Hollywoods nye standard-slyngler: Danskere!

Filmen “Engle og Dæmoner” udskifter den onde muslim med den onde dansker.

Kan nogen huske dengang Hollywoods standard-skurke var tyskere – “Ørneborgen”, “Kellys Helte”, “Det beskidte Dusin” o.s.v.? Det gik over – vistnok engang i halvfjerdserne. Så blev de udskiftet med de onde russere – “Air Force One”, “Spionen der kom ind fra Kulden”, “The Hunt for Red October” o.s.v.. Det gik også over. Tendensen synes at være, at man koger suppe på de fjender alle andre end Hollywood har besejret. På et tidspunkt forekommer det mig, at jeg har set en film, hvor skurken var araber eller deromkring, men jeg kan ikke huske hvilken.

Da russerskurkene forsvandt ville man så tro, at muslimerne kunne tage over. Således kom der engang i firserne en særdeles læseværdig og velsammenstrikket bog af Tom Clancy, som hed “The Sum of all Fears”. Her var der ingen tvivl om, hvem der havde neglet noget spaltbart materiale og fået nogle østtyske videnskabsmænd til at klampe en atombombe sammen for at sprænge (af hensyn til journalisterne: springe) den i en amerikansk storby. Nå, denne bestseller skulle naturligvis filmatiseres, og voilà: skurkene var nu pludselig genbrugstyskere! – Filmen var iøvrig noget gebrækkeligt vrøvl og nåede – som sædvanlig – ikke bogen til sokkeholderne.

Så nu hvor jeg har afsløret min rædsomme smag må jeg hellere fortsætte med en indrømmelse: jeg har også læst bogen “Engle og Dæmoner”. Mage til litterært makværk, sjasket sammen af noget kvart-videnskabeligt pop skal man lede meget, meget længe efter. Men skidtet har åbenbart solgt godt. Så godt at man nu har lavet en film over bogen, med Tom Hanks i hovedrollen som helt. Men slynglen, som i bogen kaldes “Hassassin” (arabisk for hash) og som er en helt igennem skidt knægt er naturligvis skiftet ud til en mere politisk korrekt fremtoning. Men denne gang er man åbenbart løbet tør for både tyskere og russere, så hvad gør man? – Jo, valget ligger lige for: “Hassassin”-rollen spilles nu af ingen ringere en en dansker – en vis Nikolaj Kås eller noget lignende (jeg ser aldrig, aldrig nogensinde danske film mere – den sidste var “Harry og Kammertjeneren”).

Nu er spørgsmålet så hvad alle vore kulturparnassere, apologeter, Politiken-Segmentet og det ellers så politisk korrekte skuespillerforbund mener om denne Hollywoods nyeste stereotyping og valg af ikonografisk ondskab? – Nå nej, forresten, det var da et usædvanligt dumt spørgsmål…