfattere. En betænkelig udvikling, som navnlig har taget overhånd efter at internettet er blevet hvermands eje. Dette internet kunne passende tage eksempel i dansk presse, som – i al beskedenhed – har været forgangsmænd med hensyn til at moderere læsernes kommentarerer og udelukkke folk som Hedegaard fra spalterne. Bevares, vi fejler af og til, men når det kan lade sig gøre i Sverige, er opgaven ikke uløselig. Vi må derfor opfordre de politiske partier til efterleve internationale konventioner – især de nye regler fra EU. Ifølge disse skal det fremover kun være muligt at have adgang til internettet såfremt man er behørigt registreret, kontrolleret og overvåget af et fælles, centralt organ med passende beføjelser. Kun derved kan fremtidige Hedegaard-tilfælde forebygges.”

Ovenstående fælles-leder er til fri afbenyttelse. Så kan lederskribenterne holde fri i morgen.

Taqiyya tankegangen i praksis

Inspireret af den tidligere tråd om Taqiyya, føler jeg at det er på tide at genoptrykke “Masterplanen”

Indtaster man ordet “Taqiyya” (der findes hvis flere stavemåder) i søgefunktionen til højre, så får læseren utallige henvisninger til ældre indlæg med eksempler på taqiyya i praksis og forklaringer på ordets betydning.

Når man har forstået ordets betydning, så vil man også ofte være i stand til at kunne “afkode” muslimers “taqiyya-udtalelser”, og måske også forstå tankegangen bag dem.

Hvis man skal være rigtig “ekspert” på området, så må man dog også vide hvordan muslimer forstår at videreføre “taqiyya-tankegangen”, mens de bor i de “vantros” områder.

Det har vi faktisk skrevet om tidligere her på bloggen.

Som vel nok det bedste eksempel er “Masterplanen“, som vi bragte for nu mere end 5 år siden. Af hensyn til nye læsere, syntes jeg at indlægget fortjener at blive “genoptrykt”

Hodja skrev dengang:
En af Uriaspostens læsere forklarer klart og tydeligt, hvordan islamiseringen indføres skridt for skridt.

    1: Vælg et quasireligiøst humanistisk indstillet parti.

    2: Giv dig ud for at være en demokratisk indstillet, moderat muslimsk medborger.

    3: Bare sig at du ikke er tilhænger af sharialovgivning som højeste lov og at du er imod dødsstraf, minoritetskrænkelse, national identitet og ulighed. Argumentér endvidere for at islam er op til fri fortolkning ligesom bibelen og at der derfor ikke findes “een sand islam”. Nævn derfor endelig ikke dens format af helt bokstavelig kommandomanual som defineret igennem dateringskriteriet der gang på gang, utvetydigt befaler drab på anerledes tænkende. Det ødelægger bare illusionen om fortolkningsfleksibiliteten.

    4: Argumentér for at islam er “fredens religion” og brug ugyldiggjorte (af koranen- og hadith selv) koranvers til at understøtte postulatet og kryds fingre for at de ikke kender til dateringskriteriet i islam der netop annullerer alle modstridende, tolerante og tidlige verdslige koranvers i forhold til det senest daterede og dermed endegyldige “sværdets vers” hvilket teoretisk set udelukker muligheden for en “moderat islam”.

    5: Brug venstrefløjens moralrelativistiske idioti imod dem selv. Eksempel: Mænd og kvinder er lige i islam, det er bare en anden form for lighed. Den virker hver gang, de er rummelige. Langt de fleste af dem beskytter islam uden at have læst så meget som een eneste strofe i koranen. Benyt det, hold de vantro i mørket.

    6: Argumentér for at Jihad ikke handler om krig imod anerledes tænkende, men udelukkende om en muslims indre kamp. Venstrefløjen er selv underlagt akut selvhad og er proppet til randen med indre konflikter. Dhimmierne vil forstå dig halvt ihjel.

    7: Smør tykt på og husk at smide masser af links til statistikker, artikler og politiserende marxistisk institutionaliserede multikulturelle “islamforskere” der understøtter dit bedrag.

