Villy Vendekåbe faldet i unåde.

For en gang skyld er vi enige med Islamisk Trossamfund: Han prøver at slå plat på de døde iranere.

Mange har sikkert – som jeg – undret sig over hvad Wishy-Washy-Villy havde at bestille på Råddenhuspladsen da nogle herboende iranere demonstrerede i solidaritet med deres landsmænd i Iran. Blandt andet Islamisk Trossamfund. Så er jeg da ikke alene. Ifølge referater talte han endda om frihed, demokrati og slige emner – som om nogen af delene var på tapetet i den forbindelse. At han blander sig i nogle intra-muslimske skærmydsler er da også faldet selveste imam Pedersen for brystet:

Samarbejds-Politiken: Villy Søvndal forsøger at score billige indenrigspolitiske point, når han kritiserer imamerne for ikke offentligt at tage stilling til situationen i Iran.

Det mener Islamisk Trossamfund, som ikke føler sig det mindste ramt af den kritik, SF-lederen fremsætter i et blogindlæg her på politiken.dk.  »Det er usmageligt, at Villy Søvndal vil promovere sig selv på baggrund af de menneskeliv, der går tabt«, siger talsmand Imran Shah til politiken.dk.

I et indlæg med titlen »Schhyyy, vi må ikke genere mullaherne«, undrer Søvndal sig over tavsheden fra den dansk-muslimske verden samtidig med, at iranere over hele landet har været på gaden for at vise deres støtte til demonstranterne i Iran.  Talsmanden for Islamisk Trossamfund undrer sig over opfordringen. »Han har tidligere sagt, at imamer og Islamisk Trossamfund skal ud af den offentlige debat. Nu beder han os om at komme ind igen. Han er lidt af en vendekåbe, men det er set før, at han prøver at promovere sig på bekostning af muslimer i Danmark«, mener Imran Shah. »Det er en selvfølge, at vi er meget kede af, når der går menneskeliv tabt. Det ligger os naturligvis meget på sinde, og det mener vi ærlig talt ikke, det burde være nødvendigt at melde ud«.

Heller ikke den danske imam Abdul Wahid Pedersen mener, at imamerne i Danmark skal tage aktivt del i Iran-debatten. Han har tværtimod svært ved at se, hvordan situationen i Iran adskiller sig fra andre urohærgede lande. »Vi skal nok passe meget på i resten af verden ikke at melde alt muligt ud. Iransk politik skal i udgangspunktet besluttes i Iran. Der er uro mange steder i verden, og imamerne her i landet har jo heller ikke meldt ud om Afghanistan, Irak og Somalia, så hvorfor nu?«, spørger Abdul Wahid Pedersen.

---

Så skete det altså: Jeg er enig med Pedersen. Men hvad kan man forvente sig af en mand, der den ene dag er pacifist og formand for et anti-militaristisk parti og den næste krigsliderlig general for Waffen-SF?

---

UPDATE: Om ikke andet så har Irans ambassadør i Danmark løftet lidt på en slimet sten og nu kommer alt krybet myldrende ud mens de slår sig for brystet og demonstrerer deres heltemod. Således Per Styg, der nu pludselig ikke er bange for at kritisere imamer, Helle Thorning er hans doo-bi-doo-bi-doo-pige og en københavnsk suicidalakrobat, Lars Aslan Rasmussen – der for nyligt lovede muslimerne en stormoské – vil nu alligevel droppe ethvert samarbejde med Islamisk Trossamfund, såfremt det ikke tager afstand fra præstestyret.

Ja, ja, så længe det er helt og aldeles risikofrit at kritisere et fjernt islam, så er der ingen grænse for modet. Noget anderledes ligger det unægteligt, når det gælder den lokale udgave. Så skal man nok vide at vare sin mund, snakke multi-kulti og savle om de andres islamofobi. Ellers kunne der jo nemt indtræffe en ulykke…

---