Hodjas Blog

24 februar 2008

Hodjas Blog på stedet, som ikke må findes.

Europas endestation i fortid og fremtid : Auschwitz – Birkenau.

Det er ikke markeret på kortet. EU-landet Polen vil ikke rigtig være ved det, og ifølge Europas nye herrefolk, muslimerne, er det hele en myte og har aldrig eksisteret. Men ad små, elendige og hullede veje, stedvist gennem triste skove, stedvist gennem lige så triste småbyer snirkler man sig frem, mens vejret bliver mere og mere gråt, blæsende, regnfuldt og isnende koldt. Skilte er der nok af, men alle kun med ensformige reklamer så tætstående, at man dårligt kan se landskabet udenom. Omsider kommer man til en by ved navn Oswiecim. Fabrikker, højhuse, stor jernbanestation og et lille, forkølet skilt som med en pil forkynder vejen til: Muzeum.

Jeg følger pilen – kører over en jernbanebro – vejen drejer sig ud af byen – og så pludselig:

Auschwitz

Bilen parkeres. Der er rigelig plads, kun en enkelt turistbus og 5-6 privatbiler. Blæsten hyler ned fra bjergene og regnen pisker ind i ansigtet. Alt er koldt, men synet af stedet er endnu mere isnende.

Auschwitz

Og det er ikke bedre til den anden side:

Auschwitz

Billedet er ens i alle retninger. Til venstre hedder det Birkenau/1, til højre Birkenau/2. Barakker så langt øjet rækker, nogle af smuldrende mursten, andre af råddent træ. Jeg går gennem porten og beslutter at følge jernbanesporene:

Auschwitz

Vejen føles uendelig. Mellem barakker, barakker og atter barakker i snorlige rækker, inddelt i sektioner af pigtrådshegn med højspænding og dybe grøfter. De fleste af træbarakkerne er rådnet væk eller brændt, så kun skorstenene står tilbage som en forstenet skov. Går ind i nogle af de – vinduesløse – barakker, der stadig er intakte. Her tales ikke højt og her må ikke fotograferes. Man forstår umiddelbart hvorfor…. Omsider slutter sporet og til begge sider ses enorme bunker af murbrokker og beton. Her lå gaskamrene og krematorierne. Bygningerne blev sprængt i stumper og stykker af SS lige inden den Røde Hær nåede frem.

Auschwitz

Midt i det hele et monument. Her går enkelte mennesker af tydeligvis jødisk herkomst stille rundt. Enkelte samler lidt jord op og kommer det i en lille flaske. Jeg kommer i snak med et yngre, jødisk par fra USA. De er kommet hertil for at lægge blomster og græde. I samtalens løb spørger de, hvad der får en ikke-jøde som mig til at besøge dette sted?

Hvad skal man svare? – At historien har det med at gentage sig, og at vi nu lever i 1938 igen? – Lighederne er jo slående. Påny hærger brune bander i Europas byer og bøllerne har nærmest frit lejde, blot de er brune. Hitler’s vision om Neuropa er ved at tage form, blot kaldes det nu EU og just i disse dage gentages Neville Chamberlain’s “Peace in our Time” : akkurat som vestmagterne dengang i München forrådte først Sudeterlandet og dernæst Tjekkoslovakiet til Hitler, overgiver vore historie- og samvittighedsløse “ledere” nu først Kosovo og siden hele Europa til Hitlers gamle allierede, muhammedanerne.

Men mine to jødiske ledsagere siger, at jeg jo tilhører et folk som reddede 6.000 af deres folk, og at jeg burde være stolt af mit land. Lidet aner de åbenbart, at det ikke kun drejede sig om uselviskhed. Og jeg må fortælle dem, at jeg faktisk skammer mig over mit land, hvis pludrende, kaglende og afstumpede “elite” af medløbere nu – igen – har besluttet at give efter for den brune pest og sætte Danmark på et nyt, fascistisk tog som kun kører een vej. – Hvor sporet ender, ophører civilisationen:

Auschwitz

16 Kommentarer »

  1. Jeg husker stadig Claude Lanzmann’s mammutfilm ‘Shoah’. Der var tog og tog og tog og skinner og skinner. Jernbanen var forudsætningen for, at det kunne ske.

    http://en.wikipedia.org/wiki/Shoah_(film)

    Comment af hodja — 24 februar 2008 @ 21:33

  2. Kanon artikel. Tak for den.
    Du skal dog ikke være flov over dit land, kun over at vi endnu ikke har gjort op med tilbedelsen af autoriteter.