    8: Kør på offerrollen og styr dem indirekte og sindrigt igennem den. De føler sig altid skyldige som bare fanden og vil altid irrationelt lede efter årsager til at give “os selv” skylden for selv de mest åndssvage ting, ting der ikke har et klap med vesten at gøre. Brug det! Skriv så marginaliseret og uskyldigt som muligt. De er offerrolle-manikere og har ingen politisk sag uden ofre. Venstrefløjen er 100% intellektuelt androgyniseret og der kan igennem dette opdyrkes en overbeskyttende og bundnaiv moderskabsfølelse der vil være dit skjold imod dem der kender din religion og derfor ikke stoler på dig. Spil dem ud imod hinanden så behøver du ikke engang argumentere din egen sag da du er jo et stakkels offer for “de onde danskere”. Lad den evigt voksenopdragende “mor” ordne paragrafferne for dig.

    Man skal jo stække ondskaben!

    9. Snak med bævrende offerstemme når du debatterer. Du er jo helt uskyldigt forfulgt og kritikken af din religion er ren blasfemi, totalt ufortjent og helt uforståelig.

    10: Sidestil islamskeptikerne med nazistiske jødehadere. De har stadig ikke fattet at det er islam der i realiteten er europa’s nye naziproblem. Brug derfor 2. verdenskrig flittigt som reference (den rammer også lige i venstrefløjens masochistiske selvstraffermentalitet) Bring altid Hitler på banen og associér de mennesker der uenige med dig, med ham. Så er du “det bedre menneske”.

    11: Tal multikulturalismens og kulturrelativismens sag sammen med dem. Det skaber den tolerance og det intellektuelle råderum vi skal bruge, demografien klarer resten i løbet af 5-6 generationer. Vi er kritisk afhængige af den multikulturelle strategi for at få skabt den plads vi skal bruge og vi kan altid senere afvikle den igen igennem jihad når vi selv har fået magt som vi har agt. Vi tog også røven på dem i Iran i 79′ og de er ikke kvikke nok til ikke at gentage fortidens fejl.

    12: Dæk dig ind under “racisme mærkatet” når du møder modstand. Venstrefløjen har udviddet den eksisterende definition af ordet racisme til også at handle om alt muligt andet end race udelukkende for din skyld således at de konsekvent kan bruge “2. verdenskrigskortet” imod alle de mennesker der er skeptiske overfor det påståede gode ved islamiseringen af europa. De har stadig ikke fattet at nutidens nazipotentiale ligger i islam, da de konsekvent stirrer sig blinde på den nationalsolidariske, ikke-nazistiske patriot, Pia Kærsgaard. Pia Kærsgaard som jo altid har uret uanset hvor objektivt korrekt det sagte er, alene fordi at det er hende der siger det.

    13: Og husk, oh, gode muslim! Der findes INTET mere uislamisk og diabolsk, dekadent og fordærvet end frisind. Brug deres frisind som et våben imod dem selv.

    14: Aldrig fortælle dine gumbegode partifæller at islam er arabisk ultraborgerlighed båret oppe af en kraftig selvsolidarisk kultur der får Pia Kærsgaard til at ligne vand ved siden af. Det kan skabe nationalsocialistiske associationer der ikke tjener vores sag. Skulle de nævne det alligevel, så kør øjeblikkeligt på offerrollen, så holder de omgående kæft og føler skyld. De gik jo “over stregen”.

    15: Aldrig nævne islams ekstremistisk imperialistiske og ekspansionsivrige natur. De hader imperialisme. Nævner de det selv, så nævn med såret stemme de “kristne’s” forbrydelser og de holder selvskyldigt kæft omgående. I den forbindelse: aldrig nævne at korstogene var et retfærdigt forsøg på GENerobring efter islamisk imperialistisk jihad imod kristent land. De tror stadig fejlagtigt at det var et udslag af uretfærdig kristen-vestlig uprovokeret aggression. Brug det istedet til at forstærke deres civilisationsselvhad. Det gør os stærkere.

    16: Konfronteres du med taqiyya’en, så benyt dig omgående af taqiyya ved at fortælle dem at det udelukkende gælder for Shia muslimer. De ved sikkert ikke at koranen slet ikke arbejder med klassificeringerne Shia- og Sunni muslim og at visse af koranens vers så derfor ikke kun kan være gyldige for den ene af grupperingerne.

