Om morgenen den 9. april 1940 nedkastede repræsentanter for det tyske herrefolk et »OPROP!
Til Danmarks Soldater og Danmarks Folk!«, som gjorde det klart, at besættelsesmagten havde de bedste hensigter, forudsat at danskerne opførte sig ordentligt og ikke indlod sig på modstand.
Et nyt herrefolk har i mellemtiden meldt sin ankomst og har for et par dage siden markeret den med en »Henvendelse til det danske folk«, som er indrykket i flere aviser.
Grammatikken, idiomatikken og syntaksen er en del bedre end i Opropet, og det skyldes, at den berømte danske imam Abdul Wahid Pedersen har bistået den saudiske organisation, »Det Globale Program til at gøre Barmhjertighedens Profet kendt«, med udformningen.
Ligesom tyskerne ikke brød sig om at blive gjort til grin, vil de nye herrer heller ikke finde sig i hån eller latterliggørelse af deres nu afdøde talsmand, Big Mo. Han var en guttermand ligesom Jesus, der i henvendelsen er degraderet fra sin tidligere position som Guds søn til en plads som rimeligt fremtrædende profet.
Det kunne nærtagende elementer i det danske folk naturligvis vælge at opfatte som en latterliggørelse af deres religion, men Groft sagt må advare mod alle uoverlagte ytringer i den forbindelse. Abdul Wahid vil øjeblikkeligt indberette ethvert udslag af opsætsighed til ørkenens sønner, og så bliver de endnu mere rasende, end de var i forvejen.
Lars Hedegaard i Berlingske. Groft Sagt.











Ganske enkelt, jeg elsker Lars Hedegaard
Comment af li — 27 marts 2008 @ 17:02