Det Radigale Venstre ligger for døden – det har sejret sig ihjel.
Samarbejds-Politiken får orgasme: Integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V) og den danske regering står til endnu et bragende nederlag i EU.
Det sker, når Europakommissionen på torsdag vedtager, hvordan opholdsdirektivet og flere EF-domme skal fortolkes. Det skriver Mandag Morgen, der har læst kommissionens meddelelse.
Den er ualmindelig dårligt nyt for regeringen og Dansk Folkeparti, for udlændingeaftalen fra september dømmes nu ude af kommissionen. Det gælder blandt andet beslutningen om, at 25 procent af alle familiesammenføringer skal udsættes for en ekstra kontrol.
EF-domstolen kan afgøre tvister
»Systematisk kontrol er imod EU-reglerne«, skriver kommissionen, der også fastslår, at afslag skal kunne ankes, at der ikke må stilles krav til familiesammenførtes boligforhold, og at selvforsørgelseskravet maksimalt må svare til kontanthjælpen.
Når Europakommissionen har vedtaget meddelelsen, har borgerne i alle EU-lande mulighed for at kontrollere, om landenes nationale myndigheder forvalter EU-reglerne korrekt. I modsat fald kan kommissionen trække landet for EF-domstolen.
På en række områder skærper kommissionen kravene til den service, de nationale myndigheder skal yde EU-borgere, som søger om familiesammenføring. En tredjelandsborger, som er på vej til et EU-land for at blive familiesammenført, kan ikke afkræves andre dokumenter end pas og dokumentation for familiesammenføringen. Der må for eksempel ikke kræves visum, returbillet eller dokumentation for økonomisk formåen eller bopælsforhold, fastslår kommissionen.
DF: Det er helt uacceptabelt
Dansk Folkepartis nyvalgte europaparlamentariker Morten Messerschmidt mener, at kommissionens fortolkninger er helt uacceptable og ikke har dækning i opholdsdirektivet. Derfor bør regeringen ignorere kommissionens tolkninger, siger han til Mandag Morgen.
De radikales integrationsordfører, Morten Østergaard, glæder sig derimod over EU’s nye linje. Regeringen bør droppe den stramme kontrol og i stedet give borgerne hurtigere sagsbehandling, siger han.











Jo før det går op for folk, at vi ikke har spor at skulle have sagt over eget land, jo bedre. Den nuværende situation er helt uholdbar og ret ubærlig.
Comment af Mette D — 28 juni 2009 @ 23:18
Retter regeringen og Folketinget sig efter dette, så bliver det op til den danske befolkning, altså til Danerne, at sørge for det uholdbare for bl.a. de familiesammenførte at indvandre til Danmark på den måde.
Hvad vores bedsteforældre/forældre i praksis gjorde under Besættelsen i forhold til besættelsesmagtens soldater og civile, kan VI gøre i dag!
Det var attituden de anvendte – ikke noget med vold og den slags, men bl.a. den kølige holdning, deres laden-som-om-tyskerne-var-luft osv..
Comment af Vivi Andersen — 29 juni 2009 @ 00:41
@ Vivi.
Vi kan selvfølgelig bruge en kølig attitude overfor mennesker, der benytter sig af de muligheder, der er. Efter min mening vil det være forkert, og det vil ikke hjælpe det fjerneste.
Vi danskere har som flertal valgt danske politikere til at opløse Danmark. Danske politikere har i stort flertal arbejdet for et projekt, som vi alle godt kunne se, var det, som Hodja rammende kalder eussr. Vi danskere har selv bestilt og gennemført det hele.
Vi ligger, som vi har redt.
Mvh.Børge.
Comment af Børge — 29 juni 2009 @ 09:25
Vivi
Du har ikke ret med attituden overfor Besættelsesmagten.
Vi vendte godt nok ryggen til, og vi gik aldrig i åben ildkamp imod dem, medmindre vi selv var klemt op i et hjørne.
Under Folkestrejken i 1944 strejkede vi, så al produktion gik i stå.
Det ramte Besættelsesmagten.
Vor væbnede modstand var rettet mod danske stikkere og andre kollaboratører.
I den nuværende situation ville en generalstrejke til at presse regeringen med være passende i første omgang.
falkeøje
Comment af falkeøje — 29 juni 2009 @ 11:36
Jeg mener også, at der skal langt hårdere metoder til end “kold luft”. En generalstrejke er jeg helt med på, og den ville være passende.
Skal man tro medierne er størstedelen af befolkningen i øjeblikket “i sorg” pga. af Michael Jacksons død, det er også ferietid, udsalgstid og grilltid, så det ene med det andet…
Nej, vi må tålmodigt vente, skønt vanviddet allerede skriger alle i møde, hvis man gidder at se efter, men det gidder de fleste ikke, og så får de som fortjent. Desværre ryger vi andre med i købet.
Det første, der sker, er at Lars Løkke har udsigt til at tabe en borgerlig regering på gulvet. Selv om resultatet kan få det til at isne nedad rygraden, kan det være, at det er det, der skal til for at Søvndahl lander i virkeligheden og folk får øje på den i almindelighed.
Comment af Mette D — 29 juni 2009 @ 13:15
Hvilket afslørende ordvalg: “i stedet give borgerne hurtigere sagsbehandling”!
Comment af Hodja — 29 juni 2009 @ 14:51