    17: Understreg at koranen forbyder drab på uskyldige, men nævn endelig ikke at ikke-muslimer er skyldige i ikke at være muslimer…

    18: Hold dig slavisk til ovenstående og verden er vores! Nederlaget ved Wiens’ porte 9/11 1683 vil være godtgjort og profetens 3. rige vil være en realitet båret frem af deres egen tolerance af vores intolerance og deres egen intolerance af de mennesker der er intolerante overfor vores guddommeliggjorte og derfor ukritisérbare og ufejlbarlige intolerance.

    19: Hva’ sagde de liberale!? “kollektivist-ideologisk narcissistisk ansporet voldspsykose?” Det ved vi ikke hvad er… vi slår det lige op i den eneste faglitterære bog verden rigtigt har brug for – koranen, og står det der ikke, så bare ignorér det og fortsæt!

Indvandringens pris

Journalist og forfatter Tabita Wulff har skrevet følgende læserbrev hos JP

Vi har tidligere omtalt Tabita Wulff i forbindelse med hendes islamkritiske bog “Storm over Europa Islam — fred eller trussel?“, hvor

“Journalist Tabita Wulff har kigget på indvandringen til Danmark fra muslimske lande og afslører, at antallet er mindst dobbelt så højt som de officielle tal.”

Nu til hendes læserbrev som egentlig ikke rummer nogen nyheder. Det er de samme ting, som vi bliver ved med at køre rundt i – af den simple grund at det er så altafgørende for vores lands fremtid.

Overskift: Indvandringens pris

Underoverskrift:  I et læserbrev i JP 26/1, ”Meningsløst regnestykke”, udtrykker integrationsordførerne Liv Holm Andersen (R), Trine Bramsen (S) og Karina Lorentzen (SF) deres forargelse over, at skatteborgerne vil gøre »bestemte udvalgte grupper op i penge«.

De mener ikke, at spørgsmålet om indvandringens pris kan bidrage med noget som helst og ikke forbedre integrationen.

Kan de tre ordførere så forklare, hvorfor f.eks. ældrebyrden gøres op i penge? Sundhedsvæsenet? Politiet? You name it.

Naturligvis skal skatteborgerne have klar besked, og der skal tages hurtig stilling til, om Danmark overhovedet økonomisk magter flere asylansøgere fra ikke-vestlige lande. De tre unge christiansborgkvinder er blottede for politisk format, forståelse for folkestyret og udviser en skræmmende mangel på intellektuel kapacitet.

De dyrker heftigt den massive indvandring fra dysfunktionelle lande med stor repræsentation af analfabeter, der i fremtiden stærkt vil medvirke til et Danmark, der nærmer sig en profil som tabersamfund. Man kan ikke satse så massivt på fattigdomsflygtninge og samtidig tro, at det ikke vil influere på hele det danske samfund i det lange løb. Når pengene slipper op, bliver alle fattigere.

Det påstås, at indvandringens pris er 16,5 mia. kr. Det er nærmere mellem 50-80 mia. kr., og i det beløb er ikke medregnet prisen for »at køre på vejene«, som Liv Holm Andersen, Trine Bramsen og Karina Lorentzen nedladende skriver.

Danskernes økonomiske ofre ved fortsat indvandring fra især arabiske lande skal frem i lyset, og naturligvis skal omkostninger til integration, politi, kriminalforsorg, boliger, skoler herunder den massive særundervisning, bistandshjælp, økonomisk kriminalitet, ødelæggelser, f.eks. brandstiftelse i lokalområder, osv. osv. frem i lyset.

Tallene findes, det er bare at beslutte at offentliggøre dem.

Indvandringens pris vil også sætte os i stand til at afgøre, om vi måske foreløbig skal slå bommen ned for yderligere indvandrere og flygtninge, indtil vi har integreret dem, der nåede ind ad svingdøren, på tilfredsstillende vis.

Som DDR, så NRK.

Agitpropperne DanMarx Radio og Norsk RiksKringkastning har begge deres mas med at forhindre sandheden i at slippe ud af flasken…

Bruce Bawer bor det meste af tiden i Norge, men som amerikaner har han et skarpt øje for humbug. Om den norske udgave af DanMarx Radio, NRK, skriver han i Frontpagemag.com:

“Well, it’s done. I just made the first of my two compulsory yearly payments to NRK – short for Norsk rikskringkasting. In English it calls itself the Norwegian Broadcasting Corporation, but believe me, there’s nothing remotely corporation-like about it. It’s a fully government-owned and government-operated outfit, and its fealty to the Labor Party worldview is reflected in the nickname by which some of its disgruntled viewers refer to it: ARK, or Arbeiderpartiets rikskringkasting – Labor Party Broadcasting.