    Comment af rettentilselvforsvar — 24 februar 2008 @ 21:42

  3. Tilslutter mig.. En iskold følelse af afmagt risler ned af ryggen på mig, når jeg ser de billeder.

    Hvordan skal vi dog bære os ad med, at råbe de selvfede danskere op, og for blot et øjeblik vende blikket væk fra udsigten til egen friværdi.

    Tiden læger alle sår – også det nazistiske. Om føje generationer vil Anden Verdenskrig virke lige så fjern som Napoleonskrigene gør for os i dag.

    Jeg tænker ofte på, om det er nu man skal flygte med sine børn, mens man stadig kan. Problemet er bare – hvor skal man flygte hen.

    Den brune pest har tag i hvert eneste kontinent på denne klode. End ikke USA synes at være et sikkert sted længere..

    Comment af Georg Hansen — 24 februar 2008 @ 23:13

  4. Nej du skal absolut ikke skamme dig over dit land. Jeg forstår godt hvad du mener, Hodja…. men med de ord lyder du næsten som en på venstrefløjen.

    Comment af Andreas — 24 februar 2008 @ 23:41

  5. Føj, det er enormt. Man forstår godt det er svært at forstå (tro på). Tak for det flotte indlæg!

    Comment af ManInBurka© — 25 februar 2008 @ 10:31

  6. Takken går til vor medsendte udearbejder Skjoldungen, som jeg ikke tror befinder sig på venstrefløjen :-)

    Comment af hodja — 25 februar 2008 @ 10:44

  7. Det ærgrer mig lidt, at også Hojda falder for den kulturradikale propaganda, der generelt går ud på at forklejne danskernes indsats under og efter 2. verdenskrig, og især at reducere danskerne bidrag til jødernes redning til nærmest bare at stå ved kasse 1 og indkassere. Kendsgerningen er at over 6.000 jøder blev reddet takket være en større eller mindre indsats fra utallige danskere. Nogle bidrog med overnatninger,andre med transport frem til opsamlingsstederne, og endnu flere gav penge eller forsyninger, alt efter evne og behov. Man bør ikke glemme, at selv de jøder, der ikke havde penge, nåede sikkert over til Sverige.
    Og man gør klogt i at huske, at også historikere har en dagsorden,og når de sætter spot på én vinkel, så er formålet måske at håne en anden.

    Comment af Søren — 25 februar 2008 @ 11:10

  8. Cadeau, Skjoldungen

    Steen

    Comment af steen — 25 februar 2008 @ 11:12

  9. Stærke billeder, og stærke ord.

    Glimrende post.

    Comment af whodares (Islamofob) — 25 februar 2008 @ 20:01

  10. Søren, du har ret. Lad mig klarificere: Mit kendskab til jødernes redning baserer sig selvfølgelig på andenhånds informationer, mest (politisk korrekt?) histoireskrivning, artikler og erindringer. Dog har jeg også hørt sagen omtale af gamle kommunister fra modstandsbevægelsen som var noget tilbageholdende og modererende over for fiskeskippernes helteindsats. Jeg ved det kort sagt ikke og er måske derfor et offer for myter.

    På den anden side er der jo også versioner, som omtaler advarsler til vore jøder fra tysk side. Om jeg husker ret, vistnok en vis tysk embedsmænd ved navn Duckwitz?

    Men det vigtigste står selvfølgelig tilbage: så at sige alle jøderne kom ud – det kan ingen tage fra os.

