Nej det er altså for galt.
Samarbejdspolitiken, Margrethe Vestager, Villy Søvndal og Center for Menneskerettigheder må gribe ind.
Nu har forskere på danske og udenlandske universiteter endnu en gang fundet ud af, at der er forskel på sorte og hvide mennesker:
Nedregulering af β-receptormedieret signalering ved hjertesvigt (»desensibilisering«) kan forårsages af katekolamininduceret øget ekspression af G-protein-koblede receptorkinaser, der afkobler signalvejen via fosforylering af ADRB. Det har derfor for nylig også vagt interesse, at en SNP i genet for en receptorkinase, der optræder ca. ti gange hyppigere hos sorte end hos hvide (ca. 40% versus 5%) i USA, kan medføre »genetisk betablokade« og derved muligvis bidrage til, at sorte patienter med hjertesvigt ikke synes at have gavn af betablokkere [5].
Der må gøres noget ved det – for hvad kan det ellers ikke føre til?











Ja da for fanden.
Og nu havde forskerne lige vist at negre og hvide har præcis samme hudfarve!
Skandale.
Mvh. Børge.
Comment af Børge — 22 april 2009 @ 15:20
Var der ikke kommentarer her?
Comment af Frihed — 22 april 2009 @ 20:03
OK. Inden jeg går komplet amok: Vil nogen være rare at fortælle mig, hvorfor dette er vigtigt?
(Jeg var igang med et giga-rant, men orkede simpelthen ikke at skrive færdigt).
Comment af Poeten — 23 april 2009 @ 18:05
->3: Hvad mener du? Hvis der findes små genetiske forskelle – hvilke store forskelle findes da? Og det taler jo kulturrelativisterne m.fl. lige imod
Comment af Hodja — 23 april 2009 @ 20:47
Hej Hodja
At tro, at små forskelle betyder store forskelle, som man blot ikke har opdaget endnu, er at stille evolutionen på hovedet.
At “racer”. dvs. alle mennesker, nedstammer fra en meget lille gruppe overlevende efter en verdensomspændende katastrofe for ca. 74.000 år siden er veldokumenteret (det forklarer også den uhyre ringe genetiske spredning, som menneskearten har).
For en større, avanceret, multicellulær organisme som mennesket, er 74.000 år ingenting.
Således kan vi forvente at finde små forskelle og det gør vi så. Seglcelleanæmi hos sorte er langt mere almindeligt end hos andre folkeslag, fordi sygdommen til dels immuniserer ofret overfor en større fare, nemlig malaria og malaria er udbredt i regioner med hovedsagelig sort befolkning (dvs. folk uden sygdommen kreperede oftere inden de kunne formere sig end folk med sygdommen. Og den er arvelig). Det betyder ikke, at andre mennesker ikke kan få sygdommen, kun at sorte har den oftere.
Hvide mennesker har langt færre tilfælde af laktose-intolerans end andre folkeslag, fordi vi har haft domestikerede malkedyr i længere tid. På et tidspunkt har en lille mutation fjernet laktose-intolerans (som er helt almindelig for voksne hos mange andre folkeslag) fra en voksen “stamfar” (eller et par stykker) og denne heldige gruppe havde adgang til en uforlignelig fødekilde, således at de overlevede bedre end andre.
Men de store, grundlæggende forskelle har der ikke været tid til at fremavle. Vores hjernestørrelse er ens. Vores fysiologi er ens. Fordi vi er samme art.
Grunden til min “negativitet” er således, at jeg ikke mener at vi på nogen måde kan bruge disse små forskelle til en skid.
Endvidere er det vand på møllen for de mennesker, som ynder at affeje vores kritik af primitive kulturer og/eller religioner som racisme (dette punkt kan jeg simpelthen ikke fremhæve nok. Indsæt gerne fede typer og kursiv.).
Jeg er personligt fuldkommen ligeglad med folks hudfarve. Jeg deler Abe Lincolns holdning om, at udelukkende folks talent og flid bør være afgørende for, hvor langt de kommer i livet.
