Vis dig som et mandfolk, Pia!

Træk tæppet væk under Anders “Fup” Rasmussen og hans Samarbejds-regering.

Den 29. august er det 65 år siden Danmarks regering indså, at den ikke længere kunne stå model til besættlsesmagtens krav om hvorledes landet og dets befolkning skulle tilpasse sig det Nye Europa. Den gik til kong Christian X med sin afskedsbegæring. Kongen imødekom ønsket og herefter stod landet uden regering. De daglige, trivielle forretninger blev herefter varetaget af embedsmænd, medens befolkningen gik i strejke og modstandsbevægelsen tog til i styrke og samtidig sørgede for den nødvendige justits.

Danmark blev nu reelt regeret af Frihedrådet indtil de lande, vi nu har så travlt med at fordømme, befriede os. Vort “renommé” blev – delvist – reddet af den modstandsbevægelse som politikerne, også dengang, kaldte “uansvarlige elementer”.

Historien gentager sig ikke – siger man. Men den som ikke vil lære af historien er tvunget til at gentage den.

Som digteren siger: “Usselrygge, Vendekåber råder nu for Danmarks Sag”. – Det gælder i dag som i 1943. Hvor der i alle partier dengang fandtes fremsynede og hæderlige danskere – Christmas Møller, Hal Koch, Mogens Fog, Frode Jakobsen, Børge Houmann, Aage Schoch og mange, mange flere – kan vi i vore dage lede forgæves blandt de “stuerene” partier; her fylkes blot ryggesløse eftersnakkere, snurrende vejrhaner og skrupelløse landssvigere.

Det demokratiske Danmark, som for 65 år siden bestod sin prøve er nu under stærk forrådnelse. Vi lever i svampens tid. Danmark er påny besat, ikke af nazismen, men nu af en ideologi fuldt lige så afskyelig. Men i modsætning til dengang har vi ikke en regering med blot antydning af rygrad. Den bliver siddende mens statministeren hændervridende gør skrabud for det nye herrefolk og “på det skarpeste tager afstand fra [indsæt et "uansvarligt element" her]“.

Men måske kan vi alligevel redde vort omdømme. Vores kollaboratør-regering kan nemlig kun takke de “ikke-stuerene” for at taburetterne ikke vælter. I samme øjeblik regeringens støttehjul blev afmonteret ville den falde. Umiddelbart ville det ikke gøre den store forskel – om det er Villy, Helle, Margrethe (Vestager) eller Anders Fup, der er rigsbefuldmægtiget, kan vel være eet fedt – men det ville åbne danskernes øjne. Og få os til at indse, at så kan vi lige så godt lade os kommandere rundt af EU-mandariner, Imamer og mafiosi. I det mindste kunne vi så se os selv i spejlet.

Hellere ingen regering end underkastelse.