As of 2013, the semiannual NRK license fee – which, I should perhaps underscore, is something you pay in addition to whatever you might happen to shell out for your cable and/or satellite service – went up to $240.33, for a total of $480.66 per year. (Out of the kindness of their hearts, they divide the amount in two, apparently realizing that for a lot of people this is no small expense.) It’s a tax, of course, but it’s not treated as a tax – which is reflected in the fact that the fee actually includes an eight percent value-added tax. In other words, not only do they charge you a tax on top of your regular income tax to pay for a product that you may never even use – they also tax the tax.

With NRK, as with the BBC, it’s the license fees that pay the bills and keep the enterprise going. And as I’ve complained before (and will complain again), what you’re doing when you cough up this sum is paying to be propagandized. Essentially, that’s what NRK is: a propaganda operation, designed to ensure that when the Norwegian people get their news about the world, it’ll be served up to them with just the right spin, in hopes that it’ll keep them from straying too far from the socialist line they were fed in school. To be sure, ever since 1992, when NRK was finally forced to surrender its TV and radio monopoly, there have been other broadcast news sources in Norway; but old habits are hard to break, and besides, Norwegians have been told all their lives that NRK is the only really serious and truly reliable news source, since, unlike commercial TV channels, which always must look over their shoulders at their advertisers, NRK is undefiled by poisonous capitalistic influences, and is thus able to present them with the pure and unadulterated truth. An amazing number of people actually buy this bull. Dagsrevyen, the national news program that is broadcast every evening at seven, regularly draws around a million viewers in this country of five million.

Still, every once in a while NRK tries to pull something so flagrant in its dishonesty that it actually erupts into something of a scandal. Case in point: the January 12 edition of Dagsrevyen featured an eight-minute story about Mirela Mustata, a Romanian gypsy, or Romani, woman who was in a Norwegian prison after having been convicted of “aggravated human trafficking” in a case involving four children. The clear objective of NRK’s report was to paint Mustata as a victim of cultural prejudice, punished simply for trying to keep her children from starving. To this end, NRK implied that Mustata had done nothing more than put her kids to work selling costume jewelry on the street – which, viewers were instructed, is a harmless, generations-old gypsy tradition. “I did everything I could to take care of my children,” a weeping Mustata said on camera.

En anderledes ekspert

Har vi behov for en Greencard ordning? Er vi nød til at importere udenlandske ”specialister” af forskellig karakter?

Det er noget vi med jævne mellemrum hører fra alle mulige ”eksperter”, ”kommissioner”, ”fonde”, økonomiske ”vismænd” og så selvfølge også fra de politikere som påtvinger os en meget uønsket indvandring.

Vi skal helst tro på det de siger, og glemme alt om alle de gange hvor de har taget fejl. Hvor mange af dem var i sin tid ikke overordentlig begejstrede for Euroen og kom med alle mulige dommedagsprofetier om hvad der ville ske, såfremt vi vovede at stemme nej? Man kunne også tag den nuværende økonomiske krise – kun ganske få forudså den komme, og da krisen så kom troede de at den hurtig var overstået…

Det kunne der nævnes mange flere eksempler på, men lad mig i stedet præsentere et eksempel på det modsatte: Professor dr. polit. Jørgen Pedersen.

I sin tid en højt agtet ekspert, som i dag nok må placeres i skammekrogen hos ”højreekstremisterne”. Hvis ikke Jørgen Pedersen var den første kritiker af fremmedkursen fra universitetsverdenen, så var han i hvert fald en af de første. Alene af den grund fortjener hans artiklen Århus stiftstidende d. 17 oktober 1969, at blive lagt online.

Hans anbefaling omkring regulering af indvandringen: Her glemmer han familiesammenføringer! Man skal dog her huske hvornår artiklen er skrevet – dengang var denne endnu ikke begyndt, og Jørgen Pedersen har nok ikke kunnet forestille sig hvad der her skulle komme til at udarte sig. Virkeligheden overgår som bekendt altid fantasien…

Her følger den.

