Hodjas Blog

21 april 2008

Pia træd varsomt, thi loven er skrå…

En brøler af rang: Dansk Folkeparti i dårligt, d.v.s. stuerent selskab.

PiaForleden havde Jyllands-Posten opstøvet en person ved navn Mohammad Hee, der angiveligt skulle have været noget ved musikken i Pis-Prut-Papir. Han berettede om denne organisations opbygning, midler og mål – altsammen i forvejen kendt til kvalmegrænsen. Men avisen har altså ment, at der her i landet var ubefæstede sjæle nok til at berettige nok en tur på forsiden. Det viste sig at holde stik. Næppe var tryksværten tør før diverse politkere tonede frem på fladskærmene og med alvorstunge miner forkyndte at organisationen skulle forbydes. Ligesom i Sverige og Ægypten.

Med skam at melde gjaldt det også fru Pia Kjærsgaard.

Der er nok ingen i dette land, der vil beskylde Hodjas Blog for at være specielt venligt stemt over for Pis-Prut-Papir, men tøv lige en kende: hvad er det, der er så specielt ved det sammenrend, at det skal forbydes? – Lad os se om vi kan finde en grund:

Når PPP vil afskaffe demokratiet, indføre Sharia-lov med halshugning, stening, håndsafhugning, kvindehenrettelser o.s.v. er de jo i fuldstændig overensstemmelse med påbud herom i Koranen og er følgelig ægte, sande muslimer. Her er ingen tvetunget tale, ingen lusken rundt om emnet som katten om den varme grød, ingen søgte bortforklaringer, ingen snak om “ude af kontekst”… kort sagt: islam, ren, pur og ufortyndet. Og de samme politikere, som nu vil forbyde PPP har jo ellers så travlt med at betegne islam som en religion, ikke sandt? – Vil de forbyde islam?

Næppe. Forklaringen er altså en anden. Selv om en politiker som Karen Hækkerup ikke er den hurtigste knallert på havnen (for nu at sige det på jysk), så har hun dog indset, at PPP forlener islam med en dårlig karma og derfor i realiteten en hæmsko for den videre udbredelse af islam her til lands. Ved at forbyde tosserne tror hun at danskerne bliver lidt mere modtagelige for islams velsignelser og ser med mildere øjne på en øget import af stemmekvæg til Socialakrobatiets vælgerkorps. Hun har givetvis ret.

Det burde førstepianisten – som ellers plejer at kunne beherske det politiske klaviatur perfekt – have indset. Den første alarmklokke burde have ringet, da hun pludselig befandt sig i “Den rene Stue”. Den anden, da vi skulle blande os med lande som Sverige og Ægypten, hvor forholdet til essentielle frihedsrettigheder er ret så elastiske, og den tredie da hun fik blot et minut til at tænke sig om:

Forbud og censur er vand på EU-dioternes og muslimernes mølle. Når først den ånd er ude af flasken, er vejen åbnet for uhæmmet forfølgelse af anderledes tænkende. Et forbud mod PPP vil blot tvinge dem under jorden og give dem martyrstatus. Lad dem blot bræge deres islam ud over vore røde tage, derved gør de sig selv til grin og os andre en tjeneste. For hvad andet er det i grunden vi gør her på bloggen? – Vi oplyser jo også i detailler om islam….

Meninger – selv de mest afskyelige – skal imødegåes med argumenter. Så længe Pis-Prut-Papir ikke begår ulovligheder, men blot galper op om at afskaffe demokratiet (det gør Enhedslisten, Folkesocialisterne og Johnni Hansen vel også?) skal vi ikke ud i den sump der hedder forbud, berufsverbot og censur. Den vej fører til Auschwitz.

14 Kommentarer »

  1. HØRT!

    Kommentar af TB — 21 april 2008 @ 17:59

  2. HUT er et vigtig redskab til at informere befolkningen om den virkelige islam fra hestens mund

    Lad os stoette dem i al deres afstumpethed og faa nogle flere tusindtallige demonstrationer paa vejen, inklusive de obligatorisk hysteriske allah-u-akbar raab.

    Kommentar af Dansker i TN — 21 april 2008 @ 18:22

  3. Jeg er i DF og synes det er direkte tåbeligt at forsøge at forbyde dem (nu ryger jeg sku nok ud) tosserne som HIT og NAzi johnny skal ikke gemmes væk,så bliver de pludselig spændende, se bare i sverige hvor nazi bevægelsen lever højt på at de ikke er stuerene.
    Hvis nu ikke sverige forsøgte at knuse sverigsdemokraterne, ville mange unge nok heller ikke flygte ind i nazismen, for så havde de et sted at komme til order inden de ender som fanatiske nazister.
    Vi forbyder jo heller ikke EL, selvom deres retorik på landsmødet hellere ikke er for køn, når de nærmeste påstår alle df folk er nazi

    Kommentar af Broholm (ordblind) — 21 april 2008 @ 19:03

  4. Endelig et punkt, vi er enige om. At forbyde dem ville være tåbeligt og give det præcis modsatte resultat end det, vi ønsker, som du allerede har skrevet. At de er de “ægte muslimer” er jeg så ikke enig i, eftersom de nærmere er en ekstremistisk sekt, der ligesom alle andre terrorister og fundamentalister udnytter en ideologi eller religion til at få magt.

