Akut nødhjælp står naturligvis ikke til diskussion.
Men når det gælder udviklingsbistand, er erfaringerne ofte så dårlige, at pengene i bedste fald er spildt og i værste fald medvirker til at fastholde modtagerne i armod, undertrykkelse og krig. Til gengæld vil vi gennem Danmarks Indsamling 2009 i morgen kunne sætte en tyk streg under selvbedraget om at være på de godes hold.
Skyggesiderne ved udviklingsbistand er nemlig betydelige og næsten altid underbelyst. Ofte ses symptombehandling i stedet for hjælp til selvforsørgelse, udkonkurrering af lokale udbydere og en skæv fordeling af bistanden til krigsførende parter. Desuden kan bistanden i sig selv blive genstand for – og dermed være anledning til – væbnet konflikt. Gældseftergivelse er ofte blot en afskrivning af penge, som allerede er tabt, har ringe likviditetsvirkning og bringer derfor ikke megen udvikling. Samtidig opgives den kontrol, som långiver har med modtagerlandets (kleptokratiets) institutioner og repræsentanter. Det er jo dem, som har gælden, ikke de fattige.
Men hvad virker så imod kronisk fattigdom? Det gør private og offentlige investeringer, som er kommercielt sammenhængende i henholdsvis snæver og bred forstand. Forudsætningen herfor er frihandel, politisk stabilitet, privat ejendomsret og mindre korruption. Uafhængige domstole og politisk pluralisme hjælper også, men er ikke en forudsætning, hvilket flere lande i Sydøstasien viser.
Men så er det jo ikke flere penge, der er brug for, men derimod reformer i modtagerlandene, og det er vist politisk ukorrekt. Såkaldt progressive kræfter vil derfor samles om at gentage mantraet om (endnu) mere bistand og gældseftergivelse som hovedsvaret på klodens fattigdom. Uden reformer i modtagerlandene kender vi virkningen: mere ufred, ufrihed og elendighed for dem, vi hjælper, federe bankkonti for modtagerlandenes ledere samt heltestatus for de selvgode humanitære organisationer. Sidstnævnte hævder at have god samvittighed. Lad os i det mindste håbe det.
Michael Sandfort; Information 23.01.2009











Det korte af det lange: Hvis udviklingsbistand hjalp en brik, så ville det se bedre ud i Afrika idag.
Comment af Ulla Lauridsen — 26 januar 2009 @ 17:30
Jeg giver mine penge til Læger uden grænser og mikrolånsbanken MyC4
Comment af Ulla Lauridsen — 26 januar 2009 @ 17:31
Er helt på linie med Ulla…
Myc4… fordi kapitalisme virker og læger uden grænser fordi de kun indsamler efter hvad de har behov for og fordi de kan holde sig neutrale til forskel for alle de umulige inkompetente, grådige og korrupte nødhjælps-big-business-organisationer…
Comment af michael — 27 januar 2009 @ 22:30