En mening

Overskrift: Import af fremmed arbejdskraft

Af professor dr. polit. Jørgen Pedersen

Der har i den sidste tid været talt meget om “import” af fremmed arbejdskraft. Det er et spørgsmål, der har mange aspekter. Lad os se på nogle af dem.

Somme tider siges det, at de vestlige økonomier ikke kan opretholde den “økonomiske vækst” (stigning i bruttonationalproduktet) i det hidtidige tempo uden import af fremmed arbejdskraft. Med misundelse ser man på Schweiz, hvor en tredjedel af arbejdsstyrken er fremmede, og Vesttyskland, der foruden at have modtaget adskillige millioner flygtninge fra de østlige lande har forøget deres arbejdsstyrke med 5-6 procent i form af “gæstearbejdere” fra syd- og sydøsteuropa’s fattige lande.

Lad det være sagt straks, at denne interesse for “væksten” i “nationalprodukt” er fuldstændig absurd i et samfund, der taler om at mennesket skal sættes i centrum. Den var helt logisk for en farao, der ville bygge pyramider, eller i et land, der ønsker at undertrykke den øvrige verden, og derfor skal have flest muligt soldater. Hos os har nationalproduktet ingen betydning i sig selv, hvad det her kommer an på er det enkelte menneskes velfærd, således som det selv forstår denne. Hertil kræves først af alt, at den enkelte har mulighed for at udfolde sine erhvervsmuligheder på lige fod med andre. Hans (eller hendes) mål kan være at skaffe sig størst mulig pengeindtægt eller pengemæssigt udbytte af sit arbejde, men det kan også være noget andet, han stræber efter, mere fritid. Nationalproduktet som helhed har i hvert fald ingen interesse, og ud fra dette synspunkt kan der ikke være tale om “import” af arbejdskraft, medmindre dette kan forøge den enkelte borgers erhvervsmuligheder.

Et andet motiv kan være en følelse af broderskab med menneskeheden i hele verden: De industrialiserede lande (udenfor de kommunistiske diktaturer) har en meget høj grad af materiel velstand, arbejdet er meget produktivt. Det skyldes ikke disse landes rigdom på naturlige ressourcer, men arten af deres kultur: den er “progressiv“, indstillet i på initiativ, forandringer opfindsomhed samt arbejdsdisciplin. Ud fra en broderlig tankegang, bør disse muligheder, kan man sige, stå åbne for den øvrige menneskehed. Derfor bør vi åbne vore grænser for fri indvandring fra de stagnerende, fattige lande, så deres folk, om de ønsker det, kan få fri adgang til disse lande og “integreres“ deri.

Den uhyre og fri indvandring til det amerikanske kontinent, særlig USA, som fandt sted i 19 årh. og indtil 1 Verdenskrig, kunne og blev ofte motiveret på denne måde, selvom der var andre motiver, f.eks. at landet var “underbefolket”, jo flere man blev, des bedre ville den enkelte blive stillet. Men givet er det, at de, der har denne filantropiske følelse, og ønsker den realiseret i større omfang, ikke samtidig kan våge over, at de eksisterende løntariffer overholdes, eller at indvandrerne har en “menneskeværdig bolig”, nogen til at tage sig af dem i tilfælde af sygdom eller til at sørge for at de underholdes i deres fritid. Hvis USA havde påtaget sig sådanne forpligtigelse over for indvandrerne, ville de aldrig være kommet til landet, og USA ville i dag næsten kun være befolket af efterkommerne af plantageejerne i syden samt af de grupper, der for deres religions- og anden friheds skyld eller af ren eventyrlyst indvandrede til den nordvestlige del af landet.

Der er vist ikke mange, der i vore vestlige 1ande er parat til at praktisere vore højt udskregne broderlige følelser for de fattige landes folk på denne måde. Lad os derfor ikke tale mere om denne sag.

