Og så tror vi også på den om Julemanden

Muhammed med de gule støvler kan malke en ged‏.

Selv da han var blevet Arabiens mægtigste mand, levede han som sine medborgere.
Hans eneste luksus var en smuk hest, smukke våben, parfume og et par gule støvler, som Ethiopiens hersker havde foræret ham. Han erklærede, at Gud havde forbudt ham at bære guld og silke. Han reparerede selv sine sandaler, malkede geden passede ilden og fejede gulvet. Han klagede aldrig over maden, han spiste den eller lod den stå. Bygbrød, dadler og vand var hans daglige føde, mælk og honning en luksus. Hans hustruer havde hver sit lille lerklinkede hus, skilt fra de andre med palmegrene. Selv havde han intet hus. Tæt ved lå moskeen og en bænk, hvor fattige kunne få mad. Det var næppe på grund af erotisk begær, at han levede polygamt i sine sidste år. Efter Khadidjas død ægtede han Sauda, en ulykkelig enke, og aftalte ægteskab med Abu Bakrs 7-årige datter Aisha - sikkert for at besegle deres venskab. Siden tog han hustruer fra tidligere fjendtlige stammer. Det var en gammel, uskreven lov, at man ikke angreb en stamme, som man var forbundet med gennem ægteskab. En af hans hustruer var jødinde, og den kristne Maria, en gave fra Ægyptens leder, blev moder til hans søn Ibrahim. For at forsøge at behandle sine koner ens overnattede han hos dem skiftevis.

Uddrag fra Talip Alp set på den danske konvertit Aminah Tønnesens hjemmeside om muhammed.

Kirsten Damgaard, kulturpsykolog.