    Kommentar af Nick Kofod Mogensen — 21 april 2008 @ 19:32

  5. Politikerne er dybt overtroiske, og mener at deres særlige afart af manen og koglen, kaldet lovgivning, virker paa en eller anden mystisk vis. Men organisationer som HuT kan ikke manes i jorden eller trylles bort ved besværgelser og sejd. Derfor bør man lade være, for det er vel altid til ens egen fordel, naar fjenden staar i telefonbogen?

    Kommentar af Kristoffer Mogensen — 21 april 2008 @ 21:45

  6. Som dagens EBs´ledere skriver ca.:

    Vi skal ikke indføre udanske forbud fra Tyskland og Sverige.
    Danmark er et mere civiliseret land, der sætter yttringsfriheden højest af alt.

    Kommentar af Vivian — 21 april 2008 @ 22:18

  7. Jeg er enig. Lad os endelig høre fra hestens mule og lad os se formanden diskutere islamisk teologi [da islam er en ortopraksis religion giver teologi ikke reel mening, men forstå mig ret] med Jørgen Bæk Simonsen på Deadline så vi alle kan se, hvem der giver mening.

    Kommentar af Drokles — 21 april 2008 @ 23:49

  8. 4. Nick K.M.

    Du tager desværre fejl .

    Det HuT´erne udtrykker er kernen i Islam.

    Forøvrigt, HuT et offspring af The Muslim Brotherhood.

    Og du ved sikkert Broderskabet står for den rene og uforfalskede Islam.

    Forøvrigt er HuT´erne kun een af mange organisationer, der hører under Broderskabets paraply.

    Hvis det ikke var fordi mange Ikke-muslimer ikke kan udholde tanken om at skulle erkende, at den uforfalskede, ægte Islam kendetegnes ved det som Broderskabet og dets underafdelinger taler og arbejder for – så havde vi måske forlængst kunnet sætte en anden kurs end den vi styrer efter.

    Det er ikke kun os selv vi på sigt skader ved at lukke af for sandheden om Islam, men også de kulturmuslimer, der er flygtet til Vesten for bl.a. at undslippe Whabbister og Salafister.

    Der er for Vestens befolkninger ingen vej udenom, vi må se at få gang i vores egen bevidstgørelse om hvad det er Islam står for.

    Så længe de Rettroende ikke kan gennemføre en revision af deres ideologis tekster, så længe vil det være umuligt for Islam at sameksisterer på en fredelig og progressiv måde med de Ikke-islamiske lande og samfund.

    Men det er du sikkert videnden om jvf. diverse Suraere i Koranen samt teksterne i Hadith og Sunnah.

    Kommentar af Vivi Andersen — 22 april 2008 @ 00:19

  9. (Skrevet/påbegyndt inden #7+8)

    Jamen til lykke da. Jeg kan tydeligt se jer for mig – nirvansk lykkelige over at Pia igen har sat folkestyret på plads, og med Tariq Ramadan´s transformation til Johnny i hjørnesofaen på replay i hjernebarken.

    (efter)

    Det er da spændende. Er nazismen også en ortopraksis religion? Hvordan opstod ortopraksis?

    Kommentar af GNU — 22 april 2008 @ 00:50

  10. Der skulle selvfølgelig stå:

    (Skrevet/påbegyndt inden #7+8 )

    Kommentar af GNU — 22 april 2008 @ 00:51

  11. Hvis HuT skulle forbydes ville det vel være med en særlov a’la rockerloven? Efter min mening er særlove ganske suspekte. Hvis ikke man kan klare det med de love der gælder for alle, er der noget fuldstændig galt, enten det ene eller det andet sted.

    I øvrigt var rockerloven jo ganske forfærdelig idet den gjorde det muligt for alle invandrerbanderne at komme til fadet. Jeg vil hellere have rockere, end Sorte Kobraer…

    Kommentar af Mads — 22 april 2008 @ 09:02

  12. Mest pga. deres musiksmag selvfølgelig ;)

    Kommentar af Mads — 22 april 2008 @ 09:02

  13. Jeg mener absolut heller ikke organisationen skal forbydes, derimod skal medlemmerne smides ud af landet.

    Kommentar af rettentilselvforsvar — 22 april 2008 @ 11:04

  14. -> 13 Du behersker da begrænsningens kunst… ;-)

    Kommentar af ManInBurka© — 22 april 2008 @ 16:41


RSS af kommentarer til dette indlæg. TrackBack en URI

Skriv en kommentar

Blog at WordPress.com.