Men hvorledes kan man da finde en fornuftig motivering for indførselen af udenlandske arbejdere her til landet? Mit svar herpå er, at en varig tilstrømning af folk fra lande med stærkt afvigende kulturmønster, må være en særdeles betænkelig sag. Det er dog ikke udelukket, at den indfødte befolkning materielt set kan vinde derved. Og det er jo næsten sikkert, at indvandrene vinder, da de jo ellers kunne blive borte. Thi ganske vist kan vi ikke antage, at Danmark er et ,,underbefolket” land i den forstand, at gennemsnitsindtægten vil stige med voksende befolkning. Det modsatte vil nok blive tilfældet – men indvandrerne vil utvivlsomt – selvom løntarifferne for ens arbejde uden hensyn til nationalitet – komme til at udføre det mest primitive og dårligst betalte arbejde således, at de indfødte bliver en slags overklasse. På denne måde kan danskerne opnå en højere gennemsnitsindtægt, selvom gennemsnitsindtægten i landet som helhed er lavere. Det hævdes, at forholdene er således i Schweiz. Men denne materielle fordel må købes med de sociale og politiske ulemper, der følger af dannelsen af et paria-lignende befolkningselement.

Når fagforeningens ledere ser med en vis betænkelighed på indvandringen er det dog snarere forestillingen om, at den vil betyde et pres nedad på lønnen, end erkendelsen af de aspekter, jeg her har nævnt. Det behøver ikke at være udtryk for nogen speciel menneskekærlighed, når de stadig indskærper, at betingelsen må være, at løntarifferne nøje overholdes, at der sikres de udenlandske arbejdere ordentlige boligforhold til billig leje, og at der i det hele taget sørges for dem, på samme måde som for danske arbejdere. At man ved at opstille disse krav der synes så velbegrundet i humanitære hensyn, lægger en kraftig bremse på indvandringen er vel sikker; thi hvis der er noget om den megen snak om de store krav til uddannelse, som det moderne erhvervsliv stiller, så må der være meget få tyrkiske og spanske arbejdere, der kan tjene en dansk tarifmæssig løn. Og de, der kan vil sikkert også kunne tjene en høj løn hjemme.

For mit eget vedkommende tror jeg, at dette er en meget hensigtsmæssig form for begrænsning af indvandringen thi den har den gode egenskab, at den kan fortolkes såvel menneskekærligt som nationalegoistisk.

En endnu bedre regulering af indvandringen ville man dog få, hvis man iagttog følgende regler: 1. Et firma må kun beskæftige udenlandske arbejdere efter tilladelse af myndighederne. 2. Firmaet må forinden de pågældende arbejdere antages, have sikret sig at de har eller kan få en bolig svarende til danske standard. 3. Løntarifferne må overholdes efter ånd og bogstav.

Tilladelse til antagelse af udenlandske arbejdere må kun gives til udførelse af ordrer firmaet har påtaget sig, før der opstod mangel på dansk arbejdskraft, og inden for bestående kapacitet – ikke til udvidelse af den – samt når det drejer sig om specialister i forbindelse med fremstillingen af nye produkter, og når disse ikke kan fremskaffes inden for landets grænser.

Det bør endvidere være en forudsætning, at de pågældende arbejdere kun midlertidig opholder sig her i landet.

Kun under disse forudsætninger kan man sikre sig mod de sociale og politiske konflikter, som efter erfaringerne andet steds bliver følgen af indvandringen. Politiske flygtninge bør undtages fra disse regler.

Navnesanering i Hafniabad

Hodjanerne rækker ‘segmentet’ en hjælpende hånd:

Das-bladet Samarbejds-Politiken forkynder hentrykt: “Den verdensberømte danske forkæmper for homesksuelles rettigheder, Axel Axgil, får nu – to år efter sin død – en plads i København opkaldt efter sig. Det er den nyrenoverede plads på hjørnet af Vester Voldgade, Farvergade og Lavendelstræde ved Københavns Rådhus, der kommer til at bære homoaktivistens navn. – »Danmark var i mange år foregangsland, hvad angår homoseksuelles rettigheder. En stor del af kampen havde base i København. Derfor finder jeg det helt naturligt, at vi opkalder en plads efter Axel Axgil«, siger teknik- og miljøborgmester Ayfer Baykal (SF) i en pressemeddelelse.“

Hvoraf fremgår, at nærværende blog lever i en anden verden, da bemeldte verdensberømthed er os aldeles ukendt. Men da vi – som bekendt – er åbne og tolerante, vender vi tilbage til Samarbejds-Politikens verden, nærmere betegnet staden Hafniabad. Her finder vi nemlig et antal pladser som er opkaldt efter personer der er lige så ukendte for Hafniabads indbyggere som Axel Axgil er for os. I overensstemmelse med tidens trend vil vi derfor give vort bidrag til kultur-saneringen af København …øh …Hafniabad, ved at foreslå et antal politisk korrekte navnejusteringer:

