Debat: Manden der er lyst i band

Sidste år hørte jeg den hollandske politiker Geert Wilders tale i Landstingssalen på Christiansborg. Han var inviteret af Trykkefrihedsselskabet af 2004 og talte til en temmelig stor forsamling på et smukt engelsk.

Hvorfor nægte, at jeg havde været spændt på at høre ham? Rygterne var jo gået. Den ene politiker efter den anden journalist havde fordømt ham som en uhyggelig og uhyrlig type, og vores statsminister, hvis vurdering jeg ville tillægge en vis vægt, havde taget drastisk afstand fra ham.
Årsagen hertil var i første række den film Fitna, der undsagde islam som en totalitær trussel mod kristenheden og Europa. Anders Fogh Rasmussen havde ganske vist ikke set filmen. Det havde jeg. Jeg havde kunnet konstatere, at det var en saglig og præcis identifikation af islam som en bloddryppende lovreligion, en undertrykkende og aggressiv ideologi.

Wilders havde simpelt hen læst Koranen. Det var denne bog, han citerede. Uimodsigeligt og uafrysteligt. Men Anders Fogh Rasmussen sagde nej uden at vide, hvad han sagde nej til.

Det skuffede mig, men gjorde mig også mere nysgerrig med hensyn til Wilders. Var han så slem, som en udbredt opinion i Europa ville gøre ham til? Hans tale og optræden på Christiansborg dementerede denne bandlysning fuldstændigt. Et kultiveret, lødigt og begavet menneske, som holdt en tale af ånd og historisk og kulturel indsigt. Hvordan går det dog til, at Geert Wilders i den grad er lyst i band?

Derom spurgte jeg mig selv sidste år, da jeg mødte ham, og det samme spørger jeg om i år, hvor stærke kræfter vil forhindre ham i at deltage i den konference om islam , som han er selvskrevet til at være deltager i – endda en meget fremtrædende og betydningsfuld deltager.

For han har erfaringer. Han ved, hvad han taler om. Han, en folkevalgt hollandsk politiker, må leve under jorden i sit fædreland, vogtet af livvagter i en grad, så han er afskåret fra at leve et almindeligt familieliv, truet af islamister og terrorister. Og så skal han oven i købet tåle at blive lyst i band af det offentlige liv i Europa.

Jeg har et forslag. Det er stilet til Helle Sjelle (K), som afviser Wilders’ deltagelse i islamisme-konferencen. Det er for så vidt også stilet til Anders Fogh Rasmussen og dem, der mener som han. Gå til kilden! Lyt til Wilders selv! Læs ham på dansk! Forholdet er, at tidsskriftet Nomos i sit sidste nummer har trykt en tale, Geert Wilders holdt 25. september 2008 i New York.

Den er – vil jeg skynde mig at sige – oversat til dansk, og den giver et klart og overbevisende billede af denne bandlyste hollandske politiker. Igen er jeg blevet slået af Geert Wilders’ sans for historie og kulturel sammenhæng. Danske politikere kunne lære meget. Denne hollænder ser tingene i sammenhæng og perspektiv, og enhver europæer bør lytte til hans ord.

Nu er de tilgængelige. Nomos har trykt dem. Talen foreligger. Læs den, Helle Sjelle!

Af Søren Krarup, MF, Dansk Folkeparti; Berlingske Tidende 8.02.2009