Hodjanernes Blog

24 januar 2013

En anderledes ekspert

Har vi behov for en Greencard ordning? Er vi nød til at importere udenlandske ”specialister” af forskellig karakter?

Det er noget vi med jævne mellemrum hører fra alle mulige ”eksperter”, ”kommissioner”, ”fonde”, økonomiske ”vismænd” og så selvfølge også fra de politikere som påtvinger os en meget uønsket indvandring.

Vi skal helst tro på det de siger, og glemme alt om alle de gange hvor de har taget fejl. Hvor mange af dem var i sin tid ikke overordentlig begejstrede for Euroen og kom med alle mulige dommedagsprofetier om hvad der ville ske, såfremt vi vovede at stemme nej? Man kunne også tag den nuværende økonomiske krise – kun ganske få forudså den komme, og da krisen så kom troede de at den hurtig var overstået…

Det kunne der nævnes mange flere eksempler på, men lad mig i stedet præsentere et eksempel på det modsatte: Professor dr. polit. Jørgen Pedersen.

I sin tid en højt agtet ekspert, som i dag nok må placeres i skammekrogen hos ”højreekstremisterne”. Hvis ikke Jørgen Pedersen var den første kritiker af fremmedkursen fra universitetsverdenen, så var han i hvert fald en af de første. Alene af den grund fortjener hans artiklen Århus stiftstidende d. 17 oktober 1969, at blive lagt online.

Hans anbefaling omkring regulering af indvandringen: Her glemmer han familiesammenføringer! Man skal dog her huske hvornår artiklen er skrevet – dengang var denne endnu ikke begyndt, og Jørgen Pedersen har nok ikke kunnet forestille sig hvad der her skulle komme til at udarte sig. Virkeligheden overgår som bekendt altid fantasien…

Her følger den.

En mening

Overskrift: Import af fremmed arbejdskraft

Af professor dr. polit. Jørgen Pedersen

Der har i den sidste tid været talt meget om “import” af fremmed arbejdskraft. Det er et spørgsmål, der har mange aspekter. Lad os se på nogle af dem.

Somme tider siges det, at de vestlige økonomier ikke kan opretholde den “økonomiske vækst” (stigning i bruttonationalproduktet) i det hidtidige tempo uden import af fremmed arbejdskraft. Med misundelse ser man på Schweiz, hvor en tredjedel af arbejdsstyrken er fremmede, og Vesttyskland, der foruden at have modtaget adskillige millioner flygtninge fra de østlige lande har forøget deres arbejdsstyrke med 5-6 procent i form af “gæstearbejdere” fra syd- og sydøsteuropa’s fattige lande.

Lad det være sagt straks, at denne interesse for “væksten” i “nationalprodukt” er fuldstændig absurd i et samfund, der taler om at mennesket skal sættes i centrum. Den var helt logisk for en farao, der ville bygge pyramider, eller i et land, der ønsker at undertrykke den øvrige verden, og derfor skal have flest muligt soldater. Hos os har nationalproduktet ingen betydning i sig selv, hvad det her kommer an på er det enkelte menneskes velfærd, således som det selv forstår denne. Hertil kræves først af alt, at den enkelte har mulighed for at udfolde sine erhvervsmuligheder på lige fod med andre. Hans (eller hendes) mål kan være at skaffe sig størst mulig pengeindtægt eller pengemæssigt udbytte af sit arbejde, men det kan også være noget andet, han stræber efter, mere fritid. Nationalproduktet som helhed har i hvert fald ingen interesse, og ud fra dette synspunkt kan der ikke være tale om “import” af arbejdskraft, medmindre dette kan forøge den enkelte borgers erhvervsmuligheder.

Et andet motiv kan være en følelse af broderskab med menneskeheden i hele verden: De industrialiserede lande (udenfor de kommunistiske diktaturer) har en meget høj grad af materiel velstand, arbejdet er meget produktivt. Det skyldes ikke disse landes rigdom på naturlige ressourcer, men arten af deres kultur: den er “progressiv“, indstillet i på initiativ, forandringer opfindsomhed samt arbejdsdisciplin. Ud fra en broderlig tankegang, bør disse muligheder, kan man sige, stå åbne for den øvrige menneskehed. Derfor bør vi åbne vore grænser for fri indvandring fra de stagnerende, fattige lande, så deres folk, om de ønsker det, kan få fri adgang til disse lande og “integreres“ deri.

