Guldsmed politianmeldt for røveri-video på YouTube.
Røverne af en guldsmedeforretning i Århus gav ikke tilladelse til, at deres røveri kunne vises på YouTube. Derfor har Datatilsynet politianmeldt butiksejeren, der gjorde det.
En guldsmedeforretning i Århus er blevet politianmeldt af Datatilsynet, fordi dens indehaver har lagt en videooptagelse af et røveri mod butikken ud på YouTube, oplyser DR Østjylland.
Preben Randløws forretning, Diamanten i Skt. Clemens Stræde, blev udsat for et hårdhændet røveri den 8. februar, og guldsmeden lagde videoklippet ud på internettet samme dag for at lette opklaringsarbejdet. De to røvere blev da også fundet og anholdt. Men ifølge persondataloven er det forbudt at offentliggøre billeder af mennesker, som deltager i et røveri, uden deres tilladelse.
“Det, jeg har gjort, er forbudt i dette land. Men loven er skruphamrende forkert og må laves om,” siger Preben Randløv.
Videoen er også blevet vist i fjernsynet med tilladelse fra politiet.








Jamen her i landet er det jo altså forbryderne, der skal skånes og tages hensyn til.
Comment af tabuka — 12 marts 2008 @ 18:34
Nogle af vore ellers saa ufejlbarlige og beundringsværdigt dygtige embedsmænd og politikere maa jo have overset noget, da de formulerede den lov.
Comment af Kristoffer Mogensen — 12 marts 2008 @ 21:46
You gotta be kidding me!!!
Comment af Mikael — 13 marts 2008 @ 16:56