Filmen “Engle og Dæmoner” udskifter den onde muslim med den onde dansker.
Kan nogen huske dengang Hollywoods standard-skurke var tyskere – “Ørneborgen”, “Kellys Helte”, “Det beskidte Dusin” o.s.v.? Det gik over – vistnok engang i halvfjerdserne. Så blev de udskiftet med de onde russere – “Air Force One”, “Spionen der kom ind fra Kulden”, “The Hunt for Red October” o.s.v.. Det gik også over. Tendensen synes at være, at man koger suppe på de fjender alle andre end Hollywood har besejret. På et tidspunkt forekommer det mig, at jeg har set en film, hvor skurken var araber eller deromkring, men jeg kan ikke huske hvilken.
Da russerskurkene forsvandt ville man så tro, at muslimerne kunne tage over. Således kom der engang i firserne en særdeles læseværdig og velsammenstrikket bog af Tom Clancy, som hed “The Sum of all Fears”. Her var der ingen tvivl om, hvem der havde neglet noget spaltbart materiale og fået nogle østtyske videnskabsmænd til at klampe en atombombe sammen for at sprænge (af hensyn til journalisterne: springe) den i en amerikansk storby. Nå, denne bestseller skulle naturligvis filmatiseres, og voilà: skurkene var nu pludselig genbrugstyskere! – Filmen var iøvrig noget gebrækkeligt vrøvl og nåede – som sædvanlig – ikke bogen til sokkeholderne.
Så nu hvor jeg har afsløret min rædsomme smag må jeg hellere fortsætte med en indrømmelse: jeg har også læst bogen “Engle og Dæmoner”. Mage til litterært makværk, sjasket sammen af noget kvart-videnskabeligt pop skal man lede meget, meget længe efter. Men skidtet har åbenbart solgt godt. Så godt at man nu har lavet en film over bogen, med Tom Hanks i hovedrollen som helt. Men slynglen, som i bogen kaldes “Hassassin” (arabisk for hash) og som er en helt igennem skidt knægt er naturligvis skiftet ud til en mere politisk korrekt fremtoning. Men denne gang er man åbenbart løbet tør for både tyskere og russere, så hvad gør man? – Jo, valget ligger lige for: “Hassassin”-rollen spilles nu af ingen ringere en en dansker – en vis Nikolaj Kås eller noget lignende (jeg ser aldrig, aldrig nogensinde danske film mere – den sidste var “Harry og Kammertjeneren”).
Nu er spørgsmålet så hvad alle vore kulturparnassere, apologeter, Politiken-Segmentet og det ellers så politisk korrekte skuespillerforbund mener om denne Hollywoods nyeste stereotyping og valg af ikonografisk ondskab? – Nå nej, forresten, det var da et usædvanligt dumt spørgsmål…











Du må skelne mellem rollen og den skuespiller der spiller rollen.
Der er så vidt jeg hurtigt har orienteret mig ingen danske roller i filmen, og jeg er ikke bekendt med en eneste Hollywood-film hvor der er danske slynger (eller i det hele taget danske figurer).
Hvis du vil se arabere i skurkerollen, så anbefales ‘Planet of The Arabs’ – findes sikkert på YouTube.
Comment af williamjansen — 12 maj 2009 @ 21:01
Måske er James Bond ikke en ‘klassisk’ HollyWood produktion (selvom den gerne vil ligne), men dér har ‘vi’ da haft danskere med som stor-slyngler, både i den seneste (v. Jesper Jensen), og den forrige (v. Mads Mikkelsen).
Så – der er sq noget om snakken, at dansken er blevet den nye arketype på en hårdkogt international forbryder
Comment af Olie Pedersen — 12 maj 2009 @ 22:06
Vi behøver ikke at lede efter film, hvor araberen er skurken. Man kan i mange tilfælde nøjes med at se ud af vinduet i sin bolig eller bil.
Comment af Menig 442 — 12 maj 2009 @ 21:38
@ Ole: Danske skuespillere: Ja. Danske roller: Nej.
Danskere er ikke den nye arketype på en hårdkogt international forbryder, hvis vi var ville der være Hollywood-film med dansk skruke-roller, og det er der altså ikke.
Comment af williamjansen — 13 maj 2009 @ 04:59
Hvad med James Bond?
Comment af Anna Lyttiger — 13 maj 2009 @ 18:27
“Hostile Witness” handler om en islamisk terrorist. God film, kan anbefales.
http://www.imdb.com/title/tt0095323/
Comment af Anna Lyttiger — 13 maj 2009 @ 18:26
@ Anna: Suk…
Du må differentiere mellem skuespilleren og den rolle han spiller. Den forskel er vigtig.
Der er ingen danske slyngler i nogen af James Bond-filmene.
Danskere er ikke Hollywoods nye standard-slyngler, jf. det totale fravær at danske slyngler i Hollywood-produktioner.
Comment af WilliamJansen — 13 maj 2009 @ 19:54
For en sjælden gang skyld må jeg give William Jansen ret (!). – Slynglerne er ikke artsbestemt som danskere – hvor gerne de end ville, men valgt ud fra deres fysiognomier. Og som sådanne så forskellige fra dem, vi ved nok, som tænkes kan. Heri ligger også et budskab.
Comment af Skjoldungen — 13 maj 2009 @ 20:09
@ Skjoldungen:
Ka-ching! Jeg vidste at før eller senere kom den dag, hvor nogen herinde på Hodja gav mig ret i noget.
Min dag er… Nej, mit liv er reddet.
Comment af WilliamJansen — 14 maj 2009 @ 05:14
Men hvorfor vælger Hollywås danske skuespillere ?
Såvidt jeg kan bedømme udfra de billeder, jeg har fundet på nettet, er ingen af de nævnte skuespillere andet end ordinære dusinvarer….
Selvom jeg hverken ser amerikanske eller nyere danske film.
Og for de fleste amerikanere er Danmark formodentlig hovedstaden i Stockholm…
Så statistisk set er vi lidt for godt repræsenteret for tiden
Comment af Fidibus — 14 maj 2009 @ 09:52
7. Tillykke!!
8. De er formodentlige billegere i drift ?
Og/Eller der er en aftale om at et vist antal roller skal gå til andre landes skuespillere, der må da være en forklaring på at feks. Iben Hjejle pludselig skulle være “star” i USA ?
Comment af Peter Br. — 15 maj 2009 @ 09:22