Nuværende Navn:	Skifter Navn til:	Nuværende Navn:	Skifter Navn til:
Christmas Møllers Plads	Erik Scavenius Plads	Jarmers Plads	Mohammeds Plads
Israels Plads	Gazas Plads	Amerikas Plads	Yemens Plads
H.C. Andersens Boulevard	Carsten Jensens Boulevard	Dantes Plads	Rifbjergs Plads
Larsens Plads	Aksel Larsens Plads	Wilders Plads	Seidenfadens Plads
Poul Henningsens Plads	Zenia Stampes Plads	Krøyers Plads	Kaliffens Plads
Blågårds Plads	Bålgårds Plads	Sankt Annæ Plads	Profetens Plads
Sankt Hans Torv	Osama bin Ladens Torv	Sankt Thomas Plads	Allahs Plads
Trondhjems Plads	Mekkas Plads	Vesterbros Torv	Medinas Torv
Bispetorv	Imamens Torv	Enghave Plads	Istanbuls Plads

Ovenstående er naturligvis kun begyndelsen på en altomfattende kultursanering af byens topografi og nomenklatur. Vi har helt forsømt at beskæftige os med stadens talrige gader og stræder som den dag i dag bærer navne som kan trænge til opdatering i overensstemmelse med segmentets præferencer. Visse navne må endda betegnes som stærkt stødende og provokerende, hvilket yderligere understreger sagens hastende natur. Dog vil enkelte navne formentlig kunne overleve, i det omfang de falder i Samarbejds-Politikens og dens abonniners smag – for eksempel “Pisserenden”, “Hyskenstræde”, “Trianglen”, “Pusherstreet”, “Halmtorvet”, “Vimmelskaftet”, “Lorterenden” og evt. “Rabalderstræde”… Men listen er åben for yderligere forslag fra læserne.

Her er, hvad nyttige idioter som Zenia og Co. kæmper for …

Lidt grusomt anskuelighedundervisning, for folk der ikke ved, hvad Sharia er

Taget herfra

Kærlighedens veje ere ransagelige…

Det kommende medlem af EUSSR – Tyrkiet – har verdensrekord i fængslede journalister.

Officielt er Tyrkiet endnu kun kandidatmedlem. Ligeledes officielt skyldes det, at landet ikke helt lever op til visse, demokratiske normer. Hvilket naturligvis er en bizar påstand, når den kommer fra just EUSSR, som ikke selv døjer med overdreven respekt for dens slags… Nå, men den virkelige årsag til at Tyrkiet endnu ikke er helt inde i varmen er selvfølgelig, at 90% af europæerne er så indeligt og indædt imod, at pamperne først skal gøde grunden lidt mere. Til den ende har man journalisterne, hvis fornemste kald jo er holdnings-bearbejdelse. Der er da heller ingen ende på deres og de islamofile politikeres anprisninger af Tyrkiets medlemsskab. Hvilket for det utrænede øje kan forekomme en kende ejendommeligt, når man i Al Arabia kan læse:

“According to the Committee to Protect Journalists (CPJ), Turkey ranks first in jailing journalists, thus replacing Iran, which is now second, followed by China, and Syria. This is quite surprising because it contradicts the image of Turkey in the Arab world, that of an economically prosperous, politically influential regional power that with its successes puts the rest of the Muslim world to shame. – Yet, the CPJ report unraveled the dark side and accused Erdogan’s government of launching the fiercest campaign against freedom of the press in modern history. The majority of jailed journalists are Kurds who, Turkish authorities claim, are detained on terrorist charges and not in their capacity as journalists. However, the report and several testimonies reveal that they were arrested because of what they write.“

Det er her hunden ligger begravet. Når journalister ikke retter ind og direkte kritiserer magthaverne, ryger de i spjældet. En skæbne som ganske vist ikke truer danske journalister, men dem er der efterhånden heller ikke flere som gider læse. Nu er nyhedsformidlingen overtaget af andre, knapt så uvidende, behøvlede og affable skribenter…Deraf vore EUSSR-liderlige politikeres kærlighed til den tyrkiske musik!