falkeøje

#3 nej jeg ved godt at jeg ikke er alene, det føles bare sådan især når ens meningsfæller kun findes via en IP-addr

Det eneste der kan trøste mig, er at det så småt er ved at gå op for andre end bare os, som er generelt politisk interesserede. Det er normalt ikke noget vi snakker om på jobbet, men efter en øl eller to, har jeg desuden opdaget at også folk som normalt ville være multikultralister (de “kreative”, direktører og andre højtstående ledere) efterhånden har oplevet nok skidt, til at læne mod noget der ligner fornuft. Det er disse erfaringer der giver mig et spinkelt håb om at der stadig er en chance for at nogetpositivt vil ske, jeg vil i hvert fald gøre mit.

Beklager hvis ovenstående er lidt usammenhængende, jeg er plaget af stærke tømmermænd og svimmelhed, men jeg håber det kom frem at du ikke er alene

Og det værste forræderi står netop Fjogh og hans marionet i resterne af det falerede Konservative parti Bentsen og Stiv-Møller for,med deres bedrageri overfor det Danske folk.

Scavenius og de andre banditter fra dengang er jo vand i forhold, her sørger denne regering(og tidligere, men det startede med en borgerlig en af slagsen) jo selv for at fylde landet op med fjenden, alt imens de selv søger store poster i deres Neuropa, og i den forbindelse betyder Danmark uendeligt lidt for det sammenrend af svigere, heller ikke at de sammen med socialakrobaterne omdanner Danmark til en magtesløs intetsigende lille provins i deres nye tusindeårsrige.

Hvorfor finder Europas befolkninger sig dog i det ?

Hvornår siger vi fra og gør noget ?

Eller er vi bare som også hoveddelen var i 1940, at bare det hele går og man har brød på bordet ja så er man bedøvende ligeglade, her i denne tid hedder magthavernes gulerødder så bare skattestop, lettelser for de rigeste, gunstige forhold for den store brede middel/arbejderklasse, thi bare de har deres fladskærms-tv, den store firhjulstrækker samt en velindrettet villa og unger i det nyeste modetøj ja så er alt godt og så skal båden ikke rokkes, og intet skal sættes på spil(jo børn og børnebørns fremtid, men så langt tænker de fleste jo desvære ikke).

Det mistænker jeg i den grad det store flertal af mine landsmænd (omend med skam)tænker samt handler på.

Medierne hjælper lystigt med til at skabe billedet af at imamen henne i den lokale moske jamen han er da bare en slags folkekirkepræst i en anden udklædning, og at islam og kristendom iøvrigt stort set er det samme.

De fortsætter så med at fortælle os “væmmelige” danskere at det skam kun er pga vores “racisme” at indvandrere hovedsagligt af islamisk observans er ultrakriminelle og uintegrerbare(at billedet så er ens over hele europa er ikke noget der anfægter journalisterne), alt er vores skyld, for det er da også for dårligt vi stiller basale krav og nægter (for undertegnets del)at indrette vores engang velfungerende trygge samfund om så det passer de krigeriske tilflyttere, der bestemt ikke ligger skjul på at deres religiøse love også skal omhandle os !!!!!!!

Hvorfor siger vi ikke fra, hvorfor handler vi ikke, hvorfor fanden i hede hule helvede gør vi ikke noget ?

Personligt æder det mig op indenfra, og det meste af tiden føler jeg mig som palle alene i verden, eller rettere placeret i en verden af monstre og løgnhalse, hvor mine allierede aldrig er personificeret, men kun er små tekstbidder på en skærm.

Jeg aner virkeligt ikke hverken ud eller ind, og kan bare konstantere at jo mere offentligheden skjuler, fordrejer og undlader fakta, jo mere vokser mit had, og jeg har ærligt talt aldrig regnet mig selv som en “hader” eller en der bærer nag i længere tid.

Men jeg griber mig selv indimellem i at hade muslimer, ikke bare kun islam, men muslimer generelt, og det både skræmmer mig og gør mig trist.

For i de sidste år er den følelse blevet forstærket mere og mere som sagt i takt med at hykleriet og samarbejdspolitikken med de islamiske lande bliver tydeligere og tydeligere, alt imens man af frygt gør alt for at stille dem tilfredse, hvordan gik nu liiige den taktik sidst ?

Jeg kan da ikke være den eneste i hele Danmark der har det sådan.

Problemet er bare at vi er opdraget alt for godt (vi ser jo hvor kampberedte efterkommerne af de naive 68ére der ødelagde landet fra starten af er blevet, og de bliver sgu enda belønnet med et hus for deres kampiver)vi føler vi har alt for meget at miste, karriere,familie, børn, samt at den opførsel bare ikke rigtigt ligger til normale lovlydige Danskere.

Men vi burde………….!