Suicidaldhimmikrat Jensen kåret som årets kulturafvikler!

Prisoverrækkelsen er berammet til at foregå på Galleri Draupner i Skanderborg, søndag den 5. december klokken 11:00

Opløbet var hårdt og tæt. Foran så eminente kandidater som Zenilia Stampe, Poul Nyrup, Margrethe Vestager, Uffe Halallemand-Jensen og Morten Kjærum har Mogens Jensen fået flest af de ialt 15.211 afgivne stemmer. De enkelte kandidaters indsats for fædrelandets afvikling er nærmere beskrevet på Eticha.dk, men nedenstående citat tog altså prisen, som begrundes således:

“Mogens Jensen blev præsenteret som en meget stærk kandidat. Han er mand, der tror på Eurabia og derfor arbejder med iver og nidkærhed for at sætte sit fingeraftryk på dette monster. Mogens Jensen mener, at det er alle hans politikerkolleger i Europa, der ikke har forstået islams storhed og dermed deres retsmæssige ejerskab af Europa. “Gør plads til islam i Europa” er Mogens Jensens parole. Tænker han på, hvad det betyder for vores – og hans egen – frihed i længden?

Det er realistisk at forestille sig fremkomsten af et særligt europæisk islam, men Mogens Jensen blandt andet. Selv om Mogens Jensen plæderer for, at europæere skal have ret til at kritisere religioner, skinner det alligevel i gennem, at hans eget påståede grundige kendskab til islam lader en del tilbage at ønske. For eksempel udtrykker Jensen at:

”Islam, jødedommen og kristendommen alle er udsprunget af den abrahamiske religion og dermed har samme historiske og kulturelle rødder og anerkender de samme grundlæggende værdier som værdien af menneskets liv og værdighed, muligheden for og friheden til at udtrykke tanker, respekt for andre og andres ejendom, betydningen af social velfærd samt respekten for lov og ret”.

Kulturrelativismen er total. Jensens tro på integrationsmulighederne modsiges i højere og højere grad  af fremtrædende politiske ledere – senest var det Angela Merkel – og den adfærd muslimske grupper udviser, når de indtager rollen som ofre for racistiske angreb fra samfundet rundt om. At tro, at man kan ændre denne omsiggribende indstilling med traditionelle integrationsaktiviteter, er at det samme som at forflytte sig til en fantasiverden, hvor alting pr definition går godt til sidst, når den smukke prins rider ind på scenen på sin hvide hest! Selv de små børn, som læser den slags eventyr, ved at virkeligheden ser anderledes ud.”