Hodjas Blog hærges for tiden af trolleri – vi håber læserne bærer over med os.
I den senere tid har det taget overhånd. Normalt forsvinder disse “trolls” – ordkløvere, kværuranter, fluekneppere og pindehuggende pedanter – efter en kort optræden, når blot de ignoreres. Men enkelte er sygeligt vedholdende:
Den aktuelle blogspasser, Raapil, har faktisk sat os i lidt af et etisk dilemma. På den ene side censurerer vi ikke her på Hodjas Blog – i modsætning til bloggerne på loonie-siden. På den anden side burde vi vel gøre det af ren og skær medlidenhed med staklen. Hans mentale blottelser har nemlig deres udspring i en særdeles alvorlig lidelse, som helt åbenlyst berettiger ham til højeste invalidepension, nemlig mangel på humor. Nok en af de værste i diagnosefortegnelsen.
Manifestationerne af denne – formentlig medfødte og derfor uforskyldte – defekt er grusomme. Blandt andet medfører tilstanden, at man ikke kan læse mellem linier, ikke kan opfatte sarkasme og ironi, er ude af stand til at sortere skidt fra kanel og uden videre refleksioner lader sig bilde hvadsomhelst ind.
Som eksempler herpå kan vi nævne:
1. Sagen om præsten, der blev stenet ud af sit hus. Raapil tror – Gud hjælpe ham – på, at det var rockerne, der smed med sten og hærgede præstens bolig…(!)
2. Posteringen om, at Israel ville lade pestilenserne få Stockholm som hovedstad. Raapil opfatter teksten som ramme alvor…(!)
3. Posteringen om Ghadaffi, som har købt en moské i Malmö. Her belærer han os om, at vi har fået det hele galt i halsen: byen ligger ikke i Asien, men i Sverige…(!) – byen staves ikke Mallahmö, men Malmö…(!) – og byen fattes slet ikke penge…(!).
Når vi alligevel lader Raapils blamager stå uantastet, skyldes det ikke ondskab fra vor side. Ej heller ønsker vi at hovere over et menneske, der uforvarende gør sig selv til grin. – Nej,grunden til at vi ikke lader medlidenheden løbe af med os er – foruden vor modvilje mod censur – at Raapil er racist. Rigtig racist – i modsætning til alle os, der blot står en mulehår til højre for Enhedslisten og Det Radigale Venstre. Raapil er antisemit – jødehader. Og som sådan et klasse-eksempel på de laveste instinkter – belejligt forklædt som Israel-kritik. Men at han forklæder sig, kunne vel – trods alt – tyde på en vis tilstedeværelse af skam?
Men det segment og det parti som Raapil bekender sig til skammer sig ikke over at kalde alle os, der vover at kritisere islam, for racister. Man har nemlig defineret muslimer som tilhørende en speciel race. – Tal om racisme…!





















