Hodjas Blog

14 juli 2008

Ud at køre med de skøre.

En øl på vej’n er tegn på bøvl i Spanien…

RENFENu kører jeg aldrig med DSB og ved derfor ikke om de stadig har spisevogne eller om man – som på den Trans-Sibiriske Jernbane og smalsporsbumleren fra Ajaccio til Calvi – skal nå at hoppe af ved trinbrættene og købe sig lidt lokal mulje. Efter sigende skulle man jo have rigelig tid til at blive mæt eftersom skinnerne enten er tilføget med sne, buede af varme eller simpelthen for slidte.

Men agter man sig til Spanien – i fremtidens EU kaldet El Andalus – kunne man indtil forleden få sig et hæderligt måltid i de pæne spisevogne og blive betjent af høflige tjenere.  Og det uanset om man var vegetar, diabetiker, glutenallergiker, jøde, barn eller blot sulten. Der var altid noget for enhver smag. Og drikke dertil.

Men naturligvis ville det spanske jernbaneselskab RENFE også gerne give lige så god service til det voksende antal muslimer – hvilket vi da kun kan anerkende – og derfor introducerede man også halal-mad på menukortet. Og nu skulle man så tro at alle var glade og den multikulturelle køretur kunne skride frem i god ro, orden og etnisk harmoni.

Ikke?

Nej.  For det lokale muslimråd ville ikke have, at der stod halal-mad på menukortet sammen med koteletter, øl, vin og spiritus.  Desuden skulle der tages en lang række andre hensyn, såsom slagtemetode, tilberedning, olietype o.s.v., o.s.v..

Så nu må RENFE altså enten spise folk af med udelukkende halal-mad eller blive kaldt racistiske. Den så meget omtalte dialog – på skinner.

Hat tip: Akte Islam og Agderavisen.

2 Kommentarer »

  1. Øl og flæsk kan holde mange problemer væk…
    Og en god cigar klarer resten :-?

    Mon det er derfor man påstår, at det er usundt :-D

    Comment af Fidibus — 14 juli 2008 @ 22:44

  2. Det hjælper også gevaldigt at synge lystige viser.

    Comment af Skjoldungen — 14 juli 2008 @ 23:17


RSS af kommentarer til dette indlæg. TrackBack en URI

Skriv en kommentar

Blog at WordPress.com.