Selv hvis en undersøgelse viser, at fx. hvide mennesker er 1.7% mindre intelligente i snit end asiater, er det da rørende ligegyldigt for, hvordan “man” bør behandle hvide mennesker, hhv. asiater.
Det samme er tilfældet, hvis vi opdager, at “brune” el. “sorte” mennesker er (indsæt tilfældigt tal) % mindre intelligente end hvide. Vi kan ikke bruge det til noget. For det betyder altså stadigt, at alle folkeslag kan fremavle genier eller for den sags skyld idioter. Blot med en (statistisk målelig, men praktisk ligegyldig) numerisk forskel.
At diskriminere pga. hudfarve er stupidt.
At diskriminere pga. kultur/religion og deraf afledt opførsel og holdning er sund fornuft.
Jeg har 100 andre ting jeg ville sige nu, men mit indlæg er vist rigeligt stort allerede. God week-end til alle!
Comment af Poeten — 24 april 2009 @ 16:20
Poeten du har fuldstændig ret, det jeg mener med indlægget er, at der ER forskel på forskellige folkeslag, og alle derfor ikke er kemisk fuldstændig ens. Om forskellene gør nogen bedre end andre, skal jeg ikke kunne sige. På den anden side kan man ikke vide om kumulerede genetiske forskelle har nogen betydning – eller om de blot ophæver hinanden og søger mod gennemsnittet.
Det, det drejer sig om, er jo, om kulturerne, som genetikken har været med til at frembringe, er lige gode.
Jeg plejer at sige:
Lad os antage at alle kulturer er gode.
Kan vi da blive enige om, at alle kulturer indeholder noget godt og noget skidt.
Hvis vi kan det, kan vi sikkert også blive enige om, at ikke alle kulturer kan indeholde lige meget godt og lige meget skidt.
Så må nogle kulturer indeholde mere godt end skidt og omvendt.
Dermed må man indrømme, at nogle kulturer er bedre end andre.
God week-end.
Comment af Hodja — 24 april 2009 @ 17:02
Hej igen Hodja.
Det eneste jeg ville være påpasselig med mht. dit indlæg er at påstå, at genetikken har frembragt kulturen. Jeg tror simpelthen ikke, at det er sandt. Andre faktorer har været langt mere tungtvejende (fx. var vores gener for 800 år siden de samme, mens vores kultur var noget lort – for nu ikke at pakke tingene ind).
Bortset fra det er vi enige.
Post-oplysningstids-vestlig civilisation er uden sidestykke det bedste, der nogensinde har ramt menneskeheden.
Folk fra andre kulturer er ganske enkelt ikke lige så udviklede (Til evt. kultur- og værdirelativister som læser dette: Ja, du læste rigtigt. Vi er bedre. Lev med det).
Dvs. når folk dukker op på vores dørtrin og ønsker at komme ind, er jeg da glad for at byde dem velkommen. Forudsat at de forstår at følge vores normer, der nu engang er bedre end deres.
Når man er flygtet fra et område, som ens jernalderkultur har forvandlet til en udørk og er havnet i et smørhul som vores, så må man fatte, at hvis man vedbliver at opføre sig som man gjorde derhjemme, så gør man forholdene i sit nye land dårligere. For alle. Kulturel identitet er ikke en undskyldning for at opføre sig som idioter.
Her kræver jeg ikke, at nye medborgere tvinges til at spise medisterpølse og frikadeller (for nu at komme evt. karikaturer i forkøbet). Blot at de forstår dynamikken i et samfund med fred, ytringsfrihed og demokrati. Og hvad der kræves, for at bevare samme.
Well, jeg tror vi er på bølgelængde, Hodja. Vi snakkes.
Comment af Poeten — 24 april 2009 @ 17:26
Man kan dog sige: Uden genetik – ingen kultur
Og den kultur, vi havde for 800 år siden, er en af forudsætningerne for den kultur vi har i dag.
Comment af Hodja — 25 april 2009 @ 07:36