Den uhyre og fri indvandring til det amerikanske kontinent, særlig USA, som fandt sted i 19 årh. og indtil 1 Verdenskrig, kunne og blev ofte motiveret på denne måde, selvom der var andre motiver, f.eks. at landet var “underbefolket”, jo flere man blev, des bedre ville den enkelte blive stillet. Men givet er det, at de, der har denne filantropiske følelse, og ønsker den realiseret i større omfang, ikke samtidig kan våge over, at de eksisterende løntariffer overholdes, eller at indvandrerne har en “menneskeværdig bolig”, nogen til at tage sig af dem i tilfælde af sygdom eller til at sørge for at de underholdes i deres fritid. Hvis USA havde påtaget sig sådanne forpligtigelse over for indvandrerne, ville de aldrig være kommet til landet, og USA ville i dag næsten kun være befolket af efterkommerne af plantageejerne i syden samt af de grupper, der for deres religions- og anden friheds skyld eller af ren eventyrlyst indvandrede til den nordvestlige del af landet.

Der er vist ikke mange, der i vore vestlige 1ande er parat til at praktisere vore højt udskregne broderlige følelser for de fattige landes folk på denne måde. Lad os derfor ikke tale mere om denne sag.

Men hvorledes kan man da finde en fornuftig motivering for indførselen af udenlandske arbejdere her til landet? Mit svar herpå er, at en varig tilstrømning af folk fra lande med stærkt afvigende kulturmønster, må være en særdeles betænkelig sag. Det er dog ikke udelukket, at den indfødte befolkning materielt set kan vinde derved. Og det er jo næsten sikkert, at indvandrene vinder, da de jo ellers kunne blive borte. Thi ganske vist kan vi ikke antage, at Danmark er et ,,underbefolket” land i den forstand, at gennemsnitsindtægten vil stige med voksende befolkning. Det modsatte vil nok blive tilfældet – men indvandrerne vil utvivlsomt – selvom løntarifferne for ens arbejde uden hensyn til nationalitet – komme til at udføre det mest primitive og dårligst betalte arbejde således, at de indfødte bliver en slags overklasse. På denne måde kan danskerne opnå en højere gennemsnitsindtægt, selvom gennemsnitsindtægten i landet som helhed er lavere. Det hævdes, at forholdene er således i Schweiz. Men denne materielle fordel må købes med de sociale og politiske ulemper, der følger af dannelsen af et paria-lignende befolkningselement.

Når fagforeningens ledere ser med en vis betænkelighed på indvandringen er det dog snarere forestillingen om, at den vil betyde et pres nedad på lønnen, end erkendelsen af de aspekter, jeg her har nævnt. Det behøver ikke at være udtryk for nogen speciel menneskekærlighed, når de stadig indskærper, at betingelsen må være, at løntarifferne nøje overholdes, at der sikres de udenlandske arbejdere ordentlige boligforhold til billig leje, og at der i det hele taget sørges for dem, på samme måde som for danske arbejdere. At man ved at opstille disse krav der synes så velbegrundet i humanitære hensyn, lægger en kraftig bremse på indvandringen er vel sikker; thi hvis der er noget om den megen snak om de store krav til uddannelse, som det moderne erhvervsliv stiller, så må der være meget få tyrkiske og spanske arbejdere, der kan tjene en dansk tarifmæssig løn. Og de, der kan vil sikkert også kunne tjene en høj løn hjemme.

For mit eget vedkommende tror jeg, at dette er en meget hensigtsmæssig form for begrænsning af indvandringen thi den har den gode egenskab, at den kan fortolkes såvel menneskekærligt som nationalegoistisk.

En endnu bedre regulering af indvandringen ville man dog få, hvis man iagttog følgende regler: 1. Et firma må kun beskæftige udenlandske arbejdere efter tilladelse af myndighederne. 2. Firmaet må forinden de pågældende arbejdere antages, have sikret sig at de har eller kan få en bolig svarende til danske standard. 3. Løntarifferne må overholdes efter ånd og bogstav.

Tilladelse til antagelse af udenlandske arbejdere må kun gives til udførelse af ordrer firmaet har påtaget sig, før der opstod mangel på dansk arbejdskraft, og inden for bestående kapacitet – ikke til udvidelse af den – samt når det drejer sig om specialister i forbindelse med fremstillingen af nye produkter, og når disse ikke kan fremskaffes inden for landets grænser.

Det bør endvidere være en forudsætning, at de pågældende arbejdere kun midlertidig opholder sig her i landet.

