Kærlighedens veje ere ransagelige...

Det kommende medlem af EUSSR – Tyrkiet – har verdensrekord i fængslede journalister.

Officielt er Tyrkiet endnu kun kandidatmedlem. Ligeledes officielt skyldes det, at landet ikke helt lever op til visse, demokratiske normer. Hvilket naturligvis er en bizar påstand, når den kommer fra just EUSSR, som ikke selv døjer med overdreven respekt for dens slags… Nå, men den virkelige årsag til at Tyrkiet endnu ikke er helt inde i varmen er selvfølgelig, at 90% af europæerne er så indeligt og indædt imod, at pamperne først skal gøde grunden lidt mere. Til den ende har man journalisterne, hvis fornemste kald jo er holdnings-bearbejdelse. Der er da heller ingen ende på deres og de islamofile politikeres anprisninger af Tyrkiets medlemsskab. Hvilket for det utrænede øje kan forekomme en kende ejendommeligt, når man i Al Arabia kan læse:

“According to the Committee to Protect Journalists (CPJ), Turkey ranks first in jailing journalists, thus replacing Iran, which is now second, followed by China, and Syria. This is quite surprising because it contradicts the image of Turkey in the Arab world, that of an economically prosperous, politically influential regional power that with its successes puts the rest of the Muslim world to shame. – Yet, the CPJ report unraveled the dark side and accused Erdogan’s government of launching the fiercest campaign against freedom of the press in modern history. The majority of jailed journalists are Kurds who, Turkish authorities claim, are detained on terrorist charges and not in their capacity as journalists. However, the report and several testimonies reveal that they were arrested because of what they write.“

Det er her hunden ligger begravet. Når journalister ikke retter ind og direkte kritiserer magthaverne, ryger de i spjældet. En skæbne som ganske vist ikke truer danske journalister, men dem er der efterhånden heller ikke flere som gider læse. Nu er nyhedsformidlingen overtaget af andre, knapt så uvidende, behøvlede og affable skribenter…Deraf vore EUSSR-liderlige politikeres kærlighed til den tyrkiske musik!