Sonderinger – eller: Døden ved 1000 myggestik.
Enhver der har rejst omkring i den civiliserede verden ved, at Danmarks omdømme er i topklasse. Dette faktum kan tvangfrit tilskrives udlandets indtryk af Danmark som et land, der i nogen grad modstår presset fra islam. Det skaffer os mange venner, hvor uberettiget det end er. En af Danmarks bedste venner i USA, Baron Bodissey, har på sin store, amerikanske blog – Gates of Vienna – publiceret nedenstående essay, hvori han skamroser vort land, men også giver en af de mest læseværdige vurderinger af den øjeblikkelige, taktiske situation som vi nogensinde har læst.
Her bringer vi hans essay i sin fulde længde – som oversat af vor kommentator TB:
Resumé
Et saudisk advokatfirmas forsøg på at aftvinge en række danske aviser en undskyldning åbner for en unik mulighed. I stedet for at fokusere på kravene i sig selv er det vigtigt at forstå, hvad der i virkeligheden ligger bag initiativet.
Det juridiske tiltag er blot en sondering. En undskyldning er ikke hvad de forventer at få ud af deres anstrengelser.
Meningen med kravene er, at påføre danskerne omkostninger ved at lægge beslag på deres tid, påføre dem besvær og spilde deres ressourcer. Tiltaget er også designet med det formål, at skabe frygt for voldelige muslimske reaktioner for derigennem at afskrække danskerne fra yderligere modstand.
Denne form for sonderinger fra radikale islamister bliver konstant iværksat mod det vantro Vesten. Hver eneste dag opstilles nye krav med det ene formål, at demoralisere ikke-muslimer for dermed at underminere modstanden mod islamiseringen.
For Danmark er det ikke kun vigtigt at afvise at besvare henvendelsen. Det er lige så vigtigt, at gøre tiltaget så dyrt for muslimerne som muligt således, at de fremover finder det ufordelagtigt at iværksætte lignende initiativer.
Jeg foreslår derfor, at kravene imødegås ved, at pålægge dem at betale dobbelt erstatning. Derved afskrækkes de radikale islamister fra fremtidige forsøg på, at intimidere og demoralisere danskerne og den danske nation.
Hele artiklen:
http://gatesofvienna.blogspot.com/2009/09/barking-up-wrong-tree.html#readfurther
At spille på den forkerte hest
Det nylige juridiske tiltag fra et saudisk advokatfirma imod en række aviser der trykte tegningen af Muhammed med en bombe i turbanen har udløst en del diskussion vedrørende dristigheden i de islamiske krav der rettes mod det vantro Vesten og hvordan de bedst imødegås.
I stedet for blot at reagere på hvad der tilsyneladende er problemet selv – i dette tilfælde kravet om at aviserne undskylder deres handling og lover aldrig at trykke en Muhammed-tegning igen – er det vigtigt at dykke ned under overfladen for at undersøge hvad der i virkeligheden foregår her.
Som jeg tidligere har sagt, er der tale om en juridisk sondering. Den tjener flere formål:
1. Den tester Vestens kulturelle forsvar,
2. Den belaster vores juridiske system for at svække det, og
3. Den tager offentlighedens opmærksomhed og binder ressourcer imens andre og mere alvorlige, offensive tiltag iværksættes på andre fronter.
Hvert eneste sekund vi bruger på at være krænkede eller på at påpege modbydeligheden i den muslimske opførsel eller på at kræve at vores regeringer gør noget ved problemet er spildt. Set fra initiativtageren til sonderingen bidrager alle disse udkommer positivt i forhold til dennes dagsorden. Alt hvad der lægger beslag på vores tid, energi og finansielle ressourcer er en succes set fra et islamisk synspunkt. Hvorvidt der er tale om en bombe i en bus, en offentlig diskussion omkring opførelsen af en ny moské eller et sagsanlæg imod forlag der trykker en tegning, så har vores respons indtil nu kun tjent dem der søger at udbrede Islam.
Lad os træde et skridt tilbage og kigge på det store billede.
Jeg har studeret islamisk strategi og taktik gennem de sidste otte år og blogget om det i de sidste fem. Baseret på det jeg har set indtil nu kan jeg kun drage én konklusion: Islam vinder.
Ja det er korrekt, at vi væltede Saddam og Taliban, stoppede en række planlagte bombeangreb og dræbte en masse højt rangerende terrorister. Alle sammen vigtige resultater som ikke skal bagatelliseres.
Men prøv at tænke over de enorme omkostninger det har medført. Hvor mange millioner dollars har vi ikke brugt på ødelæggelsen af hvert eneste signifikante terror-aktiv? Hvor mange liv blev tabt og hvor mange af vores folk blev lemlæstet eller såret?
Vores succes har været meget dyr. Den har kostet megen blod og rigdom, næret den nuværende recession og drevet oliepriserne i vejret, hvilket har beriget de islamiske despoter i Mellemøsten yderligere.
Så hvordan klarer vi os? Hvad er stillingen? Har vi påført den yderligtgående islamiske sag nogen signifikante tilbageslag?
Lad os kigge på nogle få overordnede islamiske indikatorer:
I de første syv år efter 11. september klamrede den amerikansk præsident sig til såkaldte ’moderate’ muslimer ved enhver tænkelig lejlighed. Siden han forlod scenen har hans efterfølger klamret sig til alle muslimer hele tiden.
Score: Muslimerne 1, De Vantro 0.
Siden saudiske og egyptiske ekstremister ødelagde World Trade Center har Egypten modtaget amerikansk hjælp til en værdi af op i mod 20 milliarder dollars og saudierne har styrket deres position som ’Venner af USA’ og modtagere af militært isenkram – alt imens de støvsuger Vesten for rigdomme ved hjælp af noget olie som de tilfældigvis sidder på.
Score: Muslimerne 1, De Vantro 0. (mere…)