Kun under disse forudsætninger kan man sikre sig mod de sociale og politiske konflikter, som efter erfaringerne andet steds bliver følgen af indvandringen. Politiske flygtninge bør undtages fra disse regler.

Jørgen Pedersen

6 kommentarer »

  1. LavIQinvasionen – med billlig arbejdskraft og det der er fulgt efter, af Vesten, er som at pisse i bukserne for at få varmen, for efterfølgende fryser forplantningsorganerne af, og så begynder den demografiske jihad for alvor.

    Kommentar af A.R. — 25 januar 2013 @ 05:56

  2. Ja. det var dengang man kunne diskutere regler uden at EU kom ind i billedet. Glistrup advarede også om “Tyrkerdrænet” på den danske statskasse, men hvem gad høre på ham.

    Kommentar af Sailor — 25 januar 2013 @ 07:48

  3. mange tak Hoja!

    Denne form for historisk dokumentation er rigtig vigtig.
    For med artikler som denne kan det tydeliggøres at der var danskere, endda særdeles vel uddannede der tidliget
    så hvilke problemer indvandringen ville medføre. Ved at bevise at der før den danske forening og dansk folkeparti var
    indvandermodstand, er det muligt at tilbage vise løgnen om;..” at det alt sammen er Pia Kærgaards og dansk folkeparti`s skyld”.
    Jeg tror at et arkiv over disse tidlige modstands ytringer er at vital intresse for historieskrivningen, såvel for nutiden, som for fremtiden, når denne nationale katastrofe engang skal beskrives.
    mvh.
    Historyman

    Kommentar af Historyman — 25 januar 2013 @ 11:53

    • @ Historyman

      Det tror jeg du har ret i.

      Man skal også huske at der var mange socialdemokrater som fra begyndelsen var modstander fremmedkursen.

      En af dem var Mogens Camre, som dengang var folketingsmedlem for Socialdemokratiet. Jeg ved at forfatteren Peter Neerup Buhl (som har skrevet en del om emnet – bl.a. kan jeg varmt anbefale “Kampen mod grænserne I & II”, og den bog han i 1991 skrev sammen Mogens Glistrup “De fremmede i landet”), regner Mogens Camre store kronik i Ekstra Bladet i 1970 “Hvad gør vi med de fremmede arbejdere” som den tids mest fremsynede beskrivelse af hvad der skulle komme til at ske. (Bringer den nok her på bloggen på et eller andet tidspunkt).

      En tredje person som heller ikke skal glemmes er Jørgen Steenberg-Rasmussen. Han havde også et ganske flot CV (forlagsredaktør og assisterende presse- og kulturattache i Paris og dansk repræsentant i Unesco). Ifølge Neerup-Buhl har han formentlig sat Danmarks rekord var angår afviste læserbreve i danske aviser, men fik dog alligevel offentliggjort en del indvandringskritiske indlæg rundt omkring. Neerup-Buhle fortæller bl.a. om de trusler hans mange skriverier resulterede i.

      En fjerde person er redaktør Harald Mørdrup, som påpegede de økonomiske konsekvenser af indvandringen.

      En femte person er cand. polit. Lauge R. Kallestrup som var chef for arbejdsformidlingen i hovedstadsområdet, som muligvis var den første til at foreslå at indvandringspolitikken bliver en del af vor u-landshjælp i den forstand, at vi uddanner de ufaglærte fremmedarbejdere med det formål at sende dem tilbage som hjælp i den tekniske udvikling i deres eget land.

      En sjette person som kan nævnes er forhv. højskolelærer Henrik de Bang, som argumenterede for at de danske virksomheder som sagde at de manglede arbejdskraft bare kunne flytte deres produktion til udlandet.

      En syvende person som kan nævnes er Cand. oecon. Flemming Agersnap, som ligeledes heller kunne se de økonomiske fordele ved fremmedimporten, og argumenterede for at vi skulle tage ved lære af andre landes dårlige erfaringer med indvandring.

      En ottende person som kan nævnes var Helge Goldsten, som selv underviste fremmede i dansk, men alligevel var kritisk indstillet. Han kom med det interessante forslag, at gøre alt overarbejde skattefrit, så ville der aldrig blive mangel på arbejdskraft sagde han.