    Og når jeg skammer mig, er det jo ikke over mit land og mit folk – tværtimod – men over vore egne kollaboratører på “kulturparnasset”. Et parnas der i mine øjne dog mest udmærker sig ved en næsten altomfattende uvidenhed, ligegyldighed over for alt af værdi og selvfed “Jean de France”-arrogance. Specielt deres hånlige og nedladende ytringer om alt “folkeligt” (kakkelborde, pigekor, rådhusklokker og kolonihaver f. eks.) mens de selv sidder over deres caffé-latte og pludrer om f. eks. dansk film (der for mig ikkke er andet end et orgie i modbydeligheder, som om vi danskere udelukkende var et folk af ualmindeligt dumme svin).

    Og hvordan tror du jeg har det i udlandet – hvor jeg er ofte – når talen kommer ind på udenrigspolitik og jeg må vedkende mig båtnakker som vore sidste 2-3 udenrigsministre ? – Det lader til at den ene fladpandede ignorant er næsten endnu værre end den anden, Her kan man tale om skam, så det vil noget!

    Comment af Skjoldungen — 25 februar 2008 @ 21:36

  11. Er det ikke lige præcis muslimerne, som nu overtager datidens jøders plads?

    Og hvad mon de mest hårde islamkritiker kunne finde på med dem, hvis magten lå i deres hænder…..?

    Comment af Helen Latifi — 25 februar 2008 @ 21:41

  12. Jøderne har aldrig forfulgt muslimerne, mens muslimerne igennem hele islams historie har forfulgt naturfolk, jøder og kristne – du ved aber og svin.

    Islam er den eneste religion, hvor racismen er indbygget i selve ‘det hellige skrift’.

    Så nej muslimerne er ikke ofre – de er gerningsmænd. På samme måde som de var gerningsmænd under holocaust.

    Comment af hodja — 25 februar 2008 @ 21:46

  13. Svar til # 11, Helen Latifi:

    Spørgsmål 1: Jo, vi husker jo alle hvorledes de danske jøder hærgede landet med myrderier i flæng, gruppevoldtæger, afbrænding af Dannebrog, benzinbomber, røverier, ildspåsættelser af skoler, biler og solcentre, hustruvold, familie-henrettelser, børnemishandlinger, hærværk mod vore kirkegårde o.s.v., o.s.v. – Samt forlangte kosher-mad overalt, dødsstraf for at tegne Moses, kønslemlæstelser af småpiger, polygami, …. nå, der er vist ikke mere båndbredde til rådighed…. Men det var selvfølgelig derfor vi sejlede dem ud af landet.

    Spørgsmål 2: Ja, hvad med stille og roligt at sige til muslimerne, at enten opfører de sig som voksne, civiliserede mennesker eller også er det herut! – ?

    Comment af Skjoldungen — 25 februar 2008 @ 22:31

  14. Den gode Duckwitz var sandsynligvis ansvarlig for temmelig mange danske søfolks død i perioden fra 3.september 1939 og frem til 9.april 1940, idet hans oplysninger om skibsafgange til England medførte, at mange skibe blev sænket. Man gik i lang tid ud fra, at årsagen var miner, men meget tyder på, at ubåde var den rigtige årsag i langt de fleste tilfælde. Den endnu bedre Best, der tabte kampen om magten i R.S.H.A., og dermed endte i Danmark, var vist meget glad for at han blev dømt i Danmark, og ikke i Frankrig.
    Der blev skrevet meget historie i dagene efter den 5. maj, men også den gang var papir taknemmelig.
    Der var fiskere, søfolk og andre, der tjente på transporter, men hvorfor skulle de ikke have kompensation for tabt arbejdsfortjeneste og mistede skibe, når de ud over det, også satte livet eller friheden på spil.
    PS. Vi er ikke de eneste i verden, der er utilfredse med hensyn til egne politikere, faktisk kan vi få dem i bundter fra alle andre europæiske lande, såfremt vi måtte være interesserede.

    Comment af Søren — 26 februar 2008 @ 02:27

  15. ->13

    Jeg sejler gerne Helen Latifi til Sverige. Men først efter kl. 17. Jeg skal jo passe mit arbejde, så jeg kan betale min skat. Nogen skal jo betale for Helens underhold og uddannelse.

    Comment af ManInBurka© — 26 februar 2008 @ 10:26


RSS af kommentarer til dette indlæg. TrackBack en URI

Skriv en kommentar

Blog at WordPress.com.