      En niende person som jeg vil nævne er socialrådgiver Lilly Offenhäuser, som flere gange i 1970erne skrev kritiske indlæg om indvandringen. Hun var bl.a. medforfatter til bogen her:

      http://books.google.dk/books/about/Fremmedarbejdere_og_det_danske_sundhedss.html?id=7cSiQwAACAAJ&redir_esc=y

      Kommentar af Jernhesten — 26 januar 2013 @ 23:04

  4. fra Store Encyklopædi:
    “Jørgen Pedersen, 28.7.1890-11.11.1973, dansk økonom. I sin ungdom var han land- og skovarbejder i USA og i Danmark. I 1925 blev han cand.polit. og i 1930 dr.polit. på en afhandling om lønudviklingen i Danmark. I 1930′erne var han dels docent ved Københavns Universitet, dels leder af Institut for Historie og Samfundsøkonomi, dels redaktør ved Berlingske Tidende. 1936 udnævntes han til professor ved Aarhus Universitet, hvor han forestod det økonomiske studiums opbygning. Allerede i en artikel fra 1933 foregreb han en række af John Maynard Keynes’ tanker. Pedersen var en flittig skribent i både udenlandske og indenlandske tidsskrifter og i dagspressen.”

    En sand hædersmand. Og sikke et liv! Skovarbejder i USA i 1910′erne. Hvad han har oplevet…

    Og han stak næsen frem og advarede mod masseindvandring, mens tid var. Men kun få lyttede til ham. Nu ser vi resultatet, som han forudsagde.

    Verden vil bedrages. Og det bliver den så.

    Kommentar af Gunnar Biering — 26 januar 2013 @ 15:51

    • @ Gunnar Biering

      Fra Kraks bog blå 1957 om hans liv:

      PEDERSEN Jørgen professor, dr. polit., R1.; f. 28/7 1890 i Daastrup; søn af husmand Ole Pedersen (død 1905) og hustru f. Rasmussen (død 1936); gift (30/10 1923) m. malerinden Nina Høegh P., datter af fabrikant Christian Høegh (død 1926) og hustru Kirstine f. Sørensen (død 1948).

      Beskæftiget ved landbrug; rejste til USA 1912; arbejdede i forsk, erhverv, hovedsagelig dog ved landvæsen; på University of Minnesota’s Agricultural School 1914-15; på Highland Park College, Des Moines, Iowa 1915-16; tilbage til Danmark 1916; tørve- og skovarbejder 1917-18; ansat i overskyld-rådet 1919-20; student (Døckers kursus) 1921; cand. polit. 1925; dr. polit. 1930; docent i statsvidenskab ved Kbhvns universitet 1934; professor i nationaløkonomi ved Århus universitet 1936; sekretær i det statistiske departement 1925-30; rejse til England og Irland (Ussings Legat) 1926; studierejse til USA (Rockefeller stipendium) 1948; sekretær og medarbejder ved Institut for Historie og Samfundsøkonomi 1927-36; økonomisk medarbejder ved Berlingske Tidende fra 1930; medl. af landbokommissionen af 1931 indtil 1933; medl. af arbejdsløs-hedsrådet 1934; medl. af udvalget vedr. lønregulering efter pristallet 1951-52; medl. af bestyrelsen for Rask-Ørsted fonden 1952; medl. af bestyrelsen for Nationaløkonomisk Forening til 1936; formand for Socialøkonomisk Samfund 1932-34; formand for Jydsk Nationaløkonomisk Forening 1936-50; medl. af Akademiet for de tekniske Videnskaber 1937; ledende senior i Studenterforeningen i Århus 1949-50.

      Har skrevet Husmandsbruget (Socialøkonomisk Samfunds prisbelønning) 1928; disputats: Arbejdslønnen i Danmark under skiftende Konjunkturer i Perioden 1850-1913; Economic Conditions in Denmark after 1922, memorandum til Folkeforbundet afgivet 1931; Valutaspørgs-maalet (1932); Pris og Markedsforhold for Landbrugsprodukter i Tiden efter Krigen (1932); En Analyse af det engelske Smørmarked 1937, An Analysis of Price Behaviour (s. m. O Strange Petersen 1938); Pengeteori og Pengepolitik (1944, 2. udg. 1948); Fuld Beskæftigelse og økonomisk Tryghed (1945); Om årsagerne til det liberale samfundssystems sammenbrud (1948) samt adskillige artikler og afhandlinger i årbøger, tidsskrifter og dagblade.

      Adresse: Krusåv. 4, Risskov.

      Kommentar af Jernhesten — 26 januar 2013 @ 23:02


RSS feed til kommentarer til dette indlæg. TrackBack en URI

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Customized Silver is the New Black Theme Blog på WordPress.com.

Follow

Get every new post delivered to your Inbox.

Slut dig til de 81, der følger denne blog